Vincent F. Hendricks: Facebook og Google er blevet ’det offentlige rum’. Kan den australske regering ændre det?

21.02.2021

Ved senatshøringerne for små to år siden sagde Zuckerberg, at opgaven med at passe på demokratiet er: “a little bit above our pay grade”. Men samtidig har Facebook vokset sig så stor, at platformen på private hænder efterhånden udgør kritisk demokratisk infrastruktur – man ER ’det offentlige rum’, både når det gælder den offentlige samtale og nu også nyhedsudbuddet. Hvis vilkårene for nyhedsudbud og -deling dermed ikke passer ind i virksomhedens forretningsmodel, kan man behændigt lukke for ydelsen efter forgodtbefindende. Og så er hverken informationsmarkedet, nettet eller ordet frit.

Af Vincent F. Hendricks

FACEBOOK HAR LAGT sig ud med den australske regering ved at udelukke australske brugere fra at finde og dele nyheder på platformen. Det er en reaktion på et lovforslag, der skal tvinge tech-plaformene til at betale nyhedsudbydere for indhold. Google har indvilliget i at en indgå i en form for betalingsordning med Australien, mens Facebook – ind til videre – holder fast i beslutningen, der er den mest vidtgående sanktion, verdens største indholdsudbyder endnu har begået mod andre indholdsudbydere end dem selv.

For tech-platforme som Facebook og Google er forretningsmodellen såre simple, når det hidrører nyhedsudbud fra en tredjepart. Eftersom engagement, læsning og deling af nyheder genererer trafik, og trafik genererer data, der igen kan analyseres, kurateres og sælges eller udlejes til annoncørerne, tjener tech-platformene på at køre reklamer ved siden af nyhederne. Det er ikke tech-platformenes eget indhold, men ene og alene det som medier – fra Le Monde over The New York Times til RÆSON – frivilligt vælger at dele på platformen.

 

Hvad der behændigt udelades fra Facebooks egen argumentation er, at 53 af 100 dollars som bruges på online-annoncering i Australien tjenes af Google, mens Facebook får 28 dollars
_______

 

Som Cambell Brown, Facebooks vicepræsident for globale nyhedspartnerskaber skriver i et opslag d. 17. februar, 2021: “Contrary to what some have suggested, Facebook does not steal news content. Publishers choose to share their stories on Facebook.” William Easton, der er Facebooks landechef for Australien og New Zealand stemmer i, idet den australske regering med sit lovforslag har misforstået den økonomiske fordel for mediehuse, eftersom de kan sælge flere abonnementer, forøge deres læserskare og deres reklameindtægter, så “the value exchange between Facebook and publishers runs in favour of the publishers,” som det bekendtgøres på Facebook.

Hvad der behændigt udelades fra Facebooks egen argumentation er, at 53 af 100 dollars som bruges på online-annoncering i Australien tjenes af Google, mens Facebook får 28 dollars. Resten fordeles ifølge Australian Competition and Consumer Commission (ACCC) hist og her. Op mod 40 pct. af australierne fik deres nyheder fra Facebook i årene 2018-2020; noget lignende gør sig gældende for amerikanerne, og i Europa svinger tallene fra 56 pct. i Italien til 22 pct. i Tyskland (2016-2020).

Dermed sidder Google og Facebook på et virtuelt nyhedsmonopol – både hvad angår udbredelse og annonceomsætning. Dét er præcis argumentet for lovtiltaget i Australien, og lignende initiativer overvejes nu i Canada og andre lande, herunder Danmark hvor kulturminister, Joy Mogensen, luftede tilsvarende idéer på TV i forgårs

 

Dermed sidder Google og Facebook på et virtuelt nyhedsmonopol – både hvad angår udbredelse og annonceomsætning. Dét er præcis argumentet for lovtiltaget i Australien
_______

 

MÅSKE HAR DET HAFT en effekt. Google truede oprindeligt, på samme måde som Facebook, med at trække sig ud af Australien, hvis regeringen ville tvinge tech-platformene til at betale for nyheder, men har nu indvilliget i en betalingsordning for nyheder i Australien. Firmaet har ligeledes indgået aftale med med Rubert Murdochs News Corp, der blandt andet sidder på indhold fra The Wall Street Journal, Barron’s, MarketWatch og The New York Post.

Om sådanne aftaler kan danne decideret præcedens for nye partnerskaber mellem nyhedsmedier og tech-platforme vogter verdens lande på – inklusiv verdenshandelsorganisationen WTO. Men problemet kan hurtigt blive, at kun de største nyhedshuse kan indgå sådanne aftaler og det giver potentielt endnu større og endnu mere uigennemsigtige magtkoncentrationer mellem gigantforretninger nye som gamle.

Facebook synes imidlertid at holde fast, måske netop i lyset af, at alt andet kunne danne en præcedens, der for deres forretningsmodel ville være yderst ugunstig. Således truer Facebook med at dirigere deres forretning ud af de lande, der griber ind. Som landechef William Easton videre annoncerer til den asutralske offentlighed: “We will now prioritise investments to other countries, as part of our plans to invest in new licensing news programs and experiences.”

Der skal holdes møder mellem Mark Zuckerberg og den australske regering, selvom premierminister Scott Morrison entydigt har bekendtgjort, at man agter at stemme lovforslaget igennem og i øvrigt konstaterer: “I would just say to Facebook: This is Australia. If you want to do business here, you work according to our rules.”

 

Problemet kan hurtigt blive, at kun de største nyhedshuse kan indgå sådanne aftaler og det giver potentielt endnu større og endnu mere uigennemsigtige magtkoncentrationer mellem gigantforretninger nye som gamle
_______

 

OG DET ER NETOP problemet. Facebook og Zuckerberg har igennem tiden helst set så lidt indblanding og regulering som muligt – det maksimerer både operationel frihed og økonomisk mulighed og stimulerer antageligvis brugernes frie valg – fra pelsdyrselskere over politikere til pressefolk. Om der endelig skal regler og regulering til, skal det ifølge virksomheden primært være ifølge Facebooks egne fælleskabsstandarder, og ellers skal informationsmarkedet som ordet være frit.

Ved senatsøringerne for små to år siden sagde Zuckerberg, at opgaven med at passe på demokratiet er “a little bit above our pay grade”. Men samtidig har Facebook vokset sig så stor, at platformen på private hænder efterhånden udgør kritisk demokratisk infrastruktur – man ER ’det offentlige rum’, både når det gælder den offentlige samtale og nu også nyhedsudbuddet. Hvis vilkårene for nyhedsudbud og -deling ikke passer ind i Facebooks forretningsmodel kan man behændigt lukke for ydelsen efter forgodtbefindende. Og så er hverken informationsmarkedet eller ordet frit, og heller ikke det frie og åbne internet.

Balancen mellem idealer og forretning er svær. Facebook har på den side etableret en Content Oversight Committee, der skal se på principielle spørgsmål og censur. På den anden side har Zuckerberg så sent som i 2020 udtalt om både sandhed og demokratiforpligtelse: “I don’t think that Facebook or internet platforms in general should be arbiters of truth […] Political speech is one of the most sensitive parts in a democracy, and people should be able to see what politicians say.”

Så man skal lade stå til og så alligevel ikke … og slet ikke hvis det går ud over forretningen. Der er et gammelt engelsk mundheld, der hedder: ”You can’t have your cake and eat it”. Det passer på Facebook – men ligeledes på den presse og de politikere, der dagligt forærer platformen deres eget indhold. ■

 

Der er et gammelt engelsk mundheld, der hedder: ”You can’t have your cake and eat it”. Det passer på Facebook – men ligeledes på den presse og de politikere, der dagligt forærer platformen deres eget indhold
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, til høring i Senatet i Washington [foto: Tom Brenner/Scanpix]