Ann-Sophie P. Christensen: Der er masser af steder at tage fat, hvis politikerne vil redde “velfærdsuddannelserne” – at halvere kandidatuddannelserne er ikke et af dem

28.09.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Ansøgertallene til lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne styrtbløder, mens politikerne snakker om uddannelsessnobberi og skærer i kandidatuddannelserne. Men hvad kan man gøre? Her er et simpelt bud.

Kommentar af Ann-Sophie Porsmose Christensen, cand.mag. i dansk

Årets kvote 2 og kvote 1 ansøgninger til de videregående uddannelser har været rekordlave. Særligt kritisk er optaget på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne, hvor kvote 2-ansøgningerne er faldet med 29 pct. ift. 2019, mens kvote 1-ansøgningerne er faldet med 14 pct.. Uddannelserne står dermed i en massiv rekrutteringskrise, som afkræver politisk handling.

Hidtil har regeringens strategi været at begrænse optaget på akademiske uddannelser. Derfor uddannes 40 pct. færre humaniorastuderende end for 9 år siden, hvilket har udpint et allerede strukturelt underfinansieret fagområde. Som konsekvens har landet mistet 32 sprogfag på kun 5 år. Tilbage står dog det kedelige faktum, at dimensioneringen af humaniora ikke har medført tilsvarende flere ansøgere til lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.

Selvom der er et overlap i faglige interesseområder, er det vigtigt at huske, at de fire professionsuddannelser grundlæggende adskiller sig fra akademiske ved at bero på en grundfaglighed, som vægter naturlig autoritet, praksisnær problemløsning og stærke relationskompetencer i institutionelle sammenhænge. Derfor er det er interessant, at afgangselever fra højskoler oftest søger uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet. Måske kunne man vække interessen hos flere af fremtidens lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker ved at bygge bedre bro til højskolemiljøet – eller ved at installere flere af dets værdidrevne kernedyder i grundskolen, eftersom unge lægger sig fast på deres uddannelsesvalg i 8. klasse.

Det er desuden sigende, at studiesøgende, som har søgt ind på en af de fire højst efterspurgte uddannelser, ofte også søger ind på en af de øvrige tre. Dermed er uddannelserne i risiko for at kannibalisere på hinanden. Af samme grund bør man omfavne hver uddannelses særegne faglige selvforståelse fremfor at klumpe fire uddannelser sammen under ét som ”velfærdsfag”. Ordet appellerer til et kollektivistisk, samfundstjenstligt kald i livet, selvom studiesøgendes uddannelsesvalg oftest beror på mere individuelle motivationsfaktorer.

En rapport fra Tænketanken DEA viser, at løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyens størrelse vægter tungest, når gymnasieelever skal vælge videregående uddannelse. Det giver nogle pejlemærker for hvilke faktorer, der må tænkes ind, hvis uddannelserne skal gøres mere attraktive. Fx er det ikke formålstjenstligt med loft over optaget i de fire største byer, selvom det er et kardinalpunkt i udflytningsaftalen. Det blev kun yderligere bekræftet af årets optag, hvor faldet udenfor de fire største byer var 21 pct., mens faldet inden for de fire største byer var 7 pct.

Samtidig er det uhensigtsmæssigt, at udflytningsaftalen har lukket socialrådgivernes kandidatuddannelse i Socialt Arbejde (Aalborg Universitet i København) samt kandidatuddannelsen i Sygepleje på Aarhus Universitet og dermed begrænset karrieremuligheder for de socialrådgivere og sygeplejersker, som drømmer om at blive kliniske specialister, ledere eller undervise deres fagfæller.

Prisen for 4.000 færre engelsksprogede studiepladser

Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan det drastiske fald i årets optag ”i høj grad tilskrives den politiske aftale om lukning af engelske udbud fra 2022”, der skete som følge af S, V, K, DF, LA og SF’s beslutning om at lukke engelsksprogede studiepladser for at mindske SU-udgifter.

Vicedirektøren i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Mikkel Leihardt, vurderer, at en tredjedel af faldet skyldes lukningen af 4.000 engelsksprogede studiepladser. Det burde give anledning til politisk refleksion. Særligt eftersom internationale studerende i snit spytter mellem 100.000 og 350.000 kroner i statskassen. Internationale studerende er med andre ord en overskudsforretning, som tilmed udvider rekrutteringspotentialet til de videregående uddannelser. Dertil kommer, at 3,5 års uddannelse af én international studerende, som bosætter sig i DK efterfølgende, finansierer 12-15 års dansk skolegang. I øjeblikket gælder det hver femte internationale studerende. Der er med andre ord rigtig god grund til at tiltrække og værne om internationale studerende.

Alligevel måtte 56 engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser lukke i 2022, og det kan mærkes. Fx står University College Nordjylland til at miste hver tiende studieplads. Dermed forværres den rekrutteringskrise, som mange uddannelsesinstitutioner allerede står i. Særligt dumt bliver det, når aftalen medfører, at regionale studiepladser med lav ledighed må lukke – stik imod S-regeringens ønske om flere regionale uddannelsesudbud.

 

Selvom rekrutteringskrisen kan fremstå som en gordisk knude, er der alligevel nogle greb, man med fordel kunne igangsætte; fx at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår, da især løn har stor betydning for ens uddannelsesvalg
_______

 

Rekrutteringskrise kalder på udvidet ansøgerfelt

Det rekordlave optag til de videregående uddannelser understreger, at samfundet har brug for alt det talent, som landet overhovedet kan mønstre. Det kræver først og fremmest, at uddannelsessystemet genvinder lidt fleksibilitet, så man lettere kan rekruttere og fastholde studerende med særlige livsvilkår. Det er sigende, at 40 pct. ud af de 48.000 unge, som står uden uddannelse, har et eller flere handicap.

Desværre levner uddannelsessystemets ufleksible studiekrav ikke meget plads til forsinkelser pga. særlige livsvilkår – medmindre man er elitesportsudøver. Rent lavpraktisk betyder fx fremmødepligt, studieaktivitetskrav og lignende, at sårbare studerende, studerende forældre og studerende med handicap eller kroniske sygdomme kan blive udfordret på at gennemføre deres studier. Derudover vanskeliggør det mulighederne for, at ikke-SU-modtagere kan passe et fuldtidsjob, mens de videreuddanner sig.

Samtidig er der en række socioøkonomiske faktorer, som er væsentlige at problematisere, heriblandt forholdet mellem køn, klasse og uddannelsesvalg. Kønsfordelingen er meget ulige på pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne, hvilket antyder en kønnet problematik, som er værd at adressere, hvis man skal kunne rekruttere flere mænd til de efterspurgte uddannelser. Det er relevant at have blik for sammenholdt med den kultursociologiske problemstilling i, at mange mænd ikke får en videregående uddannelse.

Derfor kunne man med fordel opgive at bruge kønnede beskrivelser af professionsuddannelserne, fx ”omsorgsarbejde” og ”velfærdsuddannelser”. Ligesom ”omsorg” er ordet ”velfærd” tæt sammenvævet med konnotationer om at understøtte andres trivsel, hvilket er en dyd, som traditionelt er blevet associeret med kvinder. Det kan opstille identifikationsbarrierer for potentielle mandlige studiesøgere fra miljøer med traditionelle kønsrollemønstre.

Det kan ikke være i nogens interesse at indskrænke uddannelsernes rekrutteringsgrundlag. Man kunne derfor overveje at fremhæve identitetsmarkører, som favner bredere, ligesom man kunne appellere til fagenes meningsfylde gennem indre motivationsfaktorer, fx at gøre en forskel, at hjælpe andre til at udfri deres menneskelige potentiale o.lign.

Fremtidens sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere er mere værd

Det er samtidig ikke en bæredygtig løsning at arbejde isoleret for at rekruttere flere studerende uden samtidig at arbejde for at mindske frafald på studiet og sikre en bedre overgang til arbejdslivet, så nyuddannede fortsat gerne vil arbejde indenfor deres fag. Rekruttering, mindsket frafald og fastholdelse af nyuddannede går hånd i hånd.

Meget tyder på, at der er behov for bedre løn- og arbejdsvilkår. Socialrådgiverne tilhører den mest stressede faggruppe i Danmark. 40 pct. af sygeplejerskerne arbejder på deltid for at få work-life-balance til at gå op. Kun seks ud af ti nyuddannede lærere er stadig ansat i folkeskolen efter fem år. Oven i det blev lærerne lockoutet og mødt af et regeringsindgreb i 2013. Sygeplejerskerne strejkede uge efter uge for at pointere at ”Vi er mere værd”, og blev mødt af et regeringsindgreb i 2021. Også befolkningen har råbt op om behovet for bedre normeringer i dagtilbuddene gennem ”Hvor er der en voksen?”-bevægelsen. Da Folketinget i 2021 blev fremlagt et borgerforslag om at afskaffe Tjenestemandsreformen fra 1969, stemte S, V, K, RV, LA, NB og Inger Støjberg imod. Jævnt kedelige signaler at sende studiesøgende, som overvejer, men i sidste ende fravælger en af de fire uddannelser.

Selvom rekrutteringskrisen kan fremstå som en gordisk knude, er der alligevel nogle greb, man med fordel kunne igangsætte; fx at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår, da især løn har stor betydning for ens uddannelsesvalg, som DEA’s undersøgelse viser. Dermed kunne højere løn tiltrække et bredere ansøgerfelt, ligesom bedre arbejdsvilkår kunne bidrage til at fastholde nyuddannede. Det griber til gengæld ind i en mere betændt diskussion om den danske model, men ideelt set bør uddannelses- og beskæftigelsespolitikken tænkes bedre sammen.

En anden måde at afbøde rekrutteringskrisen er helt simpelt ikke at lukke studiepladser, ikke at fjerne engelsksprogede uddannelser og ikke at sætte loft over optaget i de fire største byer. Samtidig kunne man fra politisk hold udvide ansøgningsfeltet til de videregående uddannelser ved at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i uddannelsessystemet, så marginaliserede grupper får mere realistiske forudsætninger for at studere. ■

 

En anden måde at afbøde rekrutteringskrisen er helt simpelt ikke at lukke studiepladser, ikke at fjerne engelsksprogede uddannelser og ikke at sætte loft over optaget i de fire største byer
_______

 

Ann-Sophie Porsmose Christensen (f. 1988) er cand.mag. i dansk.

ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, social- og ældreminister Astrid Krag og udannelses- og forskningsminister Jesper Petersen præsenterer reformudspillet Danmark man mere II i Spejlsalen i Statsministeriet, 26. september 2022 [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]