Lægerne Monika Rubin og Marco Bo Hansen: Det er på tide at også andet end COVID-19 får sundhedspolitisk fokus

26.01.2022

Når man vælger noget til, så må man også med åbne øjne tage en snak om, hvad man vælger fra. Den samtale mangler i dag. Vi har de sidste par år konkret set den udmøntet ift. coronahåndteringen. Har noget fået påsat labelen “corona”, har det været nemt at opnå finansiering. Men hvorfor? Vi skal skabe større transparens i prioriteringsdebatten og opkvalificere den.  

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Monika Rubin og Marco Bo Hansen, SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik

MANGE DANSKERE har en holdning til sundhedspolitik – og med god grund. Hvert eneste år er 9 ud af 10 danskere i kontakt med sundhedsvæsenet. Desuden står vi overfor en lang række udfordringer de kommende år, hvor mulige løsninger bør diskuteres på et fagligt og rationelt grundlag, og hvor politik bør baseres på fakta. Derfor har en gruppe sundhedsprofessionelle etableret den sundhedspolitiske tænketank “SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik”.

Vi mener, at det er på tide, at også andet end COVID-19 får sundhedspolitisk fokus. Vi bør i Danmark have en sammenhængende plan for behandling og forebyggelse, hvor der tænkes på tværs af sektorer. Når det kommer til forebyggelse, er det fx også nødvendigt at anvende et samfundsmæssigt perspektiv: arbejdsmarked, byplanlægning, boligopvarmning, fødevarer, tobak, alkohol, skolegang og sociale netværk spiller centrale roller i sundheden, og der skal være et sundhedspolitisk fokus på alle disse områder.

Ændret demografi og sygdomsbillede er en af de største udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen. Relativt færre yngre arbejdsdygtige skal stå for indtægterne til stadig flere ældre og multisyge. For at imødegå de udfordringer, som den demografiske udvikling medfører, bør vi i Danmark være ekstra skarpe på forebyggelsesområdet. Et område, der i mange år ikke har været prioriteret tilstrækkeligt. Færre bør i fremtiden få kroniske sygdomme, og de, der bliver syge, skal have et lettere liv med sygdommen. I Danmark er middellevealderen lavere end i vores nabolande. Denne kedelige sidsteplads skal ændres. Det kræver politisk prioritering, og det kræver et opgør med ulighed i sundhed. I SundFornuft er vi klar til at tage denne debat med baggrund i fakta og evidens.  

En borger med en kort uddannelse lever omkring 10 år kortere end en borger med en videregående uddannelse. Mange politikere påtaler nødvendigheden af at bekæmpe ulighed i sundhed, men når det kommer til konkrete handlinger, er der knapt så mange brugbare og evidensbaserede forslag. Uligheden i sundhed har omkostninger, ikke kun for den enkelte borger, men også for samfundet.

Det koster, når vi overser sygdomme og ikke skrider ind med relevant behandling i tide – og det svækker tilliden til vores samfundsmodel. Hvis vi investerer i sundhed på en fornuftig måde, kan vi som samfund opnå langsigtede (og store!) økonomiske gevinster. Et eksempel er resultaterne fra den nobelprisvindende økonom og professor James Heckman, som i mange år har beskæftiget sig med Early Childhood Development investeringer. Hans arbejde tyder på, at mindsket ulighed i sundhed går hånd i hånd med øget velstand. 

Psykiateren skal også forrest i debatten. Psykiatrien trænger til et gevaldigt løft. Området er i mange år blevet forsømt og nedprioriteret. Imens er antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på sygehus, steget cirka 30 pct. det seneste årti. Der mangler ressourcer som sengepladser og personale. Det betyder, at der ikke er plads til at tage ekstra hånd om de patienter, som er allerhårdest ramt – og som har vanskeligt ved at navigere i det komplekse, danske sundhedsvæsen. For at frigive ressourcer til de allerdårligste patienter bør man integrere aktiv deltagelse fra de ressourcestærke patienters side.

 

Når man vælger noget til, så må man også med åbne øjne tage en snak om, hvad man vælger fra. Den samtale mangler i dag. Vi har de sidste par år konkret set den udmøntet ift. coronahåndteringen
_______

 

Hvorfor har vi så nemt ved at prioritere corona?
Der er behov for sund fornuft i debatten om, hvordan vi skaber et rationelt og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden. Udviklingen af nye behandlinger, som fx ny medicin, kan ses som velfærdsskabende, hvis det virker og er til at betale, men som et problem, hvis effekten er lille eller prisen for høj. Politikerne lover meget, men når man gerne vil betale for en dyr behandling, kan der være andre ting, der ikke bliver råd til. Når man vælger noget til, så må man også med åbne øjne tage en snak om, hvad man vælger fra. Den samtale mangler i dag. Vi har de sidste par år konkret set den udmøntet ift. coronahåndteringen. Har noget fået påsat labelen “corona”, har det været nemt at opnå finansiering. Men hvorfor? Vi skalskabe større transparens i prioriteringsdebatten og opkvalificere den.  

Det er godt, at vi har et Medicin- og Behandlingsråd til at vurdere, hvilke af de nye muligheder, der skal tilbydes danske patienter – og det er godt, at Danmark er med i front, når det gælder udvikling af nye behandlinger. Vi skal dog have for øje, hvem de nye behandlinger gavner mest, og huske på de patientgrupper, der har sværere ved at råbe op og gøre opmærksomme på sig selv. Det er vigtigt, hvis vi vil mindske uligheden i sundhed.

I dag bruger vi i Danmark flere penge på sundhed end nogensinde før. I længden vil dette ikke være bæredygtigt, og tiden er kommet til, at vi bliver nødt til at prioritere klogere og se kritisk på, hvad der tilbydes. Fx må “de gamle vaner” tages op til revision. Noget gavner potentielt ikke patienterne, skader måske endda, eller er for ressourcekrævende. 

Vi bliver nødt til at arbejde bedre sammen på tværs af sektorer, forebygge sygdom og funktionsnedsættelse og tænke nye veje for sundheden i Danmark. Sundhedsvæsenet mangler et generelt overblik over, hvad der rent faktisk virker. På den måde høster vi ikke gevinsterne af det meget arbejde, der lægges i at gøre det godt for patienterne, og vi bliver ikke klogere på den gode indsats, der allerede finder sted.

Problemerne forsvinder ikke ved at stikke hovedet i busken. Hvis vi skal have et rationelt og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen, er der brug for uafhængige sundhedspolitiske tanker. SundFornuft er den tænketank, der samler viden om sundhed, skaber debat og kommer med visioner og udviklingsforslag på sundhedsområdet baseret på faglig viden. ■

 

I dag bruger vi i Danmark flere penge på sundhed end nogensinde før. I længden vil dette ikke være bæredygtigt, og tiden er kommet til, at vi bliver nødt til at prioritere klogere og se kritisk på, hvad der tilbydes
_______

 

SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik – havde stiftende generalforsamling d. 5. marts 2020, er den første tænketank af sin slags, og er aktuelt i gang med at søge midler til etablering af sekretariatsfunktion. Læs mere på www.sundfornuft.org.

Monika Rubin (f. 1987) har siden hun blev læge i 2015 arbejdet med akutte patienter. Aktuelt er Monika i gang med en ph.d. om pårørendes tilstedeværelse ved akut behandling og genoplivning på Herlev Hospital og sidder i bestyrelsen for ”SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik”. 

Marco Bo Hansen (f. 1987) blev læge i 2014 og har en ph.d. i akutte bakterielle infektioner fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Han er lægefaglig direktør i virksomheden Sani Nudge og sidder i bestyrelsen for SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik”. ILLUSTRATION: Magnus Heunicke til mødes med ledere fra sundhedsvæsenet for at diskutere beredskabet ift. corona med deltagelse fra bl.a. Per Vestergaard Okkels, departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. [FOTO: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix]