Jan Kristoffersen (Å): Regeringen vil indføre flere mørklægningsparagraffer
19.08.2022
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Det officielle formål med regeringens forslag er at beskytte ansatte i det offentlige mod chikane, men de foreslåede elastikbestemmelser vil blive brugt af myndighederne til at lukke munden på kritiske borgere – og det åbner op for at nægte aktindsigt til selvstændige journalister.
Af Jan Kristoffersen (Å)
Regeringen går igen for vidt og bryder med vigtige demokratiske principper.
Denne gang kan det ikke forklares med, at der er en ukendt virus, og at folkesundheden er på spil.
Denne gang er det helt kalkuleret og med åbne øjne. Selvom medier og kritikere længe har krævet, at man fjernede mørklægningsgardinerne fra regeringen og centraladministrationens vinduer og igen åbnede op for muligheden for at kigge magthaverne efter i sømmene, er det desværre blevet ved snakken. Men på grund af den snak – også i Folketinget – havde jeg et lille håb om, at der var en reel gennemsigtighedslov på vej.
Dét håb har regeringen skudt i sænk med de ændringer til offentlighedsloven, som regeringen har lagt frem. Et lovforslag, der blev sendt i høring den 7. juli 2022 midt i sommerferien med høringsfrist den 18. august 2022.
Timingen er forståelig, for forslaget forsøger ikke at ændre fejlene i den nuværende lovgivning ved at lette adgangen til at føre demokratisk kontrol med regeringen. I stedet vil det beholde den omstridte ministerbetjeningsparagraf. En paragraf, som er elastik i metermål og reelt giver den siddende minister suveræn ret til at bestemme, hvilke informationer Folketinget og pressen skal have adgang til.
Forslaget indeholder yderligere elastikbestemmelser og gummiparagraffer, som kan bruges til at nægte borgere og journalister adgang til information.
Regeringen vil gøre det nemmere at nægte borgere retten til indsigt i egne sager med forvaltningen. Regeringen foreslår, at der kan nægtes aktindsigt, hvis borgeren vurderes at have såkaldt chikanøs adfærd. Selvom regeringen påstår, at formålet med lovforslaget ikke er at begrænse adgangen til aktindsigt for journalister, er det desværre dét, forslaget åbner for.
Regeringen går igen for vidt og bryder med vigtige demokratiske principper. Denne gang kan det ikke forklares med, at der er en ukendt virus, og at folkesundheden er på spil
_______
DET OFFICIELLE FORMÅL med regeringens forslag er prisværdigt, og jeg kan kun bakke op om det: at beskytte ansatte i det offentlige mod chikane. Jeg skal gerne være den første til at tage afstand fra chikane af offentligt ansatte, som gør deres arbejde og følger de retningslinjer, som politikerne udstikker. Jeg vil også medgive, at jeg hører flere og flere historier om chikanerende borgere.
Jeg har to spørgsmål, jeg altid starter med at stille, når jeg skal vurdere et lovforslag: Løser loven et reelt problem? Og er den proportionel?
Der er et reelt problem, og jeg tror som sådan, at forslaget vil løse problemet med chikane på kort sigt.
Til gengæld mener jeg ikke, at forslaget er proportionelt med problemets omfang. Jeg frygter, at forslaget på langt sigt vil øge mistilliden til offentlige myndigheder.
Forslaget præsenteres af Justitsministeriet som et værn, der skal beskytte fængselsbetjente imod, at indsatte får adgang til personlig information om dem.
Det er selvfølgelig et legitimt hensyn. Forslaget gælder dog ikke fængselsbetjente alene, men alle ansatte i kommunerne, som har daglig kontakt med borgere, der kommer i klemme i systemet – og det åbner op for at nægte aktindsigt til selvstændige journalister.
Jeg tror, at årsagen til, at borgere bliver frustrerede, ofte skal findes i, at det føles som at løbe panden ind i en mur at søge hjælp hos kommunen. Det efterlader dig i afmagt, med ondt i hovedet og med dyb mistillid til systemet. Årsagen til, at kommunerne oplever flere og flere frustrerede borgere, skal findes i regel- og kontroljunglen og i det faktum, at sagsbehandlere bruger det meste af deres tid på at kontrollere borgere fremfor at hjælpe og vejlede dem. Og jeg er overbevist om, at langt de fleste sagsbehandlere har et oprigtigt ønske om at hjælpe borgere, der er kommet galt afsted og har brug for en hånd. Hvis borgeren nægtes adgang til indsigt i egne sager på baggrund af myndighedernes subjektive tolkning af chikanøs adfærd, vil det kunne opleves som – igen – at løbe panden mod en mur. Der er eksempler på, at borgere har truet med at sætte ild til sig selv foran et jobcenter. Er det chikane eller desperation?
Christiansborg bør fokusere på at sætte både borgere og medarbejdere fri i stedet for at fodre mistilliden til systemet.
Derfor vil jeg på det kraftigste advare både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative mod at vedtage loven, som den foreligger. Den er ude af proportioner.
DE FORESLÅEDE ELASTIKBESTEMMELSER vil blive brugt af myndighederne til at lukke munden på kritiske borgere. Allerede med det eksisterende regelsæt bliver kritiske borgere forsøgt lukket ude af myndighederne. Som eksempel kan nævnes graverjournalisten Rasmus Visby, som undrede sig over de store regninger fra Hillerød Forsyning. Via aktindsigter kortlagde han forhold, der sidenhen førte til politianmeldelse af direktøren for selskabet, men undervejs blev Visby politianmeldt for chikane. Det er ikke svært at forestille sig, at han var blevet nægtet aktindsigt på grund af chikane, hvis regeringens forslag havde været gældende på daværende tidspunkt. Så havde direktøren for selskabet formentlig kunnet fortsætte sit misbrug af skattemidler.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at formålet ikke er at begrænse pressens eller forskeres adgang til aktindsigt, og at bestemmelsen derfor kun skal bruges “helt undtagelsesvist for massemedier omfattet af medieansvarsloven.” Selvstændige graverjournalister som Rasmus Visby vil derfor kunne lukkes helt ned med henvisning til, at de ikke er et massemedie, der er omfattet af medieansvarsloven.
Ydermere fremgår det, at den foreslåede udvidelse af retten til at nægte aktindsigt ikke har “til formål at afskære anmodninger om aktindsigt der søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder … men en sådan anmodning vil dog kunne afslås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tillige tjener et retsstridigt eller chikanøst tilfælde.”
Det uddybes ikke yderligere, hvad sådanne konkrete omstændigheder kunne være; det er altså op til myndighederne selv at fortolke.
Det vil jeg på det kraftigste advare imod.
Jeg mener ikke, at myndighederne skal have flere redskaber til at lukke folk ned. Snarere tværtimod. Hvad angår aktindsigt, har jeg siden offentlighedslovens vedtagelse i 2013 ment, at der skulle arbejdes for mere offentlighed og åbenhed.
Jeg anerkender, at der kan være specifikke problemer for fængselsbetjente. En proportionel løsning på dette problem kunne være at indføre specifikke bestemmelser, som beskytter fængselsbetjente mod chikane. Fængselsbetjente må antages at være i kontakt med et særligt udsnit af befolkningen, og de skal beskyttes mere end fx sagsbehandlere i kommunen.
Det er også påfaldende, at regeringen indleder præsentationen af forslaget med at omtale chikane og vold mod fængselsbetjente, mens eksemplerne på chikane i lovforarbejderne handler om et uforholdsmæssigt antal telefonopkald, fremsendelser af for mange mails eller vrede verbale udbrud over for offentligt ansatte, hvilket er situationer, sagsbehandlere i kommunerne står over for. Det kunne ligne, at regeringen prøver at indføre flere mørklægningsparagraffer ved at udnytte, at de fleste borgere gerne vil give fængselsbetjente særlig beskyttelse.
For to år siden skrev Venstre, Konservative og Alternativet under på et åbenhedsmanifest. Det lader til, at både Venstre og Konservative har glemt den underskrift nu, hvor valget nærmer sig.
Men Alternativet husker – og arbejder stadig for gennemsigtighed, proportionalitet og en ny åbenhedslov. ■
Det kunne ligne, at regeringen prøver at indføre flere mørklægningsparagraffer ved at udnytte, at de fleste borgere gerne vil give fængselsbetjente særlig beskyttelse
_______
Jan Kristoffersen (f. 1974) er jurist, spidskandidat til Europa-Parlamentet og folketingskandidat for Alternativet. Desuden er han medlem af Skatterådet.
ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen under pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om en ny coronastrategi, 22. juni 2022 [FOTO: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
