01.03.2022

.

Putin har forregnet sig – for Europa har pludselig fundet sammen. Med sin historiske tale søndag har Scholz sat en ny retning for Unionen. Og Danmark bør slutte sig til denne retning, og det kræver en solid, tværpolitisk aftale.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lars Løkke Rasmussen

Øst og vest. Det var det Europa, jeg selv husker, og som definerede min generations politiske verdensbillede. Jeg husker tøbruddet; en hvisken om frihed og et liberalt demokrati, der blev virkelighed, da Muren faldt i 1989. Murens stenbrokker blev symbolet på en ny europæisk fremtid med håb om demokrati, frihed og fred på hele kontinentet.

Og håbet blev lang hen ad vejen indfriet. Europa blev stærkere, rigere og fredeligere – for i dag er vi vidne til et nyt jerntæppe. Længere mod øst, men dog et jerntæppe. Trukket for af en Putin, hvis skaktræk over årene er blevet stadig mere aggressive. I passivitet lod vi ham rykke frem over brættet – Georgien, Krim – mens vi selv sloges med vores egne opløsningstendenser: Et hovedløst Brexit, retsstats­udfordringer i Polen og Ungarn, en ’vi-har-nok-i-os-selv’-mentalitet, som havde vi glemt de murbrokker, der faldt og forenede Europa for 33 år siden.

I det lys tog Putin den 24. februar endnu et vildt træk med invasionen af Ukraine. Det blev et træk for meget, for han forregnede sig: Europa samlede sig på ny.

Tyskland træder ud af skyggen
Den tyske kansler Olaf Scholz rejste sig i går ud af den skygge af berøringsangst, som har præget tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Mange taler bliver kaldt historiske – en overdrivelse – men Scholz’ tale var én af de få, hvorom man med fuld rimelighed kan bruge ordet. En skelsættende tale som satte retning for hele Europa og tændte lys i en mørk tid – ikke kun i det det tyske folk, men i hele Europa.

For blot en uge siden ville en sådan tale være utænkelig, men i Forbundsdagen i Berlin førte han i søndags på epokegørende vis Tyskland ud af årtiers agtsomhed, med en kursændring som vil ændre europæisk historie. Den tyske koalitionsregering – bestående af socialdemokrater, liberale og grønne – har formået at arbejde på tværs af politisk diversitet og har sammen fundet en stemme, der giver håb. Et vendepunkt på niveau med Berlinmurens fald og 9/11, som forpligter også i Danmark.

Den danske regering valgte klogt at følge op. Lukkede luftrummet og sendte våben til Ukraine. ’For lidt’, ’for sent’ lød gensvaret fra en del på Twitter, hvor den nye europæiske sikkerhedssituation let håndteres på 140 tegn. Men det er ikke dér, krigen vindes og freden sikres, for vi må forstå, at vi står i en helt ny virkelighed, der kalder på tunge beslutninger, sammenhold og en langsigtet prioritering af vores egen sikkerhed – også når, for det sker altid, den politiske debat på et tidspunkt igen har mere fokus på hjemlige velfærdsudfordringer end på de store og helt afgørende rammevilkår for vores samfunds eksistens.

 

Så længe Putin ikke møder Europa med dialog og fornuft, men med en kold skulder, våben og krig, er Europas frigørelse af gas fra Rusland den rette vej
_______

 

Vi kan, bør og skal
EU har altid holdt fast i et demokratisk sammenhold og en demokratisk tænkning, som i årtier har været en selvfølge, men nu har Putin sparket døren ind og fået foden indenfor. Spørgsmålet er, hvordan EU smækker døren i? 

Så længe Putin ikke møder Europa med dialog og fornuft, men med en kold skulder, våben og krig, er Europas frigørelse af gas fra Rusland den rette vej. Det er selvfølgelig ikke klaret i morgen og kræver både en markant acceleration af den grønne omstilling – og en accept af, at den på kort sigt kan blive udfordret, f.eks. hvis tyske kulkraftværker udfases langsommere end først planlagt og antaget.

Der er ingen tvivl om, at denne proces vil have sin pris. Ligesom det har en pris at indfri vores NATO-forpligtelse, hvilket vi uden tvivl og forbehold bør gøre, selvom en sådan kapacitetsudbygning vil tage tid. Næsten 18 mia. kr. om året kan den regning opgøres til.

Men én krone brugt ét sted, kan ikke bruges et andet. Det vil danskerne mærke. Medierne vil igen og hurtigt komme til at pege på de steder i vores land, hvor pengene også kunne være blevet brugt: Til forbedring af vores sundhedsvæsen, bekæmpelse af social udsathed, udbygning af vores infrastruktur, mere støtte til vores kulturliv osv.

Det kræver en solid, tværpolitisk aftale at fastholde fokus, når det sker. Samtidig understreger situationen behovet for en tilsvarende rodfæstet reformdagsorden, der kan skabe en velstand, der gør det muligt både at opprioritere sikkerhed og den grønne omstilling (som også har en sikkerhedspolitisk dimension) og vores forventninger om mere og bedre velfærd.

Scholz’ tale var som nævnt historisk. Vi var vidner til et opråb, der kan inspirere og forhåbentligt lede mod et fornuftigt og bredt samarbejde. Vi bør skrue op for vores kollektive ambitionsniveau, så vi kan rumme både Europas kamp mod Putin, men også vedligeholdelsen af vores eget samfund. Beslutningerne vil stå i kø, hvis vi på én og samme tid skal kunne støtte op om et samlet og stærkt Europa – der er vågnet op i en ny virkelighed – OG samtidig sikre dansk velfærd og velstand. Det kan, bør og skal vi.  

Vi forenes alle, når stærke stemmer som Scholz retter ryggen, lægger fortiden bag sig og griber muligheden for at samles om det, der er vigtigt – et stærkt og forenet Europa. ■

 

Beslutningerne vil stå i kø, hvis vi på én og samme tid skal kunne støtte op om et samlet og stærkt Europa – der er vågnet op i en ny virkelighed – OG samtidig sikre dansk velfærd og velstand. Det kan, bør og skal vi
_______

 

Lars Løkke Rasmussen (f. 1964) er medlem af Folketinget og stifter af partiet Moderaterne. Forhenværende statsminister og medlem af Venstre. ILLUSTRATION: Lars Løkke Rasmussen i Folketingssalen d. 21. december 2021. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]