Frederik Kelter: I Taiwan ved de nu, at de står alene mod Kina
16.05.2022
Efter Ruslands invasion af Ukraine mener et flertal af taiwanerne, at Taiwan må kæmpe alene, hvis kineserne på lignende vis invaderer Taiwan. Det har sat gang i en intensiveret taiwansk oprustning samtidig med, at spændingerne stiger omkring Taiwanstrædet.
Analyse af Frederik Kelter
TAICHUNG – Brølet fra jetmotorerne runger ud over den taiwanske millionby, Taichung, idet en eskadrille F-16 jagerfly suser hen over skyskrabernes tage. De forsvinder inden længe bag den lette tåge af smog, der ofte beklæder horisonten omkring Taichung. Flyene har retning mod havet i vest, hvor en gruppe kinesiske militærfly er trængt ind i den taiwanske luftforsvarszone over Taiwanstrædet.
Den 27-årige kok og tidligere soldat, Ju Hsin, er stoppet op på gaden og spejder efter jagerflyene i tågen. Hun føler sig ikke generet af jetmotorernes larm – snarere tværtimod. ”Det er betryggende, at vores kampfly er på vingerne og klar til at markere sig over for kineserne,” fortæller hun til mig på gaden i Taichung.
”I Taiwan er vi nødt til at være forberedte, for i vores kamp mod Kina står vi alene.”
Jeg har arbejdet som journalist i Taiwan med base i Taichung siden efteråret 2021, og i mine samtaler med taiwanere på tværs af øen, har jeg oplevet, at undermineringen af demokratiet i Hong Kong, statskuppet i Myanmar, tilbagetrækningen fra Afghanistan og krigen i Ukraine alle har skabt usikkerhed om Taiwans fremtidige overlevelse som demokratisk stat blandt taiwanerne. Det har samtidig skabt en lav tiltro til, at vestlige lande vil komme Taiwan til undsætning, hvis kineserne en dag skulle angribe.
Vesten på sidelinjen
En meningsmåling fra slutningen af marts viser viser, at 60 pct. af taiwanerne mener, at hvis kineserne invaderer Taiwan, må de kæmpe alene. Forsker i politiske forhold mellem Kina, Taiwan og USA ved Soochow University, Fang-Yu Chen, forklarer for mig over en telefonforbindelse fra Taipei, hvor denne følelse af at stå alene kommer fra:
”Det er blandt andet resultatet af, at en række overfald mod demokratier og pro-vestlige grupper har fundet sted rundt omkring i verden de sidste par år, uden at Vesten har interveneret. Og det har skabt usikkerhed og tvivl i Taiwan.”
Den usikkerhed begyndte, ifølge Fang-Yu Chen, for alvor at vokse efter ødelæggelsen af det demokratiske Hong Kong i 2019 og 2020. Her så verdenssamfundet blot til, mens pro-kinesiske kræfter flåede bystatens friheder fra hinanden og knækkede den demokratiske bevægelse, der kæmpede for at holde Hong Kong politisk adskilt fra Kina.
I begyndelsen af 2021 faldt demokratiet i Myanmar så, da militæret væltede den demokratisk nyvalgte regering, efter et svidende valgnederlag til militærets politiske gren nogle måneder før. Verdenssamfundets reaktion på kuppet stak i forskellige retninger.
Senere samme år trak vestlige ledere deres styrker ud af Afghanistan under kaotiske forhold. Inden det sidste fly med udenlandske tropper havde forladt Kabuls lufthavn, havde den islamistiske Taliban-bevægelse allerede sat sig til rette i regeringsgemakkerne og gik straks i gang med at rulle 20 års demokratifremmende arbejde tilbage.
I 2022 er turen nu kommet til de EU-positive ukrainere, der oplever ikke bare at måtte kæmpe for frihed og demokrati men for selve Ukraines overlevelse mod Putins Rusland. Trods sympatitilkendegivelser og massiv støtte i form af militært isenkram fra Vesten, har vestlige ledere dog afvist at indsætte vestlige styrker i Ukraine. Selve kampen må ukrainerne selv kæmpe.
”Disse kriser og krige har fået taiwanerne til at tvivle på om den hjælp, der måtte komme fra vestlige allierede, vil være nok til at modstå en kinesisk invasion af Taiwan,” udtaler Fang-Yu Chen.
Den taiwanske præsident hævede militærets beredskabsniveau efter Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig udløste invasionen straks overvejelser om at forlænge Taiwans universelle værnepligt for mænd fra fire til 12 måneder
_______
Taiwan forbereder sig
På trods af taiwanernes lave tiltro til vestlige allierede, viste samme undersøgelse fra marts også, at 78 pct. af taiwanerne er overbeviste om, at det taiwanske militær ikke kan slå en kinesisk invasionsstyrke tilbage uden hjælp fra selvsamme allierede.
”Med en sådan overbevisning florerende i befolkningen kunne man forestille sig, at vi ville se et stigende antal taiwanere gå ind for en mere forsonende eller eftergivende politisk linje over for Kina,” fortæller taiwanske Austin Wang, der til dagligt underviser i asiatisk politik på University of Nevada i USA, over en telefonforbindelse fra Californien.
En mere forsonende tilgang er dog ikke tilfældet – hverken hos befolkningen eller hos den taiwanske regering. Tværtimod hævede den taiwanske præsident Tsai Ing-wen militærets beredskabsniveau efter Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig udløste invasionen straks overvejelser om at forlænge Taiwans universelle værnepligt for mænd fra fire til 12 måneder.
Derudover vedtog det taiwanske parlament et nyt militærbudget, og man sikrede sig i begyndelsen af april en ammunitionspakke fra amerikanerne bestående af jord-til-luft patriot missiler til en værdi af næsten 100 millioner dollar. Missilerne er et led i Taiwans forsvarsstrategi, der går ud på at gøre det taiwanske militær i stand til præventivt at slå til mod militære opbygninger ved de kinesiske kyster, skulle en kinesisk invasion fremstå uundgåelig.
Ifølge både udenlandske og indenlandske røster er Taiwan endelig begyndt at tage ansvar for sit eget forsvar efter i alt for lang tid at have levet i en drøm om, at amerikanerne nok skulle redde dagen, hvis det begyndte at trække op til en kinesisk invasion.
”Her har især tilbagetrækningen fra Afghanistan og krigen i Ukraine tydeligt vist taiwanerne, at man ikke bare kan regne med hjælp fra amerikanske soldater,” siger Austin Wang.
Spændingerne stiger i Taiwanstrædet
Krigen i Ukraine og Taiwans styrkelse af sit eget forsvar kommer samtidig med, at spændingerne stiger mellem Taiwan og Kina i Taiwanstrædet.
Siden afslutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949 har det kinesiske kommunistparti haft det som en urokkelig udenrigspolitisk grundsten, at Taiwan en dag skal genforenes med Kina. Alligevel har skiftende ledere i Taiwan og Kina i perioder været i stand til at tale med hinanden og endda indgå aftaler. Det er ikke længere tilfældet i dag, hvor forholdet er historisk dårligt, og retorikken er hård fra kinesisk side og afvisende fra taiwansk side.
Kineserne har derudover markant øget deres militære engagement over for Taiwan de sidste par år.
Det har betydet, at den eskadrille F-16 jagerfly, som Ju Hsin spejdede efter over Taichung langt fra er en enlig svale. Siden 2020 har taiwanske kampfly konstant været på vingerne for at jage kinesiske militærfly væk. I oktober 2021 slog kinesernes indfald rekord, da mere end 150 kinesiske militærfly trængte ind i Taiwans luftforsvarszone på bare fire dage.
Indfaldene i luften er blevet matchet til søs, hvor kinesiske krigsskibe ved flere lejligheder er set sejle tæt op ad de taiwanske kyster.
Kineserne har også kombineret brugen af kampfly og krigsskibe i militærøvelser omkring Taiwan. En sådan kinesisk militærøvelse fandt sted så sent som 15. april, som modsvar til en delegation af amerikanske politikere, der ankom til Taiwan på et visit 14. april, og som den kinesiske regering anså for at være en ”bevidst provokation.”
Taiwan er ikke et nemt bytte
På trods af eskaleringen i Taiwanstrædet, sammenligningerne mellem Taiwan, Afghanistan og Taiwan og Ukraine, mener hverken Austin Wang eller Fang-Yu Chen, at Taiwan står helt så alene eller er helt så udsat, som nogle taiwanere frygter.
”I Ukraines tilfælde anfægter jeg, at bare fordi vestlige lande ikke officielt har deployeret soldater til at bekæmpe russerne i Ukraine, så er det ensbetydende med, at ukrainerne står alene,” mener Austin Wang.
”Alt tyder på, at ukrainerne får massiv støtte i form af efterretninger, militær træning og militært udstyr fra en bred skare af vestlige lande, hvilket uden tvivl har været udslagsgivende for, at krigen er gået dårligt for russerne”, pointerer Fang-Yu Chen.
Den massive støtte er kommet, selvom Ukraine traditionelt set ikke har været en vestlig allieret. Men modsat både Ukraine og Afghanistan, er Taiwan en tæt amerikansk allieret og har været det i over 70 år. I 1979 vedtog den amerikanske kongres i 1979 den såkaldte Taiwan Relations Act, som garanterer amerikanske bidrag til Taiwans forsvar.
Samtidig udgør Taiwan en central brik i USA’s kæde af allierede østater, der strækker sig fra Japan i nord til Filippinerne i syd, og som har til formål at holde Kinas territoriale ambitioner i skak i det Østkinesiske og Sydkinesiske Hav.
At Taiwan er en ø betyder også, at en invasion vil være lang mere kompliceret for kineserne end for russerne, der kunne krydse en grænse på landjorden.
Taiwan er desuden verdens primære producent af de eftertragtede halvledere, der er essentielle komponenter, som indgår i stort set al elektronik fra mobiltelefoner til moderne biler. Ét taiwansk selskab alene står for produktionen af cirka halvdelen af verdens halvledere. En kinesisk invasion af Taiwan ville derfor kunne ryste hele halvleder-markedet, sende elektronik-sektoren på en voldsom nedtur og potentielt set trække samtlige økonomier inklusive den kinesiske med sig i dybet.
De alliancemæssige, geografiske og økonomiske faktorer i Taiwans favør ændrer dog ikke ved, at Ju Hsin ser en verden, hvor demokratiet bliver trampet ned i sølet af uforudsigelige autoritære stater på fremmarch. I den verden er taiwanerne ifølge hende nødt til at være klar til krig.
”Lige meget hvad så er der langt til USA, den dag kinesiske krigsskibe begynder at krydse Taiwanstrædet med retning mod Taiwan, og derfor er vi taiwanere nødt til at besidde evnen og viljen til at møde kineserne på egen hånd,” siger hun. ■
I oktober 2021 slog kinesernes indfald rekord, da mere end 150 kinesiske militærfly trængte ind i Taiwans luftforsvarszone på bare fire dage
_______
Frederik Kelter (f.1994) er freelancejournalist med base i Taiwan. Herfra rapporterer han blandt andet om geopolitiske udviklinger i Stillehavet og østasiatiske forhold. Han er cand. public. i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Taiwans præsident Ing-wen taler under Taiwans nationaldag, Taipei, 10. oktober 2021. [FOTO: Ritchie B. Tongo/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
