Uffe Gardel: Somme tider er det bedste, der kan siges om et møde, at det overhovedet blev holdt
22.06.2021
En del iagttagere har de senere år peget på, at en vigtig forskel på den nye Kolde Krig og den gamle er, at der dengang var fungerende kommunikationskanaler og etablerede spilleregler. Så selvom Putin og Biden kun mødtes kort i sidste uge og efterlod sig masser af ubesvarede spørgsmål og uløste irritationsmomenter, var det ”de lave forventningers triumf”.
Analyse af Uffe Gardel
SOMME TIDER er det bedste, der kan siges om et møde, at det overhovedet blev holdt. Topmødet mellem Biden og Putin i Geneve i juni 2021 var måske netop sådan et møde.
Det mest konkrete resultat af mødet var da også, at de to præsidenter aftalte at udveksle ambassadører; man aftalte så at sige, at man vil begynde at tale sammen igen. Ikke et stort fremskridt, måske, men dog et skridt væk fra det lavpunkt, der blev nået, da Biden kaldte Putin en ”dræber” , og Rusland i protest trak sin ambassadør hjem.
Putin har været præsident i mere end 17 år, og dette var kun fjerde gang, han mødtes med en amerikansk præsident
_______
Det er et problem i sig selv, når to af verdens stærkeste militærmagter ikke taler sammen; parterne kan misforstå hinandens hensigter, uoverensstemmelser kan accelerere til kriser, og kriser i værste fald til krig. En del iagttagere har de senere år peget på, at en vigtig forskel på den nye Kolde Krig og den gamle er, at der dengang var fungerende kommunikationskanaler og etablerede spilleregler.
Det er heller ikke så tit længere, at amerikanske og russiske præsidenter mødes. Topmødefrekvensen har altid været en god indikator for det internationale klima: I første halvdel af 1980’erne, oven på den sovjetiske invasion af Afghanistan, var der ikke et eneste amerikansk-sovjetisk topmøde. Men så kom Gorbatjov til magten, og med ham blev der tøvejr og bevægelse i nedrustningsforhandlingerne; derfor var der i anden halvdel af 1980’erne seks topmøder, altså mere end ét om året.
I første halvdel af 1990’erne var der syv topmøder – og så tørrede forholdet langsomt ud: Putin har været præsident i mere end 17 år, og dette var kun fjerde gang, han mødtes med en amerikansk præsident. Men når nostalgikere længes tilbage til dengang, de to supermagter kunne tale sammen, så er det altså reelt Gorbatjov-tiden, de tænker på – samt en håndfuld topmøder i begyndelsen af 1970’erne, der dannede rammen om en række nedrustningsaftaler samt Helsingfors-erklæringen om menneskerettigheder. Det meste af Den ”gamle” Kolde Krig var lige så langt mellem topmøderne som i dag.
På dette topmøde var der ikke lagt op til hverken nedrustningsforhandlinger eller menneskerettighedsaftaler, og det uafhængige russiske medie The Bell talte ligefrem om ”de lave forventningers triumf”.
Mediernes vurdering
Det er interessant at sammenligne vurderingen af topmødet i amerikanske og russiske medier. De amerikanske reaktioner er opsummeret af The Bell og følger partiskel: demokratiske medier er simpelt hen lettede over, at mødet blev gennemført som et ”normalt” topmøde, hvor man undgik at se en amerikansk præsident ydmyge sig, som Trump gjorde ved topmødet i 2018, mens republikanske medier og politikere skælder ud.
Den Kreml-venlige og meget læste avis Komsolmolskaja Pravdas overskrift er sigende: ”De kom ikke op at skændes, og det er godt”
_______
De russiske medier er langt mere afdæmpede, og mere præget af lettelse over, at man taler sammen igen tværs over Atlanten.
Biden var tilsyneladende velforberedt, fremhæver New York Times, og i modsætning til Trump mødtes han ikke med Putin på tomandshånd, men med delegationer på begge sider. Han sørgede også for, at mødet begyndte til tiden, så man undgik Putins gamle kneb med at lade mødepartnere vente på ham i timevis.
USA Today mener, at Bidens beslutning om ikke at afholde et fælles pressemøde med Putin betød, at den russiske præsident blev berøvet en lejlighed til at optræde som Bidens ligemand. Den tidligere republikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, kritiserer tværtimod Biden for denne beslutning; den gav, mener Pompeo, Putin en lejlighed til uimodsagt at sprede propaganda til hele verden.
Hvordan ser man på mødet fra Rusland? Forsigtigt, og skeptisk, kun få, nationalistiske stemmer synes at mene, at Putin på en eller anden måde ”vandt” topmødet. Den Kreml-venlige og meget læste avis Komsolmolskaja Pravdas overskrift er sigende: ”De kom ikke op at skændes, og det er godt” – et citat fra en af de russiske eksperter, avisen har talt med.
”Et tema var at standse konfrontationen, som havde nået et upassende niveau. Og præsidenterne gjorde et forsøg,” siger politologen Jevgenij Mintjenko til avisen.
”At ambassadørerne vender tilbage, er et godt signal. Retorikken var ret rolig, og det er også godt. Hvad der videre vil ske, må vi se. Jeg er ikke optimist. Men konfrontationen er blevet dæmpet et par grader.”
En anden politolog, Georgij Bovt, siger helt tilsvarende:
”Kritikken var behersket. Men det var tydeligt hvilke spørgsmål, som er de mest ømtålelige. Det er menneskerettigheder, Navalnyj og cybersikkerhed. Putin polemiserede om dette mod Biden på sin pressekonference, og Biden svarede indirekte. Det bekræfter, at der var en diskussion ansigt til ansigt. Og dette vil være et irritationsmoment i lang tid endnu,” siger Bovt, som mener, at det stadig er for tidligt at tale om, at dialogen mellem USA og Rusland er genoptaget.
Efter mødet sagde Biden, at han havde givet Putin en liste over 16 kritiske infrastruktur-områder, som man ikke vil acceptere bliver angrebet, og han truede direkte med et modangreb, hvis det alligevel sker
_______
Hvad så nu?
Og det er så status. De to præsidenter har talt – og sikkert meget klart – om både menneskerettigheder og cybersikkerhed, og efter mødet sagde Biden, at han havde givet Putin en liste over 16 kritiske infrastruktur-områder, som man ikke vil acceptere bliver angrebet, og han truede direkte med et modangreb, hvis det alligevel sker: ”Jeg påpegede, at vi har en betydelig cyber-kapabilitet, og det ved han […] hvis de krænker disse grundlæggende normer, så svarer vi,” sagde Biden på sin pressekonference. USA har altså nu tegnet stregerne op.
Men når det gælder menneskerettigheder, var Biden faktisk ikke så klar i spyttet, som det kunne se ud. Han blev spurgt, hvad der ville ske, hvis Navalnyj dør i fængslet, og svarede reelt undvigende: ”Jeg gjorde det klart for ham [Putin], at jeg mener, at konsekvenserne af det ville være voldsomme for Rusland.” Det lyder voldsomt, men det var kun noget Biden ”mente”, og det svæver i luften, hvem der i givet fald skulle udløse de voldsomme konsekvenser.
Der er tilsyneladende heller ikke blevet talt meget om en række andre skarpe konfrontationspunkter, for eksempel Ukraine. Eller om Belarus. Og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), fik vist ikke opfyldt sit ønske om, at Biden skulle tale om de russiske fly, der forleden krænkede dansk luftrum. Der var ellers tid nok; Biden valgte at slutte mødet før tid.
For Ukraine er det mest glædelige måske, hvad der ikke blev sagt: Der blev ikke lagt op til nogen ny ”handel” om Ukraine hen over hovedet på Ukraine selv. Men der var heller ingen tegn på, at USA vil bevæge sig væk fra at støtte de Minsk-aftaler, der hidtil kun har været en blindgyde, og som ikke er elskede i Ukraine i dag, fordi de reelt vil cementere en deling af landet; Putin sagde på sin pressekonference, at han havde forstået Biden sådan, at han var enig i, at Minsk-aftalerne fortsat er grundlaget for en løsning af konflikten, og det udsagn er ikke blevet modsagt fra Det Hvide Hus.
Så der er ingen udvikling på alle disse punkter – eller irritationsmomenter – som den russiske politolog kaldte dem.
Men de to præsidenter blev enige om at indlede en dialog om atomnedrustning, et logisk skridt efter at Putin og Biden i januar pr. telefon aftalte at forlænge New START (Strategic Arms Reduction Treaty)-aftalen med fem år, så der er tid til at forhandle en ny aftale om strategiske atomvåben. Hvis dette topmøde bliver husket om ti eller tyve år, er det formentlig for dette. ■
For Ukraine er det mest glædelige måske, hvad der ikke blev sagt: Der blev ikke lagt op til nogen ny ”handel” om Ukraine hen over hovedet på Ukraine selv
_______
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Joe Biden og Vladimir Putin mødes ved Villa La Grange i Geneve, Schweiz, 16. juni, 2021. [FOTO: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
