Harvard-professor: Kinas økonomiske politik vil ramme lederskabet som en boomerang
09.09.2022
„Alle ved, at den kinesiske økonomi har peaket. Selv lederskabet. Vi ser lige nu en kortsigtet økonomisk politik, der ikke anerkender den private økonomi tilstrækkeligt, og det vil på langt sigt vil skabe problemer i Kina.‟
Interview med Anthony Saich, professor ved internationale studier ved Harvard Kennedy School, af Troels Gorell Skjoldborg
RÆSON: Det kinesiske kommunistiske parti skal afholde deres partikongres d. 16. oktober. Hvad er de største udfordringer for Xi Jinping i forhold til at blive genvalgt?
SAICH: Dette år, 2022, skulle have været året for stabilitet ifølge partiet. Men man har ikke nået målene for væksten, vi har set corona-nedlukninger i Shanghai, man har besluttet sig for at udvide forholdet til Rusland ”grænseløst”, og vi har set, at kineserne har problemer i ejendomssektoren med at betale deres husleje, og det protesterer de imod. Oveni det har Kina været ramt af tørke.
Desuden har der været kritiske røster omkring den personlighedskult, som bliver bygget omkring Xi Jinping. Det har ledt til del mennesker, der har spekuleret i og argumenter for, at der store udfordringer for Xi med hensyn til at blive genvalgt. Men det er ikke min vurdering.
Hvis man ser overordnet på den politiske elite, er den samlet i sin støtte til Xi. Det er på grund af, at størstedelen af dem er udpeget af netop Xi. Og selv dem, som ikke er ligeså besejret for Xis linje, støtter ham.
Man skal huske på, da Xi Jinping tog magten for ti år siden, befandt det kinesiske kommunistparti sig i rent kaos. Man så anholdelsen af en potentiel rival, Bo Xilai, som blev set som en mere karismatisk og energisk figur, imens havde korruptionen frit spillerum, og der var mindre kontrol med de lokaleregeringer, der i højere grad gik efter deres egne interesser.
Så det er min opfattelse, at støtten til Xi udspringer sig i forståelsen af, at her er en mand, som holder styr på tingene. De mener, han har reddet partiet. Samtidig har Xi omorganiseret militæret, efterretningstjenesterne og propagandaapparatet, hvilket betyder, at de institutioner støtter ham. Og netop støtten fra de tre elementer er afgørende, hvis man vil have magten i Kina.
For mange år siden sagde et mangeårigt medlem af kommunistpartiet til mig, at der kun er to institutioner i Kina, som har betydning: organisation og propaganda. Så Xi ved, hvordan man skaber en fortælling, og han ved, hvordan han skal få sine støtter placeret på vigtige poster. Xi har været og er en udspekuleret politiker, men jeg er ikke så sikker på, at han er god til at udforme politik. Men det ser ud som om, at det er mindre vigtigt på det seneste
Så på trods af at der ligger store udfordringer forude for Kina, som fx spørgsmålet om at stagnerende økonomiske vækst, så ser jeg det ikke som stopklods for, at Xi kan blive udpeget som leder ved den kommende partikongres.
Med den dalende vækst har lederne forsøgt at drive væksten frem i den del af økonomien, som staten har kontrol med, herunder de statsejede virksomheder. Og det er gået galt. Kinas forsøg på at skabe en grønnere økonomi bliver svær i lyset af den statskontrollerede tilgang til investeringer
_______
I partiet: Hvor er Xi Jinpings støtter, og hvor er hans modstandere?
Generelt dækker hans modstandere over dem, som er mere liberale i deres tankegang – fx akademikerne, som føler sig mast. I selve partiet er det også dem, som mener, at markedet burde spille en større rolle i forsøget på at skabe større ressourcer i staten.
Men det er svært at se en sammenhængende gruppe lige nu, som står i modsætning til Xi. Men dermed ikke sagt, at der er en masse utilfredshed, men det er svært for mig at se, hvem der skulle stå i spidsen og udfordre Xis position.
Størstedelen af dem, som har stået for en alternativ opfattelse til Xis, bliver nok skubbet ud ved den kommende partikongres. Så hvor er hans støtter? Den er i eliten i det kinesiske kommunistparti, som mener, at den nødvendige politik er at sikre, at partiet bliver ved magten. Som jeg nævnte lige før, så har Xi støtte hos militæret, efterretningstjenesterne og propagandaapparatet. Xi finder støtte hos dem, som står i spidsen for de her dele af magtapparatet.
Xi Jinping har haft en del vanskeligheder det sidste år, som du nævner: corona-pandemien og de hårde nedlukninger, efterfølgende en forværring af forsyningskrisen og økonomien samt tørke og klimaudfordringer, der også påvirker økonomien. Hvordan vurderer du Xi Jinpings problemer, hvilke af dem udgør den største trussel?
I den kinesiske befolkning har der været et stort fokus på konsekvenserne af klimaforandringer og det miljømæssige perspektiv. Det har resulteret i, at myndighederne i Beijing har bøjet sig for protester i befolkningen omkring luftkvaliteten, og siden har myndighederne gjort en del for at ændre kvaliteten i hovedstaden.
På et mere generelt plan har spørgsmålet omkring vandkvalitet stået øverst hos den kinesiske befolkning. Kina har massive problemer med vandforsyningen år efter år – særligt i den nordlige del af landet – og her er der store bekymringer i befolkningen.
Det har fået Kinas ledelse til at iværksætte projekter, der skal få vandet fra den sydlige del af landet op mod nord. Men dette er en teknisk løsning og ikke en politisk, og der er stadig behov for politikere, som kan tackle det her problem. Og her er der en forbindelse til hele udfordringen omkring økonomien: For med den faldende vækst har lederne forsøgt at drive væksten frem i den del af økonomien, som staten har kontrol med, herunder selvfølgelig de statsejede virksomheder. Og det er gået galt. For denne tilgang er en kortsigtet løsning, der vil øge gælden yderligere, hindre skiftet til en forbrugsdrevet økonomi og tilgodese den blomstrende private sektor i økonomien.
Så Kinas forsøg på at skabe en grønnere økonomi bliver svær i lyset af den her statskontrollerede tilgang til investeringer.
Men jeg må understrege: Nu om dage er det meget svært at vide, hvad den kinesiske befolkning tænker og føler. Ser man på deres internet, er det jo på mange måder ikke et sandfærdigt billede af virkeligheden. Vi har dog set forskellige holdningsbilleder fra befolkningen under håndteringen af corona.
Da corona-udbruddet fandt sted i Wuhan, var der stor vrede over, hvordan det blev håndteret og de hemmeligheder, som førte befolkningen bag lyset. Den lokale regerings hemmelighedsfulde handlemåde var hæmmede for en effektiv og hurtig håndtering af udbruddet. Senere blev statspropagandaen så sat i gang, hvor man forsøgte at overbevise befolkningen om, at det gik meget værre for sig rundt omkring i verden, og hvor godt Kina til sammenligning klarede sig. Det blev mødt med blandede holdninger hos befolkningen. Overordnet ser det ud til, at denne forklaring vinder opbakning fra befolkningens side. Siden kom de meget hårde nedlukninger i Shanghai, hvilket helt klart ikke blev modtaget godt lokalt.
Men grundlæggende ser det ud til, at den politiske linje, som XI står for og har stået for under corona – ’folket før økonomien’ – finder en vis form for genklang og anerkendelse hos befolkningen.
Det store spørgsmål efter partikongressen bliver, hvordan man får Kinas økonomi integreret med den globale økonomi igen. Eller måske vil man ikke gå i den retning længere. Man kan ikke udelukke det
_______
I den seneste tid har Kina som bekendt været ramt af massiv tørke, og det har medført, at blandt andet elproduktion har været under et stort pres. Er det din vurdering, at håndteringen af tørken og dens konsekvenser kan få en direkte eller indirekte betydning for Jinpings muligheder for at blive genvalgt?
På en måde tager den her problemstilling os tilbage til fortidens Kina. Der var oversvømmelser, hungersnød og andre pludselige katastrofer tegn på, at imperiet var på vej til at gå under. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt, men det er min vurdering, at lederskabet i Kina er meget opmærksomme på, at sådanne begivenhed kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved magthavernes legitimitet.
Corona var en sådan begivenhed, hvor de måtte forsøge at få hurtig kontrol med fortællingen. Og lederskabet i landet er meget opmærksomme på, hvordan befolkningen opfatter statens måde at håndtere de her katastrofer på. Herunder tørken.
Derfor forsøger de at kontrollere informationsstrømmen omkring det her. De forsøger at påvise en resolut tilgang med blandt andet at igangsætte hjælpeprogrammer, osv. Så det er noget, som er af stor vigtighed, men jeg tror ikke, at håndteringen kommer til at sabotere XI Jinpings vej til kroningen i Beijing.
Xi Jinping blev renommeret for at ville løfte klimadagsordenen i Kina, der i højere grad hænger sammen med en miljødagsorden, og som mange kinesere prioriterer. Hvor svagt et punkt er det her for Xi?
Ja, for der er en række problematikker, som er afledt af partiets politik, og som er med til at skabe en svaghed. En af dem er ulighed og et andet af konsekvenserne af klimaforandringerne, som til dels af ude af Kinas kontrol. Ikke desto mindre skaber det bekymring i den kinesiske befolkning.
I Kina er det næsten umuligt at protestere på nogen som helst måde. Men samtidig er det svært at undertrykke de folk, som påpeger, at de er socialister og vil leve i et socialistisk samfund med mere lighed. Og fra hvad jeg har set og hørt, ser det ud som om, at Kina har foretaget betragtelige fremskridt, når det handler om at adressere befolkningen bekymringer omkring klima og miljø.
Vi (Harvard Kennedy School, red.) foretog en undersøgelse omkring kinesernes tilfredshed med deres ledere i perioden fra 2003-2016. I de første år kunne vi se, at spørgsmål omkring klima og miljø ikke rigtig optog folk. Det har ændret sig. I 2016 kunne vi se, at klima og miljø fyldte meget mere hos folk. Det var nu emner, som havde meget mere tyngde, og hvor regeringen ikke gjorde nok, mente de udspurgte.
Så jeg tror, at den ulmende utilfredshed har gjort, at den nuværende regering forsøger at gøre mere ved problemet omkring miljøkonsekvenser og konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at se, hvor længe regeringen har tænkt sig at føre den her politik, som skal sætte gang i væksten via økonomisk stimulus investeringer. Fordi mange af de tiltag vil tilføre kræfter til de mere forurenende industrier i landet.
Lad os rette fokusset på et andet emne: Håndteringen af corona-virus. Hvad er status på den nuværende corona-situation? Har Xis corona-tilgang styrket hans magtbase i partiet og iblandt befolkningen? Er der kontrol?
Både-og.
Er du en helt almindelig middelklasseborger i Shanghai under de hårde nedlukninger i byen, ville jeg helt klart stille spørgsmålstegn ved Xi og hans dømmekraft.
Er du en borger i den del af Kina, som ikke har været ramt af corona, og som samtidig ser den nationale tv-station, tænker man nok, at staten har gjort et godt stykke arbejde. Særligt når man så, hvordan situationen i Bergamo og New York blev portrætteret, og det tænker kineserne faktisk med tilfredshed. Og det er tankevækkende.
For Kinas vacciner ikke haft samme kvalitet, som dem vi har brugt i Vesten. For slet ikke at tale om sundhedssituationen udenfor de store byer i Kina. Spreder pandemien sig til de her områder, kan myndighederne godt forvente et kollaps i landsamfundene og et højt antal døde. Flere universiteter i landet har lavet undersøgelser og estimater, der peger på over en million døde, hvis det sker.
Situationen lige nu i land er præget af forskellige nedlukninger, så corona er ikke under kontrol. Hver eneste gang jeg tror, at nu er det slut, så kommer en ny nedlukning et andet sted. Derfor bliver lederskabet nødt til at sikre en immunitetsrobusthed i befolkningen med en større vaccineudrulning.
Jeg talte med en bekendt den anden dag, der er mangeårigt medlem af partiet, og han fortalte, at hans familie befinder sig i en provins langt væk fra kysten, og de havde ikke hørt om vacciner. Jeg kender ikke til niveauet af tilslutningen til vaccinerne i de forskellige steder i Kina, men hvis dette på nogen måder er sigende, betyder det jo, at store dele af Kina ikke er vaccineret.
I fortidens Kina var pludselige katastrofer tegn på, at imperiet var på vej til at gå under. Det er min vurdering, at det kinesiske lederskab er meget opmærksom på, at sådanne begivenhed kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved magthavernes legitimitet
_______
I det seneste år har omkring 60-70 pct. af den kinesiske økonomi været nedlukket på et tidspunkt, hvilket fik store konsekvenser for landets økonomi men også på globale forsyningskæder. Og det store spørgsmål efter partikongressen bliver, hvordan man får Kinas økonomi integreret med den globale økonomi igen.
Eller måske vælger man, at den retning vil man ikke gå i længere. Det er nok usandsynligt, men man kan ikke udelukke det.
Kina står overfor en demografisk udvikling med lavere fødselsrate end tidligere. Hvad betyder de demografiske knaster for den fremtidige kinesiske økonomi, hvordan kan det skabe problemer for Xi Jinping?
Der er både positive og negative faktorer i demografispørgsmålet.
Det negative er, at dem som arbejder lige nu skal i fremtiden være med til at løfte en meget større gruppe; den pensionerede del af befolkningen. Vi ved, at der er udfordringer med at finde det økonomiske grundlag for dele af pensionssystemet, og i fremtiden vil man i Kina i langt højere grad have de samme diskussioner, som vi har i Vesten, om hvor skal penge gå hen; skal de gå til velfærd, militær osv.
Det kinesiske lederskab anerkendte for et par år siden, at den havde været med til at skabe udfordringer ved at fastholde Etbarnspolitikken. Derfor har de forsøgt at løsne på politikken ved at tilskynde familier til at få flere børn, men uden de store forandringer. Fx får du stadig kun et enkelt barn – eller slet ingen – i det urbane Kina. En af grundene til det er, at folk har indrettet deres livsstil efter Etbarnspolitikken. Men nok særligt også på grund af de økonomiske konsekvenser, der følger efter en familie med flere børn: Behov for større lejligheder, en større husleje og større udgifter, når det kommer til uddannelse.
Samtidig er der andre problemer: Arbejdsløshed i aldersgruppen 18-24 år, og at den private sektor, som skaber de fleste jobs i byerne ikke får den hjælp fra regeringen, som den har så hårdt brug for med hensyn til det her spørgsmål.
Befolkningen bliver mindre, fødselsraten er lavere, og det sker, imens at Kina bevæger sig ud af rollen som producenten og lederen af industrier med behov for meget intensiv arbejdskraft. Nu går man mere i retningen af at producere med mindre intensivt industriarbejde og med en højere kvalitet. Og måske på grund af det vil man i fremtiden havde mindre behov for arbejde i disse industrier.
Så de demografiske udfordringer er der, og den er tung, men vi hvad bare ikke endnu, hvilke konsekvenser det vil få. Det er dog helt sikkert, at den kinesiske befolkningspyramide bliver markant forandret.
I flere årtier har partiet givet løfter og garantier om en voksende velstand. Kinas vækst er stoppet, og flere iagttagere spekulerer i, at “Kina har peaket”. Er du enig i den vurdering af kinesisk økonomi, og hvad kommer det til at betyde for Xi Jinpings greb om magten?
Alle ved, at økonomien har peaket. Også lederskabet i Kina. Derfor har de forsøgt at forberede den kinesiske befolkning på den nye normaltilstand. Dagene med en vækst på 7-8 procent er forbi, og deres seneste fremskrivninger viser 5.5 procent. Det vil ikke kunne opnås.
For mig er det centrale spørgsmål ikke, om hvorvidt økonomien har toppet, men hvilke konsekvenser det vil få – og er der noget, som lederskabet kan gøre? Og netop her tror jeg, der er forskellige holdninger. Kina er ikke som for 15 år siden, hvor den havde brug for at stor en vækst til at udvikle økonomien. De ”gamle” økonomier i Vesten kan klare sig med en vækst på to procent, så har Kina virkelig brug for en vækst på 5 pct.? Nok ikke. Derfor bliver det vigtig for dem at undersøge kvaliteten af væksten, nu hvor den bliver lavere.
Det er min opfattelse, at vi lige nu ser en kortsigtet økonomisk politik, som på langt sigt vil skabe problemer i Kina. Og det vil ramme lederskabet som en boomerang, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg tvivler på, at vi vil se en forandring i den del af politikken under Xi Jinping, for vi ser ikke en tilstrækkelig anerkendelse af den private økonomis værdi, eftersom den ikke er under kontrol af staten.
Xi ser staten som kernen i økonomien, og jeg kan ikke forestille mig, at han indtager et nyt standpunkt. ■
Alle ved, at økonomien har peaket. Også lederskabet i Kina. Derfor har de forsøgt at forberede den kinesiske befolkning på den nye normaltilstand
_______
Anthony Saich er professor ved internationale studier ved Harvard Kennedy School. Han står desuden i spidsen for Ash Center for Democratic Governance and Innovation med fokus på Kina ligeledes ved Harvard Kennedy School. Anthony Saich rådgiver en række regeringer, private organisationer og NGO’er om det kinesiske samfund. Fra 2014-2020 sad han som medlem af den nationale komite for det amerikansk-kinesiske forhold.
ILLUSTRATION: Chizhou, Kina. Byggearbejdere fra Anhui Power Transmission and Transformation Engineering Co. i færd med at bygge det første såkaldte „AC/DC mixed voltage tower‟ over 340 meter oppe i luften over Yangtze-floden [Cfoto/SIPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
