Klimaforsker: Arktis opvarmes fire gange hurtigere end resten af kloden – og det tager modellerne ikke højde for
08.09.2022
”Vi må opdatere måden, vi beregner temperaturændringer på. Man har tidligere troet, at Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som kloden, og nu kan vi rapportere, at det sker fire gange så hurtigt. Essentielt vil det sige, at Arktis som region er mere følsom over for global opvarmning, og det er foruroligende.”
Interview med Mika Rantanen, meteorolog og ph.d.-stipendiat ved Helsinkis Universitet, af Asger Trier Kjær
RÆSON: Du har sammen med andre forskere for nyligt udgivet et studie om opvarmningen af Arktis. Hvad fandt I ud af?
RANTANEN: Der var to vigtige fund. Først og fremmest opdagede vi, at opvarmningen af Arktis er sket næsten fire gange hurtigere end opvarmningen af kloden som helhed siden 1979. Dette er en betydelig større forskel end tidligere antaget. Vores artikel er det første fagfællebedømte studie, som dokumenterer, at opvarmningen i Arktis sker så meget hurtigere end i resten verden. Det andet fund var, at de klimamodeller, som bruges til at simulere og forudsige klimaet, undervurderer forholdet mellem Arktis og kloden.
Det kan betyde, at klimamodellerne har skævheder eller problemer, som gør, at de systematisk undervurderer den såkaldte arktiske forstærkning. Det kan også være, at det ikke er tilfældet, men i så fald er den nuværende situation meget atypisk. Klimamodellerne tager ikke højde for, at Arktis opvarmes fire gange hurtigere end kloden. Vi ved ikke endnu, om der virkelig er skævheder i modellerne, eller om der er en anden årsag til, at modellerne ikke kan forudsige det, vi har observeret.
Kan du forklare, hvad ”arktisk forstærkning” vil sige?
Arktisk forstærkning (eng. Arctic amplification) betyder, at temperaturen stiger hurtigere i Arktis end på resten af kloden. Ændringer i temperatur – særlig global opvarmning – forstærkes i den arktiske region. I forskerkredse kalder man fænomenet polær amplifikation, for det sker også på Antarktis, men forstærkningen på Antarktis er indtil videre svagere end i Arktis. Man plejede at sige, at opvarmningen sker dobbelt så hurtigt i Arktis som i resten af verden, men det har vi nu fundet ud af, er forkert; den sker fire gange så hurtigt.
Der er flere faktorer, som forårsager forstærkningen af temperaturændringer i de polære områder. Først og fremmest sker det, fordi det meste af Arktis er dækket af hav. Når temperaturen stiger, smelter havisen, så den ikke længere dækker havet. Is har en isolererende effekt, og når den forsvinder, overføres varme lettere fra havet til atmosfæren, hvilket forårsager opvarmning. Tidligere var hele Arktis dækket af havis, hvorfor der var koldere end i dag.
Vi indså, at det er noget, som vi bliver nødt til at opdatere modellerne efter. Vi må rette måden, vi beregner temperaturændringer på
_______
En anden faktor er, at de områder, som tidligere var dækket af is, men hvor isen er smeltet, nu består af åbent hav, som er mørkere end is. Fordi havet er mørkere, absorberer det mere lys fra solen. Du kender det sikkert, at sorte overflader bliver hurtigere varmet op af solen end hvide overflader. Det er årsag til opvarmning, og det fungerer som en feedback-sløjfe, hvor is smelter, hvilket blotlægger havet, der absorberer mere lys og varmes mere op, hvilket fører til, at mere is smelter, hvilket igen fremskynder opvarmningen. Det er positive feedback-sløjfer som denne, som især forstærker temperaturtendenserne i Arktis.
Hvor overraskede var I over at finde ud af, at opvarmningen sker så meget hurtigere i Arktis?
I begyndelsen var vi selvfølgelig overraskede. Forskningsprojektet startede for to år siden, og allerede dengang var vi frustrerede over, at folk stadig mente, at Arktis kun opvarmes dobbelt så hurtigt som resten kloden. For når man blot betragter den data, vi har er det let at se, at forholdet mellem opvarmningen i Arktis og resten af kloden faktisk er tæt på fire. Vi var overraskede, for hvorfor er det tilfældet? Tog data fejl?
Vi indså, at det er noget, som vi bliver nødt til at opdatere modellerne efter. Vi må rette måden, vi beregner temperaturændringer på. Derfor påbegyndte vi en systematisk undersøgelse, så vi kunne opdatere forholdet med de mest opdaterede data.
Betyder den hurtigere temperaturstigning, at vandstanden i havene også vil stige hurtigere end forventet?
Måske. Vandstanden bliver især påvirket af Grønland og i nogen grad af gletsjerne i Svalbard-regionen. Grønland har masser af is, og på grund af opvarmningen smelter de grønlandske gletsjere ud i havene, hvilket gør, at vandstanden i havene stiger. Det arktiske hav er også dækket af is, men siden denne is ligger i vandet, vil det ikke påvirke vandstanden i samme omfang, hvis den smelter. Hvis man lægger en isterning i et glas vand, og den smelter, stiger vandstanden ikke, fordi isen forsvinder. Problemet er altså især i Grønland, men også Svalbard og bjerge i Skandinavien og resten af det arktiske område, hvor jorden er dækket af is.
Vi er ikke dykket ned i stigningen i vandstanden eller det specifikke problem med smeltende gletsjere i vores studie; vi har blot kvantificeret opvarmningen af hele regionen, altså sat tal på, hvor hurtigt den foregår. Men selvfølgelig er der konsekvenser for vandstanden, hvis de grønlandske gletsjere smelter hurtigere, end vi troede.
Man har tidligere troet, at Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som kloden, og nu kan vi rapportere, at det sker fire gange så hurtigt
_______
Du siger, at de nuværende modeller er forældede. Hvis vi opdaterede dem med jeres nye data, hvor slemt står det så til med den globale opvarmning?
De nuværende modeller er ikke fuldstændigt forældede, det er kun denne antagelse om, at opvarmningen sker dobbelt så hurtigt i Arktis, der er det. Modellerne er det bedste, vi har, og meget nye. De har måske nogle bias i den forstand, at der kan være nogle fysiske processer – for eksempel i havis eller sne – hvor de regner forkert, men det ved vi ikke godt nok endnu.
Det kan dog også være, at modellerne ikke simulerer de langsigtede variationer i klimaet korrekt. Måske er det langsigtede periodiske temperaturudsving – på årtier eller længere – i atmosfæren eller havene, der forårsager den hurtige opvarmning i Arktis, vi har observeret. Hvis modellerne ikke simulerer sådanne langsigtede variationer i klimaet, er det klart, at de ikke kan forklare den kraftige opvarmning.
Det er bare én mulig forklaring; igen, vi har ikke undersøgt det nærmere, men bare holdt det på et spekulativt plan, at sådanne interne klimavariationer kunne være undervurderet i modellerne. Vi har kun kvantificeret forholdet mellem opvarmningen i Arktis og globalt. Vi har ikke studeret de absolutte opvarmningstendenser i Arktis, men kun kigget på denne ratio mellem opvarmningstendensen i Arktis og på resten af kloden, som kaldes arktisk forstærkning – og vi har fundet ud af, at modellerne undervurderer den. Det kan i teorien også betyde, at den globale opvarmning er overvurderet, for hvis der er stærkere globale opvarmningstendenser, er den arktiske forstærkning mindre. Så det er lidt mere kompliceret.
Hvis I endnu ikke ved, præcis hvad konsekvensen af jeres fund bliver, betyder det så, at måden, vi modellerer klimaforandringer på, er dårligere, end vi troede? Ved vi egentlig mindre, end vi tror, vi ved?
Ja, på en måde. I bund og grund er det, vi siger, at Arktis formodentlig er mere følsom over for global opvarmning end tidligere antaget. Man har tidligere troet, at Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som kloden, og nu kan vi rapportere, at det sker fire gange så hurtigt. Essentielt vil det sige, at Arktis som region er mere følsom over for global opvarmning. Det er foruroligende.
Når permafrosten smelter, indvirker det på både økosystemet og samfundene – eksempelvis den infrastruktur, som er bygget på denne permafrost. Veje og bygninger der er bygget på jord med permafrost, vil synke
_______
Hvis vi således antager, at opvarmningen i Arktis sker hurtigere end tidligere antaget, hvad er så konsekvenserne for Arktis og dets økosystemer?
Der er mange konsekvenser. Jeg er meteorolog, så jeg er nok ikke engang klar over alle konsekvenserne af denne kraftige opvarmning, men der er mange. Selvfølgelig er der det problem, at havisen smelter. Det vil have store konsekvenser for økosystemet ved kysterne. Derudover er der den optøende permafrost. I de arktiske områder er der store områder med permafrost (områder, hvor jorden er permanent frosset, red.). Når den smelter, indvirker det på både økosystemet og samfundene – eksempelvis den infrastruktur, som er bygget på denne permafrost. Veje og bygninger der er bygget på jord med permafrost, vil synke.
Der vil opstå et stort problem i Rusland med diesel, der lækker fra tanke, når permafrosten tør. Den slags hændelser vil der være mange af. Der er også konsekvenser for mennesker, der bor i eller tæt på Arktis, for eksempel i Grønland. Jeg kan ikke nævne alle konsekvenser her, men der er rigtig mange.
Der er en vis forsinkelse fra, at drivhusgasser udledes, til at klimaet forandres. Hvornår skete den drivhusgasudledning, der forårsagede den opvarmning, der sker nu?
Det er et meget godt spørgsmål. Det er kompliceret. CO2, som er den drivhusgas, der forårsager det meste af den globale opvarmning, forbliver i atmosfæren i meget lang tid. Udledningerne, som har forårsaget den opvarmning, vi oplever nu og har oplevet de sidste fire årtier er for størstedelens vedkommende sket for mere end 40 år siden. Vi kan ikke sige det helt præcist, men der er en forsinkelse, især for CO2. Andre drivhusgasser er mere kortlivede, for eksempel metan, men CO2 er den vigtigste.
Gør jeres fund, at man bliver nødt til at ændre de modeller, som FN’s klimapanel IPCC bruger til at forudsige klimaforandringer og dermed de mulige fremtidsscenarier?
Der er mulighed for det. I øjeblikket bruger IPCC den seneste generation af klimamodeller, som hedder CMIP6. Dem bruger de blandt andet i den seneste rapport, som udkom sidste år. Vores fund kan ikke lave dem om, for de er allerede publiceret, men selvfølgelig kan det have konsekvenser for den fremtidige udvikling af klimamodeller. Dette er kun spekulationer, men hvis der kommer ny forskning, som kvantificerer og finder ud af, om der virkelig findes de skævheder i modellerne, jeg har talt om, og som vi ikke har bemærket tidligere, så vil vores resultater fungere som udgangspunkt for den. Men det er en lang og tidskrævende proces at finde skævheder i modellerne. Man kan altid forbedre dem, men jeg tror ikke, at der er et enkelt omfattende problem i modellernes regnemetoder, som man bare kan fikse.
Undervurderer videnskaben klimaforandringerne?
Det er et meget stort spørgsmål. Sandsynligvis undervurderer videnskaben ikke klimaforandringerne som helhed, hvis man betragter klimaforandringer under ét, altså både den globale opvarmning og alle implikationerne af denne opvarmning. Sandsynligvis ikke. Jeg tror bestemt, at vi undervurderer følsomheden af Arktis. Men jeg vil ikke mene, at videnskaben undervurderer konsekvenserne af klimaforandringer generelt. Vi siger ikke med vores studie, at klimaet opvarmes hurtigere, end modeller forudsiger; kun at Arktis bliver det.■
Det er en lang og tidskrævende proces at finde skævheder i modellerne. Man kan altid forbedre dem, men jeg tror ikke, at der er et enkelt omfattende problem i modellernes regnemetoder, som man bare kan fikse
_______
Mika Rantanen er meteorolog og ph.d.-stipendiat ved Helsinkis Universitet. Han er en del af en forskergruppe, der for nylig udgav en artikel om opvarmningen af Arktis i tidsskriftet Nature.
ILLUSTRATION: Billede af Scoresby Sund, Grønland taget ifm. med Artic Arts Projekt, der dokumenterer effekterne af global opvarmning i løbet af 36 måneder [FOTO: Kerry Koepping/Caters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
