Lars Arne Christensen (M): Yderfløjenes dyrkelse af fremmede eller rige, jyder eller københavnere er Danmark ikke tjent med
29.08.2022
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Svaret på Danmarks udfordringer findes ikke ude på fløjene – hverken i blå eller rød blok. Vi skal som politikere hverken udstille de fremmede, de rige, de fattige, landmændene, iværksætterne, kontanthjælpsmodtagerne, jyderne eller københavnerne i vores iver efter at høste stemmer. Først når vi kan se bort fra særinteresserne og vælgersegmenterne, og vores lyst til at spille dem ud mod hinanden, kan vi føre en balanceret politik i landet.
Kommentar af Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Moderaterne
I denne uge kritiseres Moderaterne og særligt Lars Løkke voldsomt af partilederne fra Venstre, LA, Nye Borgerlige og DF for at arbejde for en regering over midten. Det er ganske tydeligt, at de blå partier i meningsmålingerne mangler mandater i blå blok, og de er frustrerede over, at deres fremgang formentligt ikke kan omsættes til en blå borgerlig regering.
Der er behov for at holde både den røde og blå blok i balance. Svaret på dette er en regering over midten
_______
Men årsagen til de manglende mandater i blå blok og partiledernes frustration er sikkert også, at der slet ikke foreligger et samlet blåt regeringsgrundlag. Det ser nemlig ud til at blive svært at samle en blå borgerlig regering: I sidste uge fremførte Nye Borgerlige rituelt deres tre ufravigelige krav om stramninger på udlændingeområdet. Nye Borgerlige og DF vil ud af EU. Nye Borgerlige vil ikke give statsborgerskab til muslimer. Danmarksdemokraterne har stadig intet partiprogram, så ingen ved reelt, hvad de kan finde på. Og de tre regeringsduelige partier V, LA og K er hverken i stand til at stille med et samlet program, et program for deres egen del af en blå regering, eller blive enige om en fælles blå statsministerkandidat. De blå partier sejler altså i hver deres retning.
Vi skal – stadig – have en regering over midten
Det var på forkant af dette, at Lars Løkke under valget i 2019 valgte at opsige regeringssamarbejdet med LA og K og sige farvel til DF som støtteparti. Udsigten til også at skulle samarbejde med Nye Borgerlige eller Stram Kurs var ikke noget, som vores formand ønskede. Derfor fremlagde Løkke sin politiske vision om en regering over midten under valgkampen i 2019
Danmark har stadig brug for en regering over midten. I den foregående valgperiode så vi blå blok med absurde udlændingestramninger, lukning af radio 24/7, topskatteslagsmål og mærkelige DF-forslag såsom en omfartsvej ved Mariager. I denne valgperiode har vi en rød blok, der har slået ring om en magtfuldkommen regering, der ikke kan erkende egne fejl. Hertil kommer en blå blok, som er splittet om EU, har ultimative udlændinge og et stort parti på vej, men som ingen aner hvad vil. Svaret på Danmarks udfordringer ligger hverken i rød eller blå blok. Der er behov for at holde både den røde og blå blok i balance. Svaret på dette er en regering over midten.
Den førte midterpolitik skal sikre et godt samfund for alle borgere i hele Danmark.
Det kræver en balanceret politik uden yderligtgående synspunkter og ultimative krav. Det kræver, at man som parti tilsidesætter dyrkelsen af særlige gruppers interesser og i stedet for ser på, hvad der som helhed gavner Danmark og alle danske borgere i en omskiftelig verden.
Lars Løkke har skrevet to politiske bøger gennem valgperioden. Hvilket reelt er to bøger mere end hele blå blok til sammen. Lars Løkke, redegør for reformer og politiske tanker for Danmark. Tanker og ideer, som gennem det politiske mødested, er blevet modnet af tusindvis af danskere, og som nu er udfoldet i et egentligt program for Moderaterne: en sundhedsreform, en reform af skattesystemet, en SU-reform, CO2-afgift, borgerpligt for unge, mere fleksibilitet for familier, pointsystem for personer udenfor EU, plejeopsparing, øget anvendelse af pension til iværksætteri og meget andet.
Sundhedsreformen skal skabe et landsdækkende SygehusDK, og vi skal styrke den borgernære kontakt med etablering af 20-25 sundhedsklynger. Vi skal sikre, at dygtige folk udenfor EU kan komme til Danmark via et pointsystem fremfor rigide regler. Vi skal sætte virkelysten fri ved at sikre at folk i højere grad kan investere deres pension i mindre nye virksomheder.
Blokpolitik er splittelsens politik
Jeg tror på ideen om at ville noget godt for alle borgere i hele Danmark. At vi kan føre en balanceret politik uden på ussel vis at nedgøre bestemte befolkningsgrupper. Det er en klar forandring fra den måde, vi har ført politik på i Danmark, siden Anders Fogh blev statsminister med DF som støtteparti.
Det er virkeligt underligt, at det, vi klart mest drøfter i dansk politik, er personspørgsmål, bogstavkombinationer og hvem der skal være statsminister
_______
For svaret på Danmarks udfordringer er ikke ude på fløjene hverken i blå eller rød blok. Vi skal som politikere hverken negativt udstille de fremmede, de rige, de fattige, landmændene, iværksætterne, kontanthjælpsmodtagerne, jyderne eller københavnerne i vores iver efter at høste stemmer.
Et samfund, hvor politikerne spiller forskellige befolkningsgrupper ud mod hinanden, bliver et polariseret samfund. Det er i partierne interesse, fordi de så kan have deres polariserede vælgere i fred for hinanden. Men det er ikke i Danmarks eller danskernes interesse, at københavnere og jyder skal gøres til modstandere og at indvandrere, landmænd, kontanthjælpsmodtagere, virksomhedsejere og mange flere på skift skal udskammes af hver deres parti.
Den politiske opgave er, at vi skal skabe solide langvarige politiske reformer og løsninger på en lang række områder hen over midten i dansk politik – og til gavn for alle danskere.
Mediernes medansvar
I Moderaterne vil vi nemlig gerne skabe og drøfte politik. Men når jeg fredag morgen inviteres til debat i Den Uafhængige, så er det kun Inger Støjberg, som dagens gæstevært Klaus Riskær ønsker at diskutere. Danmarksdemokraterne, som endnu ikke har fremlagt et program. Det er virkeligt underligt, at det, vi klart mest drøfter i dansk politik, er personspørgsmål, bogstavkombinationer og hvem der skal være statsminister.
De store partier har naturligt en interesse i at forsimple vores demokrati til et spørgsmål om Mette, Jakob eller Søren. Men den frie presse følger efter og tager ikke gerne store og mere komplicerede politiske emner op. Da jeg sagde fra i Den Uafhængige i afslutningen af programmet, forklarede jeg, at formålet med min deltagelse var, at vi skulle tale politik og kun kort berøre personspørgsmålet Inger Støjberg. Vi må som politikere også sige fra.
Hvor yderfløjene i blå og rød blok er eksperter i at fiske stemmer på at udstille og nedgøre særlige befolkningsgrupper negativt, så er de regeringsbærende partier i rød og blå blok eksperter i at gøre politik til et spørgsmål om, hvem der skal være statsminister.
Men politik drejer sig om de gode ideer. Gode ideer, som opstår og trives iblandt borgere og fagfolk, i virksomheder, på universiteter, hos NGOer, i tænketanke og både her i landet og udenlands, og bare venter på at bliver sat i spil. De samfund, som kan bringe de bedste ideer i spil, kan sikre velstand og velfærd til deres borgere. I dansk politik er partierne alt for længe gået op i at nedgøre befolkningsgrupper og ’statsministeri’ for at fremme deres egen politik.
Det er tid til at få ny ideer på banen, det er tid til forandring fra midten – det er tid til en balanceret politik. ■
I dansk politik er partierne alt for længe gået op i at nedgøre befolkningsgrupper og ’statsministeri’ for at fremme deres egen politik
_______
ILLUSTRATION: Lars Løkke går på scenen til Moderaternes landsmøde i DGI-huset i Vejle, 5. juni 2022 [FOTO: Claus Fisker/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
