Jørn Boye Nielsen: Hverken Vesten eller Rusland tænkte på ukrainerne i 2014, og derfor ser vi den fastlåste konflikt nu

21.02.2022

Den historiske læring af forholdet mellem Vesten og Rusland må være, at det ikke er klogt at ”køre et stort land over” eller presse det op i et hjørne, når det er svagt. Der kan på et senere tidspunkt komme andre magtkonstellationer. Som det er tilfældet nu.

Analyse af Jørn Boye Nielsen

”Forstå din fjende og dig selv”

Denne sætning tilskrives Sun Tzu, kinesisk militærstrateg, der levede ca. 500 år før vor tidsregning og som har været kendt viden for militærstrateger lige siden.

Udenrigsminister Kofod ønsker ikke at forstå Rusland i den nuværende konflikt mellem øst og vest, og han kalder det ovenikøbet for historieløst at gøre et forsøg.

Men jeg vil alligevel prøve at gøre det, han ikke vil eller tør gøre: Se historien fra russisk side.

Det er ikke kun Putin, men også mange russere, som har den opfattelse, at Rusland blev behandlet dårligt efter Den Kolde Krigs afslutning. Deres alliance, Warzawapagten, blev opløst, mens den vestlige alliance i Den Kolde Krig, NATO, fortsatte og begyndte at komme nærmere og nærmere Rusland med flere omgange af udvidelser mod øst. Jeltsin og hans udenrigsminister protesterede allerede over dette i 1994 og 1995. Ingen hørte på dem for Rusland var dengang tæt på at være en failed state. Det svage Rusland blev kørt over af Vesten.

Endvidere må vi huske på, at efter Den Kolde Krig besluttede alle europæiske lande (inkl. Rusland) og USA ved europæiske konferencer i 1990 (Londonerklæringen juli 1990, Paris Chartret, november 1990), at der skulle opbygges en ny europæisk sikkerhedsstruktur i et helet Europa. Man talte om et sikkerhedsfællesskab, der skulle strække sig fra ”Vancouver til Vladivostok”. Desværre glemte USA og Vesteuropa deres løfter og genoprettede et endnu større NATO med sin gamle organisation fra Den Kolde Krig. Det glemte Rusland ikke, og det dukker op nu, hvor Rusland står militært stærkt og er i et tæt samarbejde med et opstigende Kina som verdens ledende økonomiske stormagt.

Ved en sikkerhedskonference i 2007 i München kritiserede Putin i meget stærke vendinger USA for at ville dominere verden. Her blev det klart for offentligheden, at Putin ikke var tilfreds med den rolle, Rusland havde, selv om Rusland på dette tidspunkt var inde i varmen og bl.a. med i G8. I det store hele reagerede verden ikke på Putins udtalelser.

Efter 2007 begyndte Rusland at handle aktivt på forskellig vis. Når USA kunne gå ind i Irak i strid med folkeretten, ser det ud til at Putin tænkte: Vi kan som stormagt også gøre noget lignende.

NATO-mødet i marts 2008 i Bukarest var imidlertid afgørende – her vedtog NATO-landene, at Ukraine og Georgien kunne blive NATO-medlemmer i fremtiden – under stor protest fra Rusland.

I august 2008 foretog Georgien et angreb mod udbryderrepublikken Sydossetien, som ansås for georgisk. Rusland kom imidlertid republikken til hjælp og sendte sine tropper langt ind i Georgien.

Ved EU’s mellemkomst blev en våbenhvile forhandlet, hvorefter Rusland trak sig ud men anerkendte Sydossetien som en selvstændig enhed, uafhængig af Georgien.

Ukraine 2014 er en længere historie. Viktor Janukovitj var folkevalgt præsident og blev udsat for et kup, hvor han blev afsat af provestlige demonstranter og politikere. Vesten anså Janukovitj for korrupt og pro-russisk og accepterede kuppet. I hele dette kaotiske forløb foranstaltede Rusland en illegitim folkeafstemning, der gav flertal til den overvejende russiske befolkning på Krim – lidt efter lidt blev Krim integreret i Rusland. Ingen tvivl om at både det pro-vestlige kup og den russiske integration af Krim var folkeretsstridigt. Den overvejende russisktalende befolkning i Donbas’ to regioner har også de facto løsrevet sig og støttes i dag af Rusland.  

Hverken Vesten eller Rusland tænkte på ukrainerne i 2014 og derfor ser vi den fastlåste konflikt nu. Den kunne være undgået ved forhandlinger mellem Vesten, ukrainerne og Rusland, som var i gang.  I efteråret 2013 foreslog den pro-russiske ukrainske præsident Janukovitj en løsning mellem EU, Ukraine og Rusland om en partnerskabsaftale – Rusland sagde ja, men EU sagde nej. EU ville have Ukraine uden Rusland. Det var ikke klogt af EU. Et eksperiment med øst-vest samarbejde efter dette mønster havde være spændende. Vesten var igen i hybris, og Rusland var for svagt.

 

Den historiske læring af forholdet mellem Vesten og Rusland må være, at det ikke er klogt at ”køre et stort land over”, når det er svagt, eller presse det op i et hjørne. Der kan på et senere tidspunkt komme andre magtkonstellationer. Som det er tilfældet nu
_______

 

Den historiske læring af forholdet mellem Vesten og Rusland må være, at det ikke er klogt at ”køre et stort land over”, når det er svagt, eller presse det op i et hjørne. Der kan på et senere tidspunkt komme andre magtkonstellationer. Som det er tilfældet nu.

Det bedste, vi kan gøre, er, at forhandle med Rusland – hvad retfærdigvis også USA, Frankrig og Tyskland gør i øjeblikket – ved enten at rejse i pendulfart til Moskva eller være online med den russiske leder.

Vi ved ikke, hvad der kommer ud af forhandlingerne.

Men en invasion af hele Ukraine vil ikke ske af den enkle grund, at det er for stor en mundfuld for Rusland. Den russiske leder kan på længere sigt ikke holde et land med 40 millioner mennesker og en hær på nu 200.000. Som en ukrainer, der blev spurgt om invasion fra Rusland, sagde i TV:” Putin er dum, men så dum er han heller ikke”.

Derfor er denne påstand om invasion fra Vesten lidt trættende at høre på – og det vidner om mangel på analyse af det, der foregår i Rusland og landets evne til at holde på så stort et land, som Ukraine er.

Ukraine som alliancefri
Det bedste ville være, at parterne enedes om en ny permanent Helsinkiproces– lig den proces, der fra 1975 og de efterfølgende ca.15 år bidrog til, at Den Kolde Krig sluttede. Et reorganiseret og opvurderet OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) kunne anvendes. OSCE er den største europæiske/centralasiatiske/atlantiske samarbejdsorganisation for sikkerhed og samarbejde i Europa med 57 deltagende lande (herunder Rusland, Ukraine og USA) med hovedkvarter i Wien.

Det vigtige er, at de militære elementer tages ud af ligningen i konfrontationen/konflikten, og at diplomati, kontakter, konfliktløsning, afspænding og tillidsskabende foranstaltninger kommer ind. Og at man accepterer at processen tager tidog ikke løses i en håndevending.

En forhandlingsløsning, som både Rusland og også Vesten burde være interesseret i, og hvor det endelige resultat skulle være spiseligt for både Vesten og Rusland. Ikke nødvendigvis sådan at alle får det de ønsker, det er ikke muligt, men gennem give and take får væsentlige elementer af det, man gerne vil have.

Elementerne i en realistisk forhandlingsløsning kunne være: Nedrustning og våbenkontrol, der kunne bestå i at ingen atom- eller andre raketter opstilles i en vis radius fra grænsen mellem Rusland og NATO-landene. Mere inspektion og åbenhed omkring troppeøvelser. Militært udtyndede zoner på begge sider af NATO – Ruslands grænse

Gang i det økonomiske samarbejde og løft af de økonomiske sanktioner.

Udveksling og samarbejde på det kulturelle og uddannelsesmæssige område.

Forhandling med Ukraine om en traktat, der sikrer Ukraine mod angreb – en velunderbygget traktat om ingen angreb fra både Rusland og Vesten, og at Ukraine får alliancefri status. NATO-medlemskab for Ukraine er ikke realistisk så langt øjet rækker på grund af uafklarede grænser.

Minsk II gennemføres. Minsk II planen fra 2015 indeholder: Våbenhvile mellem parterne i Ukraine; tunge våben forbydes i Dombass; forfatningsændringer skal vedtages i Ukraine, så der sker en decentralisering for de østlige områderi samarbejde med disse (Donetsk, Luhansk); våbenhvilen skal kontrolleres af OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa). Aftalen blev vedtaget af Ukraine, Tyskland, Frankrig og Rusland.

Kan det ende i en krig i hele Ukraine? Det er ikke sandsynligt, men det kan heller ikke udelukkes, hvis Rusland føler sig tilpas angrebet i Østukraine, hvor de russisk orienterede separatister holder til. Dette kan formentlig få Rusland til at føle behovet for en reaktion, ligesom det skete i Georgien i 2008.

 

Elementerne i en realistisk forhandlingsløsning kunne være: Nedrustning og våbenkontrol, der kunne bestå i at ingen atom- eller andre raketter opstilles i en vis radius fra grænsen mellem Rusland og NATO-landene. Mere inspektion og åbenhed omkring troppeøvelser. Militært udtyndede zoner på begge sider af NATO – Ruslands grænse
_______

 

En ny kold krig med Kina som aktør
Hvis forhandlingerne bryder sammen, er det muligt at Vesten vil reagere ved at sætte sanktionsprogrammet i gang mod Rusland.

Det ville samtidig betyde en situation, der ville bevæge sig hen mod en ny kold krig: Olien og gassen vil standses til Europa og SWIFT-banksystemet fjernes fra Rusland. Det vil helt sikkert betyde, at Rusland og Kina ville finde sammen om at håndtere denne situation, en afkobling af økonomien med Vesten og nye betalingsformer vil blive en konsekvens på mellemlangt sigt. Det vil også medføre kaos på energiområdet i Europa og drastisk reducerede indtægter fra olien for Rusland, der ville udlignes af efterspørgsel på energi og andre varer fra Kina, og større selvforsyning i Rusland.

Vi har prøvet en kold krig før. Der vil imidlertid være en stor forskel på nu og dengang. Kina er ikke som Sovjetunionen, men en stærk økonomisk og teknologisk magt, der er på vej mod at have det største BNP i verden. Belt and Road-samarbejdet omfatter nu mindst 138 lande (februar 2022). Så en stor del af disse lande vil stille sig bag Kina.

Kinas opfattelse af den nuværende konflikt er dobbeltsidig. På den ene side støttes princippet om hvert lands suverænitet f.eks. sagde den kinesiske udenrigsminister Wang i München fornyligt: ”Alle landes suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet bør respekteres og værnes om. Ukraine er ikke nogen undtagelse fra dette princip.” På den anden side udtalte Kina støtte til Ruslands kritik af nye udvidelser af NATO i Fælleskommunikeet fra mødet mellem Putin og Xi før de olympiske lege.

Kina har vigtig handel med Ukraine – køber en stor del af Ukraines hvede.

En ændret verdensorden vil også med sandsynlighed betyde flertal Kina-Rusland i de internationale organisationer, som Vesten vil miste flertallet i, herunder FN og dets særorganisationer).

Reelt står vi i dag med valget mellem forhandlinger om et nyt, helet Europa, hvor Rusland også er med, eller en ny deling af verden, blot med et Østen (Rusland, Kina) med en anden økonomisk og teknologisk tyngde og formentlig et flertal af udviklingslande bag sig. ■

 

Reelt står vi i dag med valget mellem forhandlinger om et nyt, helet Europa, hvor Rusland også er med, eller en ny deling af verden, blot med et Østen (Rusland, Kina) med en anden økonomisk og teknologisk tyngde og formentlig et flertal af udviklingslande bag sig
_______

Apropos denne artikel:

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi

Jesper Olsen: Hvordan skal vi reagere på korruptionsdommen mod Le Pen?

Trine Flockhart i RÆSONs nye trykte nummer: Vesten er splittet i to