Torsten Buhl om Klimarådets anbefalinger: Tunnelsynet på danske udledninger skader klimaet

14.03.2021

Klimarådets anbefalinger om at lægge afgifter på mælk og oksekød i Danmark er præget af det tunnelsyn, som det har fået i opdrag at have: De vil reducere Danmarks udledninger af CO₂ uden at tage hensyn til, hvordan den reduktion faktisk påvirker klimaet. For sandheden er, at Danmark har verdens laveste klimaaftryk pr. produceret fødevare, så jo mindre vores andel af den globale produktion er, desto værre for klimaet.

Kommentar af Torsten Buhl, adm. direktør i FødevareDanmark

KLIMARÅDET HAR I en ny rapport foreslået, at der indføres CO2-afgifter, som blandt andet vil betyde, at et halvt kilo oksekød om ti år vil koste 13 kroner mere end i dag, mens mælk vil blive to kroner dyrere.

Danmark har notorisk et af verdens laveste klimaaftryk pr. produceret fødevare, så jo mindre vores andel af den globale produktion er, desto værre for klimaet. Men klimaets bedste er ikke, hvad Klimarådet er sat i verden for at komme med anbefalinger til. Det er alene sat i verden for at komme med ideer til, hvordan man kan reducere den danske udledning. Det havde dog klædt Klimarådet at gøre opmærksom på, at det, det pligtskyldigt anbefaler, ikke er godt for klimaet.

Klimarådet er nedsat i medfør af klimaloven, og da denne fokuserer helt snævert på danske udledninger, gør Klimarådet det også. Klimarådet gør altså bare, hvad politikerne har bedt det om. Så når rådet ad åre vil blive beskyldt for at have bidraget til at have forværret klimaet, kan det med rette sige, at det slet ikke er noget, det har haft til opgave at beskæftige sig med. Det har kun skullet forholde sig til de danske udledninger af drivhusgasser og komme med forslag til, hvordan de kan reduceres – uanset om man derved faktisk skader klimaet.

 

[K]limaets bedste er ikke, hvad Klimarådet er sat i verden for at komme med anbefalinger til. Det er alene sat i verden for at komme med ideer til, hvordan man kan reducere den danske udledning
_______

 

For danske mælke- og oksekødproducnter er både hjemmemarkedet og eksportmarkedet meget vigtige, og når det officielle Danmark med afgifter og anbefalinger vil have danskerne til indtage væsentlige mindre af deres produkter, er det indlysende, at de mister konkurrencekraft i forhold til andre lande, hvor CO2-udledningerne pr. produceret enhed er større end i Danmark. Det vil selvsagt skade klimaindsatsen globalt set, hvor man omvendt fra dansk side ville gavne klimaet ved at fremhæve disse danske styrkepositioner som et led i klimaindsatsen.

For danske fødevarer er særdeles CO2-effektive. I maj 2020 kunne Danmarks Statistik bekendtgøre følgende: ”Inden for landbrug og gartneri er CO₂-intensiteten [ton CO2 pr. mio. kr. produktion, red.] faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000.” Der var åbenbart ikke nyere tal, men de er næppe blevet værre siden, og ”landbrug og gartneri” ligger næstlavest i CO2-intensitet, kun undergået af bygge- og anlæg – og langt under glas og beton og råstofudvinding og renovation, affalds håndtering mv.

DTU Fødevareinstituttets rapport ”Råd om bæredygtig sund kost” fra 2020 understøtter dette argument yderligere, når det fx gælder CO2-intensiteten af oksekød: ”Danske [klima]tal for oksekød ligger i den lave ende af intervallet (Mogensen et al. 2016b), hvilket også fremgår af Kim et al., som placerer oksekød fra Danmark som det laveste af alle 140 lande, der indgår i studiet.”

Det ser altså umiddelbart ud, som om politikerne bag klimaloven følger den gamle devise om, at ”vejen til helvede er brolagt af gode hensigter”. Dog må man i dette tilfælde spørge, hvor gode hensigterne er, når man på forhånd ved, hvor de fører hen – nemlig en mindsket udledning i Danmark, men en øget udledning globalt.

 

Spørgsmålet er altså, om det overhovedet er det, den danske klimapolitik går ud på – altså at gavne klimaet
_______

 

MEN DET ER IKKE kun Klimarådet, der aktuelt anbefaler afgifter, der vil medvirke til at skade klimaet på verdensplan. Det gør også Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt ”diskussionsoplæg” om ”Dansk klimapolitik frem mod år 2030”.

Hvad fødevarerne angår, er det jo ikke mindst oksekødet, der står for skud – og her må man i særdeleshed sige, at den danske indsats på klimaområdet vender på hovedet. Det gælder ikke kun Klimarådets og de grønne vismænds afgiftstanker, men også de nye ”klimavenlige kostråd”, som Fødevarestyrelsen har lanceret. Her er den overordnede anbefaling at spise så få animalske fødevarer som muligt for i stedet at spise en masse bælgfrugter og nødder og andre (primært importerede) vegetabilier.

Det er decideret kontraproduktivt, for derved svækker man den danske animalske sektor, som så taber markedsandele til udlandet, hvor produktionen er mere klimabelastende end i Danmark. Disse kostråd, som i øvrigt er ernæringsmæssigt angribelige, gavner i hvert fald ikke klimaet.

 

Hvad der helt overordnet mangler, er en sammenhængende politik på disse områder. Som det er nu, stritter ambitioner og indsatser i forskellige retninger, og det har hverken nationen eller klimaet nogen nytte af. Tværtimod
_______

 

Spørgsmålet er altså, om det overhovedet er det, den danske klimapolitik går ud på – altså at gavne klimaet. Det er det i hvert fald ikke, hvis man tager den på ordet, for så er det kun de danske udledninger, det handler om, mens klimahensynene er helt væk, for de ville føre til en anden politik.

Det ved de måske godt i en anden styrelse i Fødevareministeriet, nemlig Landbrugsstyrelsen, for dér deler man rundhåndet ud af støtte til nye staldbyggerier til både køer og grise. Nuvel, det er næppe ud fra et klimahensyn, men man gør det dog samtidig med, at kollegerne i Fødevarestyrelsen gør, hvad de kan for at begrænse folk i at spise det kød, der kommer ud af disse stalde.

Hvad der helt overordnet mangler, er en sammenhængende politik på disse områder. Som det er nu, stritter ambitioner og indsatser i forskellige retninger, og det har hverken nationen eller klimaet nogen nytte af. Tværtimod. ◼

 

Danmark har notorisk et af verdens laveste klimaaftryk pr. produceret fødevare, så jo mindre vores andel af den globale produktion er, desto værre for klimaet. Men klimaets bedste er ikke, hvad Klimarådet er sat i verden for at komme med anbefalinger til
_______

 

Torsten Buhl (f. 1959) er administrerende direktør i FødevareDanmark og Danske Slagtermestre. Han er uddannet som cand.jur. FødevareDanmark er en paraplyorganisation for navnlig små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. ILLUSTRATION: Allindemaglegaard, SPF svinebrug, i Ringsted, 23. januar 2014 [Foto: Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix]