Lasse Jacobsen om sigtelsen af Claus Hjort: Håndteringen af Danmarks efterretningsarbejde har været helt til hundene

14.05.2022

Det er ikke nok, at kun nogle få medlemmer bliver orienteret om sagen, inden Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet kommer til afstemning. Og der er gode grunde til også at forholde sig kritisk til anklagemyndighedens vurdering.   

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lasse Jacobsen

12. maj 2022 var en historisk dag. For første gang i godt og vel 40 år ser det ud til, at der vil blive ført sag mod et medlem af Folketinget efter straffelovens §109. Jf. Grundlovens §57 har et medlem af Folketinget som udgangspunkt immunitet, medmindre vedkommende tages på fersk gerning (dvs. der ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet). Hvis sagen derfor skal prøves ved en domstol, skal Folketinget stemme om ophævelsen af immunitet – som tilfældet er det med Claus Hjort Frederiksen.

Efter offentligheden blev bekendt med rigsadvokatens indstilling, opstod der hurtigt en diskussion om, hvorvidt Folketingets medlemmer overhovedet behøver adgang til sagen for at kunne træffe en beslutning om ophævelse af immunitet. Sagen indeholder ifølge anklagemyndigheden oplysninger, der ikke tåler dagens lys, og dermed ikke tåler at blive delt med en bred kreds. Mest overraskende har det været, at selv chefredaktører har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor de borgerlige partier dog ønsker indsigt i sagen.

Beskyttelse imod den udøvende magt
Formålet med §57 er at beskytte Folketingets medlemmer, særligt de i opposition, mod politisk forfølgelse fra den udøvende magt. Den udøvende magt består af Regeringen, i dette tilfælde særligt Justitsministeriet, og de organer de er forvaltningschef for, herunder anklagemyndigheden og Rigsadvokaten. Modsat hvad en bred skare af stemmer i debatten i går påstod, så er det altså ikke nok at have Rigsadvokatens ord for, at der er en sag, der kan ende med domsfældelse. For immunitetsbestemmelsen har netop til formål at beskytte folketingsmedlemmet mod vilkårlig tiltale fra fx Rigsadvokaten, som tilhører den udøvende magt.

Derfor er Folketingets rolle i sidste ende at agere kontrolinstans; de skal ikke vurdere sagens udfald, men derimod foretage kontrol af at den udøvende magt ikke er i gang med politisk forfølgelse. Dette kræver en vis åbenhed, fx åbenhed ift. anklageskriftet, og muligvis også nogle af de beviser, som anklagemyndigheden mener den har. At bede Folketinget om at løfte den kontrol, som de af grundloven er blevet pålagt, uden at give samme Folketing adgang til oplysningerne i sagen, vil være en undergravning af formålet med immunitetsbestemmelsen og dermed grundloven, og det vil være udtryk for manglende respekt for Folketinget. 

En kontrol, også en ren formel en af slagsen, finder kun sted ved at have adgang til materialet. Ellers er der ikke grundlag for at lave kontrol, og så kan man lige så godt fjerne bestemmelsen i grundloven. Det er ikke nok at have en god mavefornemmelse ift. anklagemyndigheden, eller ”have tillid til retssystemet”. Kontrollen er givet i grundloven, og den skal der leves op til. Derfor er det også helt uacceptabelt at Justitsminister Mattias Tesfaye alene har inviteret folketingspartiernes formænd til møde. Medlemmerne af Folketinget skal stemme individuelt, og skal dermed have individuel indsigt i sagen, for at kunne foretage den kontrol, de individuelt er blevet pålagt.

 

Vi har set flere eksempler på meget tvivlsom dømmekraft fra myndighederne, når det kommer til håndtering af sager, der drejer sig om efterretningsarbejde
_______

 

Sfæren omkring Danmarks efterretningsarbejde er til hundene
Hvorfor skal vi ikke bare tage Rigsadvokatens, anklagemyndighedens, og dermed Justitsministeriets og Justitsministerens ord for pålydende? Det skal man som udgangspunkt også, men til en vis grænse, for hele håndteringen af Danmarks efterretningsarbejde overfor offentligheden har været helt til hundene, og vi har set flere eksempler på meget tvivlsom dømmekraft fra myndighederne, når det kommer til håndtering af sager, der drejer sig om efterretningsarbejde. Vi har tilmed at gøre med en rigsadvokat, som ikke har problemer med at agere som justitsministerens forlængede arm.

I nyere tid har det vist sig at det er endog meget svært for anklagere at få tidligere PET og Forsvarspersonel dømt for brud på ytringsfriheden. Jakob Scharf blev frikendt i 27 ud af 28 anklagepunkter ved landsretten for brud på tavshedspligten, efter i sin bog ”Syv år for PET” at have beskrevet nogle af de indsatser, som PET har stået i spidsen for. Sagen mod Thomas Rathsack blev ligeledes droppet af auditørerne, selvom han i bogen ”Jæger – I krig med Eliten” beskrev sin deltagelse i missioner i Irak og Afghanistan. Begge bøger beskrev indsatser, der for offentligheden var langt mindre kendt end kabelsamarbejdet med NSA, der har været afdækket af flere medier siden 2013/2014, hvor Edward Snowden lækkede samarbejdet.

Nævnes kan det også, at FE-kommissionen pure frikendte Forsvarets Efterretningstjeneste, efter at Tilsynet med Efterretningstjenester i første omgang lod FE’s beskidte vasketøj hænge offentligt til tørre i det nu famøse pressemøde. Et pressemøde og en offentlighed omkring FE som var godkendt af Justitsministeriet. Også her afdækkede flere medier hurtigt, at kritikken fra Tilsynet for Efterretningstjenester blandt andet handlede om kabeltapningssagen.

Og så bør vi ikke glemme, at PET har et medansvar for, at vi med meget stor sandsynlighed har en dansker siddende i et dansk fængsel, dømt for at tilslutte sig en terrororganisation, selvom vedkommende i virkeligheden blot arbejdede undercover for danske efterretningstjenester. En sag som også er blevet afdækket i detaljer i danske medier. Altså har vi et efterretningsvæsen, der velvidende har begået justitsmord. Én af de mange sager der muligvis danner grundlag for, at danske mediehuse var kaldt til samtale med PET. En strategi som det danske efterretningsvæsen åbenbart også gør brug af.

Og slutteligt kan det nævnes, at flere juraeksperter har vurderet, at sagen mod Claus Hjort Frederiksen hviler på et tyndt grundlag, antaget, at det alene handler om de ting han har sagt til medierne. I det der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Claus Hjorth Frederiksen overhovedet har udtalt sig om noget, som ikke allerede var velbeskrevet i den brede danske offentlighed.

Det er således ikke alene, fordi det fremgår af grundloven, at Folketinget bør gennemføre den kontrol, de er pålagt, men også fordi myndighedernes håndtering af efterretningsarbejdet og offentligheden omkring dette har en historik, der betyder, at der er gode grunde til at forholde sig kritisk til myndighedernes ageren. ■

 

Myndighedernes håndtering af efterretningsarbejdet og offentligheden omkring dette har en historik, der betyder, at der er gode grunde til at forholde sig kritisk til myndighedernes ageren
_______

 

Lasse Jacobsen (f.1991) uddannet cand.scient.adm på AAU 2018 og arbejder til dagligt med virksomhedsøkonomi. ILLUSTRATION: Claus Hjort Frederiksen møder pressen for at udtale sig om sigtelsen, Christiansborg, København, 12. maj 2022. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]