Morten Messerschmidt: Danmark skal stemme sig ud af EU, når vi er kommet på den gode side af Brexit
31.08.2022
”Jeg tror, at Brexit havde været et helt andet sted, hvis ikke coronaen havde forstyrret økonomien, men det er klart, at Storbritannien er det store dyr i åbenbaringen, og dem, der kommer til at vise, at der godt kan være en tilværelse uden for EU.‟
Interview med Morten Messerschmidt af Mathies Duch Gronemann
Interviewet falder i tre dele: EU og Menneskerettighedskonventionerne, klima- og energipolitik og krigen i Ukraine.
DEL 1: EU og Menneskerettighedskonventionerne
RÆSON: Du sagde på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, at der var i hvert fald to områder, hvor jeres politik var unik i forhold til de andre borgerlige partier. Det var bl.a. EU-politikken og kritikken af de internationale konventioner.
MESSERSCHMIDT: Der er jo mange steder, hvor DF er unikke, men dét er i hvert fald et par markante områder…
Skal Danmark ud af EU?
Det ville jeg klart anbefale. Når vi er kommet på den gode side af Brexit og har set, at briterne kan klare sig, når de forhåbentligt sætter sig i spidsen for et nyt frihandelssamarbejde, så ser vi i Dansk Folkeparti, at man holder en folkeafstemning i Danmark.
Det er ikke noget, der er lige om hjørnet, men det er klart, at som nationalsindet politiker må det altid være et mål, at man kommer ud af EU og får en egentlig frihandelsaftale, der fokuserer på handel og ikke alt det andet.
Når Storbritannien er kommet ”vel” udover Brexit?
Ja, altså nu er der jo meget, der er blevet forstyrret af corona. Jeg tror, man havde været et helt andet sted, hvis ikke coronaen havde forstyrret økonomien, men det er klart, at Storbritannien er det store dyr i åbenbaringen, og dem, der kommer til at vise, at der godt kan være en tilværelse uden for EU.
Storbritannien oplever forholdsvis lav vækst i BNP og historisk høj inflation. Det tilskriver du mere corona end Brexit?
Jeg tilskriver det ikke Brexit, for det er det samme i alle vestlige økonomier i øjeblikket. Så det er ikke Brexit, der er årsagen. Det er snarere krigen i Ukraine og selvfølgelig efterdønningerne af corona.
Målet er, at dansk udmeldelse af EU kun skal påvirke økonomien positivt. Jeg håber på, at Danmark kan lave frihandelsaftaler, som vi i dag er forhindret i af EU, med USA og andre store økonomier rundt omkring i Verden
_______
Hvordan mener du, at et dansk EU-exit ville ramme den danske økonomi?
Jamen målet er, at det kun skal påvirke økonomien positivt. Jeg håber på, at Danmark kan lave frihandelsaftaler, som vi i dag er forhindret i af EU, med USA og andre store økonomier rundt omkring i Verden.
Når det gælder Schweiz og Norge, er det en klar fordel at være uden for EU. EU er en større udfordring for nogle af de økonomier, vi indgår aftaler med, hvorimod Danmark er en relativt lille økonomi, og derfor vil vi ikke være lige så stor en trussel. Derfor mener jeg, vi vil stå bedre i forhold til at forhandle frihandelsaftaler på plads.
Men ville det ikke ramme os hårdere, fordi vi er en lille økonomi?
Nej, det ville det ikke. Det er klart, vi skal have en frihandelsaftale med EU – eller med dem, der er tilbage i EU – så vi har et indre marked som i den oprindelige idé. Men at få frihed til at lave fx en dansk-amerikansk frihandelsaftale ville være fantastisk. Det ville give et kæmpe boost til dansk erhvervsliv. Det kan vi ikke i dag.
Ville et exit fra EU ikke gå ud over sundhedspolitikken – som I talte om på sommergruppemødet – og den økonomi, som er afsat til sundhed og velfærd?
Nej, det mener jeg klart ikke. Det kan godt være, at der bliver en transitionsperiode, hvis den dag kommer, hvor man indgår en frihandelsaftale, men hele idéen er at gennemføre det så gelinde for økonomien som muligt.
Men på kort sigt kan det give udfordringer?
Ja, ligesom corona gav kortsigtede udfordringer, ligesom finanskrisen gav kortsigtede udfordringer. Sådan er det, når der sker forandringer i verdensøkonomien.
Du bebudede på sommergruppemødet et opgør med internationale konventioner. Jeg går ud fra, at du mener Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Ja, det er i særlig grad den, som er blevet et tvangsinstrument.
Hvad betyder et opgør?
Udmeldelse.
Hvilke konsekvenser ville det have, hvis Danmark meldte sig ud af den?
Det ville betyde, at danskerne bestemte igen i Danmark. At vi fx ville kunne udvise udvisningsdømte udlændinge. I stedet for at placere dem på Kærshovedgård, ville man kunne sætte dem i fængsel i udlandet, eller man ville kunne lave et udrejsecenter i Østgrønland eller andre steder.
Der er demokrati, og så er der lov. Det er de to ting, som har gået hånd i hånd i Europa siden 1215. Loven som instrument og demokratiet som rammen for udformningen af loven. Over for det står Menneskerettighederne som den diametrale modsætning
_______
Det ville betyde, at vi stadigvæk havde lov til at bede Rumænien og Bulgarien om at lade deres egne statsborgere afsone der. I dag mener Menneskerettighedsdomstolen, at det krænker deres fundamentale rettigheder. Det ville betyde, at vi helt grundlæggende ville blive herre i eget land og ikke overlod vigtige beslutninger til folk, der aldrig har sat fod i Danmark.
Mener du stadig i dag, som du skrev i RÆSON i 2017, at Menneskerettighedskonventionen bør ses som totalitær?
Absolut. Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan mene det modsatte. Der er demokrati, og så er der lov. Det er de to ting, som har gået hånd i hånd i Europa siden 1215. Loven som instrument og demokratiet som rammen for udformningen af loven. Over for det står Menneskerettighederne som den diametrale modsætning.
Er det ikke netop forsættelsen af det?
Nej, det er den diametrale modsætning. Jeg ved ikke, om du nogensinde har læst menneskerettighedskonventionen. Men i den ville du se, at det er en programerklæring, som taler om nogle overordnede principper om frihed til ytring, familierettigheder og den slags.
Der er ingen mennesker, der lever et principielt liv. Alle mennesker lever et konkret liv. Og det er det, der er problemet med Menneskerettighederne over for loven, at Menneskerettighederne skal fortolkes.
Hvis vi sidder og diskuterer, hvor grænserne går for ytringsfrihed, så har vi i Danmark et formfuldendt lovkompleks, der beskriver det inden for det kommercielle, inden for det politiske, for injurier osv. I Menneskerettighederne er der én bestemmelse, artikel 10. Den påkalder sig, at nogen skal fortolke de konkrete sager efter den, og de er så de udvalgte dommere. Det er dér, det bliver et totalitært overgreb på loven og demokratiet.
Der er masser af internationale aftaler, som giver god mening. Men de internationale aftaler, som lægger bånd på politiske områder, som splitter befolkningen, som er oppe til store politiske diskussioner, gør ikke. Det er et totalitært overgreb at sige, at der skulle findes et facit, altså at der findes en rigtig udlændingepolitik, at der findes en rigtig retspolitik.
Hvis det var tilfældet, ville det jo ikke blive diskuteret så vidt og bredt i alle vestlige lande. Og det at kortslutte den debat og sige, at nu overlader vi det til nogle dommere at afgøre den sag, det er selvfølgelig et overgreb på demokratiet – og loven. Det sidste er ikke mindst vigtigt.
Det er et totalitært overgreb at sige, at der skulle findes et facit, altså at der findes en rigtig udlændingepolitik, at der findes en rigtig retspolitik.
_______
DEL 2: Energi- og klimapolitik
Lad os vende os mod klima- og energipolitikken. Dansk Folkeparti stemte for klimaloven med det mål at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. – en af de mest ambitiøse målsætninger i Europa. Alligevel skrev du d. 2. juni følgende i RÆSON: ”Store dele af verden ser ind i en fremtid med knappe energiressourcer. Alligevel fremturer den EU-betalte grønne lobby i en hellig krig for en hasarderet grøn omstilling, som på samme tid vil afindustrialisere Europa og lade de fattigste betale for storbyelitens grønne eksperimenter. Dansk energi lagt i hænderne på et miljøekstremistisk EU vil være en katastrofe.” Det lyder umiddelbart for mig som en selvmodsigelse.
Det er ikke engang et halvt år siden, at jeg i Folketingssalen foreslog, at man satte klimamålet ned til en reduktion 60 pct., indtil vi havde løst problemet med afhængighed af Rusland. 60 pct. ville vi nærmest nå med de tiltag, der allerede er sat i søen. Det spørgsmål, jeg stiller mig selv, er, om det i en tid, hvor vores energipolitik tydeligvis har gødet jorden for Putin, ikke er vigtigere at blive uafhængige, end det er at blive grøn fire gange hurtigere end nummer to i verden? Det synes jeg, må være ret åbenlyst.
Der er mange, der drager den konklusion, at uafhængighed af russisk gas kræver grøn omstilling.
Det er, fordi de tror, at folk er idioter. For det er der ikke nogen overhovedet, der kan genkende. Jeg mener, at det højst er tre pct. af EU’s samlede energiforbrug i dag, der kommer fra grønne energikilder. Det er latterligt lidt. Derfor er det slet, slet ikke realistisk, medmindre man synes, vi skal være i Putins lomme frem til 2050.
Hvordan bliver Danmark uafhængig af russisk gas uden grøn energi?
Vi kan ikke blive det med grøn energi. Det er jo hele pointen. Det kan ikke lade sig gøre. Medmindre man, og det er jo det, jeg skriver, er fuldstændig ligeglad med, om almindelige danskere, rumænere og franskmænd har råd til strøm.
Hvor skal energien så komme fra?
Den vil komme bl.a. fra de nye felter i Nordsøen med gas, som vi skal åbne. Den vil komme fra en genåbning af kernekraftværker i Tyskland, forhåbentlig også i Sverige. Den vil komme fra, at man i en periode bruger mere kul. Det er man allerede i gang med i Tyskland på grund af atomkraften, der er lukket ned. Den vil komme fra, at man om ganske kort tid har nye kernekraftanlæg, fx Seaborg i Danmark.
Danmark burde åbne for kul og atomkraft for at blive uafhængig af Putins gas
_______
Så man skal bygge kulkraftværker?
Jeg tror ikke, der er brug for at bygge dem. Mange gamle kulkraftværker i Danmark – de store centrale kraftvarmeværker – er gået over til bare at brænde affald og biomasse af. Og det er der ikke nok til i dag. Der skal man bare begynde at brænde kul af igen.
Du vil altså skifte biomasse ud med kul?
Ja, medmindre du har lyst til at have en kold vinter – og så ønsker jeg dig pøj pøj med det – så er det det, man skal.
Med andre ord: Dansk Folkeparti har ikke rigtig nogen klimapolitik?
Jo, det synes jeg i høj grad. Altså vi er med i klimalovene. Vi har stemt ja til og står på mål for de initiativer, der er sat i søen – dem, vi har stemt ja til. Men vi siger, at i den situation, vi står i nu, hvor verden er i krig, eller vi er i krig, så er der noget, der er vigtigere end den grønne omstilling, og det er, at vi bliver uafhængige af Putin.
Man skal huske på, at den energipolitik, som EU og især Tyskland har ført, er det, der har gødet jorden for Putins aggressive fremfærd. Ved at lukke kernekraftværkerne i Tyskland gjorde man sig afhængig af den russiske gas. Og man kan næsten sige det på den måde, at det er et skæbnens held, at Putin har fået så meget overmod til at igangsætte den her krig, inden hans gasrør til Kina er færdigt.
På nuværende tidspunkt er det ofte billigere at opføre vindenergi end at bygge kulkraftværker. Hvordan forholder du dig til det, hvis man skal implementere ny kulkraft?
Det er jo kun lige nu, fordi elprisen er så høj.
Det var det også i 2019?
Ja ja, men i 2019 var kulbaseret el billigere end vindbaseret el. Det kommer lidt an på, hvad det er for noget vind, vi taler om. Der er stor forskel på land- og havvind.
Mange gamle kulkraftværker i Danmark – de store centrale kraftvarmeværker – er gået over til bare at brænde affald og biomasse af. Og det er der ikke nok til i dag. Der skal man bare begynde at brænde kul af igen
_______
Man kan se det på den måde, at hvis vindmøllestrøm var konkurrencedygtigt over for kul, hvorfor klarer den så ikke sig selv? Det er helt almindelig frimarkedsorientering: Hvis det at sætte havvindmøller op på havet eller havbunden var gratis og ikke krævede støtte, hvorfor er det så, vi har måttet finde milliarder for at opføre dem? Det giver jo ikke mening.
Men du mener, at man skal blive uafhængig af russisk gas via fossil energi?
Ja, men jeg mener, at det er lige så elementært som at tale om naturlovene. Altså det ville være tåbeligt at sidde og diskutere tyngdekraften. Og vi er ikke i nærheden af den nødvendige mængde vindenergi til konkurrencedygtige priser. Men kernekraft, som jo også er blevet en grøn energikilde for nylig, kan erstatte en del af den gas, som vi får fra Rusland. Medmindre du som sagt er villig til at lade elprisen fordoble eller mere, så er vedvarende energikilder ikke en løsning.
Kernekraft tager jo også ti år at bygge, som de har vist i Finland?
Der er masser af værker – det er bare at opskalere dem. De er lukket ned i Tyskland. Det store problem er, at alle de meget, meget dygtige ingeniører og andre, som var i stand til at drive dem, nu er blevet ansat i andre selskaber. Man kan ikke bare sådan hive dem tilbage.
Men det, der bliver interessant – nu nævnte jeg Seaborg før – er den nye generation af kernekraftreaktorer, som ikke skaber de problemer, som den gamle generation gjorde, fordi det radioaktive materiale er bundet i krystaller, hvilket vil sige, at skulle der ske en nedsmeltning eller et terrorangreb, så bliver det til fast mineral. Det kan ikke flyde ud i havet og så videre. Det er en kæmpe fordel.
Derfor synes jeg egentlig, at det relevante spørgsmål ville være: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold til en klimalov, der ikke lever op til sine egne mål?
_______
Men er der ikke tale om noget, der tager lang tid at implementere? Grøn energi kan implementeres nu.
Hvor får du den idé fra? Hvor lang tid siden er det, at vi vedtog at bygge den første havvindmøllepark? Hvorfor tager det så lang tid? Det gør det, fordi der skal gennemføres VVM-undersøgelser og meget andet. Hvis det var så hurtigt med vindenergi, ville møllerne stå der i dag.
Så spørger du, hvorfor har vi stemt for klimaloven? Det har vi, fordi vi grundlæggende synes, det er en god idé, at Danmark bliver førende på den grønne omstilling, fordi vi kan se et eksportpotentiale i det, og fordi vi i klimalovens formålsparagraf fik alle de bekymringer, som vi har haft, adresseret.
Det, der var vigtigt for mig – for det var mig, der forhandlede den, da jeg var klimaordfører på det tidspunkt – var, at vi netop understregede, at der ikke skal ske udflagning af arbejdspladser eller opstå social ubalance. Og det er, hvad der sker nu. Derfor synes jeg, at det relevante spørgsmål ville være: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold til en klimalov, der ikke lever op til sine egne mål?
Hvis man gjorde, som du sagde, og genåbnede kulkraftværkerne, hvornår skulle de så lukkes igen for at for at leve op til klimaloven? Og til EU’s klimapolitk?
For det første er det at brænde kul af ikke noget, der øger CO2-udslippet i Danmark, for når du brænder kul af på de centrale kraftvarmeværker, er det omfattet af kvotehandelssystemet. Det vil sige, at man skal købe kvoter, hver gang man brænder det af. Man har i EU en mængde CO2, som gerne må blive udledt, og det er det, man køber kvoter for. Det betyder, at så bliver det kul ikke brændt af i fx rumænske kulkraftværker. Og du får meget mere energi ud af at brænde det af i Danmark. Det gode er, at når du afleder til strøm, så kører det ind på det internationale marked, så rumænerne får gavn af det. Det giver mindre CO2 i atmosfæren.
Bare lige for at lukke den her, så er det, du siger, at vi kan godt brænde kul af i Danmark, uden at det udleder CO2?
Ja, det kan vi sagtens. Faktisk kan vi rent biologisk godt, fordi vi sekvestrerer. Altså det ved jeg ikke, om du opmærksom på, men vi er langt fremme med hele sekvestrerings-teknologien, hvor man kan trække CO2 ud af røgen og pumpe den ned i undergrunden. Det er helt fantastisk. Så kan man bruge den måske om hundrede år, når man har brug for den til andre teknologiske landvindinger.
Det at brænde kul af ikke noget, der øger CO2-udslippet i Danmark, for når du brænder kul af på de centrale kraftvarmeværker, er det omfattet af kvotehandelssystemet
_______
DEL 3: Krigen i Ukraine
Nu til Ukraine: Gør Danmark nok for at støtte Ukraine i forsvaret mod Putins invasion?
Det kan jeg ikke vurdere. Det er regeringen, der fører udenrigspolitikken her til lands, det følger af Grundloven. Men jeg går ud fra med de meldinger, vi får fra regeringen, at vi gør alt, hvad vi kan uden at komme ind i den farlige gråzone, hvor Rusland får en legitim anledning til at sige, at man er i krig med NATO. Og det er dét, der er balancen.
Så med de informationer, du har, ville du da gøre noget anderledes?
Jeg havde nok ikke afskaffet forsvarsforbeholdet. Det er en konkret ting. Jeg havde ikke holdt en folkeafstemning om det, og jeg tror, man kommer til at fortryde det om nogle år.
Støtter du de vestlige sanktioner, man indførte efter invasionen?
Absolut. Putins overgreb på Ukraine er for mig at se et overgreb på hele den retsorden, som udspringer af Den Westfalske Fred, hvor nationalstaten opstod som begreb. Vi har tilstræbt – selvfølgelig med nogle afvigelser gennem verdenshistorien – at så længe man ikke generer andre, så får man lov til at have sin suverænitet.
Er NATO og EU medskyldige i at fremprovokere invasionen?
Jeg tror ikke, det tjener noget formål at sidde at kigge bagud, om der er noget, man kunne have gjort anderledes for 5 eller 10 eller 15 år siden, fordi selvfølgelig er der det.
Drømmescenariet var dengang under George Bush, hvor Vesten og Rusland oprigtigt talte sammen, og hvor man helt seriøst talte om, at Rusland en dag kunne blive en del af NATO. Det var drømmen, at man kunne få Rusland med i den vestlige familie
_______
Drømmescenariet var dengang under George Bush, hvor Vesten og Rusland oprigtigt talte sammen, og hvor man helt seriøst talte om, at Rusland en dag kunne blive en del af NATO. Det var drømmen, at man kunne få Rusland med i den vestlige familie. Men der er virkelig randt meget vand i åen siden da, og selvfølgelig kan man sige, at det var et svigt, at man ikke slog hårdere til efter invasionen af Georgien og senere Krimhalvøen.
Skulle man have lukket Rusland ind i NATO?
Jeg kan ikke sidde her og vurdere, om man skulle have gjort det for 20 år siden, og hvordan verden så havde udviklet sig. Men det er da en ulykke, at Vesten og Rusland i den grad er blevet modsætninger. den frie verden har ikke brug for flere fjender.
Jeg mener stadigvæk, som jeg sagde til et RÆSON-arrangement for ikke så lang tid siden, at den helt store trussel imod vores verdensorden er Kina med sin aggressive fremfærd. Derfor er det dybt ulykkeligt, både for Ukraine og for hele den vestlige verden, at vi står i denne konflikt nu.
Hvis man forestiller sig, at Putin bliver ved magten, hvordan mener du, et fremtidigt forhold til Rusland så vil se ud?
Jeg mener, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for på den ene side at få stoppet krigen til ukrainernes gunst, på den anden side at gå lige til – men ikke over – den grænse, hvor Putin kan blive provokeret til at eskalere krigen til andre lande end Ukraine. Og det er det, der er målet nu.
Når vi så kommer på den anden side af forhåbentlig en fredsslutning, er vi nødt til at finde en måde at normalisere forholdet mellem Rusland og Vesten på. Om det kan inkludere Putin, er meget svært at forestille sig lige nu.
Hvordan forestiller du dig, den vil ende, hvis han bliver ved magten?
Jeg forestiller mig, at man i en periode, måske en lang periode endda, vil have en fredsbevarende militærtilstedeværelse i Ukraine. For der er stadig støtter af Putin i Ukraine, selvom de er blevet færre.
Når vi kommer på den anden side af forhåbentlig en fredsslutning, så er vi nødt til at finde en måde at normalisere forholdet mellem Rusland og Vesten på
_______
Med FN-mandat?
Jeg ved ikke, om et FN-mandat er realistisk, for man kan kun få det igennem sikkerhedsrådet. Jeg tror, det bliver sådan en coalition of the willing, hvor det er vigtigt, at Rusland også kan se sig i det.
Det må ikke blive sådan, at en fredsbevarende styrke i Ukraine bliver en ny anstødssten, for så kan man frygte, at der kommer en ny krig i et af de andre randområder: Moldova, Transnistrien, Georgien eller Abkhasien.
Så det kræver, at man giver efter for nogle russiske krav?
Nej, hellere at man opnår en fælles konsensus om, hvordan sådan en fredsbevarende styrke skal se ud, sådan at begge parter kan leve med det. Det duer ikke, det kommer til at blive sådan en EU-styrke eller en USA-NATO-styrke. Det er vigtigt, at det er en styrke, som alle anerkender legitimiteten af.
Hvordan skal Danmarks forhold være til Rusland efter en sådan fred?
Danmark følger bare EU. Vores udenrigspolitik er jo deponeret i Bruxelles, vores handelspolitik er deponeret i Bruxelles, så jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel, hvad vi mener.
Men hvis Danmark udmelder sig af EU, hvordan ville den så skulle se ud?
Der er jeg trods alt ydmyg nok til at sige, at jeg tror, at Putin forlader præsidentembedet i Kreml hurtigere, end Danmark forlader EU. Så det tror jeg ikke, bliver aktuelt.
Skulle man i EU have tilnærmet sig Putin mere, end man har gjort?
Dér tror jeg, man i EU skulle have arbejdet for to ting: Det ene er at isolere sanktionerne til at ramme dem omkring Putin, for vi har brug for at få talt til den brede befolkning i Rusland, når de skal vælge en ny præsident på et tidspunkt, og så duer det ikke, at de køber hele Putins verdensbillede om, at vi vil dem ondt, og at de er nazister i Ukraine, og alle de ting, som han har sagt. Så der er det nok vigtigt, at sanktionerne bliver så skarpe som muligt på dem, der holder Putin ved magten.
Danmark følger bare EU. Vores udenrigspolitik er jo deponeret i Bruxelles, vores handelspolitik er deponeret i Bruxelles, så jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel, hvad vi mener
_______
Den anden ting er, at man ikke kører det igennem EU alene, men laver det i en så bred vestlig alliance som muligt. Jeg synes noget af det, vi har set de seneste år – ikke kun i Ukraine-krigen, men også i forhold til corona – er, hvordan Kina og Rusland spiller landene i den vestlige verden ud mod hinanden.
Det synes jeg, kalder på en stærkere koordinering. Derfor har vi brug for en forening af demokratierne i verden, som kan lave en stærkere alliance, når det kommer til både handelspolitik og diplomatisk indsats – og sådan set også forsvarspolitik. Det tror jeg, ville være godt.
Ukraine har fået det, man kalder en kandidatstatus til EU. Mener du, at Ukraine bør være en del af EU?
Nej. Det vil på mange måder være forkert. Først og fremmest, fordi man endnu engang ville sænke barren for, hvad der skal til for at komme ind i EU.
Ukraine er, med al den velvilje, som landet helt åbenlyst, naturligt og berettiget har fået efter den 24. februar, ikke et land, der er i nærheden af at opfylde EU’s krav til en velfungerende markedsøkonomi eller et velfungerende demokrati.
Derfor ville det være fuldstændig forkert, fordi det vil lægge en direkte vej for, at lande som Albanien og Tyrkiet kan sige: Jamen, så lever vi også op til kravene.
Det, man burde gøre, er at lave et privilegeret partnerskab med Ukraine, hvor man tilbyder dem en række økonomiske privilegier i form af udvekslingsstudenter og fjernelse af handelsbarrierer og andre ting, som man kender det fra andre af EU’s nabolande.
Kan EU-kandidaturstatus i fremtiden, tror du, være med til at sikre freden i Ukraine?
Det kan man ikke spå om, fordi det er helt afhængigt af, hvad der sker i Rusland. Altså: Får vi efter Putin en præsident i Kreml, som betragter enhver tilnærmelse, ethvert tilbud til ukrainerne fra Vestens side, som en provokation? Eller får vi en præsident og en regering, som er indforstået med, at der skal være ro omkring Ukraine?
Når Rusland forhåbentlig har tabt krigen, er det fuldstændig afgørende for verdens og Europas fred, at Rusland kan leve med de konditioner, der er. Ellers bliver det en stående kold krig de næste 50 år. Det sidste vil næsten ikke være til at leve med. ■
EU-medlemskab til Ukraine ville være fuldstændig forkert, fordi det vil lægge en direkte vej for, at lande som Albanien og Tyrkiet kan sige: Jamen, så lever vi også op til kravene
_______
ILLUSTRATION: Morten Messerschmidt, d. 16. maj 2022, på Christiansborg [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
