23.05.2022

.

Når den lovgivende, udøvende og dømmende magt blandes utidigt sammen, ser man bagsiden af både politik og jura: Så koster det ikke bare politikeres anseelse og måske endog hoveder, men hvad værre er, tilliden til vores politikere, til anklagemyndigheden og til vores domstole.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af John Wagner

”GAD VIDE OM højrefløjens politikere også havde stemt imod ophævelse af parlamentarisk immunitet i samme situation, hvis det havde været en Enhedsliste-politiker, der var sigtet for at lække statshemmeligheder”, spurgte Enhedslistens chefideolog, Pelle Dragsted, i et tweet torsdag eftermiddag.

Dermed er dagsordenen sat for årtiers spekulationer om, hvad der ville have været en anden udgang på den ulyksalige Hjort-sag, hvis, såfremt, i fald…

Ligesom det stadig diskuteres, om Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg ville kunne have undgået at komme for Rigsretten i henholdsvis Tamilsagen og Instrukssagen, hvis de bare havde sagt undskyld i stedet for at fremture.

 

Hjort er blandt de få, der kender Rigsadvokatens sigtelse. Hvis der i den ”er absolut intet med blå briller og skæg,” som han selv har udtrykt det, forstår jeg simpelt hen ikke, at han ikke har behov for at blive renset
_______

 

 Når den lovgivende, udøvende og dømmende magt blandes utidigt sammen, ser man bagsiden af både politik og jura: Så koster det ikke bare politikeres anseelse og måske endog hoveder, men hvad værre er, tilliden til vores politikere, til anklagemyndigheden og til vores domstole.

Jeg skrev onsdag aften et tweet: ”Hvis jeg var Claus Hjort Frederiksen, ville jeg opfordre Folketinget til i enighed at ophæve min immunitet, så jeg kunne blive frifundet ved de domstole, jeg har tillid til – alternativt tage den straf, jeg kalkulerede med i mine tv-interviews”.

Aldrig før har jeg fået så mange likes – også fra partifæller til Hjort! Det er en gåde for mig, at Hjort ikke har gjort det samarbejdende folkestyre en sidste tjeneste ved at tage immunitets-ophævelsen i egen hånd. Det ville have tjent historieskrivningen!

HJORT ER BLANDT de få, der kender Rigsadvokatens sigtelse. Hvis der i den ”er absolut intet med blå briller og skæg,” som han selv har udtrykt det, forstår jeg simpelt hen ikke, at han ikke har behov for at blive renset.

Min forundring bliver ikke mindre af forhistorien: At Hjort i det for ham nu herostratisk berømte interview med Søren Lippert i TV2 News i december sidste år ikke lagde skjul på, at han risikerer fængselsstraf, hvis han udtaler sig om efterretningssamarbejdet mellem Danmark og amerikanske efterretningstjenester.

Ikke nok med det: Til Politiken sagde han så sent som i marts, at ”for min hæderligheds skyld må jeg forlange, at hvis der kommer en retssag, bliver jeg bedømt efter paragraffen om landsforræderi.” Og det skulle gerne gå stærkt!

Hjort har hele tiden vidst, at han var på en farefuld færd, hvad der altså ikke holdt ham tilbage. Indtil for nylig har han holdt fanen højt og hævdet sin uskyld. Men da vi kom frem til målstregen, fik piben pludselig en anden lyd: Nu var det regeringen, der ville ham det ondt – og Rigsadvokaten, som ifølge flere af Hjorts partifæller var stik-i-rend-dreng for regeringen.

Vi kommer formentlig til at vente årtier, før en historiker får indsigt i referater fra møder i regeringen og folketingsgrupper, politikeres dagbøger og embedsmænds notater og på den baggrund afdækker Hjort-sagen på linje med, hvad vi nu ved om Tamilsagen og Instrukssagen. Indtil da vil myter trives – gødet af spørgsmål som Pelle Dragsteds.

Også det kunne vi have været foruden, hvis min gamle kollega havde holdt tand for tunge. Men det har han jo altid haft svært ved. Så meget mere burde han have sagt til sine partifæller, at de som de første burde have besluttet at medvirke til at ophæve hans immunitet, så både han og vi kunne få en domstolsafgørelse. Forhåbentlig en pure frikendelse!

Nu blev vi alle mere eller mindre tabere – måske bortset fra Hjort, der på Facebook skriver, at han er ”mellemfornøjet”. Heller ikke det forstår jeg. ■

 

Vi kommer formentlig til at vente årtier, før en historiker får indsigt i referater fra møder i regeringen og folketingsgrupper, politikeres dagbøger og embedsmænds notater og på den baggrund afdækker Hjort-sagen
_______

 

Wagner er administrerende direktør, politisk kommentator og tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti.xx. ILLUSTRATION: Claus Hjort Frederiksen [FOTO: Mathias Svold/Ritzau Scanpix]