Postkort fra Amerika #3: Kampen om midtvejsvalgets emner er i gang. Men hvem lytter vælgerne til?
28.09.2022
Der er nu seks uger til midtvejsvalget, og den dominerende politiske kamp i den forgange uge har været at erobre fortællingen om, hvad valget skal handle om. Fortællinger, der ikke kun omhandler, hvad amerikanerne stemmer om, men også om, hvilket Amerika der stemmes i.
Fra New Hamsphire følger Vilhelm Juhler Kjær valgkampen i serien Postkort fra Amerika [dette er #3].
I fredags gik Republikanerne i modoffensiv mod Demokraternes fremgang i meningsmålingerne. Den fælles fjende ser ud til at samle et ellers splittet parti, der hverken kan enes om deres fælles fortid eller fremtid, når det kommer til kandidater og valgstrategier. Det Republikanske Parti skal nu finde ud af, om de både fortsat kan være Trumps parti og samtidig trække moderate vælgere henover midten.
De sidste uger af en amerikansk valgkamp betyder også, at partierne nu skruer markant op for deres budgetter til annoncer, TV-spots og store kampagner. En ofte overset del af valgkampen er USA’s regionale delstatsvalg, men en ny juridisk doktrin i Højesteretten kan måske betyde, at disse delstatsvalg bliver vigtigere end nogensinde før. Vi vender derfor også, hvordan kampen spidser til i de nedre lag af det politiske system.
Kampen om fortællingen
Der er nu seks uger til midtvejsvalget, og den dominerende politiske kamp i den forgange uge har været at definere, hvad valget skal handle om. Det er en kamp mellem forskellige fortællinger. Fortællinger, der ikke kun omhandler, hvad amerikanerne stemmer om, men også om hvilket Amerika der stemmes i.
Som jeg tidligere har beskrevet, så er Demokraterne gået frem i mange meningsmålinger. Dette sker blandt andet efter det lykkedes dem at rykke dagsordenen i retning af emner såsom abort, våbenlovgivning og klimaforandringer. Det har betydet, at TV-minutter, spaltetommer og radiobølger for første gang siden begyndelsen af Bidens præsidentperiode har sunget efter demokratiske omkvæd.
Til trods for en tilbagegang i meningsmålingerne til Senatet, så står Republikanerne fortsat til at vinde en moderat majoritet i Repræsentanternes Hus. Den nuværende mindretalsleder i huset, Kevin McCarthy, der håber på at blive speaker efter valget, har påtaget sig opgaven at samle sit splittede parti, der indtil videre ikke er lykkedes med at modstå Demokraternes fremgang.
Sammen med både partiets centrum og højrefløj præsenterede McCarthy deres overordnede plan, som de kalder Commitment To America. Denne offensive strategi håber på at ændre valgkampens temaer til tre republikanske kioskbaskere: økonomien, den stigende kriminalitet og grænsesikkerhed.
McCarthy er stærkt inspireret af 90’ernes magtfulde republikanske skikkelse, Newt Gingrich, der med stor succes lancerede Contract With American-planen op til midtvejsvalget i 1994. Her forsøgte Gingrich også at samle et splittet parti og nationalisere midtvejsvalget, så tematikkerne og de republikanske dagsordenerne var ens fra New York til Nebraska.
Da lov og orden, grænsesikkerhed og en stærk økonomi trods alt ikke er nybrud i det konservative USA, skal vi fokusere på, hvem McCarthy præsenterer planen sammen med, fremfor hvad han siger i sin tale.
På de højt eftertragtede siddepladser lige bag McCarthy, hvor kameraernes vinkler hviler, sad det moderate og Trump-kritiske kongresmedlem fra New York, John Katko, blot få stole fra den konspiratoriske og kontroversielle Marjorie Taylor Greene. Katko, der stemte for at rejse en rigsretssag mod Donald Trump, som og har tordnet mod de partifæller, der benægter partiets nederlag i 2020, er blevet anklaget for partiskadelig virksomhed og kaldt en forræder af netop Greene. Måske er en fælles fjende i Demokraternes fremgang nok til at gyde olie på vandene mellem de to dele af partiet. Som McCarthy selv siger det i sin tale:
“They have no plan to fix all the problems they created.So you know what? We’ve created a ‘Commitment to America.’”
Grænsesikkerhed, en stærk økonomi, samt lov og orden er ikke tilfældige emner. Det er tre af de emner, hvor amerikanerne har størst tillid til Republikanerne. Særligt betyder den stigende kriminalitet mere og mere for almindelige vælgere, og nu begynder venstrefløjen hos Demokraterne at udgøre et problem op til valget.
McCarthy er stærkt inspireret af 90’ernes magtfulde republikanske skikkelse, Newt Gingrich, der med stor succes lancerede Contract With American-planen op til midtvejsvalget i 1994, hvor man samlede et splittet parti og nationaliserede midtvejsvalget, så de republikanske dagsordener var ens fra New York til Nebraska
_______
I kølvandet på de store demonstrationer i Black Lives Matter-bevægelsen, der gjorde et stort væsen af sig i sommeren 2020, fyldte Defund The Police-kampagnen meget på den amerikanske venstrefløj. Til trods for fortsat stor opbakning hos den progressive del af partiet, er det en akilleshæl for Demokraterne i de tætteste valgdistrikter.
Kriminaliteten stiger i store dele af landet, og derfor skal mange demokrater nu ud at tage afstand fra egne eller partifællers tidligere udsagn. Selv den tidligere politichef og betjent gennem 30 år, Val Demings, anklages i Floridas valg til Senatet for at være for blød, når det kommer til statens stigende kriminalitet. I Pennsylvania anklages senatskandidaten, John Fetterman, for at have to ansatte i sin kampagnestab, der er tidligere indsatte, til trods for at deres domme blev omstødt efter mange års fængsel.
Disse tiltag er forsøg på at tegne et billede af demokrater, der ikke har greb om samfundets store problemer. Med en tiltagende inflation, en stigende kriminalitet og stadigvæk større immigration hen over Mexicos grænse, håber Republikanerne på, at valget ikke behøver at omhandle hverken retssager mod Donald Trump, Demokraternes lovgivningsmæssige fremstød eller de upopulære aborttiltag, der indføres i flere stater efter Højesterettens tilbagerulning af Roe v. Wade.
Helt gnidningsfrit er udrulningen af Commitment to America dog ikke gået. Meget af materialet og flere dertilhørende annoncer blev lækket eller udgivet før tid. Samtidig har det vist sig, at det Lincoln-citat, der skulle følge med kampagnen, og som lyder,“Commitment is what transforms a promise into reality,” ikke blev sagt af Abraham Lincoln, men i stedet stammer fra en reklame fra 80’erne for den hedengangne og skandaleramte investeringsbank, Lehman Brothers. Noget, som venstreorienterede medier og eliter fryder sig over, men som ikke optager den almindelige amerikaner, hvis de overhovedet har opdaget de.
Hvem vælger valgets kort?
Da vi er i valgkampens højsæson, fylder politiske reklamer mere i hverdagen. Ifølge analysebureauet, AdImpact, har partierne allerede nu brugt over 70 millioner dollars på særligt TV-annoncer, og kampagnemaskinerne har stadigvæk flere gear og mange midler tilbage.
En ny demokratisk interesseorganisation, The States Project, har op til det kommende valg indsamlet mere end 60 millioner dollars, som ikke dedikeres de typiske valg til Kongressen, men i stedet til valg i delstaternes egne kongreskamre. Det kommende valg kan nemlig vise sig at være vigtigere end tidligere, da der er ved at ske et skred i landets valglovgivning. Men før vi når derhen, skal vi først vende statskongressernes indflydelse på hvordan landets valghandlinger udformes.
Særligt betyder den stigende kriminalitet mere og mere for almindelige vælgere, og nu begynder venstrefløjen hos Demokraterne at udgøre et problem op til valget
_______
Til november er der ikke kun valg til Kongressen i Washington, men også til de to kamre i alle stater, der skriver lovgivningen på delstatsniveau. Disse statskongresser har større magt og indflydelse end eksempelvis danske regionsråd eller kommunalbestyrelser og det er her, mange store dagsordener i sidste ende vindes eller tabes.
Udover eksempelvis kontroversielle spørgsmål såsom abortlovgivning og COVID-retningslinjer, så er det også politikerne på delstatsniveau, der afgør, hvordan valgdistrikternes grænser tegnes og udformes. Denne proces er i stigende grad blevet politiseret, så man i dag taler om en såkaldt gerrymandering-proces, hvor partiet ved magten forsøger at udforme valgdistrikter, der er mest fordelagtige for deres egne kandidater.
For nuværende er Demokraterne underrepræsenterede på delstatsniveau og har kun kontrol over begge kamre i sytten af staterne, hvorimod Republikanerne kontrollerer begge kamre i tredive stater. En del af forklaringen på denne ulighed er den jordskredssejr, som den republikanske Tea Party-bevægelse vandt i midtvejsvalget i 2010. Siden da har mange af disse republikanske statskongresser systematisk undermineret blandt andet minoriteter og fattiges adgang til at kunne stemme. I mange tilfælde er de mest vidtgående forsøg på at ændre ved adgang til og udformning af valggerningen dog blevet stoppet ved landets domstole. Dette er dog måske ved at ændre sig.
Kongressen i North Carolina havde færdiggjort deres kort over valgdistrikterne op til statens valg fra 2024 og frem, men dette kort blev underkendt af statens domstole for at være for skævt og partipolitisk. Det republikanske flertal i staten argumenterede i retssagen for en fortolkning af landets valglovgivning ved navn The State Legislature Doctrine.
Ideen her er, at USA’s grundlov definerer, at det er staternes lovgivende forsamlinger selv, der må sætte rammerne for valghandlingen. Derfor mener de, at domstolene ingen indflydelse har, når det kommer til statskongressens valgkort og lovgivning. Dette ville betyde, at en statskongres ville kunne omkalfatre statens valglove og praksisser, uden at de eksempelvis behøver tage hensyn til andre dele af grundloven eller principper om partineutralitet. Derfor mener tilhængere, at statens valglovgivning ikke kan udfordres på baggrund af at være hverken diskriminerende eller partipolitisk, hvilket i dag er praksis.
Det, der har ændret sig i ligningen, er, at Højesterettens konservative flertal gennem det seneste år har indikeret, at de kunne være villige til at se på sagen. Tre af rettens ni har derudover sagt, at de er positivt indstillede overfor doktrinen. Samuel A. Alito, skrev tidligere på året lidt mere moderat at:
“This case presents an exceptionally important and recurring question of constitutional law, namely, the extent of a state court’s authority to reject rules adopted by a state legislature for use in conducting federal elections”
Den førnævnte demokratiske interesseorganisation, The States Project, forsøger derfor nu at gøre indhug i mange af de Republikanernes majoriteter i statskongresserne. Dette kommer unægteligt til at betyde, at de ellers ofte oversete valg til statskongresserne kommer til at spille en større rolle i årets midtvejsvalg, end de tidligere har gjort.
Uanset hvilke emner, der kommer til at betyde mest for den almindelige amerikaner, så er det garanteret, at Republikanerne og Demokraterne ikke bliver enige om dagsordenen. Hvor Biden fortsat omtaler valget som kampen om ”The Soul of the Nation” og fokuserer på abortspørgsmålet, vil minoritetslederne i begge Kongressens kamre, McCarthy og McConnell, hellere tale om inflation og kriminalitet. Som Ronald Brownstein fra The Atlantic siger det:
“These two events underscored how, to an extremely unusual degree, the parties are talking past each other. As the Democratic pollster Molly Murphy told me, 2022 is not an election year when most Americans “agree on what the top priorities [for the country] are” and debate “different solutions” from the two major parties”. ■
I mange tilfælde er de mest vidtgående forsøg på at ændre ved adgang til og udformning af valggerningen dog blevet stoppet ved landets domstole. Dette er dog måske ved at ændre sig
_______
Læs mere:
Førnævnte Ronald Brownstein fra The Atlantic spørger, hvordan det kan være, at partierne taler forbi hinanden. Instead of offering voters contrasting solutions to the same problems, the two parties are highlighting entirely different issues.
NYTimes Nate Cohn genbesøger en debatbog fra starten af dette årtusinde, der forudså et voksende og permanent flertal til Demokraterne og hvorfor bogen tog så meget fejl. Lost Hope of Lasting Democratic Majority.
Normalt betragtes midtvejsvalget som en vurdering af den siddende præsidents performance. 538 spørger i dette podcast, hvorfor upopulære Biden ikke trækker sit parti med sig ned. Politics Podcast: Why Biden’s Unpopularity Doesn’t Seem To Be Tanking Democrats.
Biden investerer mere energi og politisk kapital i årets valg til statskongresserne. Måske betyder det, at Demokraterne nu tager disse valg seriøst. Biden Makes an Appeal on State Legislative Races.
Dyk længere ned i Højesterettens vurdering af valgdistrikter og valglovgivning i North Carolina, hvor en afgørelse permanent kan ændre på amerikansk demokrati og fremtidens valg. Supreme Court to Hear Case on State Legislatures’ Power Over Elections.
Vilhelm Juhler Kjær er studerende og skriver for RÆSON.
ILLUSTRATION: Alexandria, Virginia, USA: En vælger stemmer tidligt til midtvejsvalget, d. 26. september [Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
