Lasse Meldgaard Bloch: En amerikansk abortafskaffelse kan eskalere til en mangeårig værdikrig

Dette er et indlæg i artikelserien af professor Vincent F. Hendricks med videnskabsteoretiske og andre filosofiske vinkler på aktuelle spørgsmål. Serien bringes udenfor RÆSONs betalingsmur. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her</div style>

Kommentar af Lasse Meldgaard Bloch

Mandag d. 2. maj sendte den amerikanske højesteret chokbølger gennem befolkningen, da et lækket udkast på uforklarlig vis sneg sig igennem de normalt hermetisk lukkede døre til landets højeste retsinstans. Udkastet viser, at retten vil omstøde en af de mest toneangivende domme i amerikansk retshistorie; den notoriske Roe v. Wade. 

For en måneds tid siden befandt mange liberale amerikanere sig i et moralsk dilemma. For selv om man som et moralsk menneske ikke går og drømmer om uskyldige menneskers død, så håbede mange formentlig på, at en af de mest magtfulde amerikanere gennem de sidste 30 år ville stille træskoene, og dermed nulstille risikoen for en omvæltning af det amerikanske samfund. Eksempelvis måtte Twitter under stor opmærksomhed fjerne et tweet fra en ansat på de velanskrevne universitet UCLA, der lød: ”Der er ingen, der vil indrømme det, men vi håber alle sammen på, at Clarence Thomas dør”.

Et betændt debatklima. Manden i centrum var ingen ringere end den amerikanske højesteretsdommer Clarence Thomas – den kun anden afroamerikanske dommer i højesteretten, den længst siddende af de ni, der sidder der i dag – og en del af det flertal, som i juni måned med stor sandsynlighed forkaster Roe v. Wade og dermed gør abort ulovligt i USA. Samtidig vil det indlede en decideret værdikrig i det amerikanske samfund.

Forfatningen alene vide
Clarence Thomas har ikke haft en afslappet vinter. Tidligere på året kom det frem, at hans kone gentagne gange forsøgte at få omstødt Bidens valgsejr, og i marts blev han så indlagt på hospitalet, mens spekulationerne om hans helbred fik frit løb. For hvis Thomas enten blev så syg, at han ikke kunne fortsætte sit hverv som højesteretsdommer eller måske ligefrem kradsede af, så ville Biden-administrationen få mulighed for at skifte en konservativ dommer ud med en liberal og i deres øjne genoprette den balance i retten, som Trump effektivt smadrede i sin tid som præsident. Og retten til fri abort ville være sikret i mange år fremover.

Men Thomas døde ikke. Og måske havde det også været lige meget, for han havde allerede tilsluttet sig det lækkede udkast fra sin konservative kollega Samuel Alito, som i begyndelsen af ugen kom frem i det amerikanske medie Politico. En opinion, som både omstøder Roe-dommen fra 1973 på trods af, at to tredjedel af amerikanerne støtter dommen, og som kan indlede en kamp om en række andre amerikanske frihedsrettigheder. Rettigheder, der bygger på samme juridiske logik som Roe, og som strækker sig helt fra den dom, der i 2015 endeligt stadfæstede homoseksuelles ret til ægteskab og tilbage til Griswold v. Connecticut, som i 1965 gav amerikanerne ubegrænset adgang til prævention.

For at forstå, hvordan et land med flertal for fri abort ender med et forbud, må man en tur forbi den amerikanske forfatning, som amerikanerne har et markant anderledes forhold til, end vi kender herhjemme.

I USA bliver grundloven opfattet som en form for konstitutionel åbenbaring. Følger man amerikansk politik, så støder man jævnligt på langstrakte diskussioner om, hvad eksempelvis James Madison egentlig gik og spekulerede på, da han skrev sit bidrag til forfatningen med pen og blæk i 1700-tallet. Derfor har nutidens jurister i årtier kæmpet med, hvordan man skal fortolke den åbenlyst forældede lov i et moderne samfund, hvor hestevognen ikke længere er det foretrukne transportmiddel.

Det gælder også for Roe. Sagen begyndte, da en kvinde fra Texas sagsøgte de lokale myndigheder om abort. Og eftersom der ikke stod noget om fri abort i den amerikanske grundlov, så bygger dommen i dag meget forsimplet på følgende rationale: Grundloven sikrer amerikanerne ret til privatliv, og det falder under retten til et privatliv, at kvinder kan vælge at få en abort.

Ganske vist et godt argument, men udfordringen er, at de konservative dommere i højesteretten sådan set også har et meget godt argument. For som Alito skriver i udkastet, giver det ikke rigtigt mening at opretholde retten til fri abort med henvisning til en del af forfatningen, som blev vedtaget på et tidspunkt, hvor abort var ulovligt. Hvis man gerne ville have fri abort, så kunne man jo blot have skrevet det ind i den 14. tilføjelse, som dommerne bag Roe bl.a. hængte deres hat på.

Som dansker er det svært ikke at ryste på hovedet, når amerikanerne tilsyneladende vægter 200 år gamle love højere end befolkningens vilje i dag – og de gør de fleste amerikanere sådan set heller ikke. Men for at gøre Roe til lov skal man have mindst 60 ud af 100 senatorer til at stemme for, og det har vist sig yderst vanskeligt, fordi hver stat har to senatorer uanset befolkningstallet i staten. Det betyder nemlig, at de godt 600.000 overvejende republikanske indbyggere i Wyoming har lige så meget magt i senatet som de 40 millioner overvejende demokratiske indbyggere i Californien. Siden 2013 har den amerikanske politiker Judy Chu desuden fremsat et forslag som netop ville gøre Roe til lov, Womens’s Health Protection Act, adskillige gange, og så sent som i februar i år løb forslaget panden mod senatsmuren og kom ikke videre.

 

I en række stater har man vedtaget såkaldte ”trigger-laws”, som betyder, at hvis Roe falder, så træder der øjeblikkeligt lokal lovgivning i kraft, som ulovliggør abort fuldstændigt

_______

 

Frihed står for fald
Fordi den amerikanske højesteret er konservativ, fordi amerikanerne stadig i stor stil anerkender forfatningens næsten guddommelige status og fordi en politisk løsning bliver blokeret af de republikanske senatorer, så forsvinder den universelle rettighed til abort – sikret af Roe v. Wade – formentlig om en måned. Det kan sætte gang i en kædereaktion i det amerikanske samfund.

I en række stater har man vedtaget såkaldte ”trigger-laws”, som betyder, at hvis Roe falder, så træder der øjeblikkeligt lokal lovgivning i kraft, som ulovliggør abort fuldstændigt. Samtidig vil en del af de republikanske stater vedtage lignende love, og i alt forventer man, at abort vil blive ulovligt for mere end halvdelen af de amerikanske kvinder i løbet af ganske kort tid.

Et af de steder, der bliver hurtigt og hårdt ramt er Texas, som er stærkt konservativ og samtidig den stat med næstflest indbyggere. I Texas er der allerede ”trigger laws” på plads, som betyder at abort vil være totalt forbudt 30 dage efter Roe bliver forkastet. Samtidig vil læger, der udfører abort kunne få op til 100.000 dollars i bøde og i sidste ende risikere fængsel på livstid. Samtidig kommer Texas til at udgøre en stor del af det abortforbudsbælte, som kommer til at brede sig over hele den sydlige del af USA. Forbuddet vil helt naturligt ramme den fattigste del af befolkningen og dem, som ikke kan tage nordpå til stater, der opretholder Roe gennem lokal lovgivning. Samtidig vil det forstærke den værdimæssige skillelinje mellem nord og syd, som har splittet landet lige siden Madison og hans kolleger skrev forfatningen.

Men det er ikke den eneste lovgivning, som kan stå for fald. For der findes flere afgørelser i den amerikanske højesteret, der baserer sig på samme logik som Roe. Det mest åbenlyse eksempel er Obergefell v. Hodges, som giver homoseksuelle ret til ægteskab, ligesom Roe giver ret til fri abort – og den er stort set baseret på de samme argumenter. Men der er også en række andre domme, som bygger på den samme fortolkning af loven, og selvom Alito i første omgang kun beskæftiger sig med Roe, så åbner den konklusion for en potentiel konservativ klapjagt på rettighederne.

I det amerikanske system er det nemlig sådan, at man lokalt i staterne kan vedtage love om stort set hvad som helst. Hvis en stat eksempelvis ønsker at vedtage en lov, som begrænser homoseksuelles rettigheder, og har flertallet, så vedtager de loven og venter på, at nogen sagsøger dem, så det juridiske system kan afgøre, om lovgivningen er forfatningsstridig. Her kommer logikken fra Roe-udkastet så i spil igen, for hvis man havde ønsket at tillade homoseksuelle eller etniske mindretal specifikke rettigheder, så kunne man jo bare have skrevet det ind i forfatningen for 150 år siden – og hvis højesteretten vil bruge de argumenter i forhold til Roe, hvad skule så forhindre dem i at gøre det samme i takt med, at andre sager når frem til de ni dommere?

Derfor er den kommende omstødelse af Roe også det værste mareridt for liberale amerikanere, og hvis alt går, som det konservative flertal af dommere prædiker, bliver det begyndelse til en decideret værdikrig – ikke bare forud for midtvejsvalget til efteråret, men i mange år frem.

Det var det scenarie, de liberale håbede på at undgå, da de i marts krydsede fingre i det skjulte og håbede på, at Clarence Thomas på den ene eller anden måde ville træde ud af historien og ikke være med til at skrive det næste kapitel. Nu ser det i stedet ud til, at det nye kapitel i den amerikanske værdikamp allerede er begyndt. ■

 

Roe er ikke den eneste lovgivning, som kan falde for de konservative dommeres juridiske vurdering. For der findes flere afgørelser i den amerikanske højesteret, der baserer sig på samme logik

_______

 

Lasse Meldgaard Bloch (1978) er journalist og partner i kommunikationsvirksomheden Bright. Han er uddannet fra Syddansk Universitet i 2004 og har blandt andet arbejdet på TV Avisen og Kontant. De seneste 15 år har han arbejdet med kreativ og strategisk kommunikation og han har i mange år fulgt amerikansk politik tæt. ILLUSTRATION: Tusinder afmennesker er samlet til en demonstration mod højestrettens formodede omstødelse af Roe v. Wade i Foley Square i Manhatten, NYC, 3. maj, 2022 [Photo by Seth Harrison/The Journal News / USA Today Network/Sipa USA]