FN-direktør: Sikkerhedsrådet er blevet en skraldespand for internationale anliggender
19.09.2022
”Sikkerhedsrådet er stadig et nyttigt sted at håndtere svære problemer for alle. Men det er ikke et sted, hvor nogen tror, at man ordner de vigtigste spørgsmål, der handler om verdensordenen. Det er her, du kaster de virkelig grimme og stinkende problemer hen.”
Interview med Richard Gowan, FN-direktør for International Crisis Group, af Jakob Sloma Damsholt
RÆSON: Har krigen i Ukraine foreløbigt styrket eller svækket FN’s rolle i verden?
GOWAN: Jeg tror, det ærlige svar er, at krigen har tydeliggjort en masse af FN’s svagheder, men dem kendte vi allerede. Og det er tydeligt, at sikkerhedsrådet grundlæggende har været irrelevant ift. denne her konflikt – bortset fra at være en platform, hvor USA og ukrainerne retorisk kan angribe russerne. Men det er ikke nogen overraskelse. Vi har altid vidst, at præcis ligesom med Krim i 2014 ville Rusland afholde Sikkerhedsrådet fra at handle seriøst på den her krise.
Og for at være helt ærlig, så har vi i omkring et årti, siden starten af krigene i Libyen og Syrien, set, at spændinger mellem stormagterne langsomt har forgiftet Sikkerhedsrådet. Det, vi ser nu, er en yderligere forværring.
På den anden side er der nogle positive sider. Jeg mener, vi har set FN spille en uventet rolle på områder som aftalen om korneksport. Så FN har formentlig været lidt mere relevant ift. at håndtere nogle af krigens konsekvenser, end vi havde forventet.
Lad os starte med din pointe om Sikkerhedsrådet. Siger du, at krigen ikke har ændret nogle fundamentale dynamikker der, men at det har sat fart på dets irrelevans og gjort det tydeligere, at det ikke kan gøre nogen afgørende forskel?
Det har forværret en eksisterende tilbagegang af diplomati i Sikkerhedsrådet, der går omkring ti år tilbage. Men jeg synes dog også, at der samtidig er glimt af gode nyheder. I starten af krigen, var vi bekymrede for, at spændingerne mellem Rusland og Vesten ville brede sig til diskussioner i Sikkerhedsrådet om andre emner som Afghanistan eller Somalia. Men det har vi ikke set. Samtidig har Sikkerhedsrådet holdt fast i diplomatiet mht. Sahel, Afghanistan og andre regioner – nogenlunde som før krigen.
Selvom USA, Storbritannien og Frankrig er i en åben konflikt med Rusland, har de stadig ret stærke nationale interesser i at beholde FN’s nuværende rammer, stort set som det er
_______
De gode nyheder er altså, at russerne, USA og andre har besluttet, at de vil blive ved med at bruge Sikkerhedsrådet til at håndtere andre problemer, selvom de har gang i et ondskabsfuldt skænderi om Ukraine.
Men det ville være forkert at sige, at det går godt i Sikkerhedsrådet. Det er åbenlyst et organ, der kommer til at få det svært i en verden med mere og mere geopolitisk konkurrence.
Betyder det, at stormagterne stadig ser en fordel i at have Sikkerhedsrådet, eller kan det udvikle sig til en situation, hvor det bliver komplet overflødigt?
Det går dårligt, men i modsætning til, hvad nogle mennesker siger, så er vi ikke tilbage til tilstanden under Den Kolde Krig. Der var der perioder, hvor Sikkerhedsrådet bogstaveligt talt ikke mødtes i flere måneder. Jeg mener, at sikkerhedsrådet i 1959 vedtog én resolution på et helt år. Sådan ser en egentlig lammelse af Sikkerhedsrådet ud.
Sikkerhedsrådet er stadig et nyttigt sted at håndtere svære problemer for alle. Det kunne fx være at håndtere forbindelserne med Taliban i Afghanistan. Og det er stadig et nyttigt sted at føre tilsyn med fredsbevarelse i Afrika. Det tror jeg stadig gælder for russerne og kineserne såvel som for Vesten. Men det er klart, at rådet ikke er et sted, hvor nogen tror, at man ordner de vigtigste strategiske spørgsmål.
Sikkerhedsrådet er skraldespanden for internationale anliggender. Det er her, du kaster de virkelig grimme og stinkende problemer hen, men ikke der, du løser de vigtigste problemer, der handler om verdensordenen.
På trods af de permanente medlemmers (USA, Kina, Rusland, England og Frankrig red.) alvorlige konflikter, er Sikkerhedsrådet vel også stadig en institution, der trods alt giver dem en særlig position i forhold til resten af verden?
Jeg tror, det er en anden faktor og en anden grund til, at Rusland ikke bare nedlægger veto mod alt. De fem store magter ønsker at forsvare deres privilegier i Sikkerhedsrådet. I år har der været meget snak om at smide Rusland ud af FN eller ud af sikkerhedsrådet. Men USA, Storbritannien og Frankrig har slet ikke deltaget i den slags snak. Selvom de er i en åben konflikt med Rusland, har de stadig ret stærke nationale interesser i at beholde FN’s nuværende rammer, stort set som det er.
Min fornemmelse er, at tyrkerne ønskede at have FN med ombord, fordi det gav aftalen større international troværdighed og opbakning, i stedet for blot at være en skummel aftale med russerne
_______
Lad os gå videre til de positive overraskelser. FN var med til at forhandle en aftale med Tyrkiet, Ukraine og Rusland, der gav mulighed for at noget korn igen kunne forlade Odesa og komme ud på verdensmarkedet. Var du overrasket over, at FN kunne spille den rolle midt i en alvorlig konflikt?
I de første måneder af krigen, fra februar til slutningen af april, virkede det, som om generalsekretær Guterres og FN var faret vild. Guterres troede ikke på, at Rusland ville invadere Ukraine, og det har han indrømmet. Der så ikke ud til at være nogen FN-plan for at reagere på denne krise.
Men tingene ændrede sig, da Guterres tog til Moskva og til Kyiv. Hans første succes var at forhandle om evakuering af civile fra Azovstal (stålværket i Mariupol red.). Og det var også i denne tid, at han første gang plantede frøene til idéen om en kornaftale med russerne og ukrainerne. Det er en af hans stærke sider som tidligere humanitær leder, og når han ser på kriser, har han en tendens til at fokusere på måder, hvorpå han kan afbøde krisen.
Han foregiver ikke, at han kan forhandle en afslutning på krigen, men det, han har gjort, er at etablere sig som en upartisk aktør, der kan hjælpe med at lette og dæmme op for krisen. Det er en bedrift i sig selv, og det var ikke indlysende i starten af krigen, at FN ville have den rolle.
Hvilken konkret rolle spillede FN i at få aftalen om korn på plads? Kunne Tyrkiet, Ukraine og Rusland ikke bare have lavet den aftale alene, eller var det vigtigt, at FN var med?
Meget af dette er stadig uklart, men det står klart, at russerne foreslog tyrkerne, at de kunne lave aftalen uden FN, og det afviste tyrkerne. Tyrkerne var meget tydelige omkring, at de ønskede at holde FN engageret.
Det er et interessant eksempel på de mange forskellige politiske værktøjer, som FN råder over. Evnen til at samle de relevante aktører, for FN talte ikke kun med Rusland og Ukraine, men også med maritime forsikringsselskaber om behovet for at have en form for forsikringsmekanisme til skibe i Sortehavet. De fik (i stilhed) råd fra vestlige lande om emner som minerydning, hvor FN bragte en smule teknisk ekspertise til projektet.
Min fornemmelse er også, at tyrkerne ønskede at have FN med ombord, fordi det gav aftalen større international troværdighed og opbakning, i stedet for blot at være en skummel aftale med russerne. For ved at have FN ombord fik man implicit også amerikansk støtte til aftalen. Selvfølgelig talte FN og tyrkerne meget med amerikanerne om det her, og selv uden en sikkerhedsresolution, viser FN’s deltagelse, at USA også støtter aftalen. Det tror jeg var vigtigt for ukrainerne.
Kunne atomkraftværket ved Zaporizjzja være et eksempel på en situation, hvor alle har en interesse i at FN og Det Internationale Atomenergiagentur, spiller en rolle og prøver at sikre, at der ikke sker en stor katastrofe?
Det kunne godt være et andet af de områder, hvor FN kan spille en rolle i at reducere risiciene og omkostningerne ved konflikten, selvom det ikke kan løse konflikten i sig selv. Tanken om at have en form for international fredsbevarende tilstedeværelse på atomkraftværket har cirkuleret siden marts. Men jeg tror, at russerne har været negativt indstillet over for dette, og de ser stadig ud til at være ret afvisende overfor ideen om at lade FN styre Zaporizjzja.
Det har muligheden for at være en anden sag, hvor FN har noget teknisk ekspertise, som ingen andre kan bringe til bordet. Hvis der ellers er et ønske om at forsøge at undgå en atomkatastrofe.
Lad mig forsøge at opsummere dine pointer: De dårlige nyheder er, at FN ikke har nogen magt til at løse de store problemer og skabe fred, men det vidste vi godt i forvejen. De gode nyheder er, at Guterres’ pragmatiske tilgang har vist af FN stadig har en relevans i form af at dæmpe krigens negative konsekvenser. Er det korrekt forstået?
Det er helt korrekt. Det er meget lig den rolle, som FN spiller i Syrien. Her har FN åbenlyst fejlet stort i forsøget på at mægle en løsning på krigen. Men der er stadig en ret afgørende humanitær FN-mekanisme, der leverer forsyninger til civile i Idlib. I en splittet verden kan det være FN’s rolle at mildne og begrænse konflikter i stedet for at løse dem. ■
I en splittet verden kan det være FN’s rolle at mildne og begrænse konflikter i stedet for at løse dem
_______
Richard Gowan er FN-direktør for International Crisis Group, som arbejder med at forebygge krige og sikre fred.
ILLUSTRATION: Præsident Putin møder FN’s generalsekretær Antonio Guterres i Kreml, Moskva 26. april 2022 [FOTO: Vladimir Astapkovich/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
