Lars Bangert Struwe: Cyberangrebet vil ud over at ramme Ukraine teste sammenholdet i Vesten

14.01.2022

EU har fordømt cyberangrebet mod Ukraine og meddelt, at man vil ”mobilisere alle ressourcer” for at hjælpe landet. Det er et i princippet klart svar til Rusland og Ukraine, men det henstår, hvad man kan hjælpe med og hvordan. I skrivende stund er der ikke kommet en officiel NATO-udtalelse.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar Lars Bangert Struwe

UKRAINSKE OG UDENLANDSKE medier rapporterer lige nu om massive cyberangreb imod statslige hjemmesider i Ukraine. Det sker dagen efter, at en uges forhandlinger med Rusland på den ene side og USA, NATO og OSCE på den anden er afsluttet. Russerne kom med krav om sikkerhedsgarantier, men de fik reelt set intet. Putins sikkerhedspolitik led reelt et alvorligt nederlag i går.

Rusland ser sig nu presset – af et pres det selv har skabt, men reaktionen har været ret klar i form af en trussel om at sende russiske styrker til Venezuela og Cuba. Det ser Rusland som en trussel, der svarer til, at Ukraine gerne vil optages i NATO og den vestlige støtte til Ukraine. Dette svar foregår i det åbne og er en klassisk diplomatisk trussel, som kan udføres, men som  man også kan lade være med at gøre noget ved. Udtalelse kom ikke fra præsident Putin selv, men ”kun” fra viceudenrigsminister Sergei Ryabkov.

Ud over denne officielle reaktion ser vi samtidigt cyberangrebet på Ukraine. Dette angreb kender vi endnu ikke attributionen (hvem har står bag angrebet) til, men hovedparten af alle internationale medier gætter på Rusland. I cyberhovedkvarterer verden over er man ganske sikkert i gang med at prøve at identificere angriberne.

Angriberne kan være grupper eller stater, der ikke er russiske – i så fald prøver nogle at lave rav i den og har en interesse i, at situationen eskalerer. Det vil være meget bekymrende, men næppe særligt sandsynligt.

 

Er der tale om et begrænset angreb, så kan det ”blot” være en hilsen til Ukraine og en afprøvning af sammenholdet i Vesten. Er det mere udbredt og fortsætter det, bør vi virkelig være bekymrede
_______

 

Russiske cyberoperationer
Rusland har i mere end et årti arbejdet med at inkorporere cyber i dets strategiske værktøjer. Det er lykkedes at skabe et godt værktøj, som fx FE advarer imod. Rusland benytter sig af cyber både til påvirkning, spionage og som en del af dets militære operationer. En del af Ruslands brug af cyber sker i ly af ikke-statslige aktører – der ofte er sponseret af staten. En vild version af offentligt-privat partnerskab. Om det er den russiske stat eller statssponserede aktører der står bag ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Man skal holde nøje øje med udbredelsen af angrebet. Er det et begrænset angreb, der kun lammer hjemmesider, eller spreder det sig til at lægge private sider ned også. Rammer man evnen til at kommunikere internt i staten – eller breder det sig til kommunikation generelt i Ukraine, herunder medier?

Er der tale om et begrænset angreb, så kan det ”blot” være en hilsen til Ukraine og en afprøvning af sammenholdet i Vesten. Er det mere udbredt og fortsætter det, bør vi virkelig være bekymrede. Ukrainske kilder frygter, at et cyberangreb fulgt op af elektronisk krigsførelse, der lammer Ukraines kommunikationskapacitet, er et forspil til en ny invasion. Rusland har opstillet store troppestyrker, der kan udføre en operation fra Rusland og Krim ind i Ukraine med henblik på at sætte sig helt på Donbas-regionen og måske rykke helt frem og skabe en landkontakt til Krim. Dette ville sikre den russiske flådebase i Sevastopol.

Cyberangrebet vil ud over at ramme Ukraine også teste sammenholdet i Vesten. Rusland er interesseret i at finde ud af, hvor langt præsident Joe Biden kan få opbakning til sin politik internt i USA, og hvordan sammenholdet er i NATO og EU. Her bør vi alle rette vore øjne mod Tyskland. Den nye regering i Tyskland har meddelt, at man vil tænke udenrigspolitikken langt mere i værdier. Spørgsmålet er så, om udenrigsminister Annalena Baerbock kan komme med et balanceret svar, der skaber en stærk tyske position og samtidigt viser sammenhold i EU og NATO.

EU har fordømt angrebet og meddelt, at man vil ”mobilisere alle ressourcer” for at hjælpe Ukraine. Det er et i princippet klart svar til Rusland og Ukraine, men det henstår, hvad man kan hjælpe med og hvordan. I skrivende stund er der ikke kommet en officiel NATO-udtalelse.

Hvis angrebet kommer fra Rusland, er det en tåbelig – men meget russisk – fuckfinger til de forhandlinger, de selv krævede. Det er meget svært at se, hvordan situationen kan deeskaleres og bringes til ro i de næste uger. Krisen vil fortsætte med Rusland, som den der skruer op og ned med mindre USA, EU og NATO taler et så klart sprog, at Rusland trækker sig – og det sker næppe. ■

 

Rusland er interesseret i at finde ud af, hvor langt præsident Joe Biden kan få opbakning til sin politik internt i USA, og hvordan sammenholdet er i NATO og EU. Her bør vi alle rette vore øjne mod Tyskland
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Generalsekretær Jens Stoltenberg, Ruslands Deputy Defence Minister Colonel-General Alexander Fomin og Ruslands Deputy Minister of Foreign Affairs, Alexander Grushko deltager i NATO-Russia Council ved alliancens hovedkvarter i Bruxelles, 12. januar 2022. Abaca/Ritzau Scanpix]