Jakob Nordestgaard: NATO nøler, fordi vi lader som om, det ikke handler om os

21.03.2022

Krigen slutter først den dag, Putin og hans medsammensvorne er fjernet fra magten, og putinismen er udryddet, Kreml er renset for korruption og kleptokrati og russerne har fået det demokrati, de lige nåede at mærke duften af, før en ny tyran slog landet tilbage til start. Jo længere der går, før man indser det og skrider aktivt ind, des mere uhyggelige bliver konsekvenserne.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jakob Nordestgaard

Sidste weekend afholdte Renew Democracy Initiative (RDI) en konference med blandt andre tidligere skakverdensmester Garry Kasparov og den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba som oplægsholdere.

Kasparov indledte konferencen med et uhyggeligt budskab til alle dem, som frygter tredje verdenskrig: “Den er allerede startet. Og den slutter ikke, før Vesten har placeret Putins regime samme sted, som man gjorde med Hitlers nazi-Tyskland: i historiens skraldespand”.

Nogen sætter stadig spørgsmålstegn ved sammenligningen mellem Putin og Hitler. “Så megen skade har Putin trods alt ikke forvoldt”, tænker de måske. Men man bør huske, at Hitler ikke var den Hitler, vi kender alt for godt, før han kastede verden ud i den værste krig til dato.

Man skulle tro, at verdens ledere har lært af historien. I begge de foregående verdenskrige nølede USAlænge. Mange civile mistede livet, fordi amerikanerne ikke satte ind i tide. I dag er det ikke blot USA, der nøler, men hele NATO, fordi vi lader som om, at det ikke handler om os.

Men at tro, at den igangværende invasion er en krig mellem to lande er en stor misforståelse. Det er ikke Ukraine, Putin har angrebet. Det er vores værdier som demokrati, frihed og menneskerettigheder, der er under angreb. Putins idealer er det stik modsatte. Han har igen og igen bevist, at han ikke skyr nogen midler for at opnå sine mål. Derfor er en egentlig konfrontation før eller siden nærmest uundgåelig.

 

Kan vi leve med at være dem, der står på sidelinjen og hepper, mens åbenlyse krigsforbrydelser finder sted for øjnene af os?
_______

 

Det er tid til at spørge os selv: Hvem er vi? Hvem ønsker vi at være? De ukrainske soldater kæmper vores kamp, det er deres familier, der er revet itu – deres børn, der ikke ved, om de nogensinde ser far eller mor igen. Kan vi leve med at være dem, der står på sidelinjen og hepper, mens åbenlyse krigsforbrydelser finder sted for øjnene af os?

De valg, vi træffer nu får også konsekvenser for vores liv. Hvis Putin lykkes medat smadre for derefter helt eller delvist at indtage Ukraine, er krigen ikke slut.

For det første vil en russisk belejring med stor sandsynlighed føre til mange års borgerkrigslignende tilstand i vores nærområde.

For det andet: Hvad forestiller vi os i Vesten? At vi stille og roligt begynder at lempe restriktionerne, genåbner McDonald’s i Rusland, fortsætter med gasimporten og lader som om krigsforbrydelserne aldrig er sket? Eller skal vi beholde alle sanktioner og gøre livet til et endnu større helvede for de mange civile russere? Kort sagt, findes der ingen gode løsninger, så længe Putin sidder i Kreml.

Krigen slutter først den dag, Putin og hans medsammensvorne er fjernet fra magten, og putinismen er udryddet, Kreml er renset for korruption og kleptokrati og russerne har fået det demokrati, de lige nåede at mærke duften af, før en ny tyran slog landet tilbage til start.

Jo længere der går, før man indser det og skrider aktivt ind, des mere uhyggelige bliver konsekvenserne. At sidde på hænderne og vente på, at Putin får medvind kan meget nemt vise sig at blive en fatal beslutning. Vi risikerer, at konfrontationen kommer til at foregå på hans vilkår – ikke på vores.

Vi bør droppe den reaktive adfærd, være proaktive og tage ansvar. Det er tid til at trække klare linjer op for Putin. Det bør gøres helt klart for den russiske præsident, at angreb på våbenleverancer, humanitære korridorer og andre NATO-bidrag vil blive betragtet som en krigshandling rettet mod NATO. Vi bør ligeledes gøre os klar til at bistå med beskyttelse af Ukraines luftrum, sådan som de har bedt om længe. Det vil give en mulighed for at slå Putins tropper tilbage og tvinge Putin til at tage stilling til, hvorvidt han ønsker en direkte krig mod NATO.

Udenrigsminister Dmytro Kuleba udtalte under RDI’s konference: “Vi kæmper for vores eksistens, vores identitet. Vi har ikke ret til at tabe denne krig”. Det samme burde man sige i NATO: Vi har pligt til at vinde krigen.

Det er den eneste måde at sikre fred, demokrati og menneskerettigheder fremadrettet. I stedet lagde vi os fladt ned.

Verdens mægtigste mand, præsident Biden gjorde allerede inden invasionen klart, at NATO ikke ville hjælpe Ukraine militært i tilfælde af krig. Værsgo’ Putin – måske ikke grønt lys, men i hvert fald gult lys fra Biden. Hvorfor?

NATO er en forsvarsalliance og er kun forpligtet til at forsvare medlemslandene.

Men understreger krigen i Ukraine ikke, at artikel 5 bør inkludere muligheden for forsvar af nabolande, såfremt angreb af disse kan medføre en væsentlig sikkerhedsrisiko for NATO-lande? Hvad er forskellen på, om et atomkraftværk sprænger i luften i Ukraine eller i Polen? Er landegrænser i dette tilfælde blot er en dårlig undskyldning for ikke at intervenere?

Hvad er den reelle forskel på om en bombe falder ti kilometer indenfor eller udenfor et NATO-land? Det er de samme værdier, der er under angreb. Lad os tage ansvar og kæmpe for det, vi tror på! Stopper vi ikke Putin nu, får vi ikke fred i Europa foreløbigt. I stedet bekræfter vi ham i, at han kan agere som han vil, mens hans mest magtfulde fjende ser hjælpeløst til.

 

Understreger krigen i Ukraine ikke, at artikel 5 bør inkludere muligheden for forsvar af nabolande, såfremt angreb af disse kan medføre en væsentlig sikkerhedsrisiko for NATO-lande?
_______

 

Jakob Nordestgaard Jensen (f. 1974), Debattør og digital entreprenør med tidligere aktiviteter og medarbejdere i Ukraine. ILLUSTRATION: En belgisk Air Force F-16 flyver over Ämari Air Base i Estland, 1. februar 2022. [FOTO: NATO]