Anders Fausbøll (V): Kønsuligheden i erhvervslivets bestyrelser skyldes ikke diskrimination

26.03.2022

Sandheden er, at der allerede nu screenes for kompetence, for energi og vilje til at bidrage og for, om en given bestyrelseskandidat vil kunne øge bestyrelsens diversitet – ikke mindst ud fra en bevidsthed om, at der er politisk og offentlig bevågenhed på at sikre et højt diversitetsniveau. Så allerede i dag har kvinder, ud fra diversitetskriteriet, som det underrepræsenterede køn en fordel.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Anders Fausbøll

I november 2021 gik danskerne til kommunal- og regionsvalg. Kandidaterne kastede sig ind i kampagnen, borgerne gik til stemmeurnerne, og de efterfølgende valgresultater udløste spænding i landets mange kommuner. Kandidater blev genvalgt, nye kom til, og sidst på valgaftenen kunne spillet om konstituering så begynde. Borgmesterposter og udvalgsposter skulle fordeles i et til tider uskønt spil, der i folkemunde ofte betegnes i lidet flatterende vendinger som ”rævekager” og ”lokumsaftaler”.

Det politiske spil
Mindre synligt uden for de politiske kredse er det, at der indgår andre elementer i en konstituering end blot borgmesterposter og politiske udvalgsposter. Specifikt har en typisk kommune råderet over en længere række af poster i råd, repræsentantskaber og bestyrelser, der skal besættes med en kommunalt folkevalgt repræsentant. Eksempler inkluderer undervisningsinstitutioner, forsyningsvirksomheder, boligorganisationer, havne, byudviklingsselskaber m.m. Listen er lang, og posterne er attraktive. Ikke mindst, da de kan indeholde et konkret personligt honorar for ulejligheden.

Så det politiske rævekagespil om konstituering indbefatter altså en fordeling af en række bestyrelsesposter. Hvilke kriterier fordeles posterne efter? Tja, man kunne jo håbe på, at der i hvert fald er et element af interesse i spil. Men sandheden er nok lige så ofte, at når de tunge, politiske udvalgsposter er fordelt, og man skal have den samlede konstituering til at glide ned, er der behov for at kompensere ved at tildele et par bestyrelsesposter til de kandidater, der måtte se ønske-udvalgsposten gå deres næse forbi.

De politikere, der er med i denne proces, får dermed indtryk af, at bestyrelsesposter fordeles efter et bestemt magtspil. Disse politikere betragter fordeling af poster som et spørgsmål om privilegier, der fordeles som goder i en lukket klub.

Man kan sådan set ikke bebrejde politikere, hvis de sidder fast i denne tankegang. Daniel Kahneman, der er nobelprisvinder for sin forskning i adfærdsøkonomi, har endda et begreb for på denne måde at være fanget i et bestemt syn på noget: Availability bias. Det dækker over, at mennesker er tilbøjelige til at lade deres stillingtagen til et problem bero på de eksempler, de allerede kender. What you see is all there is, kaldes princippet ofte.

Hvis vi nu leger med tanken, at en af disse politikere også har sin gang på Christiansborg, måske endda som ligestillingsordfører? Hvad nu, når den person kan se, at bestyrelsesposterne i toppen af dansk erhvervsliv ikke er fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder? Når man nu samtidigt ”ved” (via availability bias), at bestyrelsesposter er noget, der fordeles som goder i en lukket klub, må der da være noget rivende galt i toppen af erhvervslivet? Så må man faktisk nærmest kunne konkludere, at der sidder nogle lukkede mandeklubber, der nægter at lade kvinderne komme til fadet! Og så ligger tanken om at tvinge disse klubber til at makke ligestillingsmæssig ret gennem indførelse af kvindekvoter jo helt lige for!

Køber man ind i denne tankerække, virker kvoter jo som et meget fornuftigt tiltag. Og tankerækken kan oven i købet fremføres retorisk meget bombastisk. Hvem tør stille sig op og argumentere imod, at goderne i vores samfund skal fordeles ligeligt og retfærdigt?

Nuvel. Som i mange situationer kan en lille fejl i udgangspunktet lede til, at morlille pludselig bliver til en sten. Jeg vil her påstå, at en ikke uvæsentlig grund til mange politikeres forkærlighed for kvote-tanken netop er en ubevidst forudindtagethed baseret på, hvordan tildeling af bestyrelsesposter foregår i den politiske verden.

 

Den ellers udmærkede teori om, at den kønsmæssige bias i bestyrelser i erhvervslivet skyldes, at posterne fordeles som goder i en lukket klub, må afvises
_______

 

Den virkelige verden
Sandheden er, at processen for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer på topniveau i erhvervslivet er en helt anden end den, der finder sted på et rådhus på valgnatten. Der screenes for erfaring. Der screenes for kompetence. Der screenes for energi og vilje til at bidrage. Og der screenes allerede nu for, om en given bestyrelseskandidat vil kunne øge bestyrelsens diversitet – ikke mindst ud fra en bevidsthed om, at der er politisk og offentlig bevågenhed på at sikre et højt diversitetsniveau. Så allerede i dag har kvinder, ud fra diversitetskriteriet, som det underrepræsenterede køn en fordel.

Er det kun i toppen af erhvervslivet, at dette gør sig gældende? Bestemt ikke! Som iværksætter med min faste gang i startup-miljøet kan jeg skrive under på, at ingen startup-virksomhed vælger sin bestyrelse tilfældigt. Her er fokus udelukkende på at sikre sig relevant erfaring og kompetence på alt fra vækststrategi, virksomhedsudvikling, markedskendskab, HR, teknologi, partnerskabskonstruktioner og alle de andre herlige problemstillinger, man som startup skal tackle i takt med, at firmaet vokser. Og når én problemstilling er kommet under kontrol, er det helt normalt at skifte ud i bestyrelsen for at sikre, at den til enhver tid er gearet til at kunne levere relevant sparring til den daglige ledelse.

Betyder det så, at der i enhver virksomhed i Danmark foretages en fuldstændig gennemsigtig og transparent rangering af bestyrelseskandidater? Tja, man skal jo nok ikke underkende, at der sikkert kan findes en gas- og vandmester derude et sted, der har sin fætter siddende i bestyrelsen. Men helt grelt står det næppe til. Mia Amalie Holstein, der som vicedirektør i SMVDanmark må formodes at have fingeren nogenlunde på pulsen i forhold til situationen i små og mellemstore virksomheder, taler i hvert fald ikke for kvoter i en nylig kommentar i Berlingske.

Hvad så?
Så sammenfattende må den ellers udmærkede teori om, at den kønsmæssige bias i bestyrelser i erhvervslivet skyldes, at posterne fordeles som goder i en lukket klub, afvises. Hvad skyldes uligheden mellem mænd og kvinder så? Det er det naturligvis relevant at blive ved med at bore i.

Én forklaring kunne være ”the gender-equality paradox”. Kort fortalt dækker det den observation, at der selv i meget køns-ligestillede samfund optræder tydelige biases i, hvordan mænd og kvinder træffer deres valg. I 2021 var der fx 605 mænd, der blev optaget på Medicin-studiet på KU, over for 1415 kvinder – langt over dobbelt så mange! Omvendt blev blot 9 kvinder optaget på DTUs retning for elektroteknologi, over for 79 mænd – altså over otte gange flere. Er denne numeriske ulighed et problem? Det er det vel svært at argumentere for, at det er, så længe man antager, at hin enkelte studieansøger har haft mulighed for at træffe et frit, velinformeret og utvungent valg.

Om det på samme måde kunne tænkes, at der simpelthen er en indlejret, kønsmæssig gennemsnitsforskel på, om man finder en bestyrelsespost attråværdig og værd at stræbe efter, er da en tanke værd.

Uagtet køn er personer, der har evnerne, viljen og kompetencerne velkomne i en bestyrelse i erhvervslivet. Køn er allerede i dag ligegyldigt – og derfor er kvoter en gedigen misforståelse. ■

 

Uagtet køn er personer, der har evnerne, viljen og kompetencerne velkomne i en bestyrelse i erhvervslivet. Køn er allerede i dag ligegyldigt – og derfor er kvoter en gedigen misforståelse
_______

 

Anders Fausbøll er iværksætter og folketingskandidat for Venstre i København. ILLUSTRATION: Roccamore-kampagne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Her ses Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen og administrerende direktør i Podimo Morten Strunge. [FOTO: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix]