Kristian Hegaard (RV): Statsministeren prioriterer ydre fjendebilleder for at undgå indre handling
10.02.2022
Coronapressemøder er blevet til udenrigspressemøder. Først var det fremmedkrigere, så corona og nu Rusland. I udøvelsen af magt er noget af det mest effektive at skabe et fjendebillede udefra. Men klimaet, sundhedsvæsenet og mangel på arbejdskraft venter handling indefra.
Kommentar af Kristian Hegaard (RV)
CORONAPRESSEMØDER er blevet til udenrigspressemøder. Nu er fjenden Rusland, hvor det tidligere var corona. Man fristes til at sige, at nu er det russerne og ikke virusserne, som statsministeren vil holde øje med. Dagens pressemøde understregede, at Mette Frederiksen nu ønsker at gøre udenrigspolitik til sit domæne. Hun vil kendes på fortællingen om at “passe på Danmark”. Ligesom coronahåndtering, fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab og overvågning ved jordbærboden. Nu er strategien lagt fra makrel på tallerkenen til amerikansk militær på dansk jord.
”Jeg passer på Danmark” lød det fra Mette Frederiksen på et pressemøde 16. januar 2020. Scenen skulle sættes. Anledningen var en lovpakke om fremmedkrigere. Et emne der havde været diskuteret hele efteråret. Den ydre fjende var fremmedkrigerne i Syrien, der potentielt kunne vende tilbage til Danmark. Derfor skulle Danmark passes på. Med alle midler. Blandt andet med tiltag der skød genvej uden om domstolene og retsstaten. For der skal passes på Danmark, måtte man forstå.
Nu er coronaen ved at ebbe ud. Mundbind er taget af. I hvert fald for en stund. Det er derfor interessant at se, hvor statsministeren nu lægger sine prioriteringer. Er det klimakrisen? Er det udfordringerne i sundhedsvæsenet? Nej.
_______
Så kom næste modstander. De seneste to år har den ydre fjende været en anden. Corona. Fjenden viser sig i forskellige varianter og mutationer. Men melodien er den samme. ”En fælles fjende” har statsministeren omtalt virussen. Danskernes liv skulle reddes. Danmark skulle passes på. Der er meget godt at sige om den danske coronaindsats. Der er også en del at sige om det modsatte, når det kom til åbenhed og gennemsigtighed. Hvor fjendebilledet var klart og tydeligt, var beregninger og anbefalinger et mere mudret billede. Men det mest effektive redskab har været danskernes indsats og fornuftige adfærd som borgere hver især. Den sunde fornuft sejrede.
Nu er coronaen ved at ebbe ud. Mundbind er taget af. I hvert fald for en stund. Det er derfor interessant at se, hvor statsministeren nu lægger sine prioriteringer. Er det klimakrisen? Er det udfordringerne i sundhedsvæsenet? Nej. Det er igen valgt en ny ydre fjende. Rusland. Alle midler skal i brug. Nu også amerikansk tilstedeværelse på dansk jord.
Fremmedkrigere, corona og krisen ved Ukraines grænser er hver for sig vigtige sager. Uden tvivl. Men der er heller ingen tvivl om, at de hver især bevidst skal bidrage til statsministerens fortælling om at ”passe på Danmark”.
I udøvelsen af magt er noget af det mest effektive at skabe et fjendebillede. Og hvis fjenden samtidig kommer udefra landets grænser, såsom fremmedkrigere, corona eller Rusland, så kan nationen samles og ingen vælgergrupper blive utilfredse. En ydre syndebuk giver et indre samlingspunkt. Ingen ved om fremmedkrigerne kommer. Ingen vidste hvad corona var. Ingen ved hvad Putin kan finde på. Landet lukkes ned. Amerikanske soldater lukkes ind. Der passes på Danmark.
Ved at udnævne en ydre fjende kan frygten tales op i befolkningen. Frygt er et effektivt redskab til at holde befolkningen i skak. En skræmmende parallel til ”1984”. På den måde accepterer befolkningen, at der ikke sker udvikling, når trusler skal håndteres. At andre ting må vente på grund af den ydre fjende. Denne kombination af frygt og pressemøder er blevet en helt systematisk arbejdsmetode.
Men hverken klimaet, sundhedsvæsenet eller mangel på arbejdskraft venter på ydre fjender. De venter på den indre handling. Udenrigspolitik må ikke føre til udenomssnak på andre vigtige områder. Store udfordringer kan ikke løses med små hop på stedet.
Alle ved, at noget af det stærkeste i politik er at skabe en fortælling. Det er et effektivt politisk greb. I Mette Frederiksens tilfælde er det også godt udført og skal nok sikre genvalg.
Spørgsmålet er bare, om det at ”passe på Danmark” er det samme som at passe på danskerne.
I udøvelsen af magt er noget af det mest effektive at skabe et fjendebillede. Og hvis fjenden samtidig kommer udefra landets grænser, såsom fremmedkrigere, corona eller Rusland, så kan nationen samles og ingen vælgergrupper blive utilfredse
_______
Der fifles på vægten i åbenhed om CO2-reduktioner. Det gælder eksempelvis plugin-hybrid biler og infrastrukturprojekter. Der er ingen klar retning for 70% CO2-reduktion i 2030. Tænk hvis der hver uge blev holdt klimapressemøder eller udgivet klimatal og CO2-reduktioner på samme måde som indlæggelsestal. Hvis man vil passe på Danmark og danskerne, må man først og fremmest passe på planeten.
I 2030 ser der ud til at mangle 40.000 sosu’er. Derudover 35.000 sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. Dertil kommer virksomhedernes tørstende behov for arbejdskraft. Jeg kunne fortsætte med udfordringerne i sundhedsvæsenet om kapacitet og udskudte operationer, men der ved jeg næsten ikke, hvor jeg skal starte.
Hver sjette forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Hver sjette forlader folkeskolen uden at bestå enten dansk eller matematik. Hvem passer på dem og skaber nye muligheder for social mobilitet? Hvis man vil passe på Danmark, må man passe på velstand og velfærd.
Det er ikke udfordringer skabt af ydre fjendebilleder. Det er vores egne, hvis vi ikke gør noget ved det herhjemme. Hverken fremmedkrigere, corona eller Putin kan få skylden. Her er vi kun vores egen værste fjende. ■
…hverken klimaet, sundhedsvæsenet eller mangel på arbejdskraft venter på ydre fjender. De venter på den indre handling
_______
Kristian Hegaard (f. 1991) er cand.jur. og fhv. Folketingsmedlem for er Radikale Venstre. [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]