Lars Bangert Struwe: Nationalt sikkerhedspolitisk kompromis er historisk og nu skal Forsvaret op i omdrejninger

07.03.2022

Europa er et andet Europa i dag end før den 24. februar 2022. Det har ændret dansk forsvarspolitik, hvor SF og Radikale Venstre har lavet et markant opgør med deres egen politik. For Forsvaret betyder det et markant opgør med 20 års politik.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lars Bangert Struwe

Dansk forsvarspolitik er nu blevet markant ændret. På det overordnede plan ser vi nu en ny kreds af forsvarsvenlige partier. SF har lavet et voldsomt opgør med mange års forsvarspolitik. Man vil nu afskaffe forsvarsforbeholdet og går ind for såvel NATO som forsvarsdimensionen i EU. SF har i mange år gået ind for NATO, men typisk med en række forbehold bl.a. på baggrund af Irak-krigen.  SF, der var med tilo at lave EU-forbeholdet vil nu have det ophævet. På samme vis har statsminister Mette Frederiksen vendt sin politik fra sidste år ikke at lægge vægt på forbeholdene til nu at mene, at de skal afskaffes. På tilsvarende vis har Radikale Venstre nu fuldt tilsluttet sig. Samlet gør det, at et kommende forsvarsforlig kan blive endog meget bredt med måske kun Enhedslisten stående uden for.

Det sikkerhedspolitiske kompromis er samtidigt en udfordring for såvel Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der nu skal vælge forsvarsforlig med afskaffelse af EU-forsvarsforbehold. Det kan medføre, at de ikke bliver en del af forliget. Næppe noget, deres vælgere er helt vilde med.

EU-forsvarsforbeholdet har været svært at afskaffe. I disse dage ser vi, at EU blandt andet støtter Ukraine via forsvarsdimensionen. Særligt støtten i form af våben er gået igennem EU-systemet. Hvis Danmark kommer ind i EU’s forsvarsdel, så betyder det, at man kan deltage i f.eks. forskning, udvikling og erhvervssamarbejde. Derved vil nogle af de midler man investerer i Forsvaret komme tilbage til danske virksomheder og universiteter.

 

Helt generelt er der brug for hurtige anskaffelser. Det kræver, at man giver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) mulighederne for hurtige og store indkøb
_______

 

Det brede forlig betyder, at man først når at bruge 2 pct. af BNP i 2033. Det er helt indlysende ikke, hvad Konservativt Folkeparti og Venstre ønsker sig. Imidlertid betyder det, at Forsvaret får en 10-årig planlægningshorisont. Det interessante bliver, hvor store stigningerne bliver i løbet af de næste år.

Lige nu modtager Forsvaret forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.3,5 mia. kr. i 2022 og i 2023. Ser vi på Forsvaret betyder det, at man kan indkøbe den ammunition, som man lige nu i høj grad mangler. Det betyder en total forandring af dele af Forsvarets mindset. Nu må man gerne bruge penge.

Forsvaret skal nu ændres fra at være et ekspeditionsforsvar, der skulle kunne kæmpe langt væk fra Danmark til nu at kunne forsvare dansk territorium og deltage i et forsvar af vore allieredes territorium. Det betyder, at Forsvaret skal omstille sig og uddanne enheder på alle niveauer. Vi skal nu genlære at kunne kæmpe i brigader (ca. 4.000 mand) i en ramme af divisioner sammensat af brigader fra forskellige NATO-stater. Man skal kunne nedkæmpe store russiske troppeformationer i form af kampvogne og fly – noget helt andet end modstanderne i Afghanistan og Irak.

Mange lægger vægten i disse timer på cyberforsvar, og det giver god mening, men det må ikke overdrives. Der er brug for fokus på Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren. Disse har stået i skyggen af cyber. Nu er tiden kommet til at tilføre dem stærke kampenheder. Flåden skal have udskiftet de aldrende skibe af Thetis-klassen – de såkaldte inspektionsskibe – med kampenheder, der kan sejle både i Arktis, men også i Østersøen. Fregatterne har lige nu Harpoon-missiler til kamp mod andre skibe, men har også brug for missiler til luftforsvar.

Flyvevåbnet har lige nu under indfasning 27 F-35 fly, men er det nok? Vi bør også se på anskaffelse af droner, der lige nu viser deres værd i alverdens krigsskuepladser – senest i Ukraine eller Syrien. Lige nu har Danmark meget lidt luftforsvar – det er bl.a. blevet røbet af diskussionen om Stingermissiler til Ukraine. En del af et nyt luftforsvar kunne placeres på Bornholm, hvorved man kan sikre dele af Sjælland samt ikke mindst sejlads i Østersøen.

Hæren skal opstille en brigade og må fremtidigt kunne langt mere. Hæren skal kunne kæmpe imod store masser af fjendtlige enheder. Det kræver både mere artilleri og logistik. Forsvaret af dansk territorium og modtageområder, hvor forstærkninger fra f.eks. USA skal komme ind, forsvares i dag af Hjemmeværnet. Denne opgave skal Hjemmeværnet fortsætte med, men der er også brug for langt stærkere styrker.

Helt generelt er der brug for hurtige anskaffelser. Det kræver, at man giver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) mulighederne for hurtige og store indkøb. Derved skal der nok laves opgør med dele af indkøbspolitikken og EU’s udliciterings regler. Det gives der mulighed for i EU-traktatens artikel 346 om ”Medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser”.

Krigen i Ukraine viser, at der er behov for reserver og lagre. Man kan ikke købe militært materiel midt under en krise. Det lærte allerede Christian 4. i 1613, og derfor fik vi en stående dansk hær i 1614. Vi kan i dag i København se, at Christian 4. forstod behovet for militære lagre. Det manifesterer sig i Tøjhuset og proviantgården. I dag skal dette genlæres.

Der er behov for skabelsen af en pålidelig reserve hurtigt. En mulighed er at opstille en reserve både som afskrækkelse, og hvis krigen skulle komme. Der gøres allerede nu et arbejde, men man kunne indføre en stærkere reserve, hvor rygraden er de mange dansker, der de sidste 15 år har været udsendt i krig. Denne reserve skal så friskes med nye.

Forsvarspolitikken er nu markant ændret. En ny forligskreds er opstået, og mange vil gerne være med. Mette Frederiksen har nu fundet sammen med de centrale politiske ledere, og det giver ro for Forsvaret de næste mange år. ■

 

Der er behov for skabelsen af en pålidelig reserve hurtigt. En mulighed er at opstille en reserve både som afskrækkelse, og hvis krigen skulle komme
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik underskrives i Statsministeriet i København, søndag den 6. marts 2022. [FOTO: Emil Helms/Ritzau Scanpix]