Gregers Andersen: Hvis statsministeren ønsker at være grøn, må hun gøre op med danskernes livsstil

15.03.2022

Mette Frederiksen er på en mission. Målet? At forvisse de stadig flere klimabekymrede danskere om, at hun ikke længere er rød, før hun er grøn. Og at hendes regering har formået at kombinere høje klimaambitioner med social balance. Men statsministerens mission bygger på et falsk grundlag. Ja, faktisk bygger statsministerens mission ikke bare på én, men på hele to usande myter.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Gregers Andersen

METTE FREDERIKSEN ER på en mission. Målet? At forvisse de stadig flere klimabekymrede danskere om, at hun ikke længere er rød, før hun er grøn. Og at hendes regering har formået at kombinere høje klimaambitioner med social balance.

Flere politiske kommentatorer har peget på, at årsagen til denne mission skal findes i Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg i de fire største danske byer. Det er formodentlig rigtigt. Men kommentatorerne har samtidig overset, at statsministerens mission bygger på et falsk grundlag. Ja, faktisk bygger statsministerens mission ikke bare på én, men på hele to usande myter. &nbsp

For det første på myten om, at vi danskere er mere grønne end andre nationer. For det andet på myten om, at vi i Danmark derfor har formået at bygge en bro imellem bæredygtig grøn omstilling og fortsat økonomisk vækst.

LAD MIG STARTE med den første myte ved at stille et spørgsmål til dig, kære læser: Når du kigger på dig selv og menneskene omkring dig og på jeres forbrug af fx flyrejser, kød og elektronik, føler du så, at I er grønne?

Jeg spørger, fordi man i Storbritannien har et ordsprog, der siger: Hvis noget ligner, går og rapper som en and, ja, så er det nok en and.

På samme måde med vi danskere og bæredygtighed. Når de liv, mange danskere lever, ikke synes synderligt bæredygtige, så er det ikke, fordi skinnet bedrager. Nej, så er det, fordi de ikke er bæredygtige.

 

Statsministeren manipulerer med virkeligheden, når hun fremstiller Danmark som et land, der har formået at bygge bro imellem rigdom og bæredygtighed
_______

 

En beregning foretaget af tænketanken Concito viser dette med al tydelighed. Ifølge tænketanken udleder hver dansker i gennemsnit omkring 17 ton CO2 om året. Det er ikke bare meget langt fra den CO2-neutralitet, som vi danskere såvel som verdens øvrige befolkning skal opnå senest i 2050. Det placerer os også blandt de lande i verden, der har de største klimaaftryk per person. 

Sagt på en anden måde viser beregningen, at Danmarks økonomiske fremgang har skabt en livsstil blandt danskerne, der er alt andet end bæredygtig. Statsministeren manipulerer derfor også med virkeligheden, når hun fremstiller Danmark som et land, der har formået at bygge bro imellem rigdom og bæredygtighed.

DET HAR DOG ikke forhindret statsministeren i at turnere vidt og bredt med netop denne myte. Da hun kort før klimatopmødet i november sidste år gæstede den britiske journalist Christiane Amanpours program på CNN, sagde hun f.eks.:

“Når du kigger på Danmark, så har vi været i stand til at få vores økonomi til at vokse. Vi er nu et mere rigt samfund, end vi var for 40 år siden, og samtidig har vi vist, at det er muligt at blive rigere på en grøn måde”.

Nogenlunde tilsvarende lød det i midten af februar måned i Politiken. Her skrev statsministeren i en kronik om sin egen og regeringens indsats: 

“Vi har gjort det, som jeg ikke var sikker på, ville være muligt. Kombineret høje danske klimaambitioner med den rette sociale balance. Det er lykkedes hurtigere og mere solidt, end jeg havde turdet håbe på”.

Virkeligheden er imidlertid en anden: Ganske vist er vi danskerne de sidste 40 år i gennemsnit blevet gevaldigt rigere, men vi er fortsat meget langt fra at være grønne. 

Den grundlæggende årsag til det er, at vi bruger vores rigdom på de forkerte ting. Og her må man sige, at Frederiksens regering indtil videre ikke just har udmærket sig ved sit mod til at tage de nødvendige slagsmål med danskerne om deres livsstil.

Et godt billede på det er statsministerens ambition om at gøre indenrigsflyvningen grøn inden 2030. For selvom ambitionen i sig selv er udmærket, kommer den næppe til at gøre den store forskel, så længe en flybillet til London og Rom kan fås til henholdsvis 51 og 86 kr.

Sagen er i stedet den, at den grønne omstilling skriger på et langt mere fundamentalt opgør med danskernes livsstil end det, statsministeren hidtil har lagt op til. Man må derfor også håbe, at hendes nye grønne indsigter fører til en markant grønnere politik og ikke blot til mere greenwashing.  

 

Den kommunale beskæftigelsesindsats er talt så langt ned, at det stort set er omkostningsfrit for politikerne at finde penge til nye initiativer der, uden at vælgerne bliver sure
_______

 

Gregers Andersen (1981) er uddannet kulturforsker og ansat som adjunkt i miljøhumaniora ved Aalborg Universitet. Han er forfatter til flere bøger om klima, kultur og politik bl.a. Frihed, lighed og bæredygtighed. En kritik af det liberale Danmark (2020). ILLUSTRATION: Mette Frederiksen portræt, 2020 [Foto: Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix].