Tysk professor om det tyske valg: Længe har der været en nedadgående tendens for midterpartierne i tysk politik, og nu hvor Merkel forlader politik, er den kun accelereret for CDU/CSU
24.09.2021
På søndag går tyskerne til valg, og hvis meningsmålingerne står til troende, vil det tyske socialdemokrati SPD få flest stemmer. Den tyske politolog Kai Arzheimer forklarer i dette interview, hvorfor CDU ligger så dårligt i målingerne, hvorfor SPD’s mulige succes slet ikke ligner det danske socialdemokratis, og hvorfor den tyske udenrigspolitik uanset udfaldet af valget næppe ændrer sig meget.
Interview af Markus Giessing
DET TYSKE VALG er lige om hjørnet, og for første gang siden 2005 er det sikkert, at den tyske forbundskansler ikke vil hedde Angela Merkel, når stemmerne er talt op. Hun har givet stafetten videre til sin efterfølger i partiet CDU, Armin Laschet, men ifølge meningsmålingerne står Merkels arvtager dog til at få en ordentlig vælgerlussing, når tyskerne valfarter til stemmeurnerne på søndag. Det kristendemokratiske parti står nemlig til at miste ca. 11 pct. af stemmerne sammenlignet med valget i 2017, hvis forudsigelserne holder stik.
Til gengæld ligger den socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz lunt i svinget til at blive Tysklands næste kansler, da meningsmålingerne peger på, at han kan danne regering med De Grønne, og venstrefløjspartiet Die Linke, som formentlig vil pege på ham som kansler. Lige nu står SPD til at få 25 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU står til 21 pct. Hvis meningsmålingerne holder, vil det være første gang, at SPD besidder kanslerposten, siden Gerhard Schröders regeringsperiode fra 1998 til 2005. Men hvad vil det betyde for den førte politik, hvis Tyskland skal regeres af en koalition af centrum- og venstrefløjspartier? Og vil det ændre på deres position i EU? Det har RÆSON spurgt den tyske politolog Kai Arzheimer om, der er professor i statskundskab ved Mainz’ Universitet, hvor han forsker i blandt andet tysk politik og vælgeradfærd.
Arzheimer mener ikke, at der kommer til at ske fundamentale forandringer med Scholz ved roret. Men Scholz ville dog kunne se frem til at blive presset af De Grønne og Die Linke, der er væsentligt mere venstreorienterede end SPD’s midtersøgende placering i tysk politik. Særligt klimaområdet har været højaktuelt under den igangværende valgkamp, hvor De Grønne for alvor har sat emnet højt på den politiske dagsorden og dermed tvunget CDU og SPD til at forholde sig mere til den grønne omstilling.
I de seneste år har der været tale om, at der eksisterer en politisk krise i mange socialdemokratiske partier i Europa, der har svært ved at vinde valg. Da det danske socialdemokrati kom til magten efter valget i 2019, var mange iagttagere enige om, at deres succes skyldtes en højredrejning på indvandringspolitikken. Men Kai Arzheimer fortæller, at det tyske SPD ikke har vundet stemmer på at overtage højrefløjspartiet, AFD’s, hårde indvandringspolitik. Faktisk fortæller Arzheimer at indvandring næsten har været fraværende fra den politiske debat i denne valgkamp. I stedet for har der været et stort fokus på de tre kanslerkandidater – Annalena Baerbock, Armin Laschet og Olaf Scholz – og deres personligheder.
Indvandring har næsten været fraværende fra denne valgkamp, og emnet har næsten slet ikke været en del af debatten i løbet af de seneste 2-3 år
_______
RÆSON: Den største historie om det tyske valg hidtil har været det forventede dårlige resultat for Armin Laschet og den forventede succes for Olaf Scholz. Kunne du begynde med at forklare denne overraskende vending?
ARZHEIMER: Jeg ikke sikker på, at resultaterne vil blive helt som meningsmålingerne spår, og hvis vi zoomer ud, vil CDU formentlig få et sted mellem 22 og 25 pct. af stemmerne. Hvilket stadig er relativt lavt. Forklaringen på dét er formentlig, at Merkel ikke stiller op. Hun har været en stor figur i tysk politik i omkring 15 år, og hun var en ret populær politiker, selv blandt oppositionen. Nu, hvor hun er væk, er folk ikke helt sikre på hvad CDU står for længere. En anden forklaring er, at længe har været en nedadgående tendens for midterpartierne i tysk politik, hvilket Merkel fik bremset en smule under sin ledelse. Så nu, hvor Merkel forlader politik, er denne nedadgående tendens accelereret for CDU/CSU.
Når det kommer til SPD og Olaf Scholz succes, så er det simpelthen bare en kæmpe overraskelse, fordi ingen kunne have forudset det. SPD har også været offer for denne faldende tilslutning blandt midterpartierne, men valget af Scholz som kandidat var nok en god beslutning, da han er et velkendt ansigt på et tidspunkt, hvor Merkel forlader politik. Hvis SPD ender med omkring 25-26 pct. af stemmerne er det i et historisk perspektiv lavt, men i disse tider har SPD mulighed for at klare sig godt med en kandidat som Scholz pga. hans genkendelighed og lange erfaring som blandt andet finansminister og vicekansler. Samtidig har mange vælgere indtryk af, at han var initiativtager til at skrue op for forbruget på offentlige ydelser og finansiering af sundhedsvæsenet under pandemien, og har dermed opnået en vis popularitet.
Under det sidste tyske valg fik AFD stor opmærksomhed på grund af deres succes og deres hårde retorik. Under dette valg ser det imidlertid ikke ud til, at de tiltrækker mange nye vælgere, i hvert fald ifølge meningsmålinger, der forudsiger, at AFD vil miste 0,6 pct. af dets stemmer. Er denne stagnation forårsaget af, at andre parter indtager en mere hård holdning til immigration, eller er der en anden forklaring?
Nej, det skyldes ikke, at de andre partier har overtaget deres politik. Indvandring har næsten været fraværende fra denne valgkamp, og emnet har næsten slet ikke været en del af debatten i løbet af de seneste 2-3 år. Under valget i 2017 var indvandring højt oppe på dagsordenen, hvilket tjente AFD godt, og de red på en bølge af succes fra forskellige delstatsvalg i 2016. Samtidig var de et relativt nyt parti, hvilket naturligt gav dem meget opmærksomhed i medierne og blandt vælgerne. I de seneste to år har AFD været mere eller mindre stabile i meningsmålingerne, og jeg forventer at de vil få omkring 11-14 pct. af stemmerne ved dette valg. Jeg tror simpelthen, at det er deres maksimale potentiale på landsplan lige nu.
Da Socialdemokraterne i Danmark vandt valget i 2019, påpegede nogle kommentatorer på, at det var et af de få socialdemokratiske partier i Europa, der har succes i disse år, og at forklaringen kunne være, at de havde valgt at tilpasse sig fløjpartiernes hårde indvandringspolitik. Jeg hører dig sige, at emnet generelt ikke har fyldt meget i tysk politik, men har SPD slet ikke overtaget noget af indvandringspolitikken fra den ydre højrefløj?
Nej, SPD har ligesom mange andre socialdemokratiske partier i Europa været under pres fra begge fløje. På den ene side presses de af de venstreorienterede og socialt libertarianske partier, og på den anden side de yderligtgående højrefløjspartier. Men hvis SPD blev hårde på indvandringspolitikken, ville det simpelthen være i modstrid med deres medlemmers holdninger, og det ville også skræmme mange SPD-vælgere væk.
Generelt vil det være svært for ethvert parti, at vinde AFD-vælgere. Selvom mange partier går ind for at begrænse indvandringen til Europa, har de dog samtidig indset, at det nok ville give bagslag, hvis de begyndte at tale for meget om indvandring på nationalt plan. Partiet CSU har traditionelt været meget hårde på indvandringsområdet, og de forsøgte at spille det kort under det bayerske delstatsvalg i 2018, hvor de overordnet tabte flere stemmer, end de vandt stemmer fra AFD. Sidenhen har partiet skruet lidt ned for den hårde retorik om indvandring.
Hvad er så årsagen til Scholz forventede succes?
Det ærlige svar er, at vi endnu ikke ved det. Først og fremmest ved vi ikke, om SPD overhovedet får succes ved valget, før det er afholdt. Og hvis det sker, så har vi ikke nogen fuldkommen forklaring på det. Men noget kunne tyde på, at de har vundet stemmer fra CDU, altså centrumvælgere der har været tiltrukket af Merkel, men som nu er usikre på, om de fortsat vil stemme på partiet. Vi mangler fortsat bedre data på området, for endeligt at kunne bekræfte det.
Det, jeg også tror er sket, er, at SPD har tilbagevundet nogle vælgere som har lænet mod De Grønne. De nuværende meningsmålinger viser, at De Grønne næsten ville fordoble deres stemmeandel sammenlignet med valget i 2017. Men tilbage i april eller maj måned, så De Grønne ud til at få mere end 20 pct. af stemmerne, men nu ligger de til at få 14 pct., hvilket formentlig skyldtes at de har en attraktiv kandidat og er meget fokuseret på at adressere klimaforandringer og på at få genåbnet Tyskland efter nedlukningen. Det har gjort De Grønne meget attraktive for venstrelænende vælgere, men nogle af vælgerne må have ombestemt sig og orienteret sig mod midten og SPD. Jeg kan dog svært ved at se, at SPD har lanceret en stor strategisk plan, der kunne være forklaringen på deres fremgang.
De Grønne har virkelig sat klimaændringer på dagsordenen under dette valg, men generelt ser det ud til at have været et overset spørgsmål længe. Hvorfor måtte vi vente så længe, før klimaændringer blev et af hovedemnerne i et tysk valg?
Det har nok noget at gøre med Merkels ledelsesstil, for hun har påstået at Tyskland har været et foregangsland i Europa med henblik på klimapolitik, men hun har ikke udrettet noget særligt. Der var et udbrud af aktivitet i starten af 2000’erne, hvor sektoren for vedvarende energi voksede meget. Men regeringen hvilede for meget på laurbæerne og ønskede ikke at gøre folk sure, fordi det ikke er populært at tale om at forbyde dieselbiler, at man skal rejse mindre, at bruge penge på bedre isolering eller lignende ting. Så det var et kollektivt bedrag, når fortællingen gik på, at vi gjorde nok på klimaområdet, og at vi ville nå de ambitiøse, grønne målsætninger.
Et andet aspekt er, at regeringspartierne Kristendemokraterne (CDU/CSU) og Socialdemokraterne (SPD) ikke er særligt optagede af klimadagsordenen. Den (formentlig) afgående økonomi- og energiminister, Peter Altmaier (CDU), har været mere interesseret i at holde hånden under de klimabelastende industrier, som den store tyske bilindustri eller mineindustrien, og bl.a. derfor har mange medlemmer af sektoren for vedvarende energi hævdet, at de har mistet mange arbejdspladser, og at Tyskland har mistet sin førerrolle på klimaområdet.
På den anden side bekymrer Kristendemokraterne sig om lavtbetalte arbejdere – særligt fabriksarbejdere som er en del af deres traditionelle kernevælgere – så de var ikke interesseret i at lave en stor omstilling til grøn energi. Derfor stagnerede den tyske klimaindsats efter at været kommet godt fra start.
Merkel har påstået at Tyskland har været et klimaforegangsland i Europa, men hun har ikke udrettet noget særligt
_______
Hvis Scholz bliver kansler og danner regering med Det Grønne Parti, hvor stor er sandsynligheden for, at SPD vil indføre ambitiøse klimapolitikker?
Jeg tror, det er vildledende at vinkle det på det nationale plan, fordi Tyskland har underskrevet Paris-aftalen, og at de har vist villighed til at løse det på EU-plan. Selvfølgelig kan en tysk regering vælge enten at modarbejde eller fremskynde den grønne omstilling inden for EU, men jeg tror ikke, at der er så meget frihed tilbage på nationalt plan, fordi vi har haft en højesteretsafgørelse for et par måneder siden, der sagde at det var forfatningsstridigt for en tysk regering ikke at gøre nok på klimaområdet.
Og det har allerede ledt til justeringer af eksisterende lovgivning på området, så jeg tror ikke, at Socialdemokraterne vil sætte en stopper for den grønne dagsorden. Faktisk har de lige lanceret en kampagne, hvor de siger, at man bør stemme på Olaf Scholz, hvis man ønsker at redde klimaet. De vil gerne fremstille ham som klimakansleren, men de kommer nok alligevel til at afsætte penge til de gamle, klimatunge industrier for at lette trykket på arbejderne i de sektorer.
Hvis vi ser på de to scenarier, hvor henholdsvis Olaf Scholz eller Armin Laschet vælges som Tysklands næste kansler på søndag, kommer det så til at have betydning for, hvilken rolle Tyskland kommer til at spille i Europa, eller kommer vi til at se en videreførelse af Angela Merkels politik på europæisk plan?
Det kommer meget an på det præcise udfald, men jeg forventer ikke, at der kommer til at være nogen store forandringer. Der er en meget stor konsensus i den tyske elite, når det kommer til Europa og Tysklands rolle heri. Det eneste parti, der er imod den konsensus, er AFD, men de vil ikke blive en del af nogen koalitionsregering i den nærmeste fremtid.
Men der er også nogle afvigelser at finde på venstrefløjen. Teoretisk set kan vi ende med en rød-grøn-rød regering (SPD, De Grønne og Die Linke). Die Linke er sammenlignet med andre partier ret pro-Rusland og kritiske over for det økonomiske aspekt af det europæiske projekt, men de er som sådan ikke modstandere af EU. De ville argumentere for mere udveksling mellem stater, for at fjerne loftet for statsgæld, og så er de åbenlyst kritiske over for NATO. Men jeg tror ikke, at det fundamentalt ville ændre på Tysklands rolle i EU. Sammensætningen af regeringskoalitionen kan muligvis have indflydelse på, om den tyske regering vil være strikse omkring finansielle transaktioner inden for EU. Men i det hele taget vil enhver mulig tysk regering efter søndagens valg være ihærdigt pro-europæisk.
Hvad med den tyske udenrigspolitik? Hvis vi tager NATO som eksempel, er der så også ren konsensuspolitik på det område, eller er der et udfald af søndagens valg, som kan ændre på politiken?
I løbet af de seneste par måneder har der været forskellige appeller fra SPD og De Grønne, hvor de opfordrer Die Linke til at engagere sig i NATO. For at citere Annalena Baerbock, så skal dette engagement ‘komme fra hjertet’, hvilket vil sige, at de ikke bare skal tale regeringen efter munden, men rent faktisk have mening bag ordene om deres tilslutning til NATO’s projekt. Tænk sig, at vi har to venstrefløjspartier, der har rødder i fredsbevægelsen i 1970’erne og 1980’erne, som siger til Die Linke, at de skal støtte NATO af hjertet, før de vil overveje at forme en koalitionsregering med dem. Det er ret forbløffende.
Men igen så forventer jeg ikke nogen store forandringer på dette område, og der er en bred konsensus om, at Tyskland skal bruge flere penge på forsvaret, selvom jeg ikke er sikker på, at det rent faktisk sker.
Her i Danmark har der på det seneste været debat om, hvorvidt vi burde engagere os i et europæisk forsvarssamarbejde frem for et transatlantisk et af slagsen – i lyset af de katastrofale krige som USA har startet i Mellemøsten og bedt os om at deltage i. Er det noget som også bliver diskuteret i Tyskland?
I teorien bakker de fleste partier (med undtagelse af Die Linke) op om et europæisk forsvarsinitiativ. Men den militære værdi af de europæiske forsvarssamarbejder, der eksisterer lige nu, er meget lav på nuværende tidspunkt, og det ville være umuligt for os europæere at engagere os i noget militært projekt, der har et omfang som Afghanistan-krigen, uden hjælp fra amerikanerne. Vi har simpelthen ikke infrastrukturen lige nu.
Og jeg ser ikke rigtigt den nødvendige politiske vilje for en løsrivelse fra amerikanerne, selvom flere politikere måske siger, at vi skal have et stærkere europæisk forsvar. Den tyske befolkning er slet ikke villige til at sende tyske soldater i krig nogen steder, så jeg tror debatten om et europæisk forsvar er mere snak end alvor. Når det kommer til den igangværende tyske valgkamp, så har udenrigs- og forsvarspolitik næsten været helt fraværende fra debatten. I stedet har debatten været meget fokuseret på indadskuende, tyske anliggender – og der har været et kæmpe fokus på de tre kandidaters personligheder. ■
Den tyske befolkning er slet ikke villige til at sende tyske soldater i krig nogen steder, så jeg tror debatten om et europæisk forsvar er mere snak end alvor
_______
Kai Arzheimer (f. 1969) er professor i statskundskab ved Mainz’ Universitet, hvor han forsker i mikrodata, komparativ politisk sociologi, vælgeradfærd og tysk politik. ILLUSTRATION: Angela Merkel og kanslerkandidaten Armin Laschet for CDU til vælgermøde i Stralsund, 21. september 2021 [Foto: Shan Yuqi/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
