Kristian Sloth: Hævnen fra de grønne og de lysegrønne vil ramme regeringen som en forhammer

17.12.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Det gik som ventet: Vi fik en regering hen over midten, der vil reformere, så vi på sigt kan beholde det, vi har. Med andre ord: Så vi fortsat kan overforbruge og endda vækste – uden hensyn til klimaet. Men det, vi har brug for, er reelle reformer, der rent faktisk ændrer noget.

Kommentar af Kristian Sloth, debattør og foredragsholder

I FORGÅRS VAR en sort dag for os mennesker, for jorden, luften, vandet og biodiversiteten. Og for landbrugsdyrene.

Det gik som ventet: Vi fik en regering hen over midten, og ordet reformer går igen og igen i regeringsgrundlaget.  Men reformerne er svage og vil på sigt ikke hjælpe os ud af den suppedas, som vi er i. 

Et svagt grønt skær

Den nye regerings grønne farve er en fernis med et uhyre svagt grønligt skær. Skæret består enten af løse floskler eller af mål, der er kendte i forvejen. Ambitionsniveauet for klimaet er tydeliggjort ved, at det var for lavt for SF og Radikale, der forlod forhandlingerne i fraværet af reelle reformer.

Ifølge regeringen skal vi nu leve 100 pct. CO2 neutralt i 2045 og ikke som hidtil i 2050. Vi skal også reducere vores CO2-udslip med 110 pct. i forhold til 1990, men Danmark har ikke reduceret sit klimagasudslip siden 1990, når man medregner udslippet fra produktionen af de varer, vi importerer.

Problemet er, at vi endnu ikke har set så meget som konturen af en gennemførlig plan, der med blot nogenlunde sikkerhed kan nå målet om ”klimaneutralitet” i 2050. Hvorfor så sætte ambitionen op?

Vi skal nu betale 100 kr., hver gang vi flyver. Mette Frederiksens seneste tal i den forrige regering var 75 kr. Landbruget skal betale CO2-afgift, men ingen ved hvor meget. Andre industrier skal betale 750 kr. pr. udledt ton klimagas, men alle regeringens tre partier har slået til lyd for, at landbruget skal slippe langt billigere

Ingen andre partier er så landbrugsvenlige som Venstre og Moderaterne, der begge har særdeles stærke bånd til Axelborg. Nu går spindoktorerne og influencerne i dette magtfulde – men urentable erhverv – i gang med at massere politikerne i især Venstre og Moderaterne, der også i egne rækker har adskillige dygtige massører. ”Afgørende reformer”, der for alvor hjælper klimaet, miljøet og biodiversiteten – og dermed os selv. Glem det!

 

Mange føler sig svigtede, fordi de gennem tre år blev bedraget af Socialdemokratiet, der spillede grønne men var sorte
_______

 

Vælgernes hævn

Paradoksalt møder jeg møder flere og flere kongeblå vælgere, der har en spirende uro i maven. De ved det godt inderst inde: Vi er på skideren. Og efterhånden som dette bliver tydeligere og tydeligere, vil blå vælgere i hobetal vandre væk fra midten og over mod det grønne.

Mange føler sig svigtede, fordi de gennem tre år blev bedraget af Socialdemokratiet, der spillede grønne men var sorte.

Også hele underskoven af NGO’er og private grønne aktører – som fx Danmarks Naturfredsforening og Forbrugerrådet – føler sig bedraget, og det er disse aktører, regeringen nu skal samarbejde med. Good luck! Hævnen fra de grønne og de lysegrønne vil ramme regeringen som en forhammer. Og efterhånden som klima- og biodiversitetskrisen bliver værre og værre, vil ellers blå vælgere også vende sig mod den sorte regering.

Spørgsmål: Hvordan reducerer vi antallet af landsbrugsdyr?

Jeg vil gerne have forklaret, hvordan landbruget kan beholde sit absurde antal landbrugsdyr samtidig med, at landbruget skal reducere sit klimaaftryk? Hvornår kommer den ikke-pruttende ko og Power to X?

Vi kan rent faktisk reducere antallet af landbrugsdyr, uden at det går ud over nogen og på en måde, så vi kan erstatte den animalske produktion med en særdeles lukrativ industri, der udvikler teknologi og knowhow til produktion af plantebaserede fødevarer.

Tag eksempelvis Holland, der lige nu bruger milliarder af euro på at købe bønderne ud – til markedsprisen vel at mærke. Og indtil videre er det frivilligt for de hollandske bønder, og langt flere ønsker at stoppe, end der er afsat penge til.

Herhjemme kan opkøbet af animalske landbrug også ske via konkursmodellen, hvor en statslig og/eller privat fond får ret til at købe konkursramte landbrug for at bruge jorden til skov/natur, planteproduktion eller økologisk foderproduktion.

Jeg udfordrer hermed landbrugets eksperter og ordførerne fra Folketinget til at møde mig i en direkte debat. Det bliver næppe i denne regerings levetid. ■

 

Jeg udfordrer hermed landbrugets eksperter og ordførerne fra Folketinget til at møde mig i en direkte debat. Det bliver næppe i denne regerings levetid
_______

 

Kristian Sloth (f. 1956) er prisvindende journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og de seneste tre år og frem til april 2021 var han Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne.

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?