Uffe Gardel: Oppositionen i Rusland bliver gang på gang udmanøvreret af Putin. Forsøget ved weekendens valg endte som en eklatant fiasko
22.09.2021
Den fængslede Navalnyj forsøgte sig ved weekendens valg med en kampagne for ”klog stemmeafgivning”, som opfordrede russerne til i hver enkelt valgkreds at stemme på de kandidater, som havde størst chance for at slå Putins kandidat. Men det virkede mest som et slag i luften mod Putins magtapparat, der sikrede et kæmpe flertal til Forenet Rusland i de 225 enkeltmandskredse.
Af Uffe Gardel
HYKLERIET ER lastens tribut til dyden, lyder en gammel talemåde, og på samme vis er valgene i Rusland diktaturets hyldest til demokratiet. Valget til det russiske parlaments underhus, Dumaen, blev afviklet 17.-19. september i ro og orden, og gav ingen ændringer: Putin-partiet Forenet Rusland har stadig to tredjedels flertal i parlamentet, og det er stadig suppleret af en håndfuld systemloyale oppositionspartier – kommunisterne, den nationalistiske ekstremist Sjirinovksijs LDPR og det håndtamme ”socialdemokrati” Retfærdigt Rusland – denne gang suppleret med endnu et loyalt oppositionsparti, Nye Folk.
Og der er fortsat ikke et eneste af de rigtige oppositionspartier, som har plads i parlamentet. Ingen mandater til det gamle liberale parti Jabloko, og da slet ingen til den fængslede Aleksej Navalnyjs organisation, som jo tværtimod er blevet forbudt som ”ekstremistisk”. Selv Lukasjenko i Belarus tillod i et par valgperioder, at den rigtige opposition fik valgt en enkelt kvinde ind i parlamentet, men Putin tager ingen chancer. Ruslands parlament er stadig ikke et sted, der bliver ført politik – lige så lidt som parlamenterne i andre diktaturstater gennem historien har gjort det.
Valgmanipulation
Metoderne til at kontrollere parlamentsvalget er beskrevet til kvalmegrænsen: Regulær valgsvindel, omhyggelig frasortering af problematiske kandidater og partier, fuldkommen fordrejet mediedækning, men også mere kuriøse indslag som opstilling af kandidater, der hedder næsten det samme som en kritisk kandidat, og endog er stylet, så de ligner ham, samt opfindelse af nye partier, der kan lokke oppositionelle vælgere til, denne gang partiet Nye Folk.
Dertil kommer mere almindelige måder at lokke vælgerne på: Op til valget er der blevet udstedt løfter om nye sociale ydelser, kulminerende i Putins forslag dagen før valget om, at russere, der har overlevet Leningrads belejring, skal have udbetalt en gave på 50.000 rubler. Omvendt er der også masser af historier om, hvordan virksomheder har kontrolleret, om deres ansatte havde stemt, og da de ansatte frygter, at deres chef også kan se hvem, de har stemt på, stemmer de for en sikkerheds skyld på Forenet Rusland.
[D]ermed har man også givet en forsigtig indrømmelse af, at Putins opbakning ikke er helt så stor, som den var, efter de sidste syv års økonomiske stagnation
_______
Er valgsvindel ikke nok, kunne man spørge: Er det vigtige ved et valg ikke, hvem der tæller stemmerne op, som Stalin skal have sagt, men nej, for der er grænser for hvor grov valgsvindel en befolkning vil acceptere. I 2011 gik russerne på gaden i protest mod alt for åbenlys valgsvindel ved Duma-valget, og i 2020 gjorde indbyggerne i Belarus det samme, da den trængte diktator Lukasjenko hævdede at have fået 80 procent af stemmerne ved præsidentvalget.
Man kan godt svindle, men ikke mere end ti-femten procent, måske, og i Rusland har man faktisk stadig meningsmålinger, en af de demokratiske rester. De har nogenlunde stabilt vist, at 35-40 procent ville stemme på Forenet Rusland, og så nytter det ikke noget at hævde, at man har fået 80 pct. af stemmerne. Men 50 pct., det går nok an, og det er da også, hvad det offentliggjorte valgresultat lød på. Det er lidt lavere end de 54 pct., Forenet Rusland fik ved seneste valg i 2016, og dermed har man også givet en forsigtig indrømmelse af, at Putins opbakning ikke er helt så stor, som den var, efter de sidste syv års økonomiske stagnation.
50 pct. af stemmerne er jo ikke helt nok til at kontrollere et parlament, men på praktisk vis har man indrettet valget sådan, at halvdelen af mandaterne vælges i enkeltmandskredse, altså efter britisk first past the post-model, og resten efter partiernes stemmetal. Sådan fungerer de ukrainske valg i øvrigt også. Men hvor systemet i det anarkistiske og delvist oligarkkontrollerede Ukraine bare betyder, at der vælges en masse lokale ”stærke mænd” uden klart partitilhørsforhold, så sikrer systemet i Putins jernlunge, at der kommer pålidelige Forenet Rusland-folk i Dumaen, valgt i enkeltmandskredse.
Så er der Navalnyj-organisationens kampagne for ”klog stemmeafgivning”, som er en kampagne for at få folk til i hver enkelt valgkreds at stemme på de kandidater, som havde størst chance for at slå Forenet Ruslands kandidat. Det var meget ofte kommunister, man anbefalede, men da Kommunistpartiet jo i alt væsentlighed er helt loyalt over for Putin, er der jo ikke meget opposition i det. Den ”kloge stemmeafgivning” virker mest som et slag i luften. Den flyttede reelt heller ikke ret meget, idet Forenet Rusland vandt fire femtedele af de 225 enkeltmandskredse, og kommunisterne kun vandt ni. Den ”kloge stemmeafgivning” endte som en eklatant fiasko.
Trods valgsvindel kan det betale sig at kigge lidt på tallene. Meget tyder på, at valgsvindelen først og fremmest består i ballot stuffing, hvor man tilfører nogle ekstra stemmer i stemmeboksen; man kan nemlig ved hvert valg se, at jo større valgdeltagelse i en valgkreds, jo flere stemmer på Forenet Rusland. Mange valgkredse har nok haft helt hæderlige valghandlinger, mens andre, især i Kaukasus, har leveret tårnhøj valgdeltagelse og et tårnhøjt antal stemmer på Putins parti. Ifølge det officielle resultat fik Forenet Rusland 28 millioner stemmer, og Kommunistpartiet knapt 11 millioner.
Der er forskellige gæt på hvor mange af Forenet Ruslands stemmer, som er falske, men hvis man nu siger, at det er en tredjedel, så har partiet fået 18-19 millioner stemmer. Og så er der pludselig ikke så langt ned til kommunisternes valgresultat. Kommunisterne er igen blevet den største trussel mod magten i Rusland.
Hvor stor truslen bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget den sociale utilfredshed med stagnerende indkomster vil vokse, men også af om kommunisterne bliver i stand til at udnytte deres fremdrift og sætte sig i spidsen for folkelige protester. Også, naturligvis, i sidste ende af magtapparatets evne til at tæmme kommunisterne.
Alt i alt ser det jo håbløst ud, det er håbløst at forvente nogen ændringer af sådan et valg
_______
Magtapparatet har nemlig længe set truslen komme. Ved præsidentvalget i 2018 blev den kommunistiske kandidat, Pavel Grudinin, nummer to med knapt 12 pct. af stemmerne; Putin fik 77,5 pct. Ved parlamentsvalget i år fik Grudinin slet ikke lov at stille op. Selvom han selv benægter anklagen, blev han blev fjernet fra stemmesedlen, fordi han havde aktier i et selskab i Belize.
Også på anden vis gør magtapparatet det klart for de systemtro oppositionspartier, at deres manøvrerum er meget, meget lille. Ved dette valg dukkede der pludselig et nyt parti op, Nye Folk, et parti som klart er en anonym konstruktion, skabt af magtapparatet, i modsætning til de eksisterende loyale oppositionspartier, der trods alt ledes af ægte politikere og har en rigtig ideologi. Nye Folk fik 5 pct. af stemmerne, og både kommunister og LDPR har fået noget at tænke over. Nye Folk skal tiltrække liberale vælgere og er dermed ingen trussel mod hverken kommunisterne eller LDPR, men måske vil magtapparatet en dag opfinde nogle partier, som skal suge vælgere fra de ”ægte” systemtro oppositionspartier, altså Kommunistpartiet, LDPR samt Retfærdigt Rusland?
Alt i alt ser det jo håbløst ud, det er håbløst at forvente nogen ændringer af sådan et valg, og det har da også været den generelle grundtone i både vestlige og russisk-oppositionelle kommentarer op til valget.
Og det er måske også simpelthen meningen. Analytikeren Andrej Kolesnikov skrev en uge før valget for Carnegie, at valgets egentlige formål var at være en slags ”statsterapi”, som skulle få alle til at indse det håbløse i at gøre modstand:
”Formålet med valget er at bevise og demonstrere over for vælgerflertallet, hos hvem der på grund af den voksende utilfredshed med tingenes tilstand i landet nok er mindre og mindre grundlag for at forene sig, at det stadig er et flertal, og at det stadig er for Putin. Tvivlede De på, at deres venner, naboer og kolleger støtter magten? Så se engang: Det er Dem og deres landmænd, som har stemt for Putin, for hans ”nulstilling” [af antallet af valgperioder, så han kan genopstille, UG] og for hans parti. Og da flertallet stadig er her, vil det være fornuftigt at gå sammen med det og ikke drømme om en eller anden forandring, og endnu mindre at slutte sig til det undertrykte og forfulgte mindretal.” ■
Hvor stor truslen bliver [for Putin], afhænger blandt andet af, hvor meget den sociale utilfredshed med stagnerende indkomster vil vokse, men også af om kommunisterne bliver i stand til at udnytte deres fremdrift og sætte sig i spidsen for folkelige protester
_______
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Alexei Navalny under en høring, hvorefter han blev idømt 3,5 år i fængsel, Moskva, d. 2 februar 2021 [Moscow City Court Press Office/TASS/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
