02.07.2022

.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Mener støttepartierne virkelig, at ministre er hævet over den lov, som borgerne skal følge? Når man tilegner sig magt bør ansvaret følge med. En afkobling mellem ansvar og magt vil få magten til at putte sig om sig selv, og dermed reducere incitamentet for at optræde lovligt, ordentligt og demokratisk. Derfor er en advokatundersøgelse af statsministeriets rolle i minksagen nødvendig.

Kommentar af Lasse Jacobsen

Når 10 af landets fremmeste embedsmænd alle svigter på samme tid, så kan der være to forklaringer. Den ene: At de alle, præcist på samme tid, har glemt embedsmandens dyder. Der kan sikkert beregnes én eller anden sandsynlighed for at det kan. Den anden forklaring er mere sandsynlig. Den handler om den proces – og det pres – som statsministeriet med Mette Frederiksen i spidsen lagde ned over embedsværket i de skæbnesvangre dage i november 2020.

Kommissionen konkluderer, at Statsministeriet ”indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som ledte frem til pressemødet d. 4. november 2020, og at statsministeren førte an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af alle mink selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødevareministeriet”. Herefter opremser kommissionen på forskellig vis hvordan statsministeren og statsministeriet tog styring på processen, og de lægger til grund at ”Statsministeriet var bekendt med, at der på K-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som ikke havde været forberedt til coveret til mødet, og som Statsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis ressortministeriet” (min fremhævning). Og de konkluderer at Statsministeriet SELV burde havde rejst spørgsmålet om hjemmel overfor ressortministeriet. Ikke nok med det – for kommissionen vurderer ligeledes, at den forhastede proces ikke var nødvendig.

Katalysatoren

En ’katalysator’ kan defineres som et stof, der øger hastigheden af en kemisk reaktion, uden at dette dog går udover katalysatoren selv. Katalysatoren bliver således ikke omdannet eller forbrugt under den kemiske reaktion, men øger alene hastigheden af den kemiske reaktion mellem andre stoffer. Katalysatoren i minksagen var Mette Frederiksens ageren. Man har øget hastigheden i en proces, hvor man i stedet burde have sænket hastigheden og tænkt sig om. Som grafit, der sænkes ned i en atomreaktor hvor processen i forvejen er høj, blev der pludselig sat yderligere tempo på. Dette forårsagede den totale nedsmeltning hos ti af landets fremmeste embedsfolk.

Som nævnt forbliver katalysatoren intakt. Det samme vil ske her, hvis de Radikale vælger at frede Mette Frederiksen fra at blive genstand for en advokatundersøgelse.

Statsministeriets og altså Mette Frederiksens rolle er dermed essentiel. I de kommende dage vil nogle kommentatorer og politisk interesserede forsøge at adskille Barbara Bertelsens involvering fra Mette Frederiksens. Men det vil være en fantasi at påstå, at Bertelsen har handlet uden politisk input, og fuldstændig af sig selv har overtaget rollen som leder i processen op til KU-mødet – og i øvrigt en fantasi, som ikke harmonerer med det faktum at Frederiksen selv tog styring over KU-mødet, hvor mødedeltagerne sågar skulle sende hende en SMS for at få ordet.

Der er to årsager til at en advokatundersøgelse bør igangsættes. Den første, at kommissionen forkaster Mette Frederiksens påstand om, at Statsministeriet ikke kan drages juridisk til ansvar for en beslutning truffet i fællesskab på KU-mødet, fordi ministre kun kan drages til ansvar truffet i deres respektive ressortministerier. I kommissionens rapport står der at ”Ressortansvar er imidlertid efter kommissionens opfattelse ikke en ansvarsfrihedsgrund for ministre fra andre ministerier, ligesom ressortansvar heller ikke er en ansvarsfrihedsgrund for embedsmænd fra andre ministerier”. Ergo er det altså ganske muligt at blive stillet til ansvar for beslutninger truffet i andre ministerier når beslutningen træffes i fællesskab. Dette flugter med Straffeloven og ministeransvarsloven (hvor de almindelige strafferetlige principper er gældende) som begge indeholder paragraffer, der omhandler medvirken (§23 i straffeloven og §4 i ministeransvarslighedsloven).

Den anden årsag er, som tidligere beskrevet, at Mette Frederiksen og Statsministeriet har været endog meget involveret i processen, og – uden grund, ifølge kommissionen – har forceret processen, uden at give mødedeltagerne mulighed for at læse sagens bilag. Frederiksen har altså, ifølge kommissionen, et ansvar for, at processen endte med at forløbe som den gjorde. Er det sket groft uagtsomt – hvad der ifølge ministeransvarlighedsloven kan få en minister dømt ved en rigsret? Det kan kun afgøres ved at få advokater til at vurdere de strafferetlige implikationer af kommissionens beretning.

 

Hvad siger det om brugen af bilag hvis ministre ikke længere behøver at stå til ansvar for bilagenes indhold?
_______

 

Står ministre over loven?

Enhedslisten og SF har valgt at frede statsministeren fordi de mener at en minister ikke skal kunne retsforfølges, hvis vedkommende ikke har været vidende i ”gerningsøjeblikket”. Dette argument er ironisk og sætter en farlig præcedens af flere årsager. Det er for det første ironisk for statsministeren VAR advaret. Det fremgik af bilagene til KU-mødet at ”Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse”. Derimod valgte statsministeren at det til mødet IKKE var nødvendigt at læse disse bilag. Det sætter for det andet en farlig præcedens; for det første at ministre ikke skal holdes ansvarlige overfor det, som faktisk fremgår af lovgivningen (”grov uagtsomhed”). Dette skaber en kløft mellem vilkårene for borgere og ministre. For hvilken borger kan slippe for at blive undersøgt ved kun at læse halvdelen af lovgivningen? Her ser Enhedslisten og SF bort fra Ministeransvarlighedslovens §5, der også omhandler grov uagtsomhed.

For det andet skabes der en farlig præcedens for brugen (eller mangel på samme) af bilag. Hvad siger det om brugen af bilag hvis ministre ikke længere behøver at stå til ansvar for bilagenes indhold? Er der overhovedet grund til at embedsværket laver bilag til ministermøderne?

Alvorligt er det også, at Enhedslisten og SF har bekræftet deres syn på delingen mellem ansvar og magt: Ansvar skal flyde nedad, mens magten kan sive opad. Det er dybt problematisk, særligt for personer, der sidder i tillidspositioner – som ministre gør.

Når man tilegner sig magt bør ansvaret følge med. En afkobling mellem ansvar og magt vil få magten til at putte sig om sig selv, og dermed reducere incitamentet for at optræde lovligt, ordentligt og demokratisk.

 

Alvorligt er det også, at Enhedslisten og SF har bekræftet deres syn på delingen mellem ansvar og magt: Ansvar skal flyde nedad, mens magten kan sive opad
_______

 

Minksagen blotlægger, at regeringens topstyring har slået fejl

På trods af at regeringen i flere omgange har afvist at skulle være for topstyret eller for magtfuldkommen, så må mink-sagen siges netop at have blotlagt denne topstyring. Både ift. Statsministeriets overtagelse af sagen fra ressortministerierne, og ift. regeringens manglende inddragelse af Folketinget. Det er nu blevet så grelt, at regeringen ikke engang længere ved hvornår den skal skaffe lovgivning.

I et interview med Berlingske foreslog statsministeren forleden endda et nyt instrument, der ved større beslutninger skulle tvinge regeringen til at rådføre sig med Folketinget. Altså indhente dn ”second opinion”, som regeringen ellers tidligere har afvist at der var tid til 4. november 2020.

Måske statsministeren har glemt, at et sådant instrument allerede findes – for i dag må en regering jo netop ikke gennemføre beslutninger, der ikke er hjemmel til. Minksagen er kun endt hvor den er netop FORDI regeringen IKKE henvendte sig til Folketinget. Det ’instrument’, Mette Frederiksen efterlyser, findes allerede. Men dette simple faktum er bare forsvundet i topstyring og magtfuldkommenhed. ■

 

Det ’instrument’, Mette Frederiksen efterlyser, findes allerede. Men dette simple faktum er bare forsvundet i topstyring og magtfuldkommenhed
_______

 

Lasse Jacobsen (f.1991) har en kandidat i Politik og Administration fra Aalborg Universitet. Til dagligt arbejder han med virksomhedsøkonomi som konsulent og markerer sig løbende i den offentlige debat om samfund, økonomi og filosofi. ILLUSTRATION: Sofie Carsten Nielsen i nytårsdebat med statsministeren og Venstres formand [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]