Kambaiz Rafi: Afghanistan er på vej tilbage til 90’ernes ekstremisme
23.05.2022
”Lige efter Taleban kom til magten, var der noget tvetydighed i forhold til, hvad deres tilgang ville blive. Men stille og roligt, i takt med at deres greb om magten konsolideres, og de skal definere, hvordan det islamiske emirat skal se ud, bliver der indført flere og flere regler. Det ser mere og mere ud til, at magten i Taleban ligger hos en ekstrem kerne i bevægelsen.”
Kambaiz Rafi har en Phd fra University College London og har en master fra Kings College London. Han er født i Kabul, Afghanistan og er forfatter til bogen Patriarchal Hierarchy: Market Capitalism and Production in Afghanistan der udkom i 2022.
RÆSON: Taleban kræver nu, at alle kvinder dækker deres ansigt til i offentligheden. Er vi vidner til et Afghanistan der bevæger i retning af situationen før 2001, eller er der muligheder for en mere moderat udgave af Taleban?
RAFI: Det er korrekt, at et moderat Taleban, siden de første skridt til forhandlingerne blevet taget tilbage i 2010, har været på tale. Siden da, og siden deres kontor i Doha åbnede, har Taleban forsøgt at tegne et mere moderat billede af sig selv. Som en gruppe, der er blevet opmærksom på hvordan verden virker, og hvor de fx ikke kan holde kvinder i hjemmet. Men der kom aldrig nogle konkrete løfter fra dem i den retning. Heller ikke i aftalen der blev indgået med USA. Hvis du læser aftalen igennem, finder du ikke noget konkret om det. Aftaleteksten viser også, at Taleban på det tidspunkt ikke havde opgivet tanken om at være et islamisk emirat. Alligevel blev der lavet en aftale mellem de to parter.
Før og efter de genvandt magten, kørte Taleban en kommunikationskampagne bl.a. på sociale medier. Der var budskabet, at de forstår, at kvinder skal have lov til at arbejde og ikke bare skal holdes hjemme. Budskabet var, at vi forstår ytringsfrihed og fremskridtene i de sidste to årtier, hvoraf nogle ikke nødvendigvis bryder direkte med islamiske regler. De friheder og fremskridt vil vi gerne beskytte og fastholde.
Deres allerførste dekret kom i december 2021. Det handlede om kvinders rettigheder og blev udstedt af den øverste leder, Haibatullah Akhunzada. Deri blev kvindes rolle i det offentlige liv overhovedet ikke nævnt. Der var 8-9 punkter, og de handlede kun om hvordan kvinder skal behandles i hjemmet. Om hvordan manden skal behandle kvinder, med udgangspunkt en meget traditionel forståelse af kvinders rettigheder i islam. Men der stod fx ikke noget om uddannelse til kvinder.
Lige efter de kom til magten, var der noget tvetydighed i forhold til, hvad deres tilgang ville blive. Mest af alt fordi de endnu ikke havde en specifik tilgang. Der opstod meget hurtigt et vakuum, da den tidligere regering mistede magten, og alle systemer kollapsede på en nat. Derfra skulle Taleban gradvist genopbygge deres egne regeringsmekanismer. I forbindelse med den tvetydighed var der en periode, hvor de ikke direkte forbød kvinder at gå på arbejde. De indførte eksempelvis ikke, at kvinder skal være i mandligt selskab for at gå på gaden eller andre slags strenge politikker, som der tidligere har været.
Taleban bliver presset af det internationale samfund, og det gælder især dem med forbindelse til FN-systemet, der forsøger at bringe dem tættere på noget værdimæssigt, som er acceptabelt for eksterne donorer
_______
Men stille og roligt, i takt med at deres greb om magten konsolideres, og de skal definere, hvordan det islamiske emirat skal se ud, bliver der indført flere og flere regler. De regler minder om dem, vi så, da Taleban var ved magten i 90’erne. Det nye dekret, der er blevet udstedt om, at kvinder skal dække deres ansigt til, er i udgangspunktet en opfordring til, hvordan kvinder bør opføre sig i samfundet. Følger du ikke “opfordringen”, er der straf parat til kvindens far og mand. Den straf kan være helt op til fængsel. Så det er ikke lige så hårdt og firkantet, som det var i 1990’erne, men det er i realiteten det samme.
Siger du at de moderate signaler, der kommet fra Taleban har været ren mediestrategi, og at folk i USA og Vesten har ladet sig narre?
Indenfor Taleban er der meget lidt konsistens, når det kommer til regeringsførelse. Her kan jeg nævne et eksempel fra de folk, som jeg personligt kender, i det nuværende afghanske undervisningsministerium for den afghanske undervisningsminister. De blev ved med at love det internationale samfund, at pigerne kunne komme tilbage i skole. På grund af det løfte fik de dækning af to måneders løn til alle ansatte i ministeriet, som er et af de største ministerier i Afghanistan med mere end en halv million ansatte. Samtidig blev ministeren ved med at love, at de ville indfri løftet om at piger kunne komme tilbage i skole. Så var der et møde i landets andenstørste by Kandahar, som den øverste leder af Taleban ledte, hvor der efter mødet blev udstedt et dekret om, at kvinder over en vis alder ikke ville få lov at komme tilbage i skole.
Men det var Talebans undervisningsminister ikke blevet gjort bekendt med. Bare dagen inden havde han fortalt folk, som jeg kender, at piger ville komme tilbage i skolen, så det kom også som en overraskelse for ham. Der er mange lag i, hvem der er tættest på den øverste leder, og hvem der egentlig trækker i trådene på hvilket tidspunkt.
Det ser mere og mere ud til, at magten i Taleban ligger hos en ekstrem kerne i bevægelsen, der har sit udgangspunkt i Kandahar.
Men betyder det også, at der faktisk er en moderat fløj i Taleban og interne kampe?
Ja, relativt set er der. Men moderationen kan også være et udtryk for, at man reelt ikke ved, hvad man skal gøre, mere end principielle holdninger der handler om, hvordan kvinder fx skal behandles. Taleban bliver presset af det internationale samfund, og det gælder især dem med forbindelse til FN-systemet, der forsøger at bringe dem tættere på noget værdimæssigt, som er acceptabelt for eksterne donorer. Men vi skal være ret forsigtige med at bruge udtrykket moderat, når det kommer til Taleban i Afghanistan.
Så hvis Taleban fastholder magten, er din forudsigelse, at det herfra kun vil blive værre?
Det er det mest sandsynlige scenarie. Vi har endnu ikke set mange håndgribelige regler, og noget der kommer tæt på juridiske rammer. Derfor kan vi ikke vide, hvad Taleban vil gøre eller sige. Dekretet om at kvinder skal dække deres ansigt til, kan måske give dem mulighed for at komme tilbage på arbejde eller universitetet. Det kunne være en mulighed, men jeg tror, at det mest sandsynlige er, at Taleban vender tilbage til de strenge regler fra 90’erne. Den vurdering baserer jeg på det tidligere omtalte dekret fra december 2021, som blev udstedt af den øverste leder. Det viser, at de er på vej tilbage til opfattelsen af kvinder som nogen, der skal holdes indespærret i hjemmet og tage sig af husholdningen.
Taleban har de diskrimineret i uddelingen af nødhjælp på en måde, hvor hjælpen gives til dem, der hjælper Taleban og ekskluderer dem, der har arbejdet for den tidligere regering eller kommer fra andre etniske grupper end pashtun
_______
Findes der overhovedet nogen politisk eller militær opposition til Taleban i Afghanistan, der kunne have held med at true deres magt indenfor den nærmeste fremtid?
Der er som forventet komme flere kampe mellem oprørere og Taleban i løbet af foråret. Den måde Taleban behandler befolkningen på i de områder, hvor der er oprør, viser, at de bliver mere og mere bekymrede. Der er fx flere ransagninger og en dal, der tidligere blev forladt af Taleban, er nu blevet forstærket med næsten 300 af deres militante, der er udstationeret der.
Der har også været rapporter om summariske henrettelser af civile i regionen Panjshir (nord-nordøst for Kabul red.), hvilket afvises af Taleban som rygter. Taleban hævder, at det kun var en lille utilsigtet hændelse, der opstod ved slutningen af ramadanen, og at de nu har fuld kontrol over området. De vil gerne skabe et billede af at sikkerheden, som nok er Talebans vigtigste bedrift i de seneste ni måneder, er intakt. Oprørerne forsøger at skabe sprækker i den fortælling, og det spreder sig.
Derudover er der ISIS. Dem har Taleban slået meget hårdt ned på. I Kabul kan du blive fængslet, hvis du ikke har et langt skæg, men omvendt bliver du i Nangarhar (region, hvor ISIS opererer, red.), udsat for mistænkeliggørelse, hvis du HAR et langt skæg. Efter Taleban kom til magten, blev der altså slået meget hårdt ned på salafister, der er den islamistiske retning, ISIS udspringer af, men det er slet ikke alle salafister, der er militante medlemmer af ISIS. Indtil nu har ISIS ikke kunne svare tilbage på det militære pres fra Taleban, men der har været tre selvmordsangreb for nylig, heraf to i Kabul, målrettet shia-muslimer.
Den konflikt kan også være med til at skabe sprækker i Talebans fortælling om, at de har helt styr på sikkerheden.
Kan enten oprørerne i nord eller ISIS udgøre en reel trussel mod Talebans magt, eller slår de blot sprækker i Talebans fortælling om sikkerheden?
Jeg tror, det vil kræve, at andre regioner hjælper dem, hvis de skal udgøre en reel territorial trussel. Foreløbigt har nabolandet Tajikistan hjulpet de nordlige oprører, men det er et lille land, der ikke kan gøre så meget. Vi mangler stadig at se en klar politik fra Iran, der stadig afventer hvilken vej, Taleban vil bevæge sig. Tidligere i historien har Irak og Pakistan været helt afgørende for at støtte de interne kampe. Tilbage i 90’erne kunne Den Nordlige Alliance (paramilitær gruppe, der kæmpede mod Taleban, red.) opretholde deres modstand mod Taleban på grund af massiv støtte fra Iran og Indien og en gang imellem fra Rusland og Frankrig. Lige nu forholder Rusland sig forsigtigt og tvetydigt ift. Taleban, med momentvis støtte til dem i internationale fora. På samme måde har Kina ikke valgt en position i stærk opposition til Taleban. De har ganske vist nogle bekymringer angående islamister blandt uighurerne i det østlige Afghanistan, men det har Taleban lovet at få styr på. Det vil kræve støtte udefra, for at et oprør kan klare sig mod Taleban i det lange løb.
Er der en mulighed for at økonomien i Afghanistan udvikler sig så dårligt, at det kan føre til sult og folkelig opstand mod Taleban?
Efter Taleban kom til magten i 2021 var der et stort økonomisk kollaps, og ifølge FN er mere end 22 millioner mennesker, mere end halvdelen af befolkningen, i risiko for at sulte. Ifølge forudsigelser vil det tal stige i år. Økonomisk sammenbrud kan godt fører til modstand mod Taleban. Men Taleban har fx meddelt, at den hvede, de har fra Indien, vil blive givet til statsansatte. På samme måde har de diskrimineret i uddelingen af nødhjælp på en måde, hvor hjælpen gives til dem, der hjælper Taleban og ekskluderer dem, der har arbejdet for den tidligere regering eller kommer fra andre etniske grupper end pashtun (Talebans hovedstamme red.). Den slags dynamikker er med til at betyde, at fattigdom ikke fører til en stor folkelig opstand.
FN har forsøgt at afbøde effekterne af det økonomiske kollaps. Det har bl.a. været med fokus på at hjælpe kvinder for at undgå, at alt det, der er blevet opnået på 20 år, nu går tabt. Men FN havde for nyligt et møde, hvor de efterspurgte 4 milliarder dollars fra det internationale samfund, men kun modtog 2 milliarder. Det kom lige efter Talebans forbud mod at piger kan gå i skole, og det blev set som den primære årsag til de potentielle donorers tilbageholdenhed.
Sammenfattende tror jeg ikke der bliver en folkelig opstand på grund af fattigdom. Det kan gøre forskellene større mellem Taleban og lokalbefolkningen, men det kan de godt afbøde.
FN har forsøgt at afbøde effekterne af det økonomiske kollaps. Det har bl.a. været med fokus på at hjælpe kvinder for at undgå, at alt det, der er blevet opnået på 20 år, nu går tabt
_______
Kambaiz Rafi har en Phd fra University College London og har en master fra Kings College London. Han er født i Kabul, Afghanistan og er forfatter til bogen Patriarchal Hierarchy: Market Capitalism and Production in Afghanistan der udkom i 2022. ILLUSTRATION: Den kvindelige vært, Thamina Usmani, på det afghanske nyhedsprogram TOLOnews påklædt efter dekretets bestemmelser, 22. maj, 2022, en dag efter hun trodsede samme bestemmelse [FOTO: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
