Forsker i glaciologi Anna Crawford om afsmeltningen af ”dommedagsgletsjeren”: Vi er blevet overraskede over, hvor hurtigt vi har kunnet observere brud og afsmeltning

18.01.2022


”Thwaites-gletsjeren har forskeres opmærksomhed lige nu, dels fordi den er stor og dels fordi den er meget ustabil. Den er meget sårbar, og den er allerede i gang med at trække sig tilbage, men vi er bekymrede for, at den kan trække sig endnu hurtigere tilbage.  Og Thwaites-gletsjeren har et potentiale til at skabe en stigning i havniveauet på omkring 50 cm, hvis den kollapsede totalt.“

Interview af Christine Roj

I slutningen af 2021 kunne man i mange internationale medier læse den foruroligende nyhed om, at dele af, hvad forskere kalder ”dommedagsgletsjeren” står til at kollapse indenfor 3-5 år. Forudsigelsen er baseret på observationer og beregninger fra en lokal forskergruppe, der arbejder i Antarktis og primært har opmærksomheden rettet mod Thwaites-gletsjeren – den såkaldte ”dommedagsgletjser”.

Thwaites-gletjseren har fået kaldenavnet, der indikerer dens position som dommedagsprofet, både pga. dens centrale placering som ”prop” for mange bagvedliggende gletsjere i Anarktis og dens enorme størrelse. Et kollaps af gletsjeren vil derfor have store konsekvenser for hele kloden.

RÆSON har i forbindelse med nyheden talt med forsker i glaciologi, Anna Crawford, der er tilknyttet forskergruppen The International Thwaites Glacier Collaboration, og bruger det meste af sin tid på at skabe modeller, der kan forudsige fremtidsscenarier for Thwaites. RÆSON fanger hende på en løs forbindelse i Stillehavet, hvor hendes forskning i øjeblikket har taget hende hen.

RÆSON: Hvorfor er Thwaites-gletsjeren så central i klimaforandringerne?
CRAWFORD: Thwaites-gletsjeren er en stor udløbsgletsjer fra den vestantarktiske iskappe. Gletsjeren er enorm – omtrent på størrelse med Storbritannien. Og fordi den er så stor, kan den få stor betydning for stigningen i havniveauet i verden, hvis den smelter.

Thwaites-gletsjeren har forskeres opmærksomhed lige nu, dels fordi den er stor og dels fordi den er meget ustabil. Den er meget sårbar over for at trække sig hurtigt tilbage. Den er allerede i gang med at trække sig tilbage, men vi er bekymrede for, at den kan trække sig endnu hurtigere tilbage.  

Kan du prøve at forklare, hvad sker der sker med gletsjeren lige nu?
Det er en kompleks gletsjer. Den ender ved havet i Amundsenhavet, som er en del af det sydlige Stillehav. Der udspiller sig tre forskellige situationer dér, hvor Thwaites-gletsjeren møder havet. Ved den østlige grænse af gletsjerens udmunding i havet er der lige nu en meget stor isshelf, som strækker sig ud over havet. Gletsjeren er over land, og hvis den møder havet, fortsætter den og flyder ud over havet – det er det, man kalder en isshelf. Der er både en isshelf på den østlige del af Thwaites og en anden isshelf, som vi kalder Thwaites-istungen, der ligger cirka i midten af Thwaites udmunding i havet. På den vestlige del af Thwaites’ udmunding er der ingen isshelf – den ender bare ved en lodret klippe ud til havet.

Dér, hvor vi ser forandringer lige nu, er i områderne omkring den midterste istunge og den østlige isshelf. Vi har set istungen blive fragmenteret til en slags konglomerat af isbjerge i løbet af de sidste 10-20 år. Så i den forstand er det ikke længere en intakt istunge, men mest af alt en samling af isbjerge.

Udover istungen, som jo er den midterste del af Thwaites’ udmunding, er  Thwaites østlige isshelf vigtig at holde øje med. Og det er den, som en stor del af vores arbejde, der blev præsenteret den seneste tid, har fokuseret på, fordi vi ser så mange ændringer på denne isshelf. Den østlige isshelf  er meget mere integreret i gletsjeren end istungen ved siden af, fordi isen stadig er relativt solid og er mindre beskadiget end istungen.

Men vi har set en hel del forandringer på den østlige isshelf på det seneste. Vi har fx lige set, at der er sket flere brud i selve isen. Det er en kompleks serie af brud, fordi det ikke kun sker i én retning. Der sker brud i en diagonal retning fra den fjerneste ende af havet tilbage mod bunden af isshelfen – tættere på det sted, hvor den møder isen på jorden. Men der er også revner, der udgår fra det punkt, samt revner, der starter fra bunden af gletsjeren. Så vi er både bekymrede for smeltningen og udtyndingen af denne isshelfen, og vi er også ret bekymrede for, hvordan de her knæk i isen vil udvikle sig.

Din forskergruppe meddelte i december at der inden for tre til fem år er risiko for, at dele af Twhaites-gletsjeren kollapser, hvilket har trukket overskrifter over hele verden. Hvad betyder det kollaps?
Den østlige isshelf, der flyder ud over havet kan gå tabt. Og når vi taler om, at den skulle kollapse, er det i bund og grund en disintegration – i form af brud – som vil medføre, at al den is, der flyder over havet vil forsvinde.

 

Tabet af isshelfen er endnu et signal om, at klimaforandringerne foregår nu. Det er endnu et meget tydeligt tegn på klimaforandringernes betydning. Det er en del af et mønster, en del af en tendens, hvor vi mister is i hele Antarktis
_______

 

Og hvilke konsekvenser har det for gletsjeren såvel som omgivelserne?
Hvis den forsvinder, vil den generere en masse isbjerge, som vil cirkulere i Amundsenhavet og videre ud i havet. Det, vi er bekymrede for og interesserede i at finde ud af, er netop dit spørgsmål: Hvad er konsekvensen for gletsjeren? Lige nu bevæger isen, der er lige bag denne isshelf, sig meget langsomt. Så vi er interesserede i at vide: Hvad sker der, hvis vi mister denne isshelf, som holder en del af gletsjeren på land på plads?

I bund og grund holder isshelfen den is tilbage, der er fastlåst på landet bag. Så vi er interesseret i, om isen bag den isshelf, givet vi mister den, vil bevæge sig hurtigere. Det ville føre til en udtynding af gletsjeren bag den og til, at mere is tabes til havet, hvilket vil bidrage yderligere til havniveaustigningen fra gletsjeren.

Og hvad med klimaet: Hvor alvorligt vil dette sammenbrud af gletsjerens østlige isshelf være?
Det er alvorligt, hvis det betyder, at dynamikkerne i isen grundlæggende ændres – selvom vi er usikre på, hvordan det vil ændre dynamikken. Tabet af isshelfen er endnu et signal om, at klimaforandringerne foregår nu. Det er endnu et meget tydeligt tegn på klimaforandringernes betydning. Det er en del af et mønster, en del af en tendens, hvor vi mister is i hele Antarktis.

Vi er nødt til at bekymre os om tabet af disse isshelfe på grund af den indvirkning, de har på den bagvedliggende is. Når vi mister dem, kan vi begynde at se en større tilbagetrækning af gletsjerne og derefter en større stigning i havniveau. Havniveausstigning er den alvorlige konsekvens af gletsjerforandringerne, som mærkes over hele verden.

Og denne del af gletsjeren, som forventes at kollapse inden for få år, eller i det mindste et årti, hvordan vil det påvirke stigningen i havniveauet globalt set?
Tabet af den pågældende isshelf vil ikke ændre selve havniveauet, fordi den allerede flyder på havet. Men grundlæggende kan det bidrage til at fremskynde selve tabet af isen fra Thwaites-gletsjeren. Og jeg tror, at Thwaites-gletsjeren har et potentiale på omkring 50 cm stigning i havniveauet, hvis den kollapsede totalt. Så hvis vi mister denne isshelf, kan det bidrage til, at vi hurtigere vil se, at stigningen af havniveauet over hele verden finder sted.

Du pointerer, at det er svært at forudsige, hvilken indflydelse dette kollaps vil have på gletsjeren eller isen omkring den. Men er der et scenarie, der er mere sandsynligt end andre?
Ja, vi bruger modeller til at forsøge at forstå fremtidige scenarier, herunder når den østlige isshelf er forsvundet. Og et af de store spørgsmål er, hvordan tabet af den østlige isshelf vil påvirke fordelingen af isens hastighed på tværs af gletsjeren. Isen bevæger sig i øjeblikket meget hurtigt ned gennem midten af gletsjeren og ind i den flydende istunge, som jeg beskrev, som er et konglomerat af isbjerge nu. Så det er det, vi kalder ”the fast flowing trunk of the glacier” – og isen ved siden af den, bag Thwaites østlige isshelf, bevæger sig meget langsomt.

Så vi vil gerne vide, om mere af gletsjeren vil bevæge sig hurtigere, hvis vi mister Thwaites østlige isshelf. For hvis større dele af gletsjeren får øget hastighed, betyder det, at mere is kan flyde hurtigere ned ad midterlinjen.

Er der noget alarmerende ved det, eller kunne man for ti eller fem år siden se, at denne afsmeltning eller dette kollaps var så tæt på?
Vi er overraskede over det. Det er helt sikkert. Der er to forskerhold, der arbejder på Thwaites-gletsjeren under Thwaites Glacier Collaboration-paraplyorganisationen. Og jeg tror, at vi alle er nået den samme konklusion: at vi kan miste denne isshelf på en af tre-fire forskellige måder. Og alle er en smule overraskede, fordi denne isshelf var den mere sammenhængende isshelf i sammenligning med den virkelig beskadigede istunge ved siden af den på Thwaites-gletsjeren. Vi er blevet overraskede over, hvor hurtigt vi har kunnet observere disse brud og afsmeltningen.

Så du er foruroliget?
Jeg er foruroliget over tabet af denne mere sammenhængende østlige isshelf. Thwaites er ret sårbar over for hurtige tilbagetrækningsprocesser, og jeg er bekymret for, hvad der sker, når gletsjeren trækker sig bare en lille smule længere tilbage, og vi rent faktisk befinder os i et scenarie, hvor de selvforstærkende, positive feedbackprocesser faktisk kan blive iværksat.

Den modellering, som jeg selv og mit team i Thwaites Glacier-samarbejdet har foretaget, har vist, at denne ice cliff failure process, som kan føre til den hurtige tilbagetrækning, er en proces, som vi skal tage alvorligt. Men det næste skridt, og det næste skridt er en stor udfordring, er faktisk at forstå, om, hvornår og hvor denne ustabilitet kan sætte ind.

Vi er endnu ikke nået til et punkt med Thwaites, hvor vi ser den proces, der kaldes ”ice cliff failure”, men det er der, mine bekymringer ligger. Det er, hvad der vil ske om 10, 20, 40 år ved Thwaites, længe efter vi måske har mistet isshelfene. Hvordan vil Thwaites fortsætte med at trække sig tilbage … Hvornår vil vi nå forbi point of no return? ■

 

Thwaites er ret sårbar over for hurtige tilbagetrækningsprocesser, og jeg er bekymret for, hvad der sker, når gletsjeren trækker sig bare en lille smule længere tilbage
_______

 



Anna Crawford er forsker i glaciologi ved St. Andrews Universitet i Skotland. Hun er derudover tilknyttet forskergruppen The International Thwaites Glacier Collaboration, hvor hun udregner matematiske modeller for Thwaites-gletsjerens fremtidige bevægelser. ILLUSTRATION: Thwaites-gletsjeren i 2015. [FOTO: Nasa/Zuma/Ritzau Scanpix]