Hans Mouritzen: Jeg tror præsident Vladimir Putin trækker sig inden længe, og så vil han gerne kunne sige, han har været i stand til at holde Ukraine og Georgien ude af NATO

01.02.2022

”Finland og Sverige har en vedtagelse om, at hvis landene går ind i NATO, så skal de gøre det hånd i hånd og gå ind i alliancen samlet. Jeg tror ikke det kommer til at ske, med mindre noget meget drastisk skulle indtræffe. Men hvis russerne går ind i Ukraine med 100.000 mand, kan det være, at den folkelige opinion til NATO flytter sig‟

Interview af Thilde Asmussen

KONFLIKTEN mellem Rusland og Ukraine har medført en række spekulationer om, hvorvidt andre lande kunne finde på at søge medlemskab i NATO. Det gælder særligt for Ruslands naboer i Norden, Sverige og Finland, som for nuværende ikke er en del af forsvarsalliancen. Den russiske regering har dog udtalt, at det ”vil få alvorlige militære og politiske konsekvenser” for begge lande, såfremt de vælger at søge optag i NATO.

Men ifølge seniorforsker ved DIIS Hans Mouritzen er det ikke sandsynligt, at hverken Finland eller Sverige bliver medlemmer af NATO i den nærmeste fremtid. Han mener i stedet at begge lande fortsat vil forblive alliancefri og i stedet fokusere på bilaterale forhold.

RÆSON: Tidligere på måneden lovede Finlands statsminister, Sanna Marin, at man vil bakke op, hvis Vesten indfører sanktioner mod Rusland. Alliancefrihed har i årevis været et vigtigt element i den finske udenrigspolitik, og Finland har haft de tætteste relationer til Rusland af de nordiske lande. Er truslen om at støtte vestlige sanktioner et tegn på et skifte i finsk udenrigspolitik?
MOURITZEN: Nej, det er det ikke. Man deltager jo allerede i EU-sanktionerne mod Rusland. Siden Sovjetunionen brød sammen i 1992, har Finland sagt, at NATO-medlemskab er en teoretisk mulighed, som bare ikke er aktuel i øjeblikket, og det har man gentaget med jævne mellemrum. Det blev også gentaget i præsident Sauli Niinistös nytårstale her i 2022. Så jeg tror ikke Finland bliver medlem af NATO på noget tidspunkt. Skule man blive medlem, ville det kræve en folkeafstemning, og der ligger tallene på at ca. 20 pct. af befolkningen går ind for at medlemskab, mens 70-80 pct. ikke gør.

Folk har oplevet, at fra 1945 og frem har den alliancefri politik har fungeret godt. Man har haft et godt bilateralt forhold til Rusland, og da man tidligere var i krig med Rusland (Vinterkrigen, red.), var man militært i stand til at klare sig rimelig godt. Finland har derfor ikke gjort sig afhængig af hjælpetropper fra NATO på samme måde som fx svenskerne. Samtidig har man et meget stort territorialforsvar i Finland, og man er indstillet på at klare tingene selv, hvis det skulle blive nødvendigt.

Derfor ligger at finsk medlemskab af NATO ikke i kortene. Finland og Sverige har en vedtagelse om, at hvis landene går ind i NATO, så skal de gøre det hånd i hånd – begge lande skal altså gå ind i alliancen samlet. Jeg tror ikke det kommer til at ske, med mindre noget meget drastisk skulle indtræffe. Men hvis russerne går ind i Ukraine med 100.000 mand, kan det dog være at den folkelige opinion i forhold til NATO flytter sig.

Jeg tror ikke Finland bliver medlem af NATO på noget tidspunkt. Skule man blive medlem, ville det kræve en folkeafstemning, og der ligger tallene på at ca. 20 pct. af befolkningen går ind for at medlemskab, mens 70-80 pct. ikke gør

Havde annekteringen af Krim-halvøen i 2014 nogen indflydelse på forholdet mellem Rusland og Finland?
Ikke hvad angår de afgørende ting, men både i forbindelse med krigen i Geogien i 2008 og Ukraine i 2014 er der kommet kritiske udtalelser fra finsk side, men det har ikke været noget, der har kunne vælte læsset. Den grundlæggende linje over for Rusland ligger fast.

Foruden finnernes eget territorialforsvar, så er samarbejdet med Sverige også meget vigtigt, som man i praksis er i alliance med. De samarbejder også med NATO som partnerlande, og de er nok de to lande, som står uden for NATO, som er tættest med forsvarsalliancen. Men man holder ikke NATO-øvelser i Finland, ligesom man gør i Sverige, så der er en forskel på de to lande.

Den svenske regering, har modsat den finske, været mere tilbageholdene i deres retorik omkring Rusland. Dog har den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, udtalt, at man ikke kan udelukke et russisk angreb mod Sverige, og man derfor har oprustet militært på Gotland. Hvorfor udelukker den svenske regering fortsat så konsekvent et medlemskab af NATO?

Det den svenske forsvarsminister siger, er, at under en så højspændt krise, som vi har i øjeblikket, kan et land som Sverige ikke gå ud og ændre kurs: Man skal sidde ned i båden, man skal ikke stå op mens der er krise, så regeringen udelukker medlemskabet på nuværende tidspunkt, modsat oppositionspartierne. Tidligere har Sveriges befolkningen overvejende været imod et medlemskab, men seneste måling viser, at det i dag står lige mellem ja og nej-siden. Traditionelt har nej-siden haft flertal, ikke lige så stort som i Finland, men dog alligevel flertal. Den svenske forsvarsminister har udtalt, at det at skulle afholde en folkeafstemning om et medlemskab af NATO ville medføre så mange forstyrrelser og fake news, eventuelt fra fremmed magter, at det ville være næsten helt umuligt at afholde en afstemning. Så foretrækker regeringen at lade være og heller have et partnersamarbejde med NATO og bilateralt samarbejde med USA.

 

Den svenske forsvarsminister har udtalt, at det at skulle afholde en folkeafstemning om et medlemskab af NATO ville medføre så mange forstyrrelser og fake news, eventuelt fra fremmed magter, at det ville være næsten helt umuligt at afholde en afstemning
_______

 

Rusland har øget deres maritime tilstedeværelse i Østersøen og har angiveligt også fløjet droner ind over en række atomkraftværker i Sverige. Disse provokationer, som udløste den svenske oprustning på Gotland, bliver brugt som forklaring på den stigende opbakning til NATO i Sverige. Risikerer russerne ikke med deres trusler at skubbe Sverige i en mere pro-NATO-retning?

Jo, og det er ikke lige umiddelbart til at forstå strategien. Det samme gør sig gældende i Ukraine – her stiller man op med 100.000 mand og siger: I må ikke melde jer ind i NATO og dermed forsøger man at true sig til en løsning. For russerne er truslerne en måde at vise deres utilfredshed med den nuværende sikkerhedsanordning i Europa over for de vestlige lande, og det prøver man at få noget politisk ud af, som man også kan læse ud af de forslag, russerne har stillet.

Jeg vil tro, det er tomme trusler fra Rusland, men det kan man jo ikke sige med sikkerhed. Samtidig er det interessant at se, at det primært er USA og Storbritannien, som siger at en invasion af Ukraine er nært forestående. Det har også gjort Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, vred, fordi han mener USA er med til at øge risikoen for konflikt, når de hele tiden taler om at ’nu kommer invasionen’. I stedet prøver Zelenskij at underspille det hele ved at sige, at situationen ikke er værre, end den var i foråret.

Sverige og Finland er hele nordvest flanken for Rusland og derfor er begge lande vigtige for russerne. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har så sent som i sidste uge udtalt, at man værdsætter de to landes neutralitet, og at de ikke er medlemmer af NATO. Det gør jo også, at Norden er et afspændingsområde, hvilket det også var under Den Kolde Krig, hvor der var stor forskel på Centraleuropa og det nordiske område. I sidste uge var der dog seks russiske landgangsfartøjer, som sejlede ind i Østersøen, som jo så betød, at Sverige flyttede styrker til Gotland, fordi man var bange for, hvad der kunne ske. Og det er selvfølgelig en eskalering, men nu er fartøjerne allerede sejlet ud igen.

 

For russerne er truslerne en måde at vise deres utilfredshed med den nuværende sikkerhedsanordning i Europa over for de vestlige lande, og det prøver man at få noget politisk ud af. Jeg vil tro, det er tomme trusler fra Rusland
_______

 

Du kalder Norden for et afspændingsområde, men hvilke vilkår og muligheder efterlader det småstater som Sverige og Finland, når magtkampe, som dem vi ser lige nu mellem Rusland og USA, finder sted?
Sverige og Finlands reaktion er, for at gentage billedsproget, at sidde ned i båden og lade være med at sige og gøre for meget. Svenskerne svarede dog trods alt på landgangsfartøjerne ved at om-disponere militære styrker til Gotland, så noget er der blevet gjort. Det har så også medført, at svenskerne af Rusland er blevet beskyldt for at være en del af problemet, fordi Sverige opruster – en reaktion russerne nok i virkeligheden havde regnet med. Jeg tror ikke, man har haft planer om at besætte Gotland, for det ville føre til en storkrig.

Grunden til at Gotland er vigtig er, at den som besidder Gotland, dominerer hele Østersøen, fordi øen ligger midt i Østersøen. Sidder man på Gotland kan man derfor bestemme, hvorvidt styrker skal kunne komme til de baltiske lande og om NATO kan sende deres styrker. Så hvis russerne satte sig på Gotland, ville man kunne forhindre, at NATO kunne forsvare de baltiske lande (hvis man samtidig lukker Suwalki-passagen mellem Polen og Litauen). Derfor er det en strategisk vigtig ø, men så er vi også over i spekulationer om et rent krigsscenarie, som næppe er aktuelt – det, der foregår lige nu, er en gang trusselsdiplomati. Jeg tror præsident Vladimir Putin trækker sig inden længe, og så vil han gerne kunne sige, han har været i stand til at holde Ukraine og Georgien ude af NATO. Putin har allerede opnået det, han gerne vil, for med Georgien og Ukraines uløste grænsekonflikter kan de ikke blive optaget af NATO. Det vil han gerne have fældet ned på papir, inden han går af, og til det bruger han truslerne. Jeg tror dog ikke, det lykkes for ham at få en højtidelig erklæring, men der kan måske opnås en aftale om ikke at deployere raketter i hinandens ’baghave’.

Man skulle tro, at de baltiske landes selvstændighed i 1991 ville udgøre en buffer-zone for svenskerne til Rusland, men i virkeligheden har selvstændigheden kompromitteret Sveriges sikkerhed, fordi Gotland nu har en strategisk placering, og det har potentiale til at udløse en konflikt med Rusland, hvilket jo er paradoksalt.

 

Jeg tror præsident Vladimir Putin trækker sig inden længe, og så vil han gerne kunne sige, han har været i stand til at holde Ukraine og Georgien ude af NATO. Putin har allerede opnået det, han gerne vil, for med Georgien og Ukraines uløste grænsekonflikter kan de ikke blive optaget af NATO
_______

 

Hvis Rusland ikke har en reel intention om at starte militære konflikter med Finland og Sverige, kan man så tolke det her trusselsdiplomati, som tomme trusler, fordi Georgien og i særdeleshed Ukraine er den egentlige prioritet, og hvad så Sverige og Finland måtte foretage sig er sekundært?
Alle fire lande er vigtige, men et NATO-medlemskab til hverken Sverige eller Finland er ikke aktuelt, hvorimod politikere i Georgien og Ukraine hele tiden taler om et medlemskab – også selvom det er urealistisk. Foruden løsning af grænsestridighederne kræver optagelse i NATO også enstemmighed blandt alliancens lande, og i så fald skulle fx tyskerne stemme ja, hvilket de nok aldrig vil gøre. Finland og Sverige kunne derimod blive optaget i overmorgen, hvis de ville.

Et medlemskab til hverken Sverige eller Finland er dog ikke er en realitet foreløbigt, og de to lande vil formentlig fortsat være partnerlande til NATO i det omfang, de er i dag. Man holder fælles militærøvelser i Sverige, så man kan dårligt komme tættere på alliancen uden rent faktisk at være medlem. Finnerne derimod vil nok holde sig fra at tillade øvelser på finsk territorium.

 

Man skulle tro, at de baltiske landes selvstændighed i 1991 ville udgøre en buffer-zone for svenskerne til Rusland, men i virkeligheden har selvstændigheden kompromitteret Sveriges sikkerhed, fordi Gotland nu har en strategisk placering, og det har potentiale til at udløse en konflikt med Rusland, hvilket jo er paradoksalt
_______

 

Hans Mouritzen (f. 1952) er seniorforsker ved DIIS, hvor han blandt andet forsker i småstaters udenrigspolitik, herunder de nordiske lande. ILLUSTRATION: Et svensk og et finsk jægerfly i en fælles militærøvelse i det nordlige Sverige og Finland [Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix]