Kathrine Richter: Mette Frederiksen går all-in på klimaet, men hendes troværdighed er på stemmesedlen til næste valg

18.02.2022

I søndagens kronik i Politiken meldte statsministeren sit farveskift, hele to-et-halvt år efter den nuværende regering vandt klimavalget i juni 2019. Men med et virvar af smadrede hockeystave rundt omkring i Statsministeriet, skal vi nu tro at regeringen har fundet svarene? Der er fire emner, som brænder sig på, hvis regeringen virkelig vil være grøn.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) – klik her

Kommentar af Kathrine Richter, forperson for Volt Danmark

DET ER ÅBENBART ikke kun Tyskland, der opererer med lyskrydsregeringer. Danmarks regering var Grøn i 2019, skiftede derefter tilbage til Rød og nu, i optakt til et nyt folketingsvalg, Grøn igen. Imellemtiden har politiken ofte været sort og derfor kan det være svært at se troværdigheden i dansk klimapolitik og den seneste udmelding.

IPCC-rapporterne har længe talt om tipping points; den permanente risiko forbundet med tab af biodiversitet og klimakrisens påvirkning af havene, som igen påvirker vores vejr, som påvirker vores landmasse, som påvirker vores landbrug, og endeligt vores levevis. Derfor er det frustrerende, når statsministeren erkender i søndagens interview i Politiken, at hun lod sig lede af frygt for samfundsmæssig polarisering, frygt for at skabe for stor forandring for hurtigt. 

Et kig ud på Christiansborgs slotsplads eller Rigsdagsgården på én af de mange dage, hvor klimademonstrationer fandt sted, burde have gjort det klart, at det er manglen på handling, der skaber frygten. Det er fraværet af forandring, der giver klimakrisen sin eksponentielle udviklingskurve, og det er de folkevalgtes ansvar at formidle den forandring, der skal til for at sikre fremtiden.  Derfor må vi som borgere stille os selv det spørgsmål: Tør vi fæste vores lid til politikere, der indtil videre har formøblet deres grønne mandat?

Vejen frem har været synlig i lang tid, men det er EU, ikke danske politikere, der iklæder sig førertrøjen. Derfor er det ikke nok, at Mette Frederiksen siger, hun er grøn – vi har brug for en progressiv pro-europæisk regering, der hverken er bange for forandring eller at engagere sig i det europæiske fællesskab for at nå Paris-aftalens mål.

Ikke tid til imiteret klimapolitik
Det vil derfor klæde Danmark, hvis vi for alvor afviser enhver form for imiteret klimaindsats. Vi har brug for ledere, der står garant for en gennemsigtig, sandfærdig og progressiv indsats for den mest grænseoverskridende udfordring vi står overfor: klimakrisen.

 

Hvis statsministeren er oprigtig i sin grønne hensigtserklæring, så er forandringsledelse en kernekompetence, der skal findes frem. Ikke krisehåndtering, men forandringsledelse
_______

 

Hvis statsministeren er oprigtig i sin grønne hensigtserklæring, så er forandringsledelse en kernekompetence, der skal findes frem. Ikke krisehåndtering, men forandringsledelse.

Vi har brug for ekstraordinær kollektiv handling, især fra de største CO2-udledere i verden, hvor Danmark er iblandt, så her er fire emner, som Mette Frederiksen kunne adressere, hvis hun virkelig mener, hun er grøn:

Standse Dan Jørgensens korstog imod atomkraft
Jeg har tidligere i Ræson beskrevet hvorfor jeg mener Danmarks burde skifte mening i forhold til atomkraft, og jeg mener fortsat, det er uforsvarligt at vores regering aktivt modsiger sig behovet for atomkraft, når Europakommissionen netop har anerkendt denne energikilde som en vigtig del af afkarboniseringen af Europas energiforbrug i den senest udsendte taksonomi-tekst.

Udfase Danmarks brug af biomasse
Biomasse har fået betegnelsen genanvendelig, men i praksis er den funktionelt begrænset, og Danmarks nuværende forbrug af biomasse finder sted i en udstrækning, der er i uoverensstemmelse med EU’s Green Deal. Bl.a. fordi de bæredygtige elementer i biomasseforsyningskæden ikke er klart defineret og fraværet af en overordnet ramme gør det vanskeligt at regulere. Udover en falsk grøn betegnelse skaber biomasseafbrænding luftforurening, økonomisk pres for international skovrydning og heraf negative virkninger på biodiversiteten.

Så da biomasse fortsat udgør en stor kilde til opvarmning i Danmark må biomasseudfasning være en del af løsningen.

Understrege at dansk vindindustri er del af en europæiske grønne omstilling
Vi er del af Europas grønne omstilling, da Danmarks havvindfarme leverer elektricitet til Danmark, men også til Norge, England og Tyskland. Senest har Tyske RWE og Klimaministeriet “indgået en koncessionsaftale med Energistyrelsen og den danske stat om at opføre Thor Havvindmøllepark.” Klimaministeriet siger, at Thor “kan levere strøm svarende til forbruget i ca. 1 million dansk husstande.”

Men i Tyskland vil man bruge vindenergi til at forgrønne sin fossile industri, og det synes også at være Ørsteds dagsorden, så hvor ender dansk vindenergi egentlig? Vindenergi er vejrafhængigt, og indtil vi har udviklet en energieffektiv batteriteknologi, sender vi elektriciteten dertil, hvor behovet er. Det kan være, det bliver Tysklands stålindustri – og det skal danskerne vide, så vi får en ærlig samtale om vores elproduktion.

Reducere Mærsk og det maritime Danmarks CO2-udslip
Endelig skal regeringen aktivt støtte og kræve, at det maritime Danmarks lever op til egne, stærke ambitioner. Det inkluderer blandt andet klimaneutralitet udenom et kompensationssystem inden 2050 og havgående nul-emissionsskibe i kommerciel drift i 2030. Mærsk er én af Danmarks største virksomheder med global rækkevidde og indflydelse, og vi burde have fokus på, hvordan Danmark kan hjælpe med at udvikle teknologi, der kan forbedre shippingindustrien. 

Regeringen underskrev endvidere en erklæring i forbindelse med COP26 i Glasgow, der understreger behovet for at udledning i shippingsektoren topper øjeblikkeligt og at offentligt-private samarbejder går ind i arbejdet for at reducere udledning i hele forsyningskæden. Erklæringer forpligter.

Er vores politikere de rette til opgaven?
Regeringens 2019-mandat til at forfølge en progressiv grøn klimakamp kræver en fundamental erkendelse af, at klima er en grænseoverskridende udfordring, der skal løses i samarbejde med andre og med verden som arbejdsplads.

Det kræver politikere, der tør diskutere alle muligheder og tage hårde samtaler med danske virksomheder om deres behov for at reducere udslip. Vi har brug for politikere, der kan tage IPCC-rapporterne under armen og lede derefter.

Men er vores danske politikere i stand til det? Jeg beskrev tidligere, hvordan denne udfordring kræver forandringsledelse, ikke kriseledelse. Vi har netop overstået en periode, hvor yngre generationer blev bedt om at sætte deres liv på pause, så vi i fællesskab kunne sikre vores ældre og sårbare. Det blev gjort.

I kampen for at nå klimamålene skal vi alle ændre vaner og derfor er troværdigheden på stemmesedlen til næste valg: For indtil videre har regeringen handlet sort og uden særligt hensyn til den næste generation. ■

 

I kampen for at nå klimamålene skal vi alle ændre vaner og derfor er troværdigheden på stemmesedlen til næste valg: For indtil videre har regeringen handlet sort og uden særligt hensyn til den næste generation
_______

 

Kathrine Richter er uddannet historiker og har siden 2018 ledet partiet Volt i Danmark. Hun er desuden opstillet til Kommunalvalget på Frederiksberg. ILLUSTRATION: …