Anders Hemmeth: Derfor er musikbranchen gået i stykker

23.08.2022

“Vores branche er gået i stykker, når bæredygtigheden er gået fløjten. Ikke som et nydeligt vinglas på et stengulv, der splintres i tusinde stykker, men mere som en fjernbetjening, hvor man skal trykke hårdere og hårdere på knapperne, så de til sidst ikke virker mere.”

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Kommentar af Andreas Hemmeth, artist og sangskriver

Vi har et kæmpe problem i musikbranchen. Dem der skriver musikken, er dem der bliver betalt mindst af alle, der bidrager til, at en sang rammer dine trommehinder. Til gengæld er tech-giganterne og musikselskaberne dem, der skummer fløden.

Musikbranchen har over de seneste 10-15 år gennemgået en noget nær 100 pct. digitalisering. Førhen blev CD’er trykt i Polen og kørt ud til SuperBrugsen, Fona 2000 og alle andre forhandlere af musik. I dag er billedet et markant andet. Som forbruger kan du høre stort set al musik i hele verden – du skal bare sige ”Siri, play me some jazz” eller trykke på en enkelt knap, så ligger det nærgalaktiske musikunivers for dine fødder. 

 

Det, vi er vidne til i øjeblikket, er, at tech-giganter som Spotify, Apple Music og Tidal trækker enorme summer ud af musikbranchen. Og det på bekostning af særligt musikskaberne
_______

 

Vi er gået fra fysiske CD’er, vinyler og kassettebånd til digitale nuller og et-taller på rad og række. Musikken er (endelig) fjernet fra sin fysiske forankring og kan høres på månen og i Maribo på samme tid via samme tjeneste. Musikken kan kopieres næsten uendeligt, og der opstår ikke slid undervejs. Musikken er i dag kernedefinitionen på et immaterielt produkt. 

Ved denne digitalisering skete der også et skred i pengestrømmene, altså hvordan alle parterne bag udgivelsen blev aflønnet. I dag er det nemlig sådan, at streamingtjenesterne tjener mindst dobbelt så meget (!) som sangskriverne, hver gang du streamer din yndlingssang. Mens 30 pct. går til streamingplatformen, går 55 pct. til pladeselskabet og kun 12-15 pct. til sangskriveren. Musikselskaberne tjener ca. 3,5 gange så meget – som de dog deler med artisten, producerne og dem, der spiller med på sangen.

Så det, vi er vidne til i øjeblikket, er, at tech-giganter som Spotify, Apple Music og Tidal trækker enorme summer ud af musikbranchen. Og det på bekostning af særligt musikskaberne. Noget Anna Lidell (forperson for Koda) og artist og sangskriver Pernille Rosendal er inde på i deres kronik i Berlingske for nogle uger siden. Her beskriver de blandt andet, hvordan Spotify har betalt mere end 2 mia. kr. for et sponsorat hos fodboldklubben FC Barcelona. Det får ikke flere til at lytte til musik, men er bare en omfordeling af lytterne fra andre streamingtjenester. Sponsoratet svarer til alle sangskriver- og forlagsrettigheder i Danmark i to år!  

Fordelingen mellem skaberne og udgiverne er langt fra bæredygtig. Risikoen er simpelthen, at gryende talenter ikke kan få økonomisk fodfæste og opgiver før de reelt er begyndt. Samtidig er dem, der lever af det i dag, nødt til at tjene pengene andre steder for at få det til at løbe rundt. Det lyder næsten som begyndelsen til enden, og vi er ikke langt fra.

 

Når et stream er under 1 øre værd, så er Danmark et for lille sted til for alvor at genere en lønsom indtjening. Så enten skal man hæve abonnementet for forbrugeren, eller også skal større dele af kagen tilfalde sangskriverne
_______

 

Mens den omkalfatring har stået på, har artisterne vendt sig mod koncertmarkedet for at tjene pengene. Men under COVID-krisen var der mange, der fik øjnene op for, hvor lidt man reelt tjener som sangskriver. Og siden da har debatten taget fart, og både i England og USA bliver der i øjeblikket kæmpet nogle hårde kampe. Senest har det engelske parlament haft høringer og undersøgelser af indtjeningen for de engelske sangskrivere fordi politikerne har fået øjnene op for de problemer med indtjeningen, der eksisterer i dag. For en ting er, at tech-giganternes lommer bugner, men det, der bliver tilbage til musikskaberne, udgør så lidt, at selv et hit i Danmark ikke genererer nok til at få det til løbe rundt som sangskriver.

Løsningerne skal findes flere steder. Når et stream er under 1 øre værd, så er Danmark et for lille sted til for alvor at genere en lønsom indtjening. Så enten skal man hæve abonnementet for forbrugeren, eller også skal større dele af kagen tilfalde sangskriverne.

Fra politisk hold har man netop bestemt i medieaftalen, at man inden for filmbranchen skal omfordele 6 pct. af filmstreamingtjenesternes omsætning til kommende danske film. En sådan politisk ordning kunne også rykke noget på fordelingen i musikbranchen.

Men de her principielle udfordringer er ikke alene musikbranches problem. Så kære forfattere, journalister, billedhuggere, skuespillere, malere, fotografer, dramatikere, bladtegnere og stort set alle andre skabende kunstnere. Det kommer også til at ske for jer, hvis I da ikke allerede har oplevet det. En digitalisering har KÆMPE konsekvenser for hele produktionskæden, og man skal kæmpe bravt for ikke at blive underlagt tech-giganternes dogmer. Dogmer hvor de styrer hvordan forbrugerne har adgang til kunsten, hvornår den skal udkomme og alle de parametre som de indbygger i deres algoritme. 

Vores erfaring fra musikbranchen er desværre, at dem, der skaber musikken, er blevet de små, mens tech-virksomheder samt de helt store udgivere tager sig alt for godt betalt, mens de samtidig forhippet presser citronen, hver gang det kan lade sig gøre. 

Vores branche er gået i stykker, når bæredygtigheden gået fløjten. Ikke som et nydeligt vinglas på et stengulv, der splintres i tusinde stykker, men mere som en fjernbetjening, hvor man skal trykke hårdere og hårdere på knapperne, så de til sidst ikke virker mere. Det er en stakket frist at lade dem, der skaber fundamentet for hele værdikæden samtidig være dem, der kun bliver spist af med krummerne fra de riges bord.■

 

Vores erfaring fra musikbranchen er desværre, at dem, der skaber musikken, er blevet de små, mens tech-virksomheder samt de helt store udgivere tager sig alt for godt betalt
_______

 

Andreas Hemmeth (f. 1979) er bedre kendt som artisten DJ Encore. Han har som en af få danske kunstnere ligget nummer 1 på den amerikanske Billboard dancechart, har modtaget 22 platinplader og er blevet streamet mere end 150 mio. gange. Han er tidligere pressechef for Radikale og spindoktor for Marianne Jelved, og er i dag sekretariatschef for Autor, Danmarks største forening for sangskrivere og har desuden flere bestyrelsesposter i musikbranchen. ILLUSTRATION: Andreas Hemmeth [FOTO: Mads Fisker]