Elise Bjerkrheim i Kommentarserien: Har Enhedslisten mon glemt udlændingepolitikken?
09.07.2022
Argumentet lyder, at Enhedslisten hellere vil sidde med ved bordet og søge indflydelse – omend det kun er krummer – end at vælte regeringen. Lige nu agerer Enhedslisten parlamentarisk grundlag for en regering, der fører racistisk politik, bryder konventioner og ser stort på retsstatens principper.
Kommentar af Elise Bjerkrheim (folketingskandidat for Frie Grønne)
”Stolte, lettede og glade” var Enhedslisten for en skuffende kontanthjælpsaftale, der svigter fattige børn. Men hvorfor lader EL regeringen slippe så billigt? Og hvorfor prioriterer partiet kontanthjælpen over udlændingepolitikken?
Hvis ikke kontanthjælpsaftalen var kommet på plads den 14. juni, ville Enhedslisten have været parat til at vælte S-regeringen inden valget. Det er i hvert fald, hvad man siger internt i partiet, rapporterede Erik Holstein i Altinget den 15. juni 2022. Med andre ord: Kontanthjælpsaftalen og kampen mod børnefattigdom var altså Enhedslistens – undskyld udtrykket – røde linje. Men hvorfor var det egentlig ikke den inhumane asyl- og udlændingepolitik, der overskred Enhedslistens smertegrænse? Hvorfor har Enhedslisten i øvrigt ikke for længst trukket stikket til regeringen? Og hvorfor accepterede Enhedslisten den kontanthjælpsaftale, når man kunne have krævet mere?
Jeg skal skynde mig at sige, at børnefattigdom er fuldstændig uacceptabelt for et rigt velfærdssamfund som Danmark. Problemet er bare, at det nye forlig kun løfter 9200 børnefamilier ud af fattigdom, mens de resterende 40.000 børnefamilier må forblive hvor de er. Forliget bliver da også stærkt kritiseret af Red Barnet, Børns Vilkår, Mødrehjælpen og Dansk Socialrådgiverforening. Bl.a. siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet i et skriftligt svar til Ritzau: ”Vi havde håbet på, at langt flere børn ville blive løftet ud af fattigdom, og at det generelle ydelsesniveau ville blive højere. Det er skuffende, at det ikke er sket.”
Det er mere end skuffende, her tre år efter at forståelsespapiret har set dagens lys. Alligevel udtalte Mai Villadsen i partiets pressemeddelelse: ”Efter mange timer i mørke forhandlingslokaler er der endelig landet en aftale, og vi er lettede og glade”.
Aftalen kom kun i hus med Enhedslistens stemmer. Enhedslisten har forspildt en historisk chance for at gøre op med fattigdom i Danmark og et ydelsessystem, der er indrettet til at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde. I den nye aftale erstatter man kontanthjælpsloftet med en indkomstrappe og bevarer 225-timersreglen, og dermed fastholdes det system, der er årsag til, at stadig alt for mange børn stadig vil vokse op i fattigdom i Danmark.
Enhedslisten har endvidere forspildt en historisk chance for at rette op på den åbenlyse forskelsbehandling, der eksisterer i ydelsessystemet alt efter om man modtager kontanthjælp eller – som de fleste flygtninge og indvandrere – modtager integrationsydelse.
Her rammer den økonomiske fattigdom mange nyankommne flygtninge og især familier, der foruden at skulle klare sig på en væsentlig lavere ydelse – der groft sagt udgør halvdelen af kontanthjælpen – ikke har ret til ferie med ydelse på lige fod med alle andre, der modtager økonomisk hjælp.
Det er åbenlyst diskriminerende og mildest talt uværdigt, at vi forskelsbehandler mennesker på den måde. Et samfund skal vurderes på, hvordan det behandler sine svageste borgere.
Enhedslisten burde i stedet for lapperi og den kompromissøgende tilgang have stået fast på sit krav om at afskaffe integrationsydelsen, loftet over ydelser og 225-timersreglen og insistere på et helt nyt system, hvor INGEN skal leve i fattigdom, og hvor dét at modtage økonomisk hjælp ikke skal presse folk i job, men netop fungere som et solidt sikkerhedsnet for udsatte og holde hånden under dem, som vitterligt hverken kan arbejde eller uddanne sig.
Hvad nytter det at rejse til Rwanda og føre dagbog, hvis man bagefter ikke handler på det og etablerer en klar grænse for, hvad man vil lægge navn til?
_______
I min verden har der været mange røde linjer, streger i sandet og smertegrænser i forhold til de tre år, Enhedslisten har agereret parlamentarisk grundlag for regeringen. Eksemplerne står nærmest i kø: Udvisning af de syriske flygtninge, særloven, de fem børn i Syrien og deres mødre, udrejsecentrene, Rwandaaftalen, ghettoloven, Kosovo-aftalen mm.
En ’såkaldt’ socialdemokratisk regering, der prioriterer mennesker med den ”rigtige” etnicitet, religion og oprindelse og diskriminerer dem, der har den ”forkerte”:
Udvisning af de syriske flygtninge er det første eksempel på forskelsbehandling. FN’s Flygtningehøjkommissariat, EU’s Asylagentur, Human Rights Watch og Amnesty International har alle i rapporter fra 2021 konkluderet, at ingen flygtninge kan vide sig sikre på, at de ikke vil blive forfulgt, voldtaget, vilkårligt fængslet eller tortureret, hvis de vender hjem til Syrien. På trods dette, valgte regeringen og blå blok at nedstemme lovforslaget om stop for tilbagesendelsen af syriske flygtninge den 17.12.21. Det er i strid med alle internationale konventioner at udvise til tortur jf. princippet om ”non-refoulement”.
Hvis man sammenligner særlovene for hhv. de ukrainske flygtninge og de afghanske tolke, må de afghanske tolke og deres familier vente to år på at kunne søge asyl, dvs. de kan hverken arbejde eller modtage ydelser, før de har opnået asyl, alt imens de ukrainske flygtninge kan arbejde, uddanne sig, gå i skole og modtage ydelser fra dag ét. Denne forskelsbehandling er i strid med Flygtningekonventionen Artikel 3: ”Forskelsfri behandling af flygtninge”: ”De kontraherende stater skal anvende denne konventions bestemmelser på flygtninge uden nogen forskel med hensyn til race, religion, oprindelsesland”
De fem børn i al-Roj fangelejren i Syrien, som regeringen nægter at tage hjem, hvis deres mødre er med, på trods af, at danske speciallæger efter sidste års besøg i lejren konkluderede, at børnene burde blive evakueret sammen med deres mødre, fordi mødrene er deres primære omsorgsperson. Efter et nyt besøg hos de fem børn i juni måned, tilråder speciallæger en evakuering inden for måneder, da børnene er i så dårlig helbredsmæssig tilstand pga. psykiske problemer, undervægt og andre infektioner.
Udrejsecentrene hvor mennesker, der ikke kan tvangsudvises, kan sidde og rådne op i årevis uden mål og mening. For nyligt har vi været vidne til at de danske myndigheder prøvede at tvangsudsende en kurdisk kvinde til Iran, selvom Ministeren på et samråd har indrømmet, at Iran ikke modtager mennesker, der bliver tvangsudvist. Med dette eksempel ser vi også, den manglende respekt for Menneskerettighedskonventions artikel 8: retten til familieliv og privatliv, hvor man ville adskille en mor fra sit 1,5-årige barn.
Rwanda-aftalen hvormed man vil eksportere mennesker til et land, der har et mønster for menneskerettighedsovertrædelser. En aftale, der udliciterer asylbehandlingen til et tredjeland og som utilsløret omgår FN Konventionens princip om at kunne søge asyl alle steder i verden og være i det pågældende land, mens asylbehandlingen pågår.
Ghettoloven der er målrettet til at diskriminere mennesker, hvis forældre stammer fra MENAPT-landene. Resultatet er, at mennesker af ”anden etnisk oprindelse” som primært er muslimer, bliver tvangsflyttet. Det er diskrimination baseret på etnicitet skriver FN’s komité for afskaffelse af racediskrimination i en rapport udgivet d. 24.11.2021.
Den svære vej til statsborgerskab for børn med ”ikke-vestlige” forældre. I de nye regler vedtaget den 20. april 2021 af regeringen og blå blok stilles der bl.a. krav om beskæftigelse i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år. Dvs. at unge mennesker, når de er 18 år, skal vælge mellem job eller studier for at kunne søge om dansk statsborgerskab. Ansøgerne skal endvidere inddeles i grupper efter ansøgeres oprindelsesland, så man klart kan se, hvem der stammer fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (de såkaldte MENAPT-lande) Disse regler er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Grundtanken med statsborgerskab er netop, at man skal have det i det land, som man har tættest tilknytning til. I den nye aftale er det ikke længere muligt for personer med en betinget eller ubetinget dom at få dansk statsborgerskab, hvilket betyder at en enkelt dumhed i en ung alder på den måde får konsekvenser resten af livet.
Ydermere kan man risikere at blive udvist, hvis man begår noget kriminelt, for så er man pludselig en ”kriminel udlænding”, selvom man både er født og vokset op i Danmark. Siden den nye hjemrejselov trådte i kraft 1. juni 2021, har det været nemmere for myndighederne at straksudsende udlændinge, der begår kriminalitet og afsoner en kort fængselsstraf. Det vil sige en ubetinget straf på op til 4 mdr. eller en ubetinget straf for at overtræde opholds- melde- eller underretningspligten.
Med andre ord, en person, der er født i Danmark eller kommet til Danmark som barn eller voksen, men ikke har dansk statsborgerskab, kan nu med en dom på op til fire måneder “straksudsendes”. Det er simpelthen uhørt! Tænk sig, at man kan udsendes fra det land, man er født eller vokset op i for det!
Kosovo-aftalen, der bryder med principperne for en retsstat, fordi udvælgelsen sker baseret på nationalitet samt ligebehandling ikke kan garanteres.
Dertil kommer, at regeringen ligefrem har gjort det til et erklæret mål at begrænse flygtninge fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet). I regeringens og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2023, står der under punkt ’13, at: ”Regeringen noterer sig derfor med tilfredshed, at antallet af flygtninge fra MENAP(T)-landene er på et lavt niveau sammenlignet med tidligere. Regeringens mål er, at det forbliver sådan. Derfor vil regeringen arbejde for over tid at begrænse indvandring af flygtninge og familiesammenførte fra MENAP(T)-landene […]”.
Hvad siger Enhedslisten selv til alle disse eksempler? Hvad nytter det f.eks. at rejse til Rwanda og føre dagbog, hvis man bagefter ikke handler på det og etablerer en klar grænse for, hvad man vil lægge navn til? Logikken er, at partiet hellere vil sidde med ved bordet og søge indflydelse – eller er det krummer? – og i øvrigt, at en blå regering ville være et værre alternativ.
I min optik skulle Enhedslisten have trukket en streg i sandet for længe siden, så Socialdemokratiet en gang for alle kan forstå, at man ikke kan tage venstrefløjens stemmer for givet. Lige nu er Enhedslisten parlamentarisk grundlag for en regering, der fører racistisk politik, bryder internationale konventioner samt retsstatens principper. Det er desværre de kolde facts.
Og her vil jeg gerne citere en ”ægte” socialdemokrat, tidligere statsminister Anker Jørgensen: ”Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og fremmedfjendske strømninger”. Enhedslistens smertegrænse blev kontanthjælpsaftalen. I min verden skulle det have været udlændingepolitikken. ■
Lige nu er Enhedslisten parlamentarisk grundlag for en regering, der fører racistisk politik, bryder internationale konventioner samt retsstatens principper. Det er desværre de kolde facts
_______
Elise Bjerkrheim (f.1974) er folketingskandidat for Frie Grønne. Hun er Cand. Mag i Fransk og Kunsthistorie fra Københavns Universitet og Universitetet i Toulouse i 2004. Elise Bjerkrheim har arbejdet 13 år i Røde Kors, hvor hun bl.a. har tilset krigsfanger i fængsler i Afrika, undervist i Geneve konventionen og arbejdet med flygtninge.
ILLUSTRATION: Den nye kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet af Mai Villadsen (EL), Franciska Rosenkilde (ALT), Karsten Hønge (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Victoria Velasquez (EL), Samira Nawa (RV), Henrik Møller (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), tirsdag den 14. juni 2022 [foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
