Forsker i russiske og ukrainske forhold Eilish Hart: Rusland har ændret strategi til “overgiv jer eller sult”
16.03.2022
”Russerne forventede ikke, at der ville være så meget modstand fra civile. Hvis du er i stand til at omringe og belejre en by, så er “overgiv jer eller sult” den letteste måde at indtage den på. Og måske er det russernes eneste måde at vinde på, for de kan godt indtage byer, men de kan aldrig vinde dem politisk.”
Eilish Hart er Black Sea fellow ved Foreign Policy Research Institute. Hun har en MA i europæiske og russiske forhold fra universitetet i Toronto. Derudover er hun redaktør på det uafhængige medie Meduza, der beskæftiger sig med Rusland. Interview af Jakob Damsholt.
Udvalgte take-aways:
• Hvad er situationen i Ukraine lige nu? Putins indledende strategi med en hurtig overtagelse er mislykkedes, og derfor har han nu ændret den til “overgiv jer eller sult”. De kan ikke erobre landet, og derfor vil de forsøge at fremtvinge en overgivelse ved at angribe civilbefolkningen.
• Hvad kan vi vente os? Jeg frygter, at vi vil komme til at se den meget slemme situation, der er i Mariupol, flere steder.
• Hvorfor er Ruslands oprindelige plan ikke lykkedes? Putin har fuldstændig misforstået Ukraine. Han forholder sig til det historiske Ukraine i stedet for den politiske situation, der er i landet nu.
• Hvad er udsigten til fred? Jeg er ked af at sige det, men jeg er meget pessimistisk omkring muligheden for en diplomatisk løsning, der forhandles direkte mellem Moskva og Kyiv.
RÆSON: Hvordan vil du beskrive situationen i Ukraine lige nu?
HART: Den humanitære situation er blevet kraftig forværret de seneste uger. I de byer, der er under angreb, løber de tør for mad, medicin, og situationen i Mariupol er den mest skræmmende lige nu. Byen har været uden vand og strøm siden forrige weekend, og det er lang tid at mangle grundlæggende fornødenheder i. Byen bliver bombet, og vi har alle set de frygtelige scener, hvor et fødselshospital bliver ramt.
Der foregår forhandlinger for at afhjælpe den kritiske humanitære situation, men de har kun haft begrænset succes. I byen Sumi, hvor folk er fanget i krigshandlingerne, har der været forhandlinger og er lavet en humanitær korridor, men det er kun lykkedes få 5.000 at komme ud, mens titusindevis stadig er fanget.
Er situationen i Mariupol en forsmag på, hvad der kan komme til at ske i resten af landet?
Det er den tanke, der skræmmer mig, for Mariupol er et meget klart eksempel på en strategi, man kan kalde “overgiv jer eller sult.” Årsagen til denne strategi er, at russerne ikke forventede den modstand, de har mødt fra ukrainerne. De forventede ikke, at der ville være så meget modstand fra civile. Hvis du er i stand til at omringe og belejre en by, så er “overgiv jer eller sult” den letteste måde at indtage den på. Og måske er det russernes eneste måde at vinde på, for de kan godt indtage byer, men de kan aldrig vinde dem politisk.
Russerne kan altså ikke bare køre deres tanks ind i centrum af en by, men går efter at fremtvinge en egentlig politisk overgivelse?
Ja, præcis. De forsøger at fremtvinge en overgivelse, og det er meget skræmmende. Kharkiv er et andet eksempel, hvor der forvoldes meget stor skade på civile, ikke bare for at lægge pres på den lokale befolkning, men også på regeringen i Kyiv.
Kyiv i sig selv er naturligvis strategisk meget vigtig og er blevet lavet om til et decideret fort ligesom Odesa. Det er ikke lykkedes russerne at omringe og belejre byen endnu, så de er i stedet i gang med at lægge pres på civilbefolkningen i forstæderne.
Overordnet er den russiske hær selvfølgelig af en helt anden størrelse end den ukrainske, men opgøres antallet af boots on the ground, er der ikke ret meget David mod Goliath over krigen
_______
Samlet set ligner det, at det er en helt bevidst strategi at ramme civilbefolkningen for at lægge pres på en regering og et militær, der har vist sig stærkere, end russerne troede.
Så du siger, at de hurtigt har ændret strategi fra blitzkrig til at angribe civilbefolkningen?
Ja, sådan ser det ud. Russerne troede, at de kunne afgøre det her hurtigt og indtage Kyiv på 48-72 timer, indsætte en pro-russisk marionet og nyde opbakning i befolkningen. Men det, de har mødt, er en demokratisk valgt leder og et kompetent militær, der har udkæmpet den her krig i otte år. Der var altså intet overraskelsesmoment. Tilmed er moralen lav blandt især unge russiske soldater, som ikke rigtig ved, hvad de laver i denne krig. Overordnet er den russiske hær selvfølgelig af en helt anden størrelse end den ukrainske, men opgøres antallet af boots on the ground, er der ikke ret meget David mod Goliath over krigen.
Hvorfor har Putin fejllæst situationen i så høj grad?
Ud over den militære fejllæsning har Putin også grundlæggende misforstået Ukraine. Han ser det som et kunstigt land med en præsident, der agerer USA’s marionet, men sådan ser ukrainerne ikke på det. De har udkæmpet hele to revolutioner for demokrati og imod korruption for at vælte regeringer, de ikke følte sig repræsenteret af. Så det er svært at forstå, hvordan Putin kan tro, at han kan rulle ind og tage det hele på tre dage.
Jeg har ikke en krystalkugle, der forbinder mig med Kreml, men jeg tror først og fremmest, at Putin selv tror på det, han siger om Ukraine. En del af hans tankegods kommer fra en revisionistisk fortolkning af historien, en anden del stammer fra 1900-tallets vision om Rusland som et imperium. Den nutidige russiske opfattelse af Ukraine er styret af det historiske blik på landet som en del af Kejserriget Rusland. Det er jo længe siden, men de narrativer former stadig, hvordan man ser på Ukraine.
Siden 2014 har der været radikale forandringer i Ukraine, og landet er pludselig begyndt at orientere sig mod Vesten. Selv før invasionen var det umuligt at forestille sig et pro–russisk parti vinde et valg. Ukrainere ser ikke sig selv som russere, men det har hverken Kreml eller den russiske befolkning forstået.
Hvad er udsigterne for at stoppe konflikten?
Det er virkelig svært at svare på. I Kyiv er opfattelsen, at de er på den rigtige side af historien, og at de vil kæmpe til den bitre ende. Og selv hvis det lykkes Rusland at indtage Kyiv, få Zelensky til at overgive sig og indsætte en marionet, vil krigen fortsætte som guerillakrig. Det vil ikke gøre en ende på kampene, og derfor er der ikke nogen pæn løsning.
De nuværende fredsforhandlinger er ikke på højeste niveau. Vi har ikke set Zelensky og Putin sætte sig ved et bord og forsøge på at lave en aftale. Og hvis der havde været en oplagt diplomatisk løsning på Ruslands “Ukraine-problem”, kunne den have været forsøgt mæglet inden invasionen. Så jeg er meget pessimistisk omkring muligheden for en diplomatisk løsning, der kan forhandles direkte mellem Moskva og Kyiv.
Der kunne måske være en løsning, hvis forhandlingerne ikke er bare er mellem Putin og Zelensky, men bliver en større dialog om europæisk sikkerhed. Så ville vi først skulle afgøre, hvad der overhovedet skal forhandles om. Jeg tror dog ikke, at Rusland er villige til at forhandle nu, for sanktionerne er først lige begyndt at gøre ondt. Økonomiske sanktioner er noget tid om at virke, og Putin har virkelig satset hele sit eftermæle på denne invasion.
Er det muligt, at Putin stiller sig tilfreds med en anerkendelse af Krim, Donetsk og Luhansk som russiske?
Det er det måske. Én ting, der giver ham spillerum, er hans måde at tale om konflikten på. Det er et stort nederlag at tabe tredje verdenskrig, men lettere at tabe en special military operation. Ukraine ville dog aldrig acceptere en sådan løsning. ■
Økonomiske sanktioner er noget tid om at virke, og Putin har virkelig satset hele sit eftermæle på denne invasion
_______
Eilish Hart er Black Sea fellow ved Foreign Policy Research Institute. Hun har en MA i europæiske og russiske forhold fra universitetet i Toronto. Derudover er hun redaktør på det uafhængige medie Meduza, der beskæftiger sig med Rusland. ILLUSTRATION: Kvinder og børn sidder på gulvet i en hospitalgang i Mariupol, Ukraine, 11. marts 2022. [FOTO: Evgeniy Maloletka/AP/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
