Lektor i fysik Gorm Bruun Andresen: Atomkraft i Danmark er galimatias
03.05.2022
”De, der debatterer, om vi skal have vind- og solenergi eller atomkraft, debatterer noget, vi allerede fik styr på for 10-20 år siden. Vi har fundet ud af, hvordan vi skal levere energien. Udfordringen nu er at få den grønne energi ud til slutbrugerne, så forbrugerne kan køre og varme deres boliger med el i stedet for olie og gas.”
I
nterview af Camilla-Maria Behrendt
RÆSON: I lyset af den seneste IPCC-rapport, er det relevant igen at diskutere atomkraft i Danmark?
ANDRESEN: Nej. I Danmark er debatten om atomkraft forældet. Bekymringen om, hvad vi gør, når vinden ikke blæser, har vi altså fået styr på. Vi skal i stedet snakke om, hvordan vi får omstillet de andre sektorer til at bruge den grønne strøm, altså hvordan vi kan få strømmen til at opvarme husene, hvordan den kan bruges i transportsektoren osv. Det er også dér, den tekniske diskussion er, men den offentlige debat er desværre ikke nået dertil. Vi skal debattere, hvordan vi bruger strømmen til at gøre vores samfund fri af fossile brændsler, ikke hvordan vi skaber strømmen. Jeg kender ingen energiprofessionelle i Danmark, der mener, det giver mening at debattere, om vi skal have atomkraft i Danmark.
Har Danmark tilstrækkelig viden om omkostningerne ved atomkraft til at vurdere, hvorvidt ny atomkraft vil være gunstigt i den grønne omstilling?
Ja, det har vi. Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark, er galimatias. I Danmark er vi verdensmestre i at vide, hvordan man integrerer især vindenergi, men også solenergi i vores energisystem. Og vi har ingen erfaring med atomkraft, så det vil være dyrt at bygge for os. I Finland og England, hvor man har bygget atomkraft for nylig, har det kostet kassen. Så vi ved ikke præcis, hvad det vil koste i Danmark, men vi ved med sikkerhed, at det er langt dyrere end den omstilling, vi er i gang med.
Derudover har vi et mål om at reducere CO2-udledningerne meget hurtigt. Hvis vi valgte at bygge atomkraft, ville der sandsynligvis gå mindst 15 år, før det første værk var i drift. Så ville vi have overskredet de deadlines, vi har givet os selv.
Man kunne spørge, om det ikke er okay at udlede CO2 undervejs, og så gå hurtigt til nul til sidst? Der er svaret: Nej, det er det ikke. Atmosfæren er som et badekar, man fylder op. Det er ikke vigtigt, hvornår man fylder CO2 i. Det vigtige er den samlede mængde. Hvis man venter, er det meget værre, end hvis man udleder stadig mindre CO2 hvert år. Uafhængigt af, hvad det koster, ville den forsinkelse, det ville medføre, gøre, at vi ikke kan nå vores klimamål. Altså: At bygge atomkraft i Danmark ville være en dyr løsning, som ville forsinke reduktionen af CO2-udledninger.
Er atomkraft globalt set nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning?
Jeg har ikke et utvetydigt svar til det. Spørger man IPCC, har de traditionelt haft atomkraft – også nybygning af atomkraft – med i deres scenarier. Fra dem er svaret altså ja. I den forskning, jeg selv laver, hvor vi simulerer dekarbonisering i store systemer, eksempelvis Europa, ser vi ikke atomkraft som en nødvendighed. At bygge ny atomkraft er ikke en del af den mest omkostningseffektive løsning.
Den model, vi simulerer den europæiske klimaomstilling med, fodrer vi med tekniske og økonomiske oplysninger, og så laver den en optimeringsopgave, hvor den finder den billigste løsning. Hvis man byggede en smule atomkraft, ville det ikke ændre meget, men hvis man byggede meget, ville omstillingen blive væsentligt dyrere. I hvert fald i Europa. I Kina er det anderledes, for de bygger atomkraft væsentligt billigere, så dér giver IPCC’s anbefalinger mere mening.
Er det så den rette strategi, når den danske regering fortsat satser på vind og sol?
Ja, det er det. I Danmark er vi forbi overvejelserne om energikilder. Vi har fundet ud af, hvordan vi skal levere energien. Næste skridt handler om at finde ud af, hvordan vi får fossile brændsler ud af vores transportsektor og varmesektor. Det er dér, strømmen skal laves om til noget andet. Udfordringen er at få den grønne energi ud til slutbrugerne, så forbrugerne kan køre og varme deres boliger med el i stedet for olie og gas.
De, der debatterer, om vi skal have vind- og solenergi eller atomkraft, debatterer noget, vi allerede fik styr på for 10-20 år siden.
I andre lande, hvor de endnu ikke er nået så langt, som vi er i Danmark, kan diskussionen være relevant. Hvis man stadig har kulkraftværker som primær energikilde, kan man debattere det. I Danmark er vi allerede meget langt med omstillingen. Vi får over halvdelen af vores strøm fra vind. Og mange af vores kulkraftværker er bygget om til at bruge træpiller. Biomasse er ikke nødvendigvis bæredygtig; det kommer an på, hvordan den er produceret. Men det er bedre end at brænde kul af. Og det er en midlertidig løsning, hvor man har levetidsforlænget kraftværkerne til at kunne bruge træpiller som en brobygningsløsning. Vi får altså ikke meget af vores strøm fra fossile brændsler i Danmark.
I Finland og England, hvor man har bygget atomkraft for nylig, har det kostet kassen. Så vi ved ikke præcis, hvad det vil koste i Danmark, men vi ved med sikkerhed, at det er langt dyrere end den omstilling, vi er i gang med
_______
Det er forkert at snakke om stabile energikilde på den måde, den retorik kommer fra det konventionelle fossilbaserede energisystem, hvor man havde de såkaldte grundlastværker – de kraftværker, der altid bare drøner derudad – der brændte kul af.
Man har grundlastværker og spidslastværker. Grundlastværkerne er dyre at bygge, men billige at lave energi på. De kører altid. Spidslastværkerne, som tit har været gaskraftværker, er billige at bygge, men dyre at bruge. Derfor har man dem stående som reserve. Så koster det noget de få timer, man skal bruge dem, men det er ikke så tit, så besparelsen ved ikke at bygge noget dyrt er større.
Atomkraft giver kun økonomisk mening at drive som grundlastværker. Det er en alt for dyr løsning til bare at fylde de huller, der skabes, når vinden ikke blæser, og der er overskyet.
Derfor konkurrerer atomkraft og vind- og solenergi om den samme plads i energisystemet: Begge dele skal udgøre bunden. Hvis vi byggede atomkraftværker, ville det ikke give mening at have en masse vindmøller, for de overlapper.
Hvad skal så fylde hullerne, når det ikke blæser, og solen ikke skinner? ´
Langt størstedelen af tiden vil vind og sol være nok. Det er meget sjældent, der er behov for noget andet. Forskningen er i øjeblikket i gang med at designe Danmark fremtidige fleksible energisystem. I min forskning bygger vi en stor computermodel, hvor vi deler et år op i timer, så vi ved, hvor meget energi, der bliver brugt på ethvert tidspunkt. Derudfra designer vi et energisystem, hvor behovet kan dækkes med vind og sol.
Energisystemer baseret på vedvarende energi er meget mere komplekse end de fossilbaserede.
Der er forskellige bufferløsninger.
I fremtiden skal vi opvarme boliger med strøm, og varmepumper skal være brobygningsteknologi fra vindmøller og solceller til varme. Det vil øge vores samlede strømforbrug, for førhen brugte vi ikke strøm til opvarmning. Når det ikke blæser, og solen ikke skinner, slukker varmepumperne. Da har fjernvarmesystemet en varmtvandsbeholder, der kan træde til. Varmepumperne kan således skrue forbruget op, når der er meget energi, og drosle ned, når der er for lidt.
Det samme gælder transportsektoren, som tidligere kørte på olie og ikke strøm. Her kan man skabe fleksible opladningssystemer, hvor strømmen lagres på forskellig vis, når der er rigelig strøm, og bruges, når der er for lidt. Man vil også bruge såkaldt power-to-x (der bogstavelig betyder strøm til x), hvor strøm omdannes til forskellige grønne brændsler. De apparater, som står for omdannelsen, kan køre, når strømmen er rigelig. Så længe man producerer nok brændsler over tid, er det ikke så vigtigt, lige hvornår de produceres. Det gælder om at lave løsninger, hvor man bruger energien, når der er meget af den, og venter, når der ikke er.
Det er faktisk meget fleksibelt, hvordan vi får den CO2-neutrale energi over til slutbrugeren. Brændslet behøver ikke at blive leveret sekund for sekund, men kan leveres i store ladninger. Til de allerværste huller skal vi have et batteri eller andre lagre. Men der vil meget sjældent være behov for det. Teknologierne til det findes allerede, men det har ikke kunnet betale sig at bygge disse anlæg endnu, fordi vi endnu ikke har haft brug for dem. Det får vi dog om ti år.
Vi skal have elbiler, så vi får strømmen over i transportsektoren, og vi skal have power-to-x, så vi får grønne brændsler til fly og skibe.
Giver det mening at lukke eksisterende atomkraftværker, som de gør i Tyskland?
Det er i tråd med grøn omstilling fortsat at benytte de atomkraftværker, der allerede kører. Det er meget dyrt at bygge et atomkraftværk, men det er ret billigt at drive det. Derfor er det for det meste økonomisk favorabelt at benytte eksisterende atomkraftværker, men ikke at bygge nye. Hvis man ikke beholder dem, skal man skynde sig at erstatte dem med vind og sol. I Tyskland har man valgt at lukke atomkraftværkerne, før de var udtjent, og energien blev erstattet med gas og kul, og derfor førte det til stigende udledninger.
Man kan dog godt have andre grunde end klimaet til at lukke atomkraftværkerne. Der er jo en grund til, at atomkraft bringer sindene i kog. Der er nogle risici, som er meget små, men konsekvenserne kan være meget store. Og så er der problematikken om affaldshåndtering.
Hvordan ser du på, at EU-kommissionen har stemplet atomkraft som grøn?
Det synes jeg, er fint. Selv hvis man ikke er vild med atomkraft, er det bedre end klimaforandringer. Atomkraft kan godt være en løsning på klimaproblematikken. Det vil altid være bedre end ingen løsning. I Frankrig har de eksempelvis allerede en kæmpestor atomsektor. Så det kan også sagtens være rentabelt i Frankrig, selvom det ikke er det i Danmark. Næsten al strøm i Frankrig er CO2-neutralt.
Det var meget mere kontroversielt, at EU-kommissionen stemplede gas som grøn energi. Men det blev der ikke snakket lige så meget om. Det er først nu, der for alvor bliver talt om gas. Gas er et fossilt brændstof, som udleder CO2, så det skal vi af med. Gas er mindre slemt end fx kul, men det er stadig et fossilt brændstof, som ikke er grønt. Med atomkraft er der ingen CO2-udledninger fra driften. Vi skal af med gas, og det skulle vi også før invasionen af Ukraine.
.
Vi skal af med gas, og det skulle vi også før invasionen af Ukraine.
_______
Gorm Bruun Andresen er ph.d. i eksperimentel fysisk og lektor ved institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet. Han er leder af forskningsgruppen for vedvarende energi og termodynamik, som laver modeller for, hvordan samfundet billigst og hurtigst gennemgår en grøn omstilling. ILLUSTRATION: Damp stiger fra nedkølingstårne ved atomkraftværket i Cruas, Frankrig, 27. november, 2021 [FOTO: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
