Thomas Erichsen: Her er 6 filosoffers bud på samfundet efter corona

23.03.2021

Vi får konstant at vide, at intet bliver som før pandemien, men hvad går vi egentlig i møde? Filosofferne giver 6 forskellige bud på, hvor samfundet efterlades efter coronakrisen.

Kronik af Thomas Johannes Erichsen

Hvordan forestiller fremtrædende danske og udenlandske filosoffer sig, at corona vil påvirke vores samfund fremadrettet? Hvem har været dristige nok til at komme med radikale, men sandsynlige bud på, hvordan pandemien kan ændre vores levevis og kultur, ikke bare lokalt, men globalt?

De følgende tænkere tegner bekymrende billeder af fremtiden, men har også blik for de positive konsekvenser af pandemien. Der argumenteres især for, at virussen fremskynder udviklinger, som allerede var i gang, før helvede brød løs, og der sættes præcise ord på, hvad mange af os muligvis anede, kunne blive konsekvenser af pandemien.

1. Anders Fogh Jensen
Den danske filosof Anders Fogh Jensen frygter, at alting kommer til at handle om sundhed efter corona. Der er intet galt med at prioritere sundhed, tværtimod, men hvis sundhedsvæsnet bliver det afgørende omdrejningspunkt for statens prioriteringer efter pandemien – hvad så med kulturen, uddannelse og andre områder? Det bliver svært at argumentere for prioritering af midler dertil; coronaen vil sidde dybt i os og ikke mindst frygten for den næste pandemi, så et stærkt beredskab skal på plads, og det bliver dyrt.

Den sundhedsbølge, som allerede var over os inden corona, vil tage til i styrke med fokus på fitness, kost, velvære og ikke mindst hygiejne. Håndspritten er kommet for at blive med alle de infektioner, den kan forebygge – alle vil gøre hvad som helst for ikke at blive sat skatmat af en global virus igen.

 

Når samfundet igen åbner, gider vi så de utallige bekendtskaber og det travle projektliv – gider vi atter at styrte rundt?
_______

 

2. Morten Dige
Filosof og kulturforsker Morten Dige mener, at coronakrisen giver os bedre blik for, hvad der faktisk betyder noget i vores hverdag, og hvilke mennesker der betyder noget for os. Vi har været tvunget til at indskrænke omgangskredsen til et minimum, alverdens vigtige eller uvigtige projekter er blevet sat på pause, og det giver stof til eftertanke.

Når samfundet igen åbner, gider vi så de utallige bekendtskaber og det travle projektliv – gider vi atter at styrte rundt? Mon ikke mange har haft det udmærket med kun at se et fåtal af mennesker under krisen, fordi det netop har været de mennesker, der batter. Selvfølgelig vil der blive socialiseret efter corona, men måske kan vi tage noget af den fordybelse, som vi har oplevet under krisen, med os ud i verden, når det hektiske liv genstarter.

3. Silas Marker
Silas Marker, tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, mener, at tiden efter corona bliver konspirationernes tid. Hvordan kunne en syg flagermus lægge hele verden ned? ”Det kunne den selvfølgelig heller ikke, for corona er menneskeskabt,” er en af tidens typiske konspirationer – men vi har langt fra hørt det sidste fra konspirationsteoretikerne, selv når pandemien forhåbentlig kommer på afstand.

 

De vilde teorier forfører mennesker på internettet, svækker dømmekraften og dræber i sidste ende sund, kritisk, demokratisk ånd
_______

 

Når pandemien kan dukke op ud af ingenting, tyder det for nogen på, at verden er ude af kontrol; og hvis verden er ude af kontrol, så er det nok vores egen skyld. Vi kommer til at høre fra mange flere om sammensværgelser i fremtiden, og kunne man blot trække på skuldrene af dem, ville det ikke være så alvorligt, men nej. De vilde teorier forfører mennesker på internettet, svækker dømmekraften og dræber i sidste ende sund, kritisk, demokratisk ånd. Pludselig mener folk, at Donald Trump blev udsat for grov valgsvindel, og at coronavirus skyldes stråling fra 5G-master. Hvad bliver det næste? Kedeligt bliver det i hvert fald ikke.

4. Bruno Latour
Den franske filosof og antropolog Bruno Latour ser corona som en generalprøve for en langt større krise. Pandemien er hård og udfordrende, men kun en forsmag på den reelle katastrofe, nemlig klimakrisen. Latour håber, at den tænkepause, som coronakarantænen har medført for mange, kan få os til at indse, hvad der er under opsejling. Måske kan coronaen ligefrem blive det wakeupcall, der kalder klimabevidstheden til live – vi har virkelig ikke lyst til at få tilværelsen sat på pause igen, fordi klimaforandringerne kommer ud af kontrol.

Latour hæfter sig også ved det faktum, at hvis man indtager vores slidte planets perspektiv, så er det os mennesker, der er virussen. Uden homo sapiens ville naturen trives fint, men vi inficerer planeten som de viralignende væsner, vi er. Corona er måske den forskrækkelse, der kan få os til at indse dette.

5. Anne Applebaum
Ifølge den amerikanske forfatter og samfundsforsker Anne Applebaum har corona udstillet hulheden i flere populistiske lederes politik. Man kan ikke lyve sig gennem en pandemi eller feje en virus ind under tæppet. Brasiliens præsident Bolsonaro og ekspræsident Trump er eksempler på politikere, hvis inkompetence blev definitivt blotlagt af pandemien. Bolsonaro kaldte virussen for en lille influenza og nægtede at lukke landet ned i håb om at undgå den økonomiske krise, som potentielt kunne ødelægge hans genvalg.

 

Når den første begejstring over genåbningen af verden har lagt sig, vil vi falde tilbage i de komfortable online-bobler
_______

 

Trump forstod faktisk virussens alvor, men dyssede pandemien ned for at undgå panik – primært på aktiemarkedet, vel at mærke. Begge præsidenters tilgang til corona endte med at skabe langt større problemer for både sundhed og økonomi, end de oprindeligt havde frygtet, og man kan håbe, at den slags politikere, med deres lemfældige forhold til sandhed og fakta, fremover vil tabe terræn. Applebaum tror på forandringen – især fordi en af grundene til Trumps valgnederlag i præsidentvalget netop var hans katastrofale coronahåndtering.

6. Sergio Benvenuto
Mens Applebaum tilhører gruppen af tænkere, der mener, at der faktisk kan komme noget godt ud af coronakrisen, så er dette ikke tilfældet hos den italienske filosof, Sergio Benvenuto. Han mener, at pandemien sætter fart på en proces, der allerede er i gang: Verden går online. Vi arbejder hjemmefra, handler hjemmefra, går i biografen derhjemme, køber og læser bøger online og går til virtuelle møder – selv skoler vil blive erstattet med online-undervisning på længere sigt – vi bliver ’legato alla casa’ eller hjemliggjort på dansk. Når den første begejstring over genåbningen af verden har lagt sig, vil vi falde tilbage i de komfortable online-bobler. Når vi alligevel hellere vil begrave os i mobilen – hvorfor så ikke bare blive derhjemme, online?

Således kan pandemien føre både godt og skræmmende med sig. Især sundheds-fanatismen rummer begge dele. Mere nærvær og en dybere vennekreds lyder til gengæld tillokkende, i hvert fald for de ældre generationer – de unge vil nok feste en rum tid fremover, og det skal være dem vel undt.

Det er tragisk, hvis den enigmatiske virus giver brændstof til konspirationstanker i en verden, som i forvejen døjer med mangel på kritisk sans. På den anden side er det et lille mirakel, hvis pandemien får os til at respektere naturen i højere grad. Det lyder dog lidt for godt til at være sandt, da klimakrisen trods alt ikke presser sig på, på samme måde som den allestedsnærværende corona.

Forhåbentlig vil corona-bluffere som Trump og Bolsonaro fremover styrke en mere kritisk tilgang til politik, og sagligheden kan måske alligevel vinde over konspirationer og løgne. Og forhåbentlig vil det komfortable online-liv ikke dominere efter virussen, for i sidste ende er det digitale liv ikke særligt spændende. Bekvemt, men før eller siden, tilsvarende tomt.

Filosoffer kan agere som vor tids spåmænd, og de kan tage fejl. Men hvem kan ellers ramme plet? ◼

 

Filosoffer kan agere som vor tids spåmænd, og de kan tage fejl. Men hvem kan ellers ramme plet?
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden