André K. Jakobsson i Kinas informationskrig: Kineserne vil dominere verden med datasug, particeller og meningsmagt
18.10.2022
Kina skal vinde kampen om den næste verdensorden ved at dominere informationsrummet udspændt mellem mennesket og maskinen. Et rum, hvor den sociale sfæres forhandling af sandt og falsk komplementeres af maskinen, der med stor datakraft skaber sin egen virkelighed gennem tvang, overvindelse eller manipulation.
Kronikserie af André K. Jakobsson
Tentakler er et af dyrerigets fremmeste efterretningsværktøjer. Følsomme fangarme på hvirvelløse dyr, der opsporer fare og føde via syns-, lugt- og smagssansen. Og ultimativt griber tentaklerne fat om et bytte for at føre det ind i munden. Blæksprutten toner ofte frem på den indre nethinde, når talen falder på tentakler, men hos det kinesiske Kommunistpartis generalsekretær, Xi Jinping, er det i stedet informationsrummet tankerne kredser om.
Kina skal vinde kampen om den næste verdensorden ved at dominere informationsrummet udspændt mellem mennesket og maskinen. Et rum, hvor den sociale sfæres forhandling af sandt og falsk komplementeres af maskinen, der med stor datakraft skaber sin egen virkelighed gennem tvang, overvindelse eller manipulation. Bevidst om nødvendigheden af at innovere Kommunistpartiets styring og udnyttelse af den digitale tidsalder, malede Xi i 2015 derfor sin tentakelstrategi for informationsrummet frem. Under et besøg på den kinesiske hærs avis, PLA Daily, slog Xi i sin tale fast, at ”Hvorend læserne er, hvorend seerne er, det er hvor propagandarapporter skal udstrække deres tentakler, og det er, hvor vi finder fokuspunktet og slutpunktet for propaganda- og ideologiarbejde.”
Det er i dette stridens informationsrum tentaklerne næres og skal forme en ny global virkelighed i Kommunistpartiets billede. Men som en række datalæk har afsløret, så næres og arbejder de udstrakte tentakler langt ud over Kinas geografiske grænser og udgør en særskilt potent trussel. Denne første artikel i serien vil derfor fokusere på Kommunistpartiets datasug, particeller og meningsmagt.
Som en række datalæk har afsløret, så næres og arbejder de udstrakte tentakler langt ud over Kinas geografiske grænser og udgør en særskilt potent trussel
_______
I stormagternes konfliktrum: Fangarmene rækker ud
Den højspændte geopolitiske udvikling med Kina og Ruslands aggressioner mod Vesten sætter Danmarks og Rigsfællesskabets informationsrum under fornyet pres. Den russisk-kinesiske fælleserklæring om et ”venskab uden grænser” kort før Ruslands krig mod Ukraine koblet med Kinas forsatte støtte til Putins forehavende cementerer konflikten. Danmark og Rigsfællesskabets informationsrum er i bred forstand allerede kompromitteret af fremmede magter, der udøver påvirkning, pression og spionage for at udvinde strategisk vigtig viden. Et faktum, der blev understreget af EU-forbuddet mod de russiske statsmedier RT og Sputnik tidligt i krigen.
Informationsrummet eksisterer udspændt mellem blandt andet maskiner, algoritmer og medier, der gør kommunikation muligt og så menneskets forståelser og relationer. Informationsrummet og dets kompleksitet unddrager sig følgelig kontrol og gennemsigtighed. Spørgsmålet er derfor alene i hvilket omfang og med hvilken effekt Danmarks og Rigsfællesskabets informationsrummet er kompromitteret?
I USA har det såkaldte 36-star memo fra ni firestjernede militære chefer vakt opsigt med en opfordring til landets efterretningstjenester om mere åbent at dele viden om og imødegå fjendtlige påvirkningsaktiviteter. Både før og efter starten på Ruslands krig mod Ukraine er denne bøn blevet hørt, for de amerikanske efterretningstjenester har løsnet tungebåndet i alvorlig grad ved offentligt at afsløre invasionsplanerne og efterfølgende berette om påtænkte russiske krigshandlinger og desinformation.
I januar 2022 løftede Politiets Efterretningstjeneste så for første gang en smule på det danske låg i udgivelsen ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark”, der beskriver Danmark som et attraktivt spionagemål og peger på en stigende trussel mod alle Rigsfællesskabets dele. Ligeledes har Forsvarets Efterretningstjeneste gentagende gange advaret om påvirkningskampagner og spionaktiviteter. Det er imidlertid hovedsageligt de russiske eksercitser udi krigsførelse i det menneskelige sind, der har påkaldt sig offentlig og politisk opmærksomhed. Men det er i ly af denne russiske larm, at Xis tentakelstrategi har haft lydløs arbejdsro. Folketingsmedlem fra Alternativet, og dengang Frie Grønne, Uffe Elbæk, ringede dog i december 2020 med alarmklokken som optakt til en sjælden Folketingsdebat om Danmarks forhold til Kina. Elbæk stillede et kritisk og underbelyst spørgsmål: ”Jeg har ikke lyst til at have konspirationshatten på, men hvor mange bagdøre har Kina ind i Danmark?”
Spørgsmålet er derfor alene i hvilket omfang og med hvilken effekt Danmarks og Rigsfællesskabets informationsrummet er kompromitteret?
_______
Det spørgsmål er der, som det vil fremgå, grund til at stille. Især fordi debatten om Kinas rolle i spredning af desinformation, udøvelse af spionage og politisk påvirkning blev langt mere konkret i efteråret 2020 og kun er tiltaget i styrke siden da – senest med den anden Tibetkommissions kradse beretning om især Udenrigsministeriet og politiets rolle i grundlovskrænkelser ved kinesiske statsbesøg. I september 2020 gav nyheden om det kinesiske datafirma Zhenhuas efterretningsoptegnelser om over 2,4 millioner mennesker fra hele verden global genlyd. Også i Danmark, Grønland og på Færøerne. Politikere, forretningsfolk, kendisser og kriminelle var målrettet registreret og kategoriseret og iblandt dem var hundredvis af personer fra Rigsfællesskabet. Den brogede skare af registrerede er et vidnesbyrd om kinesisk metodefrihed i kampen om informationsrummet, der rækker ud efter andre end kun topembedsfolk og magtfulde politikere.
Kort efter i december 2020 blev et andet kinesisk datalæk publiceret, der kaster yderligere lys på Kommunistpartiets veje til indflydelse og viden. Et læk, der ligesom Zhenhua-databasen, må informere den hjemlige debat om forsknings- og forretningssamarbejder med kinesiske aktører. Internationale medier har gennem adgang til et læk af 1,95 millioner registrerede Kommunistpartimedlemmers navne og personlige data identificeret hundredvis af medarbejdere organiseret i Kommunistparticeller hos verdensførende virksomheder, der opererer i Kina. Det drejer sig eksempelvis om medicinalgiganterne og coronavirus-vaccineudviklerne Pfizer og AstraZeneca, de globale banker HSBC og Standard Chartered, det britiske konsulat i Shanghai, universiteter med adgang til følsom forskning og hos kæmper i forsvarsindustrien som Airbus, Boeing og Rolls-Royce samt chip- og telekommunikationsgiganten Qualcomm. Lækket stammer fra 2016, har tidligere været sat til salg og det er en velkendt arbejdsmetode, at Kommunistpartiet opretter particeller i virksomheder fra udlandet, men en lignende oversigt har ikke tidligere været offentliggjort. Og i en defensiv manøvre er kinesiske virksomheder og myndigheder selv beordret til at øge overvågningen af udlændinge for at afværge lignende risici for spionage mod dem selv. De to store datalæk, Zhenhua og particeller, sætter tentakelstrategiens tiltagende appetit i perspektiv og peger på Kinas voksende evne til at udvinde, kultivere og ’våbengøre’ information, hvor end den findes. En udvikling, vestlige demokratier skal værne sig mod.
Når blikket rettes mod Danmark og Rigsfællesskabet er det afgørende at forstå Kommunistpartiets alsidige påvirkningsaktiviteter, værktøjer og formål samt at afdække truslens karakter i lyset af kinesiske ambitioner samt Danmarks og Rigsfællesskabets sårbarheder. Det følgende skitserer en silhuettegning af Kommunistpartiets tentakler og den trussel, de udgør mod evnen til at træffe selvstændige politiske beslutninger og dermed opretholde politisk strategisk integritet. Eller med andre ord: at sikre selvbestemmelse i eget parlament og eget Rigsfællesskab, uanset om man sidder i Nuuk, Tórshavn eller København.
De to store datalæk sætter tentakelstrategiens tiltagende appetit i perspektiv og peger på Kinas voksende evne til at udvinde, kultivere og ’våbengøre’ information, hvor end den findes. En udvikling, vestlige demokratier skal værne sig mod
_______
Kommunistisk kompromittering: Tentakelgrebet om partimedlemmer
Det store datalæk af particeller i vestlige virksomheder og organisationer tydeliggør en ubekvem problemstilling ved samkvem med Kina og dermed Kommunistpartiet: spørgsmålet om loyalitet. Opmærksomheden i debatten har især koncentreret sig om den påkrævede ed, som partiansøgere skal sværge. Gennem edens loyalitetsforpligtelse indvilliger det nyslåede Kommunistpartimedlem i at ”kæmpe for kommunismen hele mit liv”, hvilket blandt andet indebærer at ”udføre partiets beslutninger, vogte over partihemmeligheder, altid være klar til at ofre alt for partiet og folket og aldrig forråde partiet.” En skæbnesvanger ed, hvis overholdelse ikke kun tilkommer partimedlemmet, men også i sidste ende hviler på generalsekretær Xis nåde.
Eden har blandt andet givet Xi mulighed for at udføre en enorm anti-korruptions- og udrensningskampagne i partiet ved at fjerne partimedlemmer og interne konkurrenter for brud på partidisciplinen. En kafkask operation med langt over 1,3 millioner sanktionerede ”tigere og fluer” efter Xis første fem år ved magten i 2017 og et nyskabt parti i Xis billede. I 2020 blev endnu en udrensningsbølge iværksat, hvor blikket er rettet mod ”two-faced” personer, altså partimedlemmer, der bryder partidisciplinen, som den dikteres af Xi.
Og vægten af partieden udenfor Kina stiger støt i takt med, at Kommunistpartiets konflikter med udlandet bliver mere intense. Personlige loyaliteter til arbejdsgivere, venner eller familie kan således blive dømt til at være i konflikt med partieden og udfaldet af tvisten er åbenlys i betragtning af Kommunistpartiets sanktionsmuligheder og gennempolitiserede juridiske system. Der er dermed systemer i systemer (stat, parti, jura osv.), der kan aktiveres efter behov for at facilitere vidensudvinding og påvirkningsaktiviteter fra de cirka 96 millioner partimedlemmer. Med eller mod deres vilje.
I tilgift arbejder partiet med Xi som indpisker målrettet på at indrullere alle kinesere – partimedlem eller ej – i udlandet på samme vis ved at opdyrke en fælles national fortælling om blodsbånd og spirituelle gener, der gennemløber den kinesiske krop. Ultimativt er visionen, at den kinesiske diaspora bliver underlagt partiets overvågning og instrukser som både ører og mund. Og organisatorisk og ressourcemæssigt er Kommunistpartiets United Front Work Department, der bestyrer og koordinerer United Fronts (Enhedsfronten) mangeartede påvirkningsaktiviteter ude og hjemme, blevet både udvidet og specialiseret over de seneste år. En oprustning, der skal drive tentakelstrategien frem.
Lækket af Zhenhua databasens overvågning sammenkoblet med lækket af partimedlemmers identitet og indflydelsesrige stillinger samt tilstedeværelse af particeller i vestlige nøgleindustrier, giver et sprækkekig ind i kampen om informationsrummet. Disse to læk afslører en del af plantegningen for Kinas potente indhentningsvirksomhed og informationsforrådets formål. Her er en central pointe at indhentning og påvirkning foregår i et samspil mellem den analoge og digitale verden. I informationsrummet udspændt mellem mennesker og maskiner, mellem systemer i systemer og disapora og værtslandet. Bevæbnet med både menneskelig og kunstig intelligens kværner Kina sig dagligt gennem milliarder af data. Disse kontinuerlige kinesiske efterretningsaktiviteter – Kinas evige datasug – fodrer ind i både Kommunistpartiet og dets militærs evne til at infiltrere andre staters politiske og økonomiske systemer.
Ultimativt er visionen, at den kinesiske diaspora bliver underlagt partiets overvågning og instrukser som både ører og mund
_______
For flere år siden advarede Australiens daværende premierminister, Malcolm Turnbull, mod Kinas politiske påvirkning som ”covert, coercive, or corrupt” (fordækt, tvangsmæssig eller korrupt) og i december 2020 advarede daværende leder af USA’s nationale efterretningstjeneste, John Ratcliffe, om Kinas ”rob, replicate and replace” (stjæl, kopiér og erstat)-strategi, der gennem industrispionage og statssubsidier skubber amerikanske firmaer ud af det globale marked til et tab på mellem 200 og 600 milliarder dollars per år. Der er således væsentlige grunde til forhøjet opmærksomhed på Kommunistpartiets kompromittering af informationsrummet. Både politisk stabilitet og økonomisk vækst er på spil.
En fundamental udfordring er det betændte spørgsmål om loyalitet, som både partieden og diaspora-politikken i stigende grad stiller kinesere overfor. Et pres og en risiko uden udløbsdato samt et smertefuldt dilemma for de involverede. Medlemskab af Kommunistpartiet er en eftertragtet og svært tilgængelig adgangsbillet til magt og succes, men også en medicin med alvorlige bivirkninger. Ambitiøse kinesere er ofte étparti-vejen vist, men det er en rute, der i stigende grad brolægges med omverdenens skepsis. Og mens partimedlemsandelen af arbejdere og bønder kontinuerligt er faldet over det seneste årti fra 39,7 pct. i 2009 til 34,8 pct. i 2019, så er akademikerandelen skudt i vejret fra 35,7 pct. til 50,7 pct. Ændringen afspejler et ønske om at hæve kvaliteten af medlemsskaren med den konsekvens, at der er øget sandsynlighed for, at udlandets forbindelser til Kina og omvendt finder sted gennem forretningsfolk og forskere, der er partimedlemmer. Dette inkluderer også kinesiske studerende i udlandet, der potentielt kan være under partiinstrukser og ved opfyldelse heraf, kan øge chancen for partimedlemskab. Truslen fra illegitim eller ulovlig udvinding af viden og politisk indblanding til fordel for Kinas globale tentakelgreb graver derfor faldgruber i Vesten, når partiloyalitet eller afpresning skaber spændinger og producerer fjendebilleder.
I Australien har landets store kinesiske diasporas involvering i hjemlig australsk politik ført til en udfordring med partimedlemmer af kinesisk herkomst. I november 2020 blev den første person sigtet efter ny australsk lovgivning, der skal værne mod udenlandsk politisk påvirkning. Di Sanh Duong, et mangeårigt medlem af det Liberale parti i Australien og med kinesisk baggrund samt dyb involvering i australsk-kinesiske samfundsorganisationer står under anklage. Sigtelsen mod ham er kulminationen på et velkendt problem. I 2019 fremlagde den selverklærede kinesiske afhopper, Wang Liqiang, blandt andet afsløringer om et kinesisk plot, der skulle kultivere og installere en kinesisk agent i det australske parlament. Året forinden påviste en hemmeligstemplet australsk efterretningsrapport, at der var kinesisk infiltrering af alle dele af regeringsapparatet helt ned til lokalråd. Undersøgelsen var et svar på Xis ”dristige og aggressive” eskalering af Kinas ”huaren canzheng”, der søger etnisk kinesisk deltagelse i politik i udlandet og blev introduceret omkring 2005.
I januar 2022 udsendte den britiske indenrigsefterretningstjeneste, MI5, en usædvanlig akut advarsel til alle parlamentarikere om Christine Ching Kui Lee, en Hong Kong-født advokat, der har gjort karriere i Storbritannien. Lee har fungeret som højtprofileret politisk bindeled til Kina via blandt andet sit ”British Chinese Project”, som hun i 2019 modtog en pris for af daværende premierminister Theresa May. Tre år senere lød advarslen fra MI5 så, at Lee er ”bevidst engageret i politiske indblandingsaktiviteter på vegne af United Front Work Department i det kinesiske Kommunistparti”, og at hun har faciliteret økonomisk støtte til britiske politikere på vegne af udenlandske personer fra Hongkong og Kina, hvilket karakteriseres som uacceptabelt og vil blive stoppet. Den britiske indenrigsminister Patel meddelte samtidigt, at Lee ikke havde gjort sig skyldig i kriminelle handlinger. Gråzoner, som Kommunistpartiet dygtigt udnytter.
Offentlige sager som disse er enkelte, men også strømningsafdækkende nedslag. Og Kinas udstrakte tentakler er ikke alene lange, men også mange. I sommeren 2020 annoncerede den amerikanske sikkerhedstjeneste, FBI, at der hver 10. time døgnet rundt bliver åbnet en ny sag om kontraspionage relateret til Kina. Men for nuværende må en lang række stater nøjes med at undre sig over, om der mon foregår en lignende mængde kinesisk aktivitet rettet mod dem. Indsigt kræver indsats og derfor er det et frugtbart indspark, når Uffe Elbæks spørgsmål i Folketinget eksempelvis har resulteret i et samlet overblik over dansk-kinesiske myndighedssamarbejder. En sådan afdækning kunne med fordel inkludere alle dele af Rigsfællesskabet.
I sommeren 2020 annoncerede den amerikanske sikkerhedstjeneste, FBI, at der hver 10. time døgnet rundt bliver åbnet en ny sag om kontraspionage relateret til Kina
_______
Afsløringen af Zhenhua-databasens masseovervågning gav nemlig også genlyd i Rigsfællesskabets nordlige dele, da efterretningerne dækkede en bred personkreds fra Færøerne og Grønland, hvis oplysninger uden samtykke er registreret og samkørt. Ifølge den amerikanske forsker, der har delt Zhenhua datalækket, Christopher Balding, udgør de registrerede personer fra Grønland og Færøerne en af de højeste procentvise forekomster i forhold til befolkningsstørrelse. En understregning af den særlige kinesiske interesse i Rigsfællesskabets dynamikker, der af Kommunistpartiet må opfattes som den bløde bug i et Arktis, hvor Kina beslutsomt søger adgang og tilstedeværelse. Til trods herfor udløste Zhenhua datalækket en påfaldende mager debat i Danmark. Lars Frelle-Petersen, der blandt andet har været direktør i Digitaliseringsstyrelsen og nu er departementschef i Klimaministeriet og Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, var blandt de registrerede danskere, der udtrykte en lettere forundring over den kinesiske interesse, men også en form for erkendelse af, at den type indsamling må forventes. Et andet kinesisk læk fra marts 2021, Shanghai Public Security Bureau-databasen, indeholdt ligeledes navne på en række danske borgere, men lækket tiltrak sig alene udenlandsk medieopmærksomhed.
Lækket fra Shanghais politimyndighed viste en overvågningsliste, hvor eksempelvis en tidligere australsk efterretningschef og ledende amerikanske medarbejdere fra Apple, Microsoft og Pfzier samt førende forskere var blandt de mere end 5000 udlændinge, der blev registreret, da de rejste gennem Shanghais Pudong internationale lufthavn. Lækket indeholdt også 28 danske navne, fødselsdatoer, pasnumre og køn samt indrejsetidspunkt i 2018. Danskernes navne står i lækket opført sammen med en indtastning knyttet til dem om ’uighur-terrorist-person’, og de dækker blandt andet en ledende medarbejder ved et stort dansk medie, en dansk direktør for en stor europæisk fødevarevirksomhed, en højtplaceret leder ved en dansk lægemiddelvirksomhed og en forsker med tilknytning til vindenergibranchen. I forlængelse af disse kinesiske datasug er der grund til at udrede alvoren af Kommunistpartiets mission om at beherske informationsrummet.
Magt over meningsdannelse: Påvirkning gennem datasug
Mens det kinesiske datasugs algoritmer vokser sig mere potente til at håndtere store datamængder, arbejder Kommunistpartiets hær målrettet på at opbygge og forfine evnen til at udføre påvirkningsaktiviteter. Det sker blandt andet i hæren under overskriften De Tre Krigsførelser, der udgøres af henholdsvis informationskrigsførelse, psykologisk krigsførelse og juridisk krigsførelse. Disse er ikke stærkt adskilte metoder, men snarere tilpasningsdygtige tilgange, der skal levere specifikke synergier. Angriberen kan skrue op, ned og blande metoderne efter behov, formål og kontekst. Kampen i og om informationsrummet antager adskillige former og huser mange centrale kinesiske aktører.
Adgang til følsomme persondata står centralt i disse aktiviteter, der grundlæggende handler om at forstå samt manipulere følelser hos særlige målgrupper. En ofte usynlig magtudøvelse. Samfundsmæssige brudflader og politisk betændte spørgsmål er oplagte pejlemærker for at fremprovokere følelsesmæssige reaktioner. Men det er de dybe psykologiske profiler og intim viden om personlige forhold, der giver adgang til menneskesindets inderste meningsdannelse og beslutningsprocesser. Cambridge Analytica-skandalen udstillede hvordan individuelle personlighedstræk blev forsøgt udnyttet ved at bruge massive mængder af datapunkter fra uvidende amerikaneres Facebook-konti til at skabe psykologiske profiler af dem og dernæst påvirke dem med specialsyede politiske budskaber, der skulle hjælpe Donald Trump ved præsidentvalget i 2016. Metoderne er ikke nye, men omfanget af datapunkter og præcisionen i påvirkningen er.
Optimalt set vil målet for påvirkningsaktiviteter være udsat for en informationskrig, der udspiller sig i målets sind med forvirring, modløshed eller en omstøbt overbevisning til følge. Den ønskede effekt kan således også være inaktivitet eller et mindsket engagement i et politisk emne. Et overordnet mål for Kommunistpartiets operationer er, at modtageren stiller spørgsmål ved sandhedsværdien af eksempelvis kritisk vestlig journalistik og forskning om Kina.
Et område, som partiet har investeret store ressourcer i, er afvisningen af COVID-19-virussets oprindelse i Wuhan i Kina. Kampagnen er et centralt led i at mistænkeliggøre den objektive sandhed på et helt generelt plan, så selvom det kinesiske narrativ ikke nødvendigvis vinder slagsmålet, så står sandheden skadet tilbage. En afværgemetode befængt med konspirationsteorier om virussets oprindelse i USA, Italien eller Indien og en tilgang som eksempelvis Rusland har benyttet i forbindelse med det nedskudte passagerfly MH-17 over Ukraine. Senest har kinesiske statsmedier og talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Zhao Lijian, viderekolporteret falske, russiske konspirationsteorier om amerikansk-finansierede biologiske våbenlaboratorier i Ukraine. Et russisk-kinesisk allianceanslag i informationskrigen. Og et samarbejde, der taler direkte til særlige konspirationsmiljøer i Vestens informationsrum, som både Kina og Rusland har data på.
Endvidere er formålet med Kinas Tre Krigsførelser at skabe modsætninger i befolkningen, opbrud og fraktioner. Enkeltindivider skal manipuleres og den offentlige samtale skal styres på Kommunistpartiets præmisser: Tal ikke om tvangsarbejde og koncentrationslejre fyldt med uighurere i Xinjiang-provinsen, men tal gerne om Kinas stort annoncerede klimaløfter. Tal ikke om plyndringen af Vestens intellektuelle ejendomsrettigheder gennem spionage og tvangsoverførsler, men anpris gerne Kina som en teknologisk og økonomisk verdensleder. Tal ikke om den katastrofale mishåndtering af COVID-19-udbruddet, men ros i stedet Kinas samfundsmodel som overlegen i bekæmpelsen af virusset.
Den seneste alvorlige manipulation af den offentlige samtale sigter mod at holde Kina pletfri af Ruslands krig mod Ukraine
_______
Den seneste alvorlige manipulation af den offentlige samtale sigter mod at holde Kina pletfri af Ruslands krig mod Ukraine. Her er argumentet, at Kina blev taget på sengen af Ruslands invasion, hvilket strider mod det faktum, at Amerika gennem tre måneder overøste Kommunistpartiet med hemmelige efterretninger om det forestående angreb i håb om, at Xi ville tale fornuft til Putin. I stedet delte Kina efterretningerne med Rusland. Disse og andre manipulerende talepunkter er velkendte og kinesiske narrativer finder også vej ind i den danske Kinadebat.
Kompromittering og styring af den offentlige samtale sker ligeså gennem Kommunistpartiets bureaukratiske processer, som når data om positivt indstillede, udenlandske meningsdannere i form af ukritiske forskere og forretningsfolk resulterer i deres navne på en kinesisk whitelist over personer, der kan få udstedt visa, mens kritikeres navne viskes ud. En klassisk, fraktionerende del-og-hersk tilgang med tydelige karrieremæssige incitamenter for de involverede. Metoden har dog siden corona-pandemiens udbrud og Kinas følgende selvisolation mistet noget af sin kraft, men også øget eksklusiviteten. Udfaldet er forvrængede billeder af virkeligheden.
Og parallelt med fintuning af Kinas evne til at anvende den opsugede data, opbygger den juridiske krigsførelse et censurerende lovgrundlag. Indsamlingen af kompromitterende materiale automatiseres til brug for det hidtil mest vidtgående kinesiske træk, den nationale sikkerhedslov for Hongkong. Med en bred pensel er kritik af den kinesiske regering ulovliggjort gennem anklager om undergravende virksomhed, og samtidigt anråber lovens paragraf 38 sig universel jurisdiktion. Lovgivningen gælder således ifølge Kommunistpartiet over hele kloden, hvilket eksempelvis fik danske universiteter til at instruere studerende i selvcensur, hvis de planlagde et semester i Kina. Ligeledes har en global samling af Kinaforskere råbt vagt i gevær overfor den isnende effekt loven har på den akademiske debat – også i Danmark – og især for kinesiske studerendes ophold i udlandet. Et blytæppe blev lagt ned over fundamentale menneskerettigheder som ytrings- og organisationsfrihed og som eksempelvis den prodemokratiske Hongkong-politiker, Ted Hui, eksilerede sig selv og sin familie fra gennem danske politikeres mellemkomst. En sag, der har vakt Kommunistpartiets vrede i en sådan grad, at Hongkongs myndigheder har fået Beijings velsignelse til at foretage en strafferetlig efterforskning og potentielt udstede en international arrestordre mod to folketingsmedlemmer, Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll. De to helt centrale politikere i at bringe Hui ud af Hongkong, Thomas Rohden og Anders Storgaard, har også åbent fortalt, hvordan de på baggrund af sagen er blevet kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste og formentligt må imødese en fremtid med indskrænkede muligheder for at rejse rundt i verden i skyggen af potentiel udlevering til Kina. Juridiske intimideringstaktikker der på ensidig vis drager grænser i informationsrummet.
Formålet med Kommunistpartiets informationskrig er naturligvis politisk af natur og skal sikre magt over meningsdannelse. Kinas autoritære styre ønsker at iklæde sig selv samt indpode den globale offentlighed en nyfortolkning af menneskerettigheder, politisk suverænitet, demokrati og sikkerhedspolitik, der giver partiet legitimt manøvrerum i opgøret med den liberale orden og forståelse af grundlæggende begreber. Til eksempel blev menneskerettigheder med kinesiske karakteristika fremført i 2017 som et udviklingslandenes alternativ til FN-deklarationens universalisme. I Kinas version skal individets rettigheder drænes for indhold til fordel for kollektivets rettigheder. En omkalfatring af den hidtidige liberale forståelse af det enkelte menneskes værdi.
Suverænitetsbegrebet er ligeledes under angreb i den autoritære kamp om at etablere geografiske interessesfærer. Et langsigtet strategisk mål for Kina og en undergravning af omkringliggende staters ret til politisk strategisk integritet. En interessesfære-tilgang som Rusland har operationaliseret i den intensiverede krig mod Ukraine under påskud af et demokratisk illegitimt styre i Kyjiv og en tænkning, som Kommunistpartiet også abonnerer på. Kampen om definitionsretten til ordensskabende begreber foregår med informationsrummet som en fundamental ideologisk slagmark. Og mens den amerikanske præsident Woodrow Wilson førte USA ind i Første Verdenskrig for at gøre ”verden til et sikkert sted for demokratiet”, så leder generalsekretær Xi Jinping Kina ind i en informationskrig, der skal gøre verden til et sikkert sted for Kommunistpartiet først, og dernæst autokrati og totalitarisme i bredere forstand. Også i denne kamp står Kina og Rusland skulder ved skulder.
Denne første artikel i serien Kinas informationskrig har lagt fundamentet for at forstå Kinas symbiose mellem menneske og maskine. Anden del i serien undersøger mere detaljeret, hvordan Kommunistpartiets påvirkningsmetoder udfolder sig i Danmark og Rigsfællesskabets informationsrum gennem eliterekruttering, cirkulær legitimering og erhvervslivet som kile. ■
Formålet med Kommunistpartiets informationskrig er naturligvis politisk af natur og skal sikre magt over meningsdannelse. I Kinas version skal individets rettigheder drænes for indhold til fordel for kollektivets rettigheder. En omkalfatring af den hidtidige liberale forståelse af det enkelte menneskes værdi
_______
André Ken Jakobsson (f. 1983) er adjunkt ved Center for War Studies, Institut for statskundskab, Syddansk Universitet og underviser på den professionelle masteruddannelse Master in Intelligence and Cyber Studies ved SDU / ajak@sam.sdu.dk
ILLUSTRATION: Beijing, 16. oktober 2022: Deltagere fra det kinesiske militær forlader partikongressen afholdt i Folkets Hal, der ses i baggrunden [FOTO: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
