Kristian Sloth: Fem spørgsmål til politikere, der ikke vil reducere antallet af landbrugsdyr

14.10.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Ingen anden industri er samlet set så ringe en forretning for samfundet som landbruget. Reduktionen af landbrugsdyr og frigivelsen af jord er afgørende for, at vi kan få vores natur og gode miljø tilbage, rette markant op på klimaregnskabet og forbedre folkesundheden.

Kommentar af Kristian Sloth, debattør og foredragsholder

Danmark er indehaver af en række rekorder, som de fleste enten ikke kender eller ignorerer. Rekorderne vidner om, at Danmarks klimaregnskab, miljø, biodiversitet, folkesundhed og samfundsøkonomi i betydelig grad skades af det høje antal landbrugsdyr i Danmark. Den animalske landbrugsproduktion medfører katastrofale ødelæggelser af vores land, og der er derfor – mindst – fem spørgsmål, som politikerne bør tage stilling til i valgkampen, hvis de for alvor vil adressere problemerne med dansk landbrug – til gavn for hele samfundet. Lad os først tage et kig på de uheldige rekorder:

1. Danmark har den ringeste biodiversitet i EU.
2. Danmark har den mindste andel vild natur i EU (til lands og til vands).
3. Danmark er verdens mest opdyrkede land – kun overgået af Bangladesh.
4. Danmark er verdens største eksportør af kød per indbygger.
5. Danmark har verdens højeste antal svin per indbygger.

Det høje antal landbrugsdyr ødelægger miljøet på en række måder. Der er stort set hverken fisk eller ålegræs tilbage i vores indre farvande
_______

 

Første spørgsmål: Klima

Landbruget udleder en tredjedel af alle klimagasser i Danmark, og tallet ventes at nærme sig 40-50 procent inden 2030. Klimagasserne kommer primært fra dyrenes fordøjelse og foderdyrkningen til dem. Jo flere landbrugsdyr – jo højere klimagas-udledning. For hvert landbrugsdyr, der fjernes, falder belastningen fra klimagas øjeblikkeligt.

Hvorfor vil I ikke forbedre vores klimaregnskab ved at stræbe efter at reducere antallet af landbrugsdyr – som det gøres i for eksempel Holland og Flandern?

Andet spørgsmål: Miljø

Det høje antal landbrugsdyr ødelægger miljøet på en række måder. Der er stort set hverken fisk eller ålegræs tilbage i vores indre farvande. Det skyldes tilførslen af næringsstoffet kvælstof fra land til hav. 70 pct. kommer fra landbruget, 10 pct. fra byer og industri og 20 pct. er naturlig udledning.

Mange drikkevandsboringer lukkes på grund af sprøjtegifte, og vandværker laver mange steder nye boringer. Giften i vandet skyldes i høj grad foderdyrkningen til landbrugsdyrene.

Indholdet af tungmetallerne zink og kobber overstiger EU’s tålegrænse på hundrede tusindvis af hektar landbrugsjord. Metallerne ender i jorden via gyllen og stammer fra tilsætning af zink og kobber til svins foder. Metallerne tilsættes for at øge væksten og modvirke især pattegrises diarre. Metallerne binder sig til jordpartikler og forsvinder aldrig.

I de fleste vandløb, søer og fjorde aflejres næringsstoffer og sprøjtegift i sedimentet. Det medfører permanent forurening af bunden.

Luften forurenes i betydelig grad af dampe, støv, aerosoler, ammoniak, mercaptaner, svovlbrinte og metan fra dyrefabrikkerne. Disse stoffer stammer stort set kun fra dyrene i staldene.

For hvert landbrugsdyr, der fjernes, falder miljøbelastningen øjeblikkeligt.

Hvorfor vil I ikke forbedre miljøet i vandløb, hav, luft, jord og drikkevandsboringer ved at stræbe efter at reducere antallet af landbrugsdyr?  

Tredje spørgsmål: Biodiversitet/natur

63 pct. af Danmarks areal bruges til landbrug, og heraf bruges 80 pct. til dyrefoder. Det vil sige at halvdelen af landets areal bruges til dyrefoder.

For at sikre tilstrækkeligt foder til det høje antal dyr, præges landskabet af store, gennemsprøjtede fodermarker uden læhegn, markveje og småbiotoper, der er fjernet for at give plads til store maskiner.

Insekter og fugle lever på marken og i læhegn og småbiotoper, og derfor er deres antal faldet drastisk. I Nordtyskland, der ligner Danmark, er insektmassen faldet med 75 pct. de seneste 40 år, og i samme tidsrum er antallet af småfugle i det danske agerland faldet med mindst 3,5 millioner dyr.

For hvert landbrugsdyr, der fjernes, frigøres der øjeblikkeligt jord til mere skov og natur.

Hvorfor vil I ikke redde vores biodiversitet og natur ved at stræbe efter at reducere antallet af landbrugsdyr?

Fjerde spørgsmål: Folkesundhed

Flere end 200 kemiske stoffer og mikroorganismer strømmer ud fra stalde og gylletanke. Stofferne gør mennesker syge.

 

For hvert landbrugsdyr, der fjernes, falder miljøbelastningen øjeblikkeligt
_______

 

Ammoniak er en af hovedsynderne. Over 95 pct. af al udledt ammoniak kommer fra landbruget, og alene de sundhedsmæssige økonomiske omkostninger som følge af ammoniakudledning udgør cirka fire milliarder kroner om året.

Svinebakterien MRSA CC398 findes i over 95 pct. af danske svinestalde, og den multiresistente stafylokokbakterie spredes og gør mennesker syge. Danskere dør af svinebakterien – især når den kommer ind i blodbanen.

For hvert landbrugsdyr, der fjernes, forbedres folkesundheden.

Hvorfor vil I ikke forbedre folkesundheden ved at stræbe efter at reducere antallet af landbrugsdyr?

Femte spørgsmål: Samfundsøkonomi

Landbruget er vores mest forgældede erhverv, der oveni det betaler mindre i skat, end det modtager i støtte. Skadevirkningerne fra produktionen (eksternaliteterne) påfører samfundet en række udgifter, fordi samfundet rydder op efter produktionen.

Det koster for eksempel samfundet og borgerne milliarder, at mængden af fisk er kraftigt reduceret, og det kystnære fiskerierhverv derfor er helt i knæ.

Lukning af drikkevandsboringer og kommuners sikring af sprøjtefri zoner koster samfundet og borgerne milliarder.

Direkte støtte til den animalske produktion koster samfundet milliarder. I 2020 gav staten for eksempel 500 mio. kr. i tilskud til nye kvæg- og svinestalde.

Sundhedsudgifter som følge af den animalske produktion beløber sig til mange milliarder kroner om året.

Tænketanken Kraka har sammen med Deloitte for nylig udgivet en rapport om myter og realiteter i forskellige erhverv – herunder landbruget. Rapporten vurderer alene fire af landbrugets eksternaliteter til at koste samfundet 18,7 mia. kr. om året. Oven i det kommer en række eksternaliteter, der ikke er værdisat, og som derfor ikke er regnet med.

Landbrugets samlede bruttoværditilvækst er 25,7 mia. kr. om året. Landbrugets reelle værdiskabelse er altså yderst begrænset, selv når blot fire ud af mange eksternaliteter modregnes. Ingen anden industri er samlet set så ringe en forretning for samfundet som landbruget.

Landbruget kunne være lukrativt, hvis der blev satset på andre fødevarer end kød- og mejeriprodukter, hvoraf cirka 90 pct. eksporteres, og hvor samfundet står tilbage med forureningen.

Afgrøder som plantemad, frø, blomster og græs kræver betydeligt mindre plads, og derfor frigives mange hundrede tusinde hektar jord til skov og natur, når den animalske produktion gradvist men markant reduceres.

Reduktionen af landbrugsdyr og frigivelsen af jord er afgørende for, at vi kan få vores natur og gode miljø tilbage og rette markant op på klimaregnskabet og forbedre folkesundheden.

Og ikke mindst for at booste samfundsøkonomien, fordi vi så ikke skal rydde op efter produktionen.

For hvert landbrugsdyr, der fjernes, forbedres samfundsøkonomien øjeblikkeligt.

Hvorfor vil I ikke forbedre samfundsøkonomien ved at stræbe efter at reducere antallet af landbrugsdyr? ■

 

Landbruget er vores mest forgældede erhverv, der oveni det betaler mindre i skat, end det modtager i støtte. Skadevirkningerne fra produktionen (eksternaliteterne) påfører samfundet en række udgifter, fordi samfundet rydder op efter produktionen
_______

 

Dette indlæg er sendt til alle Folketingets klima-, miljø- og fødevareordførere samt klima- og energiminister Dan Jørgensen, fødevareminister Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin

Kristian Sloth (f. 1956) er prisvindende journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og de seneste tre år og frem til april 2021 var han Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne.

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?