Vincent Hendricks: Kære Folketing: Lad Facebook starte med at leve op til deres egne standarder

16.11.2021


RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis at læse. Det er takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, fordele og rabatter)

Politikerne i både USA og Europa er i stigende grad parate til at kritisere techgiganter som Facebook, men savner konkrete tiltag, der kan ændre de sociale medier, fx når det gælder spredning af misinformation. Her er et konkret bud, der gør brug af de såkaldte ”friktionsstrategier”.

Kommentar af Vincent F. Hendricks

”FRIKTIONSSTRATEGIER” er adfærdsdesignsgreb, der netop kan gøre produktionen og spredningen af lavkvalitetsinformation mere brydsom og byrdefuld – både blandt brugere og bots. De betragtes af fremtrædende forskere netop som nogle af de mest lovende tiltag på området.

Friktion kan bestå i, at brugere skal (mikro-)betale for at dele eller modtage information – eller i stedet: løse små hovedbrud, quizzer eller puslespil. Et meget konkret tiltag, som mange techplatforme gør brug af, er hvad der betegnes CAPTCHA. Det står for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart, der som en form for digitale adgangsporte er lette for mennesker at passere, men svære for bots (figur 1.0). CAPTCHA har vist sig at være ganske effektiv til at validere brugere, minimere uhensigtsmæssig mulighed for anonymitet og ændre tilskyndelse til informationsdeling.




Figur 1.0. Et velkendt eksempel på CAPTCHA.

En mere sofistikeret CAPTCHA-test er de velkendte vejskiltsidentifikationer (figur 2.0).



Figur 2.0. CAPTCHA i form af vejskiltsidentifikation.

Det er ikke tilfældigt, at det er netop vejskilte som brugerne bliver sat til at udpege på vilkårlige billeder af alverdens trafik(knude-)punkter. For Google og andre aktører, der anvender diverse CAPTCHA-adfærdsgreb, har for længst fundet ud af, hvordan man kan kannibalisere og kapitalisere på de tiltag, der sorterer brugere fra bots – de svar, der bliver givet om vejskilte bliver bl.a. brugt til at træne AI-algoritmer, der sidenhen kan finde anvendelse i førerløse biler.

En friktionsstrategi, der muligvis kunne stimulere omtanke blandt brugere af en platformsydelse, kan indstiftes med noget, der måtte minde om et CAPTCHA-lignende tiltag:

Giv brugerne vilkårligt tilbagevendende mikroeksamener (fx multiple choice) når de logger ind fx på Facebook – med spørgsmål om platformens regler (fælleskabsregler, forordninger og redaktionelle linjer). De skal vare under et minut, hvis man svarer rigtigt – og svarer man forkert, må man læse på lektien. Sådanne tests kan virke som et bolværk mod informationsvandalisme. De kan som adgangsporte sikre, at brugere har læst, forstået og ikke mindst reflekteret over, hvad de har sagt ja til ved at have en profil på Facebook, Twitter, YouTube, TikTok, Instagram, WhatsApp eller Reddit.
Når brugerne sætter sig ind i disse standarder vil det lette Facebooks egen byrde med at håndhæve dem.

MEN DE vil også ændre platformenes egen adfærd og opmuntre til at de:
– Rent faktisk håndhæver deres vedtagne principper for indholdsmoderation
– Skaber transparens i deres praksis
– Stimulerer den offentligt debat og politiske samtale om vilkår for det offentlige online-rum, ytringsfrihed, privatlivsbeskyttelse, brugerrettigheder, varedeklaration/mærkning af informationsprodukter. Alt sammen temaer, som techgiganterne selv rutinemæssigt efterspørger øget opmærksomhed omkring.

DERFOR en opfordring til Folketinget: Spørg ”Facebook Benelux og Norden” (der har hovedsæde i København) om det ikke ville være fordelagtigt for alle involverede parter, at Danmarks 3.7 millioner brugere er godt bekendt med de af Facebook udstukne fællesskabsregler.

Siger Facebook ja, kunne Folketinget foreslå – og eventuelt senere indstifte ved lov – at alle danske brugere af Facebook møder disse små vilkårligt tilbagevendende multiple choice-tests ved login på deres profil. Fx 3-5 korte spørgsmål om fællesskabsskabsreglerne vedrørende sikkerhed, anstødeligt indhold, vold og kriminel adfærd, integritet og autenticitet, respekt for immaterielle rettigheder og de andre kategorier, der figurerer i fællesskabsreglerne. Så længe brugeren besvarer disse spørgsmål korrekt kan vedkommende uhindret fortsætte til sin profil – ellers må brugeren tilbage og terpe fællesskabsregler. Eftersom disse tests skal optræde vilkårligt kan brugerne ikke foregribe, hvornår de bliver konfronteret med en mikroeksamen.

 

Siger Facebook ja, kunne Folketinget foreslå – og eventuelt senere indstifte ved lov – at alle danske brugere af Facebook møder disse små vilkårligt tilbagevendende multiple choice-tests ved login på deres profil
_______

 

Det vil være let for både lovgivere, medier og konkurrenter at monitorere om Facebook faktisk håndhæver disse testbaserede adgangsbetingelser – for alle vil rutinemæssigt blive udsat for selvsamme vilkårlige tests fra tid til anden. Det er også en kærkommen lejlighed til at tjekke om det politiske system og dets aktører er bekendte med de forordninger, de selv opererer under på sociale platforme.

Prisen vil være, at engagement, trafik og hermed datahøst og profitmargin daler. Det kunne så omvendt opvejes af, at de pågældende platforme skulle bruge færre ressourcer på indholdsmoderation – og alligevel leve op til de fællesskabsstandarder, som de mener er væsentlige for deres selvhævdede logos, ethos, pathos og raison d’etre. Det burde således være et tilbud – eller et lovkrav – techplatforme ville tage til sig med kyshånd – for det er jo i deres egen interesse. Eller hvad? ■

 

Det burde således være et tilbud – eller et lovkrav – techplatforme ville tage til sig med kyshånd – for det er jo i deres egen interesse. Eller hvad?
_______

 

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis at læse. Det er takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, fordele og rabatter)

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto