08.02.2021

COVID-19 er blevet storpolitik på grund af manglen på vacciner. Borgerne i hele EU samt her i Danmark har fået nok af nedlukninger. Det er tid at diskutere den langsigtede strategi for epidemien, og der er grundlæggende to veje at gå, men den ene fører ikke nogen steder hen.

Af Uffe Gardel

Coronavirussen – og den politiske håndtering af den – har udviklet sig til storpolitik. Det skete senest med EU’s ”udenrigsministers” diplomatiske katastrofe af et besøg i Moskva, fredag den 5. februar. Josep Borrell, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, mødtes med den russiske udenrigsminister Lavrov, i et forsøg på at holde liv i dialogen med det russiske styre, trods fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.

Midt under hans besøg meddelte Moskva, at man udviste tre diplomater fra EU-lande. Lavrov og Borrells fælles pressekonference føjede nye ydmygelser til: Borrell måtte høre på belæringer fra sin russiske modpart om politivold i EU, og om at EU var en ”upålidelig” partner. Alt dette er allerede udførligt omtalt af både europæiske og russiske medier.

Men der var ét aspekt mere af besøget, som kan være med til at forklare, at EU’s højtstående repræsentant valgte at underkaste sig disse ydmygelser: Borrell kom tilsyneladende også for at tale om COVID-19-vacciner. EU’s vaccinationsprogram er truet af svigtende leverancer fra AstraZeneca, og kunne man få den russiske Sputnik V-vaccine på det europæiske marked, ville det være en stor hjælp. Sputnik V gavner ”hele menneskeheden”, sagde Borrell ligefrem på pressekonferencen og udtrykte forhåbninger om, at vaccinen hurtigt kunne godkendes i EU.

Foreløbigt har den russiske producent dog ikke gjort noget for at få den godkendt i EU – man har ikke engang indsendt testresultater til det europæiske lægemiddelagentur. Alt hvad man har af dokumentation for den russiske vaccines virkning lige nu, er et nyt studie, som er offentliggjort af tidsskriftet the Lancet. Men Ungarn vil, som det eneste EU-land, alligevel tage den russiske vaccine i brug i næste uge, uanset manglende afprøvning og godkendelse.

 

De [Men In Black] er ikke alene om at have ”fået nok”: Besindige stemmer både til højre og venstre for midten vil også have lukket op, eller i det mindste have en forklaring på, hvad den langsigtede strategi er
_______

 

Borgerne orker ikke mere nedlukning
EU’s iver efter at øge vaccinationstempoet skal formentlig ses i lyset af den voksende frustration i de europæiske befolkninger over nedlukningerne: Tålmodigheden er simpelt hen ved at slippe op. Rundt om i Europa demonstrerer mere eller mindre ekstreme grupperinger mod epidemiforanstaltningerne, fx i Belgien, Holland, Tyskland, Østrig, Slovenien, Frankrig, Spanien, Danmark og Tyskland.

I Danmark har vi den anonyme gruppering ”Men In Black”, men de er ikke alene om at have ”fået nok”: Besindige stemmer både til højre og venstre for midten vil også have lukket op, eller i det mindste have en forklaring på, hvad den langsigtede strategi er, hvis vi bliver ved med at få nye og mere smitsomme virusvarianter.

”Er der nogen, der seriøst tror, vi kan holde samfundet lukket som nu, eller noget der ligner, udover de næste 1-2-3-4 måneder, med alle de konsekvenser det vil få? […] Vil gerne forstå, hvordan man kan nå frem til, det er muligt, hvis coronaen forbliver her og muterer i årevis”, skriver Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, og den kendte professor i psykologi Svend Brinkmann er også ved at kunne se enden på sin tålmodighed:

”Jeg støtter således fuldt ud, at vi bider tænderne sammen i den næste tid, så vi får smitten i bund – ikke mindst den infame variant fra Storbritannien – men jeg mener også, det vil være udtryk for rettidig omhu, at vi nu får en offentlig samtale om, hvad der kan ske, hvis vi ikke slipper af med coronavirus. Jeg vil ikke puste til alarmismen, men eftersom virus konstant muterer, er det hele nok mere usikkert, end vi bryder os om”, skriver Brinkmann og appellerer til en offentlig samtale: ” Epidemiologerne kan kun se få uger frem, men vi har altså også brug for en debat om corona i et langtidsperspektiv.”

 

Notatet [fra SSI] viser nærmest lodret stigende kurver for dette åbningsscenario. Det kan ikke bruges til så meget andet end at skræmme befolkning og politikere, og det er måske også meningen
_______

 

Den får han sikkert også. Denne offentlige samtale kommer hele Europa til at tage nu. Det er dog mit indtryk, at kravene om genåbning ikke fremføres med samme intensitet i de store europæiske lande som i Danmark – hvilket kan hænge sammen med, at de har haft et værre forløb, end vi har.

Nu skal de små i skole
I Danmark har regeringens og myndighedernes reaktion indtil nu været defensiv, men regeringen lader nu de små klasser komme tilbage i skole. Statens Serum Institut har udsendt et notat, som kort fortalt viser effekten af både at sende alle elever i skole igen og af at åbne butikslivet. Konklusionen er, kort fortalt, at det ville give kraftigt øget smitte, men notatet blev omgående kritiseret voldsomt af Dansk Folkepartis sundhedsordfører for at blande flere tiltag sammen, hvorfor det ikke kan bruges til at træffe beslutninger om genåbning.

Det er også rigtigt: Man har beregnet den samlede effekt af fysisk undervisning for afgangsklasserne i folkeskolen, afgangsklasserne på ungdoms- og voksenuddannelser, efterskoler og 10. klasser på frie fagskoler samt folkehøjskoler – plus åbning af alle udvalgsvarebutikker på under 5.000 m².

Notatet viser nærmest lodret stigende kurver for dette åbningsscenario. Det kan ikke bruges til så meget andet end at skræmme befolkning og politikere, og det er måske også meningen: Fremskrivningen af flere hundrede dagligt nyindlagte patienter på hospitalerne den 1. april duer bare ikke.



Problemet er velkendt: De hidtidige varianter af virus er ved at blive fortrængt af varianter, som er langt mere smitsomme. Hvis COVID-19 hidtil har haft et basisreproduktionstal på 2,5 (altså at hver smittet vil smitte 2,5 andre), når der ikke er nogen begrænsning af menneskelig kontakt, så vil de nye varianter måske have et basisreproduktionstal på 4 eller 4,5. Og dette sker altså samtidig med, at politikerne er under pres for at genåbne dele af samfundet.

Vi har set dette før: I begyndelsen af april var regeringen under et så voldsomt pres for genåbning, at den faktisk var parat til lempe, selv om det ville få reproduktionstallet til at stige til 1,2 og dermed epidemien til at gå i gang igen. Jeg skrev om det dengang i RÆSON her og kaldte den nye strategi for kontrolleret smittespredning. Det undgik vi, fordi det viste sig, at man havde regnet forkert, og at det faktisk var lykkedes at presse reproduktionstallet længere ned – så langt ned, at genåbningen ikke ville sætte gang i epidemien igen.

 

Så det er altså situationen: Borgere og erhvervsliv orker ikke mere nedlukning, men sygdommen vil om kort tid være blevet væsentlig mere smitsom. Hvad gør man ved det?
_______

 

Men det slipper vi ikke for denne gang. Statens Serum Institut beregner den engelske virusvariant til at have et reproduktionstal på 1,1, og det vil selvfølgelig stige, når de små elever kommer i skole.

Betyder skolelukninger da noget? Det har været diskuteret længe, men ja, det gør de. Selv om børn ikke bliver syge, så spreder de smitte. Her er en grafik fra et nyt studie, som forsøger at anslå effekten af forskellige nedlukningstiltag i 41 forskellige lande. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Science Mag og er skrevet af en række britiske forskere.


Kilde: Forskningsartiklen „Inferring the effectiveness of government interventions against COVID-19‟ i Science Mag fra 15. december 2020

Det er ikke muligt ud af studiet at aflæse, hvad den isolerede effekt af blot at sende unge skolebørn hjem er, eftersom hele skolesystemet er lukket ned samtidig i de undersøgte lande. Men som man ser, er total nedlukning af al undervisning – hvad vi havde i Danmark indtil den 8. februar – lige så effektivt som et forsamlingsforbud med en grænse på 100 personer. Butikslukninger har til sammenligning mindre effekt.

Så det er altså situationen: Borgere og erhvervsliv orker ikke mere nedlukning, men sygdommen vil om kort tid være blevet væsentlig mere smitsom. Hvad gør man ved det?

To veje at gå nu i kampen mod coronavirus
Der er i debatten anvist to veje, som vi kan gå ad i vores forsøg på at bekæmpe coronavirussen. Den ene repræsenteres i Danmark af blandt andre den fremtrædende epidemiolog Lone Simonsen, som til Berlingske siger, at man bør satse på ”kraftigt opskaleret smitteopsporing” for at kunne lukke mere op – det er reelt det eneste epidemibekæmpende tiltag, hun foreslår. Berlingske har desværre ikke foreholdt hende, at det er lettere at smitteopspore, når smittetallene er lave. Faktisk viser de danske erfaringer, at det er umuligt at smitteopspore, når tallene er meget høje, så Lone Simonsens vej ender blindt. Eller rettere: Den ville føre os tilbage til de endeløse op- og nedlukninger, altså netop den situation, vi ikke orker, måske helt frem til næste år.

 

Trafikken mellem regioner skal begrænses eller afbrydes. Når en region er nede på måltallet, kan den begynde at genåbne
_______

 

Den anden vej er den såkaldte ”no covid”-strategi – ikke at forveksle med ”zero covid”, som er en helt anden og mere yderligtgående retning, som reelt ønsker at benytte epidemien som en anledning til samfundsændringer. ”No covid” står især stærkt i den tyske debat. Hovedtanken er, at man skal opdele et land i regioner, og for hver enkelt region bringe smittetallet meget, meget langt ned, fx ned på ti nye tilfælde pr. 100.000 borgere inden for en uge – eller omtrent en sjettedel af det aktuelle danske niveau. Trafikken mellem regioner skal begrænses eller afbrydes. Når en region er nede på måltallet, kan den begynde at genåbne.

Strategien er beskrevet i en leder i the Lancet og i et interview i der Spiegel med en af den tyske regerings rådgivere, virologen Melanie Brinkmann.

Hun siger, at hun og hendes meningsfæller ikke ”tror på den strategi, at man på en eller anden måde kan leve med virussen, men at man er nødt til at nedkæmpe den. Det ville være fatalt at håbe på, at vi kunne lempe (nedluknings)tiltagene ved en incidens [antal nye tilfælde pr. syv dage pr. 100.000 borgere, red.] på lige under 50 og samtidig holde virussen i skak. Tallene ville straks stige igen. Sådan en mellemhøj incidens ville i sidste ende føre til en slags varig nedlukning, som man kun ind imellem kunne stige op fra for at snappe efter vejret. Og det ville fortsætte ind i 2022.”

Brinkmann sammenligner det med valget mellem at trække et plaster langsomt eller hurtigt af: enten tager vi en hård nedlukning og udrydder sygdommen, eller også kan vi fortsætte i årevis med at lukke op og ned. Sommerpauser tror hun ikke meget på. Virussen trives fint i Afrika, og sommerens lave smittetal i Europa skyldtes for firefemtedeles vedkommende epidemitiltag – sæsoneffekten er kun 20 procent. Og dermed forklarer hun også smittens tilbagevenden i efteråret med, at ”vi ikke tog virussen alvorligt nok”.

Problemet med hendes strategi er så naturligvis, at i samfund med åbne grænser vil der hele tiden kunne blive importeret ny smitte, medmindre karantænereglerne ved indrejse bliver mere eller mindre permanente. ■

 

Brinkmann sammenligner det med valget mellem at trække et plaster langsomt eller hurtigt af: enten tager vi en hård nedlukning og udrydder sygdommen, eller også kan vi fortsætte i årevis med at lukke op og ned
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden