GLOBAL-briefing 30. juni: Vestens nye alternativ til Kina er et milliardstort investeringsprojekt

30.06.2022

RÆSONs nye ugentlige GLOBAL Briefing udkommer hver uge og giver dig de vigtigste begivenheder og analyser på verdensøkonomien. Denne briefing er, som vores Ukrainebriefing, en del af abonnementindholdet.

Velkommen til anden udgave af den globale briefing med fokus på verdensøkonomien. I sidste uge beskrev vi, hvordan den stigende inflation har medført rentestigninger, der nu truer med at skabe recession i verdens største økonomier. Det kommer vi omkring, men først starter vi med G7-mødet i Tyskland.

For stor uenighed i G7-landene til at indføre et globalt prisloft for olie. I denne uge mødtes nogle af verdens rigeste lande i G7, hvor de blandt andet diskuterede, hvad de kan gøre for at dæmpe de stigende energipriser, der er en af de faktorer, der er med til at hæve prisen på varer verden over. G7-lederne diskuterede bl.a. indførelsen af et prisloft på prisen for russisk olie, men måtte opgive at lande en endelig aftale. De vestlige sanktioner mod russisk olie har haft den uheldige effekt, at det har været med til at øge den globale pris yderligere. Det skubber til inflationen, og samtidig får Rusland endnu flere penge for den olie, de stadig sælger andetsteds.

Frankrig foreslog under mødet, at forsøge at lave et globalt prisloft på olieprisen for alle lande, men det blev mødt af modstand fra både USA og Tyskland. G7 kunne ikke lande en aftale, fordi det efter verdensledernes egne udsagn er teknisk svært og meget krævende. Landenes relevante ministre skal derfor arbejde videre på at finde en model, der kan sætte et loft på både prisen for russisk olie og gas. Det kan du læse mere om her. Javier Blas, der skriver klummer om energi for Bloomberg, konkluderer på Twitter, at instruktionen af ministre til at arbejde videre med planen reelt er, at udskyde problemet og udtryk for væsentlig uenighed. Det kan du se her.

Vesten lancerer et alternativ til Kinas ‚Belt and Road‛-projekt. G7-landene kunne som sagt ikke blive enige om, at lægge låg på oliepriserne, men det kunne de til gengæld om et nyt initiativ til 600 milliarder dollars. Det såkaldte “Partnership for Global Infrastructure and Investment” (PGII) skal bruges til at investere i udviklingslandene og er et alternativ til Kinas “Belt and Road‟-projekt. Den kinesiske plan blev lanceret i 2013 og finansierer infrastruktur som veje, broer og havne i udviklingslande, men den bliver kritiseret for at bestå af meget hårde lån, hvilket betyder, at gældsplagede lande i nogle tilfælde bliver tvunget til at afgive vigtige besiddelser. Ifølge den amerikanske præsident, Biden, er formålet med den vestlige plan, at give navnlig udviklingslande nogle konkrete fordele ved at samarbejde med demokratier. Initiativet vil især været rette mod infrastruktur, der adresserer klimaforandringerne, global sundhed, ligestilling og digitalisering. Det kan du læse mere om her.

 

Ifølge den amerikanske præsident, Biden, er formålet med den vestlige plan, at give navnlig udviklingslande nogle konkrete fordele ved at samarbejde med demokratier
_______

 

En helt ny verdensøkonomi venter os. Lederne af verdens mest magtfulde centralbanker advarer om, at vi efter årtier med stabilitet skal vænne os til en lang periode med vedvarende høj inflation. Christine Lagarde, der er leder af den europæiske centralbank, fortæller, at pandemien, Ukraine-krigen og sammenbruddet i globale forsyningskæder har sluppet kræfter løs, der gør det meget svært at vende tilbage til en stabil og lav inflation. Hun tilføjer, at meget af den udvikling, vi har set de seneste 20 år, har været baseret på globalisering, men at det har ændret sig, og vi nu er på vej mod et system, vi er usikre i.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, er enig og påpeger, at verdensøkonomien efter pandemien er drevet af nogle kræfter, der er meget anderledes end de forrige årtier. Powell forklarer desuden, at han netop har hævet renten i USA for at dæmpe væksten og adressere problemerne med flaskehalse i udbuddet af varer og en rødglødende efterspørgsel, der presser inflationen i vejret. Det kan du læse mere om her. Den europæiske centralbank planlægger i juli at hæve renten for første gang siden 2011, og det er forventningen, at det vil ske igen i september, medmindre vi inden da ser en afgørende dæmpende effekt på inflationen. Det kan du læse mere om her.

Inflation er lig med verdensomspændende uroligheder. The Economist fortæller i podcasten, The Intelligence, at den høje inflation medfører vrede hos befolkninger verden over, og øger risikoen for uroligheder. En sulten mand er en vred mand, og de vurderer, at inflationens prisstigninger i særdeleshed kan manifestere sig i lande som Peru, Sri Lanka, Tunesien og Kenya. Der er en generel tendens til, at folk beskylder deres egne regeringer for den inflation, de oplever, selvom det faktisk i høj grad er den globale udvikling. Undtagelsesvis, fremhæver The Economist, er der eksempler på lande, hvor de selv har gjort det værre ved ikke at hæve renten – fx Tyrkiet. Vi skal derfor ikke blive overraskede, hvis vi kommer til at se flere uroligheder verden over i de kommende måneder, og det kan du høre meget mere om i podcasten lige her.

Skru ned for termostaten og stop energikrisen. I stedet for det store fokus på at styre prisen på energi og på at finde alternative lande at importere fra end Rusland, bør vi hellere fokusere på at spare på energien. Det skriver Jason Bardof fra Columbia Climate School og Meghan L. O’Sullivan fra Harvard i en analyse i Foreign Policy. Ved at øge energieffektiviteten i vores hjem og helt simpelt skrue ned for termostaten, kan vi både reducere den russiske magt, reducere energipriserne og begrænse udledningen af drivhusgasser. Lige nu er strategien at pumpe mere gas og olie op, at bore efter mere og dermed at presse infrastrukturen til det yderste. Men der er i virkeligheden en lettere og mere effektiv vej ud af krisen ved at bruge mindre energi. Ifølge det Internationale Energiagentur vil det reducere det årlige europæiske forbrug af gas med 10 milliarder kubikmeter, hvis alle termostater reducerer varmen med bare én grad. Til sammenligning lovede Biden i marts at levere USA vil levere 15 milliarder kubikmeter ekstra gas til Europa i år. Du kan læse hele den analyse her.

Vi er tilbage igen med de vigtigste tendenser fra verdensøkonomien i næste uge, hvor prisstigninger, krise og lurende recession helt sikkert også er på dagsordenen.

 

Ifølge det Internationale Energiagentur vil det reducere det årlige europæiske forbrug af gas med 10 milliarder kubikmeter, hvis alle termostater reducerer varmen med bare én grad
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland