Andriy Tsaplienko: Bliver det til en fuldskala-krig mellem Rusland og landet, ingen vil kæmpe for?
12.01.2022
Den russiske magtelite er domineret af en paranoid forestilling: Hvis NATO tager Ukraine under sine vinger, og Ukraine bliver en del af den vestlige civilisation, vil den såkaldt ”russiske verden” bryde sammen. Af denne grund benytter Putin også enhver lejlighed til at kalde russere, belarussere og ukrainere ét folk og USSR’s sammenbrud en stor historisk vildfarelse. Han er endvidere beredt på at ofre tusindvis af ukrainske liv for at rette op på denne fejltagelse. Og tilmed også russernes egne liv.
Kommentar af Andriy Tsaplienko, ukrainsk journalist. Oversat fra engelsk af Frede Gregersen.
MAXIM, en ukrainsk panserværnsinfanterist med et amerikansk produceret Javelin-missil peget i fjendens retning, forbereder sig på det værst tænkelige scenarie. Han bevæger sig hurtigt hen over den frosne mark med sin makker, der bærer raketstyret. Da de når til deres position, gør de behændigt den amerikanske raketstyrer klar. ”Klar til affyring,” melder soldaten over radioen. Men der er ingen grund til at trykke ”start” endnu. Den nærmeste kampvogn er stadig 50 kilometer væk, udenfor byen Debaltseve, bag demarkationslinjen i det besatte område Donbass. Den ukrainske hærkommando vurderer, at det er her, de pansrede russiske kampvogne vil forsøge at bryde igennem det ukrainske forsvar, hvis en fuldskala-krig skulle bryde ud. Maxim og andre panserværnssoldater indarbejder bevægelserne så frygten i kamp ikke vil forhindre dem i at gøre, det de skal.
”Javelin-missilet fungerer efter det princip, man kalder fire-and-forget,” fortæller Maxim. ”Jeg trykker på knappen; det flyver automatisk mod målet, mens jeg løber i dækning. Under øvelserne har alle affyringer været fuldtræffere.”
Javelin-panserværnssystemet er en af de få effektive former for moderne våben som Vesten, og mere specifikt USA, er gået med til at sende til Ukraines selvforsvar. Første sending Javelin-missiler kom til militærdepotet i Vestukraine i 2018, 1.300 kilometer fra det besatte Donbass – under strenge betingelser om, at de kun skulle bringes til fronten, hvis Rusland eller stedfortræderstyrker påbegyndte en offensiv i de såkaldte ”Folkerepublikker Lugansk og Donetsk”.
Tilstandene har ændret sig siden foråret 2021, hvor Rusland rykkede mere end 80.000 tropper samt udstyr op til Ukraines grænser under dække af at skulle lave militærøvelser. Som en reaktion på dette, blev de mest effektive våben i Ukraines væbnede styrker sendt til de kritiske områder. Fra oktober 2021 begyndte den russiske hær at styrke tilstedeværelsen omkring de ukrainske grænser på ny og forsøgte på intet tidspunkt at give nogen formel grund til det. Man samler simpelthen styrkerne, samtidig med at den absolutte øverstbefalende, præsident Vladimir Putin, nærmest som en hån forsøger at overbevise sin amerikanske kollega, Joe Biden, om, at Rusland er et fredselskende land.
”Rusland har allerede samlet 92.000 tropper og i slutningen af januar eller tidlig februar 2022 vil man være klar til en krig mod Ukraine i fuldskala,” sagde Kyrylo Budanov, chef for Det Ukrainske Forsvarsministeriums efterretningstjeneste, i november 2021.
Nu, under to måneder efter udtalelsen, er tallet på de russiske styrker muligvis helt oppe på 120.000 soldater, vurderer både vestlige og ukrainske eksperter.
Man samler simpelthen styrkerne, samtidig med at den absolutte øverstbefalende, præsident Vladimir Putin, nærmest som en hån forsøger at overbevise sin amerikanske kollega, Joe Biden, om, at Rusland er et fredselskende land
_______
Belarus som brohoved
Det faktum, at Kyrylo Budanov, chefen for Ukraines mest hemmelighedsfulde efterretningstjeneste, for første gang nogensinde var ude offentligt og tale åbent om truslen, viser hvor ekstrem situationen i virkeligheden er. Budanovs vurdering stemmer overens med de vestlige efterretningstjenesters. De vurderer, at der inden udgangen af januar 2022 vil være samlet en angrebsstyrke på i alt 175.000 soldater omkring Ukraine. Disse tal har været til rådighed for adskillige internationale nyhedsmedier. Jeg henvendte mig til Julian Röpcke, journalist på den tyske tabloidavis Bild, som er et af de medier, der bragte historien om planerne om en potentiel ”vinterkrig” mod Ukraine.
”Mine kilder er officerer, der står for NATO-landenes efterretningsarbejde, og officerer i andre vestlige efterretningstjenester,” oplyste Julian, men afviste at give flere detaljer om kilderne. ”De mener, at det denne gang er anderledes, i modsætning til den koncentration af styrker omkring Ukraine, der skete i foråret 2021. Både europæiske, amerikanske og ukrainske efterretningstjenester er enige i denne vurdering af muligheden for en europæisk storkrig.”
”Jeg vil gøre alt, hvad der skal til for at Ukraine bliver vores. Landet er vores. Folket dér er vores folk,” siger Lukasjenko i et interview med en af de russiske mediers nøglefigurer
_______
Dertil bør det ikke udelukkes, at Rusland kan bruge Belarus som brohoved. De fleste demokratiers underkendelse af resultaterne ved det postsovjetiske lands præsidentvalg gjorde det uundgåeligt, at præsident Alexander Lukasjenkos åbnede døren for Putin. I Ukraine kalder man alliancen ”Anschluß”, tilslutning. Analogien til Nazitysklands annektering af Østrig i 1938 er tydelig. Og der er også klare beviser på en sådan strategi. Det lykkedes de ukrainske specialtjenester at opsnappe et dokument, ifølge hvilket Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB) havde opsat permanente elektroniske overvågningsposter langs den ukrainske-belarussiske grænse. Og da dette dokument kom frem i aviserne, gad de belarussiske myndigheder ikke engang dementere det. Den belarussiske statsleder, der ikke nyder Europas anerkendelse, signalerer nu at han ikke vil afvise at hjælpe Rusland, hvis de beslutter at angribe Ukraine med alt hvad de har.
”Jeg vil gøre alt, hvad der skal til for at Ukraine bliver vores. Landet er vores. Folket dér er vores folk,” siger Lukasjenko i et interview med en af de russiske mediers nøglefigurer, Dmitrij Kiseliov. ”Vi vil stå sammen med Rusland, økonomisk, politisk.”
”Moskva, der tilsyneladende har besluttet sig for at genrejse Sovjetunionen 2.0, har indset, at ideen om et nyt østligt imperie uden Ukraine er dømt til at bryde sammen‟
_______
Intet imperium uden Ukraine
Dette virker til at være præcis, hvad mesteren i Kreml ønsker at høre fra Lukasjenko. Men hvad er grunden til, at Rusland, eller rettere dets nuværende ledelse, ved forestillingen om et uafhængigt Ukraine foruroliges i en sådan grad, at man er beredt på at tage sin magt i brug på denne måde? I foråret 2014 tilranede Kreml sig otte procent af Ukraines jord ved at annektere Krimhalvøen og danne to kvasi-republikker i det besatte område af industriregionen Donbass. Moskva, der tilsyneladende har besluttet sig for at genrejse Sovjetunionen 2.0, har indset, at ideen om et nyt østligt imperie uden Ukraine er dømt til at bryde sammen. Desuden er de øverste lag af den russiske magtelite domineret af en paranoid forestilling: Hvis NATO tager Ukraine under sine vinger, og Ukraine bliver en del af den vestlige civilisation, vil den såkaldt ”russiske verden” bryde sammen. Af denne grund benytter Putin også enhver lejlighed til at kalde russere, belarussere og ukrainere ét folk og USSR’s sammenbrud en stor historisk vildfarelse. Han er endvidere beredt på at ofre tusindvis af ukrainske liv for at rette op på denne fejltagelse. Og tilmed også russernes egne liv.
Ukraine har siden 2014 mistet mere end 14.000 menneskeliv i ”hybridkrigen” med Rusland. Man kalder det en hybridkrig, fordi Rusland nægter at anerkende sin egen deltagelse, mens den åbent støtter separatistiske enklaver på ukrainsk jord med våben og militært personel. I tilfælde af åben militær konfrontation på ukrainsk jord kan daglige dødsfald stige til mellem 5.000 og 10.000 mennesker. Mange militæranalytikere er enige om dette skøn. Valentin Badrak, der er chef for den ukrainske tænketank Center for forskning i hær, omlægning og nedrustning (CACDS), er en af dem.
”I det værst tænkelige scenarie, holder Ukraine kun ud et par dage. Har Putin besluttet sig i det store, afgørende spørgsmål? Jeg tror, chancerne for, at han indleder en fuldskala-krig, er 50/50. Putin har brug for en hurtig krig; med en konflikt, der trækker ud, risikerer han for store negative konsekvenser indadtil i Rusland. Og hvis Ukraine er parat til at forsvare sig selv, tør Putin ikke gøre noget,” lød militæranalytikerens svar.
”I det værst tænkelige scenarie, holder Ukraine kun ud et par dage. Har Putin besluttet sig i det store, afgørende spørgsmål? Jeg tror, chancerne for, at han indleder en fuldskala-krig, er 50/50”
_______
Men med hvilke våben?
For at finde ud af om Ukraine er parat til at forsvare sig selv, besøgte jeg et af landets strategisk vigtige anlæg: Kievs Brigade for Anti-Luftskytsmissiler. Det beskytter strategiske centrale punkter i hovedstaden fra luftangreb, ikke mindst Kievs vandkraftværk. Skulle det blive bombet, vil halvdelen af Kiev blive oversvømmet af enorme mængder vand. For at forhindre dette, overvåger og kontrollerer brigaden luftrummet i døgndrift. S-300-systemet er brigadens rygrad, seksmeter lange cigarformede missiler klar til affyring over alle dele af byen. Trods forældede våben anses det ukrainske luftforsvarssystem for at være et af de bedste i Europa. I alle højder op til 27 kilometer kan man solidt blokere ethvert fjendtligt fly.
Det beskytter strategiske centrale punkter i hovedstaden fra luftangreb, ikke mindst Kievs vandkraftværk. Skulle det blive bombet, vil halvdelen af Kiev blive oversvømmet af enorme mængder vand
_______
”Antiluftskyts-systemet giver information om potentielle mål på 300 kilometers afstand, det vil sige, at vi kan følge mål, mens de stadig er ved at nærme sig vores grænser,” forklarede Volodymyr Bitkivsky mig, der har kommandoen over en af brigadens S-300-batterier. ”Jeg vil råde russiske piloter til at tjekke op på deres katapultsæder. Så snart vi har ramt et par fly, vil de andre genoverveje, hvorvidt de nu også skal tage af sted.”
S-300-systemet overvælder alle, der ser det for første gang. Jeg selv blev særligt imponeret af AA-raketkasterne. Det store problem er dog, at et første angreb på Ukraine højst sandsynligt ikke vil ske med fly, men med en helt anden slags våben.
Fra den annekterede Krimhalvø vil Den Russiske Sortehavsflåde alene kunne sende op imod 200 krydsermissiler mod det ukrainske fastland på én gang. Over 100 af de helt nye Iskander-missilsystemer står parat langs den russisk-ukrainske grænse. Den Kaspiske Flotilles skibe og deres Kalibr-krydsermissiler truer også Ukraine; disse udgør endnu 32 affyringer. Samlet vil en første bølge bestå af op imod 400 missiler. Luftværnsbrigaderne vil muligvis kunne afvise første salve. Men derefter vil det være uvist, hvad de kan gøre. Ukraine har stadig ikke noget anti-missilforsvar i klassisk forstand. Og de ukrainske jord-til-luft-enheder bare drømmer om systemer som det amerikansk producerede Patriots.
Men luftværnsartillerister er ikke alene om at drømme. Ukraine står kritisk og mangler våben med nye teknologier. I Ukraines situation kan det være svært at forstå, hvordan USA investerede $83 milliarder dollar i en ineffektiv afghansk hær, der gik i opløsning efter mindre end en måneds selvstændig krigsførelse mod militante, mens de effektive væbnede styrker i Ukraine stadig modtager den samme årlige støtte, som den afghanske hær modtog på daglig basis. Ukraines forsvarsminister beder hårdnakket USA om at sende Ukraine de våben, som heldigvis aldrig nåede til Afghanistan. Washington er stadig ved at tænke. Og tiden er imod Ukraine.
Ukraines forsvarsminister beder hårdnakket USA om at sende Ukraine de våben, som heldigvis aldrig nåede til Afghanistan. Washington er stadig ved at tænke. Og tiden er imod Ukraine
_______
Forvold aldrig din fjende småskader
Men Putin er også ved at løbe tør for tid. Der er ingen strategiske anlæg i Ukraine, der i dag kan afskrække Rusland. Men alt kan ændre sig i 2022. Adskillige af de splinternye ukrainsk producerede sømålsmissilsystemer, Neptun, vil i april kunne blive sat i kamp. Nye både og skibe, heriblandt nogle med missiler, vil blive indsat i den ukrainske flåde. Storbritannien står til at skulle hjælpe Ukraine med at bygge to flådebaser i Ochakov ved Sortehavet og Berdyansk ved Azovhavet. London har allerede afsat £1,7 milliarder pund til dette formål. Nær den ukrainske hovedstad har Tyrkiet påbegyndt opførelsen af en central for vedligeholdelse og produktion af de legendariske ”Bayraktar”-droner. Alle disse forsvarsprojekter vil hæve den pris, Kreml kan komme til at betale for et angreb, markant. Det drejer sig ikke kun om penge, men også om de russiske soldaters liv, der skal ofres for at gøre Putins ”russiske verden” større. Dette forklarer, hvorfor Putin sætter ind netop nu: Muligheden for at Ukraine skal kunne vende stærkt tilbage til denne ”russiske verden” er hurtigt ved at forsvinde.
„Hvis ikke det bliver til en ”Blitzkrieg”, vil det knuse Putin. I overført betydning. Eller måske endda bogstaveligt‟
_______
”For Putin er det alt sammen meget enkelt. Forvold aldrig din fjende småskader,” citerer den ukrainske militæranalytiker Valentin Badrak praktisk talt Nicolo Machiavelli. ”Jeg tror, det er usikkerheden omkring, hvorvidt et angreb på Ukraine vil være fatalt, der afholder Putin fra at begynde en storstilet invasion. Hvis ikke det bliver til en ”Blitzkrieg”, vil det knuse Putin. I overført betydning. Eller måske endda bogstaveligt.”
Dette kan være grunden til, at Ruslands militære elite febrilsk leder efter en mere formel ”anledning til krig”. Eller at de rettere forsøger at opfinde et ”casus belli”. Kort før nytår hævdede den russiske forsvarsminister Sergei Shoygu, at amerikanske lejesoldater sammen med ukrainske specialstyrker er i færd med at forberede et angreb med ”en uidentificeret kemisk komponent” mod pro-russiske oprørsstyrker i Donbass. Dette er en mere end klar hentydning til brug af masseødelæggelsesvåben. Og selvom en sådan påstand på ingen måde giver mening, er der ikke nogen af Ruslands topgeneraler, der har været ude og rette deres chef.
”Kreml har endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt de skal angribe Ukraine eller ej,” lyder det også fra Bild-journalisten Julian Röpcke. ”Beslutningen afhænger af hvordan Vesten og Ukraine reagerer på de russiske krav.”
Putin selv har sagt sin pris for europæisk fred: Ukraine skal ikke blive medlem af NATO.
Det er ikke desto mindre højst sandsynligt, at den berygtede ”plan om angreb på Ukraine,” der blev opsnappet af vestlige efterretningstjenester og lækket til pressen samme aften som Putin sad i møde med Biden, i virkeligheden blev plantet af de russiske efterretningstjenester, med deres ry for sofistikerede metoder, ud fra en plan om at skabe panik og få indrømmelser omkring Ukraine. Ikke mindst juridiske garantier for, at Ukraine ikke kommer til at tilslutte sig NATO. Dette er en del af den utilregnelige brinkmanship-strategi, som mesteren i Kreml bruger til at afpresse verden med.
Jeg ved ikke med Europa og USA, men brinkmanship-strategien var ikke i stand til at ryste Ukraine. Jeg så ingen tegn på panik i øjnene på de ukrainske soldater, som til daglig øver sig med Javelin-missiler i Donbass. ”Nå, men så må vi jo kæmpe selv,” smilede den øverstkommanderende, da jeg fortalte ham, at NATOs medlemslande havde afvist Kievs anmodning om at sende flere enheder til Ukraine. ■
”Nå, men så må vi jo kæmpe selv,” smilede den øverstkommanderende, da jeg fortalte ham, at NATOs medlemslande havde afvist Kievs anmodning om at sende flere enheder til Ukraine
_______
Andriy Tsaplienko (f. 1968) er en ukrainsk journalist, foredragsholder og filminstruktør. Han arbejder som krigskorrespondent for det ukrainske statsmedie ”TSN” og har dækket krige og konflikter i steder som Afghanistan, Irak, Kashmir, Kosovo og aktuelt krigen i Donbass i det østlige Ukraine. ILLUSTRATION: Soldat gør honnør foran det blågule flag i Uzhhorod i det vestlige Ukraine [Foto: Serhii Hudak/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
