Bertel Haarder: Jeg synes, der var noget åndsfattigt over den borgerlige valgkamp

16.11.2022

”Vi skal for Guds skyld ikke lade de røde tage patent på fællesskaberne. Vi skal tværtimod slå på, at der er to slags fællesskaber: Der er de tvungne – det er de kommunale og de statslige – og så er der de frie, som er foreningslivet, frie institutioner, der, hvor vi selv bestemmer. Og folkestyret er ikke lig med politikerstyre. Folkestyre er, at der sættes grænser for politik, og at borgerne selv bestemmer”

Interview af Nils Holm Peschcke-Køedt

RÆSON: Lad os indledningsvis vende os mod det nyligt overståede valg. De to ældste partier, Venstre og Konservative, har haft et historisk dårligt valg. Hvad tænker du, er de primære årsager?

HAARDER: Jeg tænker, at når både en tidligere formand og en tidligere næstformand forlader et partiet, så følger der nogle mandater med. Og hvis man lægger Venstre og Moderaterne og Danmarksdemokraterne sammen, så er der jo 31 pct. Det er det, Jakob Ellemann kalder Venstre Reformpartiet, og det synes jeg er en meget sjov betegnelse, fordi for godt 100 år siden var der faktisk noget, der hed Venstre Reformparti. Det var en samling af venstregrupper, som i øvrigt havde flertal.

Årsagen til Venstres nederlag er, at Inger Støjberg trak nogle af vælgerne ud til den ene side, og Lars Løkke trak nogle ud til den anden. Og tilsammen har de tre partier 31 pct., hvilket jeg synes understreger min pointe. 31 pct. var præcis det, vi nåede op på i Anders Foghs tid. Jeg synes, det er meget enkelt. Når en tidligere formand danner sit eget parti på den side af partiet, og den tidligere næstformand danner sit eget parti på den anden side af partiet, så er det da ikke så mærkeligt at der følger nogle vælgere med. Så kort er min diagnose.

Det vigtige nu er, at Venstre holder fast i ordentligheden, det internationale udsyn og den frihedsdagsorden, som har præget os, siden Jakob Ellemann er blevet formand. Og så skal vi tilføje noget kulturelt, åndeligt og folkeligt.

Den borgerlige blok er blevet kritiseret, bl.a. af Christian Egander Skov, for at mangle et politisk og ideologisk projekt. Hvordan ser du den kritik?

Jeg er meget uenig med ham i synet på coronaperioden, som han jo nærmest hylder som et eksempel på nationalkonservativ samling og nationalstatens interesser. Det synes jeg er totalt uliberalt og forkasteligt i enhver henseende. Men jeg er jo fuldstændig enig med ham, når han ligesom jeg bliver ved at gentage, at frihed ikke kan stå alene. Markedsøkonomi er ikke et mål i sig selv. Der skal være værdier, og der skal folkelighed og ånd til. Og der skal være ansvar og dannelse. Det er jeg jo fuldstændig enig med ham i.

Synes du, at det har manglet at blive formuleret politisk af de borgerlige partier?

Det synes jeg. Jeg synes, der var noget åndsfattigt over den borgerlige valgkamp. Det var fint, alt det med valgfrihed og kampen mod gymnasieelevsfordeling efter forældres indkomst, og frie institutioner osv. Det er jeg helt med på. Det er meget vigtigt, og det har jeg selv skrevet bøger om. Det kan bare ikke stå alene.

Hvordan kan blå blok formulere et langsigtet og substantielt politisk program, hvor ånden også er med?

Blå blok skal lægge vægt på, at med frihed følger ansvar. Og det er en moralsk sag. De blå skal være de første til at sige fra, når der er nogen, der ikke lever op til deres samfundsansvar. Hvad enten det er Danske Bank eller andre, som ikke holder sig på måtten. Der skal de blå være de første til at lægge vægt på det ansvar, der følger med friheden. For ellers bliver friheden afskaffet, som den jo på mange måder er blevet for bankerne. De er blevet begravet i et tyranni af regler og papir, for at forhindre hvidvask. Det er sådan, det hænger sammen. Bureaukratiet kommer, når der er nogle, som ikke holder sig på måtten. Og der skal vi liberale være de første til at sige fra, som Ane Uggla fra Mærsk gjorde, da hun fyrede hele Danske Banks ledelse og befalede, at den skulle basere sig på ordentlighed og tillid. Det var god liberal tale.

 

Bureaukratiet kommer, når der er nogle, som ikke holder sig på måtten. Og der skal vi liberale være de første til at sige fra, som Ane Uggla fra Mærsk gjorde, da hun fyrede hele Danske Banks ledelse og befalede, at den skulle basere sig på ordentlighed og tillid. Det var god liberal tale
_______

 

Kan man ikke sige, at bureaukratiet er et forsøg på at stille friheden til ansvar?

Det vil jeg ikke sige. Nu er jeg formand for Det Kongelige Teater, og den terror, som GDPR-reglerne udøver over for danske institutioner og foreninger er dybt deprimerende og virkelig kvælende. Det er jo, fordi vi vil kontrollere os ud af et problem. Som liberale går vi ind for frie fællesskaber – og det er Egander Skov også inde på. Vi skal for Guds skyld ikke lade de røde tage patent på fællesskaberne. Vi skal tværtimod slå på, at der er to slags fællesskaber: Der er de tvungne – det er de kommunale og de statslige – og så er der de frie, som er foreningslivet, frie institutioner, der, hvor vi selv bestemmer. Og folkestyret er ikke lig med politikerstyre. Folkestyre er, at der sættes grænser for politik, og at borgerne selv bestemmer. Det er en vigtig dimension.

Mette Frederiksen udtalte i Publicistklubben dagen efter folketingsvalget, at Socialdemokratiet var det eneste store folkeparti, der var tilbage. Deler du den opfattelse?

For mig er det at være folkeparti, noget andet end noget statistisk – altså noget, der har med størrelse at gøre. For mig er det at være folkeparti at tro på, at folk selv kan bestemme, og at de ikke behøver at blive styret af socialdemokratiske ministre. Det er jo det, der er forskellen på højre og venstre i dansk politik. Den der gymnasiepolitik er jo et oplagt eksempel på et forsøg på politisk ingeniørkunst, som tager friheden og ansvaret fra folk. Men det er ikke det eneste. Socialdemokraterne hader frie skoler; de vil forbyde alle skoler, hvor over 50 pct. ikke har dansk baggrund. Og det kan man godt argumentere for, men det er det modsatte af frihed og ansvarlighed.

Hvordan kunne blå blok formulere et alternativt frihedsbegreb?

Først og fremmest kræver det, at blå blok står fast på, at fællesskaber ikke er noget, Socialdemokraterne har patent på. Der er en afgrund til forskel på tvungne og frie fællesskaber. Det er de frie fællesskaber, som især Venstre altid har stået for i foreninger, andelsbevægelsen og alt det danskerne har kunnet klare uden at blive styret af politikere. Folkestyre er ikke lig med politikerstyre. Folkestyre er det, at folk styrer selv i de frie fællesskaber.

Ser du for dig, at man kunne forene de to frihedsbegreber i en regering over midten?

Det behøver man jo heller ikke. Og jeg tvivler på, at vi får sådan en regering. Men hvis den bliver til noget, skal den jo indeholde en balance som fx består i, at Socialdemokratiet skal opgive deres gymnasiefordelingsprojekt – hvad De Radikale i øvrigt også mener. Og de får heller aldrig De Radikale med på at forbyde friskolerne. Så der er nogle sikre sejre der, hvis vi får en bred regering.

Hvad er årsagen til, at du ikke anser en regering over midten som sandsynlig?

Det er meget svært at se for sig. Jeg har jo prøvet det med SV-regeringen. Men jeg har samtidigt også sagt, at jeg synes, Jakob Ellemann skal afprøve det i forhandlingerne. Så kan han jo se, om han også kan afprøve det i praksis.

Du sad jo selv med dengang i 1978, hvor den daværende SV-regering havde en relativt kort levetid. Er det en relevant historisk sammenligning, og hvordan kan erfaringen fra dengang påvirke i dag?

Jeg synes faktisk, det er relevant. Dengang var landet ved at gå fallit. Der var alle mulige gode grunde til at lave en regering over midten. Men den brasede sammen i gensidige løftebrud. Så der var lige så gode argumenter dengang, som der er i dag. ■

 

Dengang [SV-regering i 1978, red.] var landet ved at gå fallit. Der var alle mulige gode grunde til at lave en regering over midten. Men den brasede sammen i gensidige løftebrud. Så der var lige så gode argumenter dengang, som der er i dag
_______

 

Bertel Geismar Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og tidligere folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer, senest 28. juni 2015 – 28. november 2016 som kultur- og kirkeminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland