Edward Alden: Rusland og Kina har virkelig ændret Vestens syn på verdensøkonomien
16.09.2022
”Den ubekendte faktor for verdensøkonomien er USA’s politiske udvikling. Hvis Trump, eller en der minder om ham, bliver præsident, så tror jeg, vi kan komme til at se et alvorligt tilbagetog til international protektionisme af den slags, vi så i 1920’erne og 1930’erne, og det ville være langt mere forstyrrende for den globale handel.”
Interview med Edward Alden, journalist, forfatter og ekspert i amerikansk økonomi, af Jakob Sloma Damsholt
Verdensøkonomien gennemgår i disse år større omvæltninger. Samtidig fremtræder Kina og Rusland som rivaler for Vesten, og den økonomiske magt udøves i stigende grad ud fra geopolitiske hensyn – fra Ukraine til Taiwan, fra gasforsyninger til højteknologiske mikrochips. RÆSON har talt med journalist og ekspert i amerikansk økonomi, Edward Alden, om fremtidens udsigter i krydsfeltet mellem økonomisk vækst og den geopolitiske armlægning med Kina og Rusland.
RÆSON: Kan den igangværende krig i Ukraine udvikle sig til en økonomisk krig mellem to blokke, der består af USA og Europa på den ene side og Rusland og Kina på den anden?
Jeg tror, at vi allerede er meget langt ad den vej. Det, vi ser lige nu mellem Vesten og Rusland, er i virkeligheden en økonomisk konflikt i fuld skala, hvor begge sider bruger de værktøjer, de har. I Vestens tilfælde handler det primært om restriktioner på eksporten, og i Ruslands tilfælde primært om eksport af energi og gødning. Vi ser begge sider bruge økonomiske våben til at udkæmpe denne konflikt, så det er allerede situationen, og jeg tror, den vil fortsætte.
I forhold til Kina er det lidt sværere at sige. I øjeblikket har Kina ikke kritiseret Rusland, Kina er delvist allieret med Rusland, men for det meste overtræder det ikke åbenlyst de vestlige sanktioner. Der foregår også en økonomisk krig mellem Vesten og Kina, men det er på en meget mindre skala, end det vi ser lige nu mellem Vesten og Rusland. Afhængigt af, hvad der sker især med Taiwan, kan det også ende der.
Russerne har reageret meget åbenlyst med invasionen af Ukraine, og kineserne har indtil videre reageret på mindre åbenlyse måder, men de forsøger at hævde deres politiske magt mere og mere. Det har virkelig ændret Vestens holdning til økonomi
_______
Var den udvikling allerede i gang, inden krigen brød ud, eller er det noget, den russiske invasion har igangsat?
Det var delvist allerede i gang. USA iværksatte beskedne økonomiske sanktioner efter invasionen af Krim i 2014. Europæerne og især Tyskland gik ikke med. Tyskland håbede stadig meget på, at gensidig afhængighed mellem Europa og Rusland ville forhindre konflikt, og at russerne ikke ville gøre noget så tåbeligt som at invadere Ukraine, på grund af de økonomiske omkostninger, der i så fald kunne ramme
Med hensyn til Kina er USA, Europa og andre begyndt at begrænse teknologieksporten til Kina, og det startede for omtrent fem år siden. Jeg tror, at i begge tilfælde er det store billede, at Vesten havde håbet, at man ved at integrere Kina og Rusland i det globale handelssystem, kunne få dem til at ønske at beholde de økonomiske fordele forbundet med åben handel. Dermed ville de ikke gøre ting, der var forstyrrende for den nuværende globale politiske orden.
Det har selvfølgelig har vist sig at være forkert. Russerne har reageret meget åbenlyst med invasionen af Ukraine, og kineserne har indtil videre reageret på mindre åbenlyse måder, men de forsøger at hævde deres politiske magt mere og mere. Det har virkelig ændret Vestens holdning til økonomi. Økonomi plejede at være et mål i sig selv, men er i stigende grad blevet et værktøj for den geopolitiske magt blandt USA og dets allierede.
Som du selv beskriver, så har det været en tro på, at mere handel ville føre til demokrati. Dem der argumenterer sådan, har vel en ret dårlig sag lige nu?
Ja, det ser ikke ret godt ud lige nu. Jeg tror nok, det var den ekstreme version af argumentet. Den mindre ekstreme version var, at selv autoritære lande er interesserede i deres folks velstand, og at den er grundlaget for regeringernes legitimitet. Derfor vil de ikke gribe til handlinger, der kan skade den økonomisk vækst på en alvorlig måde. Men det har åbenbart vist sig at være forkert. Rusland betaler jo en enorm pris for det, de laver i Ukraine, men det har ikke stoppet Putin.
Kina betaler en mindre økonomisk pris i øjeblikket for sin voksende, selvhævdende adfærd i den asiatiske Stillehavsregion. Men der er ingen tegn på, at Xi Jinping kommer til at ændre retning. Faktisk tror jeg, at alle forventer, at kineserne vil blive endnu mere krigeriske, forudsat at han bliver valgt til en tredje periode på kongressen i efteråret.
Hvordan kommer det her til at forme den amerikanske strategi i fremtiden og den måde, USA bruger økonomien på for at opnå politiske mål?
Jeg tror, vi kommer til at se to ændringer. For det første går vi tilbage til en situation mere som den, der eksisterede under Den Kolde Krig. Det vil sige, at handlen vil være fri og åben mellem de vestlige lande, men meget begrænset ift. Rusland, og mere og mere begrænset ift. Kina. Men det er åbenlyst et større problem, fordi der er så meget mere handel med Kina. Jeg tror, at vestlige lande vil forsøge at sikre sig, at de ikke er afhængige af Kina med hensyn til kritiske varer og materialer, og Kina vil forsøge at sikre sig, at de ikke er afhængige af de vestlige kritiske varer og materialer. Jeg tror, at vi kommer til at se en reel opdeling der.
Faktisk tror jeg, at alle forventer, at kineserne vil blive endnu mere krigeriske, forudsat at Xi bliver valgt til en tredje periode på kongressen i efteråret
_______
Og så tror jeg, at vi i USA og Europa vil se en tilbagevenden til industripolitik. Det bekymrer fx USA, at alle semiconductors af høj kvalitet kommer fra Taiwan og Sydkorea. Taiwan er især sårbar over for Kina, og derfor vil USA udvikle sin egen produktion. Den amerikanske kongres har vedtaget lovforslaget, hvor hensigten er at bruge 52 milliarder dollars på at genoplive amerikansk semiconductor-fabrikation. Så i stedet for at stole på handel, vil USA producere flere produkter på hjemmemarkedet eller sammen med sine nære allierede.
Ville det være korrekt at beskrive den her udvikling som afglobalisering?
Der er stadig mange ubekendte. Men hvis du tænker på globalisering som integrationen af økonomier på noget nær global skala, med undtagelse af Nordkorea og nogle få andre, så tror jeg, vi er inde i en periode med afglobalisering. Men det betyder ikke nødvendigvis et tilbagetog til selvforsynende nationale økonomier, for selv under Den Kolde Krig var der rimelig frihandel i Vesten og i stigende grad med udviklingslande.
Jeg tror, at det mest sandsynlige scenarie er, at verden kommer til at se lidt mere ud, som den gjorde i 1960’erne 1970’erne med en masse handel mellem de vestlige allierede. Og det vil være aktiv handel. For i modsætning til 60’erne og 70’erne har vi nogle store udviklingslande som Indien, Brasilien og andre, der er meget vigtigere i den globale økonomi, end de var dengang, og jeg tror, at handel vil fortsætte med de lande også. Men den vil blive meget mere begrænset mellem de fjendtlige stormagter; Rusland, Kina og USA og dets vestlige allierede.
Den ubekendte faktor er USA’s politiske udvikling. Både Demokraterne og Republikanerne er enige om behovet for at begrænse handlen med Rusland og Kina nu, men Donald Trump er en reel protektionist. Han ønskede at begrænse handlen med Europa og Canada. Hvis Trump, eller en der minder om ham, bliver præsident, så tror jeg, vi kan komme til at se et alvorligt tilbagetog til international protektionisme af den slags, vi så i 1920’erne og 1930’erne, og det ville være langt mere forstyrrende for den globale handel. Jeg tror, det er et mindre sandsynligt udfald, men det er muligt.
Lad os holde os til det mest sandsynlige scenarie, du beskriver. Hvad vil det betyde for de vestlige økonomier?
Jeg tror, at vi allerede er i gang med at se, hvad det betyder. Jeg tror, at inflation vil blive en vedvarende bekymring. En af grundene til, at ingen har tænkt på inflation i 30 år, er, at vi har tilføjet alle disse nye lande til den globale økonomi. Mange af dem var kilder til billig produktion. Det gælder især Kina, men det er ikke Kina alene. Inflationen vil derfor blive en konstant bekymring, vi skal vænne os til.
Det kommer generelt til at betyde højere omkostninger for virksomhederne, der ikke vil være i stand til at producere med de samme slags rabat, som de har haft. Det betyder også en æra med lavere vækst. Den gode nyhed er muligvis, at vi vil se noget genoplivning af produktionskapaciteten i Vesten. Noget af det, der forsvandt til Kina i 90’erne og 00’erne, vil komme tilbage.
I forhold til Rusland, er der tale om en total økonomisk embargo. Vi sælger næsten ingenting til Rusland nu, og russerne begrænser deres salg til Vesten. Det er slet ikke tilfældet med Kina. Der begrænser Vesten sin højteknologiske eksport, men der foregår stadig en omfattende handel med Kina.
Den gode nyhed er muligvis, at vi vil se noget genoplivning af produktionskapaciteten i Vesten. Noget af det, der forsvandt til Kina i 90’erne og 00’erne, vil komme tilbage
_______
Vi så dette under pandemien, hvor Kinas handelsoverskud ramte rekordniveauer, fordi de sælger computere og træningsudstyr til Vesten. Der er derfor lang vej igen, før Vesten afkobles økonomisk fra Kina. Der er så megen handel med forbrugsvarer, som ikke er særlig kontroversiel. Ingen er særligt bekymrede for at købe køleskabe og vaskemaskiner og andre ting, der er lavet i Kina.
Så i modsætning til Den Kolde Krig, hvor der virkelig ikke var megen handel med Kina før i slutningen af 70’erne og i 80’erne, tror jeg, at handelen med Kina vil fortsætte. Den vil bare ikke fortsætte med varer, der anses for at være kritiske for forsvar, sundhed eller energisikkerhed. Så handlen med semiconductors og farmaceutisk handel vil falde betydeligt, og Vesten vil forsøge at blive mere selvforsynende i forhold til elektriske køretøjer. Der er altså en masse områder, hvor handlen ville blive reduceret, men det er slet ikke over hele linjen.
Det lyder som en form for strategisk reduktion?
Ja, det er en god måde at sige det på.
Så lad os tale om de lande, man kunne kalde den tredje verden – de lande, der ikke i udgangspunktet tilhører en af de to blokke, og som du allerede har nævnt. Hvilken rolle kommer de til at spille i det økonomiske scenarie? Bliver de tvunget til at vælge side?
Jeg tror ikke, at disse lande ønsker at vælge side, og de har sandsynligvis magten til at lade være. Jeg tror, at vi kommer til at se en konkurrence mellem Rusland, Kina og USA og Europa om at udvide handelen med disse lande. De vil forsøge at åbne nye handelsmuligheder.
Den gode nyhed er muligvis, at vi vil se noget genoplivning af produktionskapaciteten i Vesten. Noget af det, der forsvandt til Kina i 90’erne og 00’erne, vil komme tilbage
Det har du set i konflikten med Rusland. Der har USA ikke insisteret på, at Indien, Indonesien, og selv Mexico skal støtte op om USA og deres sanktioner. USA har været villig til at opretholde og endda styrke handelsforbindelser med alle disse lande. Så jeg tror faktisk, at udviklingslandene har en masse magt og er klar til at bruge den. Det er igen en meget anderledes situation end den, vi var i for 50 år siden.
Er der en risiko for, at Vesten kan komme til at tabe den økonomiske krig? Kan vi fx blive trynet, hvis mange af de nye, vigtige økonomier ikke allierer sig med Vesten?
Jeg tror stadig optimistisk på, at det ikke vil udvikle sig til total konflikt. Det kan selvfølgelig godt ske, men jeg tror stadig, at der er en anerkendelse af fordelene ved økonomisk integration. Det gælder måske ikke så meget i Rusland, men det gælder i Kina og i udviklingslandene. Jeg er er derfor ikke så pessimistisk, at jeg tror, det vil blive en stor strategisk konflikt. Og hvis det gør, tror jeg, at Vesten stadig har mange fordele.
Der er en betydelig teknologisk fordel, og så har frihed bare stadig en stor tiltrækningskraft. Rusland mister mange af sine bedste videnskabsmænd og ingeniører til Vesten, og det giver Vesten en reel fordel. Samtidig tror jeg, at Kina er på vej i en skadelig retning økonomisk. Kina har i mere end fyrre år prioriteret økonomisk vækst og udvidet den private sektor og markedsøkonomien. Det har været enormt succesfuldt ift. at drive kinesisk vækst.
Men nu bevæger Kina sig pludselig i den anden retning. De slår ned på den private sektor, de udvider ineffektive statsejede virksomheder, og deres nultolerance over for COVID-19 har været et enormt problem for væksten. Og så står Kina over for en demografisk katastrofe. De får ikke indvandrere ind, som i de vestlige lande, og befolkningen er ved at falde sammen. Så hvis det bliver en stor konflikt, tror jeg, at Vesten stadig står meget stærkere. Det gælder dog kun, så længe vi kan holde sammen. For hvis vi får et præsidentskab, der minder om Trump, og hvis sammenholdet begynder at knække, så kan alt ske. ■
Edward Alden er journalist, forfatter og Bernard L. Schwartz senior fellow ved Council on Foreign Relations i USA, hvor han er specialiseret i økonomisk konkurrencedygtighed og handels- og immigrationspolitik. Han har blandt andet skrevet bogen, Failure to Adjust: How Americans Got Left Behind in the Global Economy.
Hvis det bliver en stor konflikt, tror jeg, at Vesten stadig står meget stærkere. Det gælder dog kun, så længe vi kan holde sammen. For hvis vi får et præsidentskab, der minder om Trump, og hvis sammenholdet begynder at knække, så kan alt ske
_______
ILLUSTRATION: Containerskibet CMA CGM Benjamin Franklin, den største til at lægge til kaj i en amerikansk havn, i Long Beach, Californien, 19. februar 2016 [FOTO: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
