15.02.2022

.

Det er skræmmende, at Venstre og Konservative danser på grænsen til konventionsbrud, når de henter mandater hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Vil man sælge ud af grundlæggende, demokratiske værdier og rettigheder for at tækkes mandater på det yderste højre? Eller vil man stå fast på menneskerettigheder og menneskelighed og sige fra overfor den højredrejning af den borgerlige lejr, som risikerer at få frit løb?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Isabella Arendt

Menneskerettighederne – de borgerlige frihedsrettigheder – er grundsøjlen i, hvad det vil sige at være borgerlig. Ja, faktisk en del af fundamentet for, hvad det vil sige at være dansk. Danmark er bygget på kristne værdier og et kristent livs- og menneskesyn. Et menneskesyn, hvor det enkelte menneske har værdi – alene fordi, man er menneske. Det er selvsamme værdi og menneskesyn, som menneskerettighederne er skrevet på baggrund af.

Derfor er det næsten tragikomisk, at Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti ser det som en dansk værdi at melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det siger meget om forståelsen for danske værdier, hvis man tror, at frikadeller er vigtigere for Danmark end grundlæggende rettigheder er. Vi skal kendes på, hvordan vi behandler hinanden – ikke alene på, hvad vi spiser.

Historien bag menneskerettighederne er velkendt. I tiden efter Anden Verdenskrig blev 47 europæiske lande enige om, at man ville have fundamentale friheds- og menneskerettigheder, som skulle garantere en minimumsgrænse for, hvad mennesker kunne udsættes for. Dengang havde man lige været vidne til, hvad dehumaniseringen af jøder og andre befolkningsgrupper kunne føre til. Man ville sikre sig, at det ikke skete igen. Samtidig havde man kort forinden vedtaget menneskerettigheder i FN. Disse rettigheder har ikke juridisk konsekvens, og det er op til landene selv at sikre, de bliver overholdt. I EU ville man gå stærkere til værks – rettigheder skulle være noget, som skulle sikres ved en domstol. Menneskerettighederne skulle med andre ord tages meget alvorligt.

I dag giver brud på menneskerettigheder i udlandet jævnligt anledning til heftig politisk debat. Kan man fx samarbejde med Kina, selvom de har åbenlyse brud på menneskerettighederne? Kan vi støtte op om VM i Qatar? Også her spiller brud på menneskerettighederne en rolle i forhold til, hvilke lande vi vil samarbejde med og bakke op om.

Værdier er vigtigere end mandater
Da vi i sommer forhandlede en ny, langsigtet strategi for Danmarks udviklingsarbejde, var formålet også at kæmpe for udbredelsen af grundlæggende menneskerettigheder i resten af verden. Dansk Folkeparti var ikke med i den aftale. Det kunne måske allerede dengang have givet et advarselssignal om, hvor partiet står.

Ikke desto mindre stod vi andre borgerlige partier (foruden Nye Borgerlige) sammen og vedtog en strategi baseret på grundlæggende rettigheder som det helt afgørende element. Spørgsmålet er så, om Venstre og Konservative også i en kommende regering vil stå lige så fast på netop disse grundlæggende borgerlige rettigheder. Jeg kunne godt blive nervøs.

Den seneste tid har det tilsyneladende været vigtigere for Venstre og Konservative at samle mandater end at samle værdier. Senest med udspillet om arbejdsudbud, hvor man lod Nye Borgerlige skrive en positivliste ind, som åbenbart har til formål at forhindre muslimer fra udlandet i at bidrage på det danske arbejdsmarked. Jeg er stadig skuffet over, at Venstre og Konservative tillod dette.

Kampen for at blive borgerlig statsminister bør ikke først og fremmest handle om mandater. Den bør handle om værdier. Helt grundlæggende værdier. Morten Messerschmidt mener, at vi skal ud af de europæiske menneskerettigheder. Det kan vi i Kristendemokraterne på ingen som helst måde støtte. Enhver borgerlig statsministerkandidat har spillet endegyldigt fallit, hvis man så meget som overvejer forslaget.

At ville lede landet handler ikke om at få magt, men om, hvad man vil bruge magten til. Vil Jakob Ellemann eller Søren Pape virkelig være statsminister for enhver pris? For med det kapløb mod højre, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har gang i, kan prisen bliver meget, meget høj.

 

De borgerlige frihedsrettigheder trænger til at blive aktiveret i Danmark – ikke afviklet. Vi har brug for at tage det meget alvorligt, hvordan vi behandler mennesker i Danmark
_______

 

De borgerlige frihedsrettigheder tilbage til Danmark
De borgerlige frihedsrettigheder trænger til at blive aktiveret i Danmark – ikke afviklet. Vi har brug for at tage det meget alvorligt, hvordan vi behandler mennesker i Danmark. Fx mennesker, som i dag sendes tilbage til Assads regime eller deponeres på udrejsecentre i Danmark. Vi har brug for at tage det meget alvorligt, når adskillige love i Danmark aktivt har til formål at forhindre børn i at være sammen med deres forældre – om det gælder regler for familiesammenførings og for udvisning. Forældre og børn skilles af landegrænser og afviste opholdstilladelser uden den mindste respekt for familien eller barnet.

Religionsfrihed er en menneskerettighed, som vi bør tage meget alvorligt, når vi i Danmark oplever hærværk mod fx jødiske gravpladser eller diskrimination og forfølgelse af kristne på asylcentre. Religionsfriheden er ikke en selvfølge, det er en evig kamp.

Der er netop brug for grundlæggende, borgerlige frihedsrettigheder for at sikre individet mod statens overgreb. Der er brug for rettigheder, som er knyttet til den enkelte, alene fordi man er menneske. Rettigheder som ser ud over køn, nationalitet, handicap, etnicitet, religion eller klasse. Rettigheder som netop forhindrer, at man ser mennesker som kollektive grupper. Respekt for individet er lige relevant uanset, om man ønsker at tegne et skræmmebillede med historiske eksempler fra det yderste venstres opdeling i klasser – eller om det er eksempler fra det yderste højres opdeling i nationalitet eller trosretninger. Nok er en udelukkelse af muslimsk indvandring i forbindelse med arbejdsudbud ikke brud på menneskerettighederne. Men det er et skred af værdier ikke desto mindre: Vores grundlæggende værdier i Danmark om, at man som menneske har værdi i sig selv og skal ses som et individ, er på spil.

Det er et skred i vores menneskesyn i retningen af, at mennesker grupperes i ”rigtige” eller ”forkerte” kasser efter etnicitet eller overbevisning. Set i historisk perspektiv lyder denne praksis alvorlig. Det mener jeg sådan set også, den er.

Indtil videre har Venstre og Konservative været meget stille i dette spørgsmål. De lander formodentlig på, at menneskerettighederne skal bevares. Men det er skræmmende, at de ikke fremsiger et ufravigeligt “nej” til Dansk Folkepartis krav med det samme. Den tidligere borgerlige regering ville “gå til grænsen af konventionerne”. Det er allerede for langt. Vil den kommende gå længere?

Magten må ikke koste vores værdier
Vi kan ikke kæmpe troværdigt for menneskerettigheder i resten af verden, hvis vi forlader dem herhjemme. Menneskerettighederne er ikke kun rettigheder til den enkelte. Det er også et fundament for det vestlige liberale demokrati. Det er selve -essensen i et menneskesyn, som tillægger hvert enkelt menneske en ukrænkelig værdi. Det er et menneskesyn, som vi har bygget ikke bare Danmark, men Europa og hele Vesten på. Det er et menneskesyn, som står i skærende kontrast til lande, hvor slægtskab eller religion er vigtigere end individets ret.

Tragikomisk er det, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige forsøger at beskytte danske værdier mod et indtog af fremmede værdier. Men hvad nytter det at ville beskytte danske værdier, hvis man afskaffer dem indefra i forsøget?

Venstre og Konservative skal meget snart træffe et valg: Hvad må magten koste? Vil man sælge ud af grundlæggende, demokratiske værdier og rettigheder for at tækkes mandater på det yderste højre? Eller vil man stå fast på menneskerettigheder og menneskelighed og sige fra overfor den højredrejning af den borgerlige lejr, som risikerer at få frit løb? Midten i dansk politik er ikke en placering mellem to poler. Det er et værdibaseret forsvar for de værdier, som sunde samfund bygger på. Enhver, som vil lede dette land, skal forholde sig til værdier før mandater, hvis vi som samfund skal kunne se os selv i øjnene i fremtiden. ■

 

Den tidligere borgerlige regering ville “gå til grænsen af konventionerne”. Det er allerede for langt. Vil den kommende gå længere?
_______

 

Isabella Arendt (f. 1993) er landsformand for Kristendemokraterne. ILLUSTRATION: Isabella Arendt [FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]