Jens Ladefoged Mortensen i RÆSON KOMPAKT: COP27 – Klimadiplomati i skyggen af krig, krise og klimaforandringer
09.11.2022
COP-27 mødet afholdes midt i en stormagtskonfrontation. Det er en højspændt situation, som klimadiplomatiet aldrig har oplevet før. De fleste frygter, at geopolitikken vil spænde ben for klimadiplomatiet.
KOMPAKT af Jens Ladefoged Mortensen, professor i statskundskab
Der bliver et svært COP-27 møde. Til trods for klimaforskernes utvetydige advarsler og ekstreme vejrsituationer over hele kloden, har COP-27 mødet i Sharm el-Sheikh ikke formået at tiltrække sig den politiske opmærksomhed, som klimakrisen kræver. Lige nu er der andre kriser, som overskygger den.
Verdensøkonomien viser kraftige tegn på recession. Flaskehalse i global produktion, sanktioner og gengældelsessanktioner har skabt en energikrise og en galoperende inflation. Det giver rentestigninger. Det kan blive til en global gældskrise. Der er frygt for en global fødevarekrise, der vil ramme de fattigste lande hårdest. De får brug for massiv hjælp.
Energikrisen har faktisk gjort den grønne omstilling endnu mere attraktiv. Den er et smart politikvalg, der giver billigere energi, større uafhængighed og mere økonomisk vækst. Og nå ja, det reducerer udledningerne. Problemet er, at det tager tid. I virkelighedens verden tager den grønne omstilling alt for lang tid, og flere lande har, som en nødforanstaltning, sat omstillingen på pause.
En presset verdensøkonomi er gift for klimaforhandlingerne. Det indskrænker råderummet i statsfinanserne, udviklingsmidler nedprioriteres, private investeringer er sat på pause, og politikkerne er mest fokuseret på de hjemlige kriser. Presset fra økonomien får enhver til at være sig selv nærmest. COP-19-mødet i København blev ramt at finanskrisens efterdønninger i 2009. Hverken Kina eller USA stolede på hinanden, og Europa var ramt af euro-krisen. Det viste sig svært at indgå en bindende aftale, når bl.a. usikkerheden om klimaaftalens økonomiske konsekvenser var stor. COP-27 vil – ligesom COP-26 – også blive ramt af verdensøkonomiens skrøbelighed. Der er for mange ubekendte i ligningen. I alle de 30 år, der er blevet forhandlet om klimaaftaler, har klimadiplomatiet handlet om at få skabt en acceptabel balance mellem klimamål og væksthensyn, mellem det internationale spil og de indenrigspolitiske spil. Det er en balance, som er svær at ramme i krisetider.
Noget er forandret denne gang. COP-27 mødet afholdes midt i en stormagtskonfrontation. Det er en højspændt situation, som klimadiplomatiet aldrig har oplevet før. De fleste frygter, at geopolitikken vil spænde ben for klimadiplomatiet. Verdensledernes fokus er et helt andet sted. Joe Biden kommer først den 11. november, efter midtvejsvalgets resultat er klart. Xi Jinping kommer sandsynligvis slet ikke. Håbet fra Edinburgh, hvor USA og Kina indledte en dialog om et fremtidigt bilateralt samarbejde, synes slukket. Putin kommer helt sikkert ikke til Ægypten. Rusland har ingen interesse i et godt COP-27-forhandlingsresultat. For dem vil et sammenbrud være mere brugbart, så den russiske delegation kan forventes at bruge mødet til at skabe splid mellem Vesten og Syden. Klimatopmødet vil uvægerligt blive påvirket af de storpolitiske spil om Ukraine og Taiwan.
Klimadiplomatiet kommer på hård arbejde i Ægypten. COP-processen har heldigvis skabt et stabilt institutionelt rum for forhandlingerne, der ikke er dikteret af hverken stormagterne eller indenrigspolitikken. Et stort emne er klimafinansiering. En af skuffelserne fra Edinburgh var udeladelsen af en klimakompensationsfund – det såkaldte ’Loss and Damages’-emne – hvor de rige nationer skulle afgive et løfte om særskilt finansiel hjælp til de fattigste nationer, der rammes af klimaødelæggelser, som fx oversvømmelserne i Pakistan. Klimakompensation var ikke på den oprindelig dagsorden, men det lykkedes alligevel at få det med i allersidste øjeblik, og Danmark er et af de få lande, der har bidraget til funden.
Klimafinansiering er en gylden mulighed for at modbevise kritikere og pessimister og vise, at klimadiplomatiet er i stand til at løse virkelige problemer. Klimakampen har brug for et godt resultat i Sharm el-Sheikh, selvom forventningerne til COP-27 som helhed er minimale. Kriser og krige er ikke et konstruktivt bagtæppe for klimapolitikken, til trods for at klimaforandringerne bliver tydeligere og tydeligere for hvert klimatopmøde. ■
Joe Biden kommer først den 11. november, efter midtvejsvalgets resultat er klart. Xi Jinping kommer sandsynligvis slet ikke. Håbet fra Edinburgh, hvor USA og Kina indledte en dialog om et fremtidigt bilateralt samarbejde, synes slukket
_______
Jens Ladefoged Mortensen er leder af klimaforskningsgruppen REGROUP og lektor i statskundskab på Københavns Universitet
ILLUSTRATION: COP27 i Sharm El-Sheik, Egypten. 4. november 2022: En egyptisk politimand står foran det internationale kongrescenter, hvor FN’s klimakonference afholdes fra 6. til 18. november [FOTO: Sedat Suna/EPA/Ritzau Scanpix]