Esther Michelsen Kjeldahl: Det er tydeligvis lettere at mobilisere den store reaktion, når den krigsførende fjende kommer udefra

18.04.2022

Ved at give nye tilladelser til udvinding af olie og gas undgår vi at kanalisere penge til Putins krig, og gør dermed det moralsk rigtige. Men det er absurd. Regeringer, der i 2022 giver nye licenser til udvinding af fossile brændsler, kvalificerer sig som krigsførende nationer. De fører en krig mod menneskeheden.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Esther Michelsen Kjeldahl, forfatter, radiovært og klimaaktivist

Klimakrisen er uden sammenligning det, der har påvirket mit mentale helbred mest de sidste 15 år. Efter to år med en global pandemi og nu to måneder med bevidstheden om en krig i Ukraine, har det været ekstra svært at finde overskuddet til at sætte mig ind i den nyeste klimavidenskab. Derfor har det taget mig mere end en uge at samle mod til at undersøge, hvad der egentlig står i FN’s Klimapanels nyeste delrapport, der udkom d. 4. april.

Rapporten kortlægger de handlemuligheder, der er tilbage, hvis det globale samfund skal nå Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til mellem halvanden og to grader.

Budskabet er klart: De globale udledninger stiger fortsat. Faktisk så meget, at hvis vi fortsætter som nu, vil vi nå en temperaturstigning på 3,2 grader i slutningen af dette århundrede, altså om under 80 år. Det er mere end en fordobling af Paris-aftalens mål.

Tre graders opvarmning lyder måske ikke af meget. Men ifølge bogen Our Final Warning: Six Degrees of Climate Emergency, der er skrevet af den prisvindende journalist Mark Lynas i 2020, betyder tre graders opvarmning, at halvdelen af verdens befolkning, dvs. næsten 4 mia. mennesker, vil blive udsat for dødbringende hedebølger. Desuden vil massive tørker og oversvømmelser halvere den globale fødevareproduktion og lede til  global massesult.

Da rapporten fokuserer på de handlemuligheder, der er tilbage, hvis vi skal undgå dette scenarie, kommer den med en række anbefalinger. Den måske vigtigste anbefaling er, at de globale drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030, altså inden der er gået otte år. Det indebærer en drastisk CO₂-reduktion i alle sektorer, som skal igangsættes hurtigst muligt, hvilket kræver, at verdens regeringer hurtigst muligt stopper udvinding af fossile brændsler.

Ikke desto mindre er syv nye olie- og gasprojekter blevet godkendt, siden rapporten udkom. Der er tale om et nyt offshore-projekt ud for Guyanas kyst, der er det hidtil største olieudvindingsprojekt i Latinamerika. I mandags blev det annonceret, at den amerikanske oliegigant Exxon Mobil har investeret 67 mia. kroner i projektet, der forventes at producere 250.000 tønder olie hver dag. I Storbritannien har regeringen netop annonceret, at de allerede til efteråret vil give nye tilladelser til olie- og gasprojekter i Nordsøen. Samme regering har desuden besluttet at ophæve det midlertidige stop mod fracking, der blev indført i 2019 efter folkelige protester. Den canadiske regering har også lige givet grønt lys til det norske olie- og gasselskab Equinor, tidligere Statoil, til at drive et offshore olieudvindingsprojekt kaldet Bay du Nord. Det portugisiske energiselskab Galp Energia har igangsat et nyt gigaprojekt, der går ud på at udbygge og øge olieproduktionen i Mozambique fra 2024. Kina har aftalt med USA at købe 1,5 millioner ton flydende naturgas hvert år fra 2026 og 20 år frem. Sidst men ikke mindst har det israelsk-ejede selskab Ithaca Energy opkøbt Siccar Point Energy, der står bag det kontroversielle Cambo-oliefelt ud for Shetlands kyst, der ellers har været sat på pause siden december 2021, da at Shell trak sig som invester efter en periode med store folkelige protester.

 

De sidste par nætter har jeg ligget søvnløs og spekuleret over, hvad fanden vi skal gøre. Hvordan skal vi forholde os til de regeringer og energiselskaber, der handler så respektløst?
_______

 

Nogle af de argumenter, der bliver brugt til at legitimere udvindingen af nye fossile brændsler er, at det er en nødvendighed for at blive uafhængig af russisk olie og gas. Ved at give nye tilladelser til udvinding af olie og gas undgår vi at kanalisere penge til Putins krig, og gør dermed det moralsk rigtige. Men det er absurd. Med tanke på, hvad tre graders-scenariet indebærer, kvalificerer regeringer, der i 2022 giver nye licenser til udvinding af fossile brændsler, sig som krigsførende nationer. De fører en krig mod menneskeheden.

De sidste par nætter har jeg ligget søvnløs og spekuleret over, hvad fanden vi skal gøre. Hvordan skal vi forholde os til de regeringer og energiselskaber, der handler så respektløst? Bør den danske regering egentlig ikke tage afstand fra denne adfærd?

Det er jo ikke fordi, den danske regering ikke har taget stilling til udvinding af fossile brændsler. På COP26 var Danmark og Costa Rica jo de stolte initiativtagere til Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), der er en klub for regeringer, som forpligter sig på at udfase produktionen af fossile brændsler. På BOGAs hjemmeside står der, at verdens regeringers energiplaner vil føre til, at der bliver produceret 240 pct. mere kul, 57 pct. mere olie og 71 pct. mere gas i 2030, end Paris-aftalen tillader. Ved at udstille disse chokerende estimater lader det til, at BOGA tager problemet med produktionen af fossile brændsler alvorligt. Men hvad har BOGA egentlig udrettet siden COP26? Det seneste opslag under ’News and Events’ er et billede af Dan Jørgensen, der står i midten af en række af officielt klædte mennesker og storsmiler. Billedet akkompagnerer nyheden om selve stiftelsen af BOGA. På BOGAs Twitter kan jeg finde lidt mere information. BOGA holdt deres  første møde d. 16. december. Desuden bakker Fire Drill Fridays, Jane Fondas utroligt seje civile ulydighedsbevægelse, op om alliancen.  Men ellers lader det ikke til, at der er sket nævneværdige ting for BOGA siden COP26. Eller også holder BOGA af uforklarlige årsager bare kortene meget tæt til kroppen.

Hvis BOGA var en modig alliance, ville den træde i karakter nu. Den ville kritisere de lande, som igangsætter nye fossile eventyr, hvad enten argumentet er uafhængighed af russisk olie og gas, at indtægterne fra de fossile brændsler skal finansiere den grønne omstilling eller andre lokkende, men dybest set absurde argumenter. Den ville arbejde aktivt for at få flere lande til at melde sig ind i alliancen. Den ville også slå ned på virksomheder og institutioner i egne lande, der finansierer udvindingen af fossile brændsler. I Danmark har vi fx Danske Bank, der siden Parisaftalen har finansieret fossile brændsler med minimum 68 milliarder kroner. Portugal, der er ’associate member’ i BOGA, bør bremse det portugisiske selskab Galp Energis førnævnte planer om at udvinde tonsvis af olie i Mozambique.

Som klimaaktivist har det været overvældende at opleve den handlekraft, regeringer har mønstret, først under pandemien og siden under krigen i Ukraine. De er tydeligvis i stand til at tage hurtige, bekostelige og vidtrækkende politiske beslutninger. Jeg har dog desværre ingen tillid til, at regeringer og initiativer som BOGA kommer til at træde i karakter i klimakrisen af egen fri vilje. Det ér jo tydeligvis lettere at mobilisere den store reaktion, når den krigsførende fjende kommer udefra. ■

 

Som klimaaktivist har det været overvældende at opleve den handlekraft, regeringer har mønstret, først under pandemien og siden under krigen i Ukraine. De er tydeligvis i stand til at tage hurtige, bekostelige og vidtrækkende politiske beslutninger
_______

 

Esther Michelsen Kjeldahl (f. 1994) er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, MSc Philosophy and Public Policy fra The London School of Economics, forfatter til bogen ”VI ER SAMMEN OM AT MÆRKE DET – sådan finder du styrke, selvtillid og fællesskab i klimakampen” og vært på Ungdomsmagt på 24syv. ILLUSTRATION: Sand omgiver huse tæt ved byen Ambovombe, Madagascar, hvor stigende temperaturer og tørke har hærget de seneste fire år, 15. februar 2022. [FOTO: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix]