Tavs Nyord (CONCITO): Hverken det røde eller blå landbrugsudspil sikrer de nødvendige reduktioner

30.09.2021

Forhandlinger om den grønne omstilling af landbruget er efter et langt forløb formentligt på vej ind i slutfasen. Men både de røde og blå visioner for et bredt landbrugsforlig mangler ambitioner. Både forudsigelserne for effekten af umodne teknologier og jobtab i landbruget er mildest talt usikre. Derfor bør der også tilføres flere midler, end regeringen lægger op til, så vi effektivt kan tage greb om udfordringen.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Tavs Nyord, seniorkonsulent i CONCITO

I DE AKTUELLE landbrugsforhandlinger er der udtrykt mange store og forskelligartede forventninger til, hvilken udvikling den kommende aftale om grøn omstilling for landbruget bør fremme og sætte rammevilkårene for.

Regeringens udspil til grøn omstilling af landbruget indeholder initiativer der potentielt set kan reducere udledningen af drivhusgasser med 7,3 mio. ton CO₂e. Det skal ses i forhold til en udledning i 2020 på 15,15 ton CO₂e, dvs. en manko på 7,85 ton CO₂e i 2030. I forhold til 1990 udledningen på 22,03 mio. ton CO₂e, er der altså tale om godt 64 pct. reduktion.

Dette må isoleret set betragtes som en ambitiøs målsætning, når man tager landbrugets meget diverse struktur og komplekse biologiske udfordringer i betragtning. Dog opererer regeringen med to spor for implementering af initiativer: et implementeringsspor (kendte teknologier) og et udviklingsspor (nye teknologier). Langt den største reduktion (5 mio. ton CO₂e ud af 7,3 mio. ton CO₂e) er lagt i udviklingssporet, hvilket er for uambitiøst. Dette gælder også for blå bloks udspil, som kun marginalt vægter implementeringssporet højere.

I de seneste ugers politiske debat om landbrugsforhandlingerne har risikoen for jobtab samt faldende indtjening i fødevareerhvervet fået meget opmærksomhed. Og måske også for meget. Landbrug & Fødevarer har i en konsekvensberegning vurderet, at der med regeringens aftaleudkast om grøn omstilling af landbruget kan forsvinde mere end 14.000 arbejdspladser ud af de 125.000, landbruget understøtter. Samtidig vurderes landbrugsklyngens bidrag til BNP at falde med op mod 8,2 mia. kr.

Særligt kvægproduktionen, mejerier og slagterier, samt forsynings- og serviceerhverv til disse, vurderes at blive ramt af de foreslåede tiltag i regeringens udspil. Det gælder særligt kvælstofreguleringen og den omfattende braklægning, der vurderes at skulle ske som følge af den strammere regulering. Konsekvensvurderingen fra Landbrug & Fødevarer er muligvis korrekt ud fra de valgte forudsætninger og præmisser. Men den er også baseret på et øjebliksbillede af reguleringsregimet, produktionen og efterspørgslen, som gerne skulle ændre sig radikalt frem mod 2030.

Det er meget svært at forudsige jobeffekter og økonomiske effekter af en så omfattende omstilling som landbrugserhvervet står overfor i de kommende årtier, og øjebliksbilledet i Landbrug & Fødevarers konsekvensvurdering omfatter fx ikke de store positive jobeffekter og indtjeningseffekter, der kan være i en langt mere plantebaseret dansk fødevareproduktion. Her vurderer det nyligt publicerede AgriFoodTure roadmap fra de danske universiteter samt Seges, at der kan være mellem 9.000 og 27.000 nye danske job i udvikling og produktion af nye plantebaserede proteiner og fødevarer. Set i det perspektiv bør man gå langt mere offensivt til værks i omstillingen og fremtidssikringen af fødevaresektoren, end regeringen lægger op til i sit udspil.

 

Langt den største reduktion [i regeringens udspil] (5 mio. ton CO₂e ud af 7,3 mio. ton CO₂e) er lagt i udviklingssporet, hvilket er for uambitiøst
_______

 

Behov for flere reduktioner med kendte virkemidler
Både regeringen og de borgerlige partier har altså spillet ud med en drivhusgasreduktion i 2030 på omkring 2 mio. ton CO₂e i implementeringssporet. I begge udspil indgår derudover en række umodne teknologier, der potentielt kan reducere drivhusgasudledningen fra landbruget med væsentligt mere, men disse reduktioner må betragtes som usikre. Der bør derfor komme stærkere fokus på de kendte virkemidler, som er vigtige at udvide brugen af hurtigst muligt, for at sikre større vished for reduktionen på 7,3 mio. ton CO₂e frem mod 2030.

Her er udtagning af lavbundsjorde den mest oplagte indsats at nævne. Udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder kan delvist finansieres via landbrugsstøtten, men det er også en samfundsopgave, der bør opprioriteres med flere penge. Disse bør gå til øget udtagning og en præcis kortlægning af lavbundsjorder samt ændring af kompensationsmåderne, så de bliver så fordelagtige for lodsejerne som EU’s statsstøtteregler tillader.

Dernæst bør man overveje at udvide brugen af ekspropriation, der i dag kun anvendes ved meget små jordlodder, der blokerer for udtagning af større lavbundsområder. Vi har som samfund ikke problemer med at ekspropriere jord til bygning af motorveje, og dette bør man også kunne gøre for at sikre den nødvendige udtagning hurtigst muligt. Hvert år reduceres potentialet for udtagning af lavbundsjorde med ca. 1000 hektar på grund af dyrkning, hvorved indholdet af organisk stof reduceres til et niveau, der gør det uinteressant at udtage jorden af klimahensyn – så det haster.

Et virkemiddel der betragtes værende i udviklingssporet er nitrifikationshæmmere. Det er stoffer der tilsættes gødningen og reducerer potentialet for både kvælstofudvaskning og udledning af drivhusgasser. Det er stoffer der anvendes i landbruget i dag og derfor bør man overføre dette til implementeringssporet og iværksætte foranstaltninger, der fremmer brugen af disse. Sideløbende bør man yderligere undersøge og overvåge, hvorvidt brugen af disse kan have økotoksikologiske effekter i jorden, ved evt. at implementere disse stoffer i det nationale overvågningsprogram for uønskede stoffer i drænvandet (VAP systemet). Således vil man kunne følge uønskede sideeffekter ved brugen af nitrifikationshæmmere i et allerede eksisterende overvågningssystem.

Endelig er det afgørende, at aftalen indeholder et bindende mål for reduktion af drivhusgasudledning, som det er gældende for kvælstofområdet. Med bindende mål menes, at udledningen skal reduceres til et bestemt niveau et givent år.

Teknologiudvikling og ændret efterspørgsel
Den teknologiske udvikling vil forhåbentligt være med til at understøtte en omfattende omstilling af landbrugserhvervet på langt sigt. Det kunne være teknologier, der tillader langt større hensyntagen til biodiversitet, reduceret pesticidforbrug og næringsstoftab samt reduceret udledning af drivhusgasser.

 

Hvert år reduceres potentialet for udtagning af lavbundsjorde med ca. 1000 hektar på grund af dyrkning, hvorved indholdet af organisk stof reduceres til et niveau, der gør det uinteressant at udtage jorden af klimahensyn – så det haster
_______

 

Nogle af de teknologier der samles under hatten ”præcisionsjordbrug” vil givetvis kunne medvirke hertil. Fx vil det inden for et tiår, forhåbentlig være slut med fladebekæmpelse (hvor en mark opfattes som en homogen flade, hvor pesticidforbruget er ens på hele fladen) i dansk landbrug. Ligesom afgrøder måske kan dyrkes i bedsystemer, således at man på en effektiv måde vil kunne dyrke forskellige afgrøder blandt hinanden i samme mark, hvilket potentielt kan være med til at nedsætte pesticidforbruget og næringsstofudledningen samt øge hensyntagen til biodiversitet. Dertil skal der også dyrkes en større andel af flerårige afgrøder af hensyn til både næringsstof og drivhusgasudledningen.

Endelig er der to helt centrale elementer, der skal medvirke til at sikre den nødvendige omstilling: Ændret efterspørgsel og ændret procesteknologi i fødevareindustrien. Hvis ikke efterspørgslen af plantebaserede fødevarer øges markant og hvis ikke virksomhedernes evne til at producere og forædle produkter baseret på planter forbedres, vil der sandsynligvis ikke ske nogen nævneværdig omlægning af landbrugets produktionssystemer.

Landmændene vil relativt hurtigt kunne omstille planteproduktionen til andre afgrødetyper, men efterspørgslen er der ikke i dag. Denne omlægning vil kræve en omfattende indsats på mange områder og gå på tværs af alle aktører i fødevaresystemet. Hvis dette lykkes, vil det uden tvivl være forbundet med store gevinster lokalt i form af potentielt bedre miljøbeskyttelse og fremtidssikrede job i fødevaresektoren. Det vil sandsynligvis også betyde, at vi i Danmark vil kunne mætte mindst ligeså mange munde i morgen som i dag på et mindre landbrugsareal.

Derfor bør der i aftalen om grøn omlægning af landbruget afsættes betydelige beløb, der understøtte denne udvikling. For at ændre efterspørgslen kan man politisk fx fremme offentlige indkøb af klimavenlige og planterige måltider og ændre afgiftsstrukturen. Fødevarebranchen rummer i dag meget innovationstunge virksomheder og omstillingen hos disse understøttes nok bedst via offentlige forskningsprogrammer.

Politikerne bør i slutfasten af landbrugsforhandlingerne altså huske de mulige positive jobeffekter af en omfattende grøn omstilling af landbrugssektoren. Der bør komme større fokus på kendte teknologier som udtagning af lavbundsjorde og nitrifikationshæmmere, mens man indfører bindende mål for udledningen. Samtidig skal der naturligvis forskes og udvikles videre i teknologier i udviklingssporet, men det er usikkert, hvor meget de kan bidrage med i 2030. ■

 

Der bør komme større fokus på kendte teknologier som udtagning af lavbundsjorde og nitrifikationshæmmere, mens man indfører bindende mål for udledningen
_______

 

Tavs Nyord (f. 1975) er seniorkonsulent i Danmarks grønne tænketank CONCITO. Han er tidligere seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i næringsstof- og drivhusgasudledning ved brug af husdyrgødning.