Lektor Jesper Olsen: Korruption er ikke noget, vi tager seriøst i Danmark. Vil den nye justitsminister lave om på det?

03.05.2022

Problemet med korruption i Danmark er, at vi ser det hele som enkeltsager og ikke et mønster. Der er tale om visse korrupte mennesker, men også systemerne, der gør det muligt. Sagerne fra medierne er velkendte og taler sit tydelige sprog. Vil den nye justitsminister melde Danmark ind i kampen?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jesper Olsen

Der er igen tvivl om, at Danmark er i ‘bad standing’, når det handler om at forebygge korruption. Det ses, når vi igen og igen får international kritik fra Europarådet (GRECO). Læg dertil, at EU-kommissionens årlige ‘rule of law’-rapporter konstaterer, at Danmark ikke har en strategisk tilgang hertil. I bedste fald er den danske strategi ikke at have en strategi. I værste fald er det udtryk for en politisk ligegyldighed, når rapporterne oversendes til Folketinget, uden at man politisk forholder sig til, at Danmark som et af få lande er i ‘bad standing’.

Hvad handler det så om? Vi har i det her land ikke regler om lobbyisme og svingdørsansættelser, men i stedet har vi regler, der reelt mørklægger pengestrømmene i politik. Vi har ikke reel åbenhed om politikeres relevante private økonomiske interesser, men har en ‘offentlighedslov’, der reelt mørklægger vigtig information om den måde, magten udøves.

Det er sådan, det er. Men det passer bare ikke ind i det danske selvbillede. Og ikke mindst de danske politikeres selvbillede.

Et systematisk, men overset problem
Med en ny justitsminister er det en god anledning til at få nogle friske øjne til at se på netop det. Tesfaye kommer fra et ministerområde, hvor man jo må spørge sig selv om, hvad det er, der bringer mennesker på flugt eller til at immigrere. Derfor tillader vi os at have store forhåbninger til den nye justitsminister.

Når vi kigger rundt i verden, så får korruption stadig større betydning. Menneskers dagligliv er påvirket af, at man skal betale myndighedspersoner for alt det, der burde være betalt over skatten. Det er en medvirkende årsag til, at mennesker beslutter sig for at flygte eller flytte. Man er trætte af at leve i et land eller et system, hvor bestikkelse er en del af dagligdagen, når man skal have helt almindelige ydelser fra det offentlige. Når man skal til lægen, have et pas, eller i kontakt med politiet.

 


Integritetskulturen, som en af de danske kerneværdier, vi bryster os meget af, kommer ikke af sig selv. Den skal vedligeholdes

_______


 


Og hvis vi vil have syn for sagen, skal vi bare se på Ukrainekrigen. En del af den russiske hærs ineffektivitet kommer netop af korruption. Samtidig holdes Putin ved magten af en korrupt elite. Og det er såmænd heller ikke fordi, at Ukraine er et mønsterland. Tværtimod.

Helt så galt er det ikke i Danmark. Heldigvis. Danmark ligger som nummer et – sammen med Finland og New Zealand – på Transparency Internationals årlige opgørelse over omverdens opfattelse af korruption, som et af de mindste korrupte lande. På den måde er vi ‘medskyldige’ til det fejlagtige billede. Men vi HAR korruption i Danmark. En undersøgelse, vi foretog sidste år, viste, at 1 pct. af danskerne havde brugt bestikkelse til at modtage ydelser fra det offentlige. Det lyder måske som et lille tal. Men hvis man tager det numerisk er det konservativt sat et femcifret tal; så man kan ikke afvise, at vi også har problemet i Danmark. Det danskerne er spurgt til, er helt almindelige velfærdsydelser. Læg dertil, at undersøgelser fra TrygFonden og Djøf fra 2020 viser, at 10 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet kender til forhold, hvor der kan være mistanke om korruption.

Problemet i Danmark er, at vi ser det hele som enkeltsager og ikke et mønster. Der er tale om visse korrupte mennesker, men også systemerne, der gør det muligt. Problemet er bare, at vi ikke får det løst, hvis ikke vi erkender, at det er der. De velkendte sager fra medierne taler jo sit eget tydelige sprog. Alle kan fx huske sagerne om Forsvarets Ejendomsstyrelsen, Britta Nielsen, hærchefen, der blev dømt sidste år, og i sidste uge kom den mørklagte partistøtte fra Aalborg Portland til medlemmer af Socialdemokratiet og Venstre frem.

Det er her, vi tillader os at håbe på en ny begyndelse. At vi har fået en minister, der ikke er bange for at tale om tingene. For det er sådan, vi kender Tesfaye fra hans hidtidige virke. Det vil være første vigtigt skridt. At integritetskulturen, som en af de danske kerneværdier, vi bryster os meget af, kommer ikke af sig selv. Den skal vedligeholdes.

Franske tilstande
Udfordringen for Tesfaye vil være den samme, som den er for alle hans forgængere: At man skal se fordomsfrit på nogle af de forhold, der ligger lige for. Når man ser på de internationale rapporter, så lever Danmark generelt op til anbefalingerne, lige indtil vi kommer til det politiske niveau. Men vi behøver hverken at tage til Rusland, Ukraine eller Rwanda for at se problemerne i det politiske. Vi har alle lige fulgt med i det franske præsidentvalg. Udover at Macron formelt vandt valget, tydeliggjorde det en mere skræmmende tendens: den lave valgdeltagelse. En af forklaringerne er bl.a. en dyb mistillid i den franske befolkning til det politiske system – og ja, korruption. I Frankrig har man sågar særlige fængselsafdelinger, der huser politikere, fordi der er nogle særlige sikkerhedsforhold, og hvor man ikke som i Danmark kan nøjes med at sætte en tidligere minister to måneder i fodlænke for magtmisbrug. Lad os bare tage eksemplerne fra toppen; den franske præsident Sarkozy og de tidligere premierministre Alain Jupé og Francois Fillon.

Jeg plejer at sige, at vi skal ikke have franske tilstande i dansk politik. Men det kræver altså, at vi tør tale om det. Erkende at det også kan være en dansk udfordring. Vi har også en vis dansk partileder, der er tiltalt for svindel med EU-midler, mens højt profilerede sager fra Fredericia og Farum ligeledes kan nævnes.

Opgaven for Tesfaye ligger lige for. Rapporterne ligger der, og anbefalingerne er klare. De er sådan set lige til at gå til, men kun hvis viljen er der. Ganske vist venter der svære sager på justitsministerens bord: håndteringen af FE-sagen, forhandlingerne om offentlighedsloven, implementeringen af den nye politireform, der bl.a. skal sikre at Danmark fortsat har høj prioritet på bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet for bare at nævne nogle af dem. Alle sager, der ligger vores ‘hjerte nær’, og som burde bane vej for, at korruption også er et problem, vi tør tale om i Danmark. ■

 


Opgaven for Tesfaye ligger lige for. Rapporterne ligger der, og anbefalingerne er klare. De er sådan set lige til at gå til, men kun hvis viljen er der

_______

Apropos denne artikel:

Lars Bangert Struwe: Kritikken af Danmarks forsvarspolitik var helt fair. Nu er det pinedød nødvendigt at komme videre

Thomas Aastrup Rømer: 13 forslag til en humanistisk skærmpolitik

Hayley Stevenson i RÆSONs nye trykte nummer: Trump er en katastrofe for klimaet – men det var den eksisterende klimapolitik også

Peter Meedom i RÆSON SØNDAG: Putin går styrket til forhandlingsbordet i 2025. For Ukraine har stadig ingen troværdige sikkerhedsgarantier

Camilla T. N. Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Østasien forbereder sig på Trump

Lars Bangert Struwe om sabotage i Østersøen: Frygten for eskalation har gjort os impotente